En incel er en yngre mandsperson, som gerne vil have et forhold til en kvinde, men ikke kan få det. Det gør ham frustreret og ulykkelig. Det er pinefuldt at længes forgæves efter en kæreste, samtidig med at mange andre har masser af held med kvinderne. Nogle føler en så stor uretfærdighed og føler livet så umuligt, at de udvikler voldsom vrede mod dem, der afviser dem, og mod samfundet i det hele taget.
Nogle incels søger efter steder på internettet, hvor de kan finde støtte i grupper af ligesindede. Her kan de bestyrke hinanden i en form for had mod de kvinder, der afviser dem, og på disse fora kan hadet vokse til et faretruende omfang. Nogle incels er blevet så dybt desperate og forbitrede, at de har fået fat i skydevåben og har åbnet ild mod sagesløse grupper af mennesker.
Man taler især om ”skoleskyderier”, og de, der begår disse skoleskyderier, er som regel helt unge mænd, som er incels. En del af dem har især skudt kvinder. De fleste begår selvmord efter skyderiet.
Da det er lettere at få fat i skydevåben i USA end andre steder, foregår de fleste skoleskyderier i USA. Der kendes dog også en del episoder i mange andre lande. Wikipedia har en oversigts-artikel. I Danmark foregik der et sådant skyderi på Aarhus Universitet i 1994.
En af de mest berømte incels, der har begået massemord, er Elliot Rodger, der begik sin ugerning i 2014, da han var 22år, hvorefter han begik selvmord. Han efterlod et meget langt manifest, hvor han betegnede sig selv som ””the perfect guy”, ”the supreme gentleman” og ”the true alpha male”. Det var altså ikke ham selv, der var noget galt med – han var offer for en uretfærdig verden, hvor kvinderne ikke havde øje for dem, der faktisk var de bedste mænd. I sit 141 sider lange manifest skrev han bl.a.: ” Tomorrow is the day of retribution, the day in which I will have my revenge against humanity, against all of you. For the last eight years of my life, ever since I hit puberty, I’ve been forced to endure an existence of loneliness, rejection and unfulfilled desires all because girls have never been attracted to me. Girls gave their affection, and sex and love to other men but never to me. I’m 22 years old and I’m still a virgin. I’ve never even kissed a girl. I’ve been through college for two and a half years, more than that actually, and I’m still a virgin. It has been very torturous. College is the time when everyone experiences those things such as sex and fun and pleasure. Within those years, I’ve had to rot in loneliness. It’s not fair. You girls have never been attracted to me. I don’t know why you girls aren’t attracted to me, but I will punish you all for it. It’s an injustice, a crime, because … I don’t know what you don’t see in me. I’m the perfect guy and yet you throw yourselves at these obnoxious men instead of me, the supreme gentleman.”
Elliot Rodger blev en helt eller et idol for andre. En anden massedrabsmand skrev I sit manifest lige før han begik drabene: “Hail the supreme gentleman Elliot Rodger!” På den “mørke” del af internettet taler deltagerne om at “go full Elliot Rodger” – dvs. tage den yderste konsekvens af sine problemer, slå en masse af de mennesker ihjel, der ses som årsag til problemerne, og derefter begå selvmord.
Elliot Rodger betegnede sig selv som incel. Han søgte meningsfæller i fora på internettet, herunder på forummet PUAHate, dvs. et forum hvor man delte sin vrede mod PUAs (PUA = PickUP Artist = scoretræner). Deltagerne her var skuffede over de råd, man kunne få fra PUAs, og mente at rådene var fup. Det var altså de særlig frustrerede unge mænd, som havde givet afkald på at modtage råd om hvordan man kontakter kvinder, og i stedet mente at hele the establishment var imod dem.
Med ordet ”manosfæren” betegner man den del af internettet, hvor mænd diskuterer mænds særlige problemer, herunder hvordan kvinder volder mænd problemer. INcel-miljøet er en del af manosfæren, men den omfatter også PUA-miljøet (scoretrænere og deres elever), mænd der har opgivet at have noget med kvinder at gøre (MGTOWs), mænd der kæmper for mænds rettigheder, f.eks. i forbindelse med skilsmisser, selvmord og arbejdsulykker. En stor del af dette foregår i de dunkelt belyste dele af internettet, og de mænd, der færdes her, har meget lidt indbyrdes kommunikation uden for internettet.
Men der er situationer, hvor resten af samfundet pludselig får et indblik i hvad der foregår på den mørke del af internettet. En sådan situation var Elliot Rodgers massemord, i forbindelse med at han lagde sit manifest frem, så alle kunne se, hvilke tankesæt han var under indflydelse af. Det har betydet, at omverdenens indtryk af manosfæren er meget præget af opfattelsen af personen Elliot Rodger. I wikipedia-artiklen om manosfæren hedder det at man har sat den i forbindelse med online chikane, massedrab og andre voldsepisoder i den virkelige verden, og man har givet den en rolle i forbindelse med at radikalisere mænd, så de begår vold mod kvinder. I wikipedia-artiklen om incels står der at mindst seks massemord er begået siden 2014 af mænd der har identificeret sig som incels eller havde refereret til incels i deres posteringer på nettet. ”Incel samfund er blevet kritiseret af medier og forskere for at være kvindehadende, opfordre til vold, udbrede extremistiske synspunkter, og radikalisere deres medlemmer. Fra 2018 og frem er incel ideologien i stigende grad blevet beskrevet som en terroristisk trussel, og et angreb I februar 2020 I Toronto, Canada, blev det første tilfælde af angiveligt incel-relateret vold som blev retsforfulgt som en terror-handling. ”
På den måde har handlinger begået af nogle mere eller mindre psykisk syge personer, ikke mindst Elliot Rodger, farvet mainstream samfundets opfattelse af manosfæren. Mainstream-samfundet fordømmer hele manosfæren og ser manosfærens medlemmer som potentielt voldelige kvindehadere.
Desværre er omverdenens interesse for incels mest koncentreret om at fordømme dem. Der er mindre interesse for deres personlige baggrund, for hvad der fører til at de bliver incels, og for hvordan man forebygger at de bliver sådan. Især er der alt for få der fokuserer på disse incels´ familiebaggrund.
Der er ellers indikationer nok på at familiebaggrunden er vigtig. I en oversigt over de 27 amerikanske skoleskydere, der har dræbt flest ofre, viser det sig, at de 26 af dem havde en enlig mor. I mange tilfælde havde moderen været enlig lige fra fødslen; i en del tilfælde blev forældrene skilt nogen tid før masseskyderiet.
I andre tilfælde er der indikationer på en usund tæt tilknytning til forældrene, især moderen. Det gælder for den tyske mand Tobias Rathjen, der i en alder af 43 år stadig boede hos sine over 70 år gamle forældre. Begge forældre levede for deres søn, får vi at vide. Men noget må have været forkert i forholdet til moderen. Efter at have dræbt ni mennesker og såret flere, vendte han hjem, skød sin 72-årige mor, og derefter sig selv. Derimod var faderen uskadt, da politiet nåede frem til hjemmet.
Adam Lanza, der begik en massakre i Connecticut i USA i 2012, startede med at skyde sin egen mor, mens hun sov, og tog derefter hen på moderens arbejdsplads og skød dels 20 børnhavebørn, dels et antal voksne kvinder. Igen må der være en meget stærk frustration i forhold til moderen. Drabet på børnehavebørn kan ses som et angreb på den verden, der var vigtig for moderen.
Anders Behring Breivik, der begik massakrerne i Norge i 2011, var vokset op hos en fraskilt mor. Moderen var en varm tilhænger af alt hvad der repræsenterer socialdemokratiske værdier – støtte til de svage i samfundet, støtte til indvandrere osv. Og Breivik gik tydeligvis efter at angribe præcis det, der var moderens værdier.
Om 26-årige Chris Harper Mercer, som i 2015 dræbte mindst ti personer, læser vi: ” Han boede alene sammen med sin mor i en lejlighed, og flere naboer beskrev ham som knugende ensom. Han sad alene på altanen i mørket og stirrede ud på verden, sagde én, der også beskrev ham som »ualmindelig fjendtlig.« Ingen så ham nogensinde sammen med andre end moderen.”
Det fællestræk jeg ser ved disse ellers ret forskellige mænd, er at de har haft et tæt forhold til moderen, og at moderen har haft en dominerende rolle i deres liv. De tilfælde, hvor moderen blev skudt, kan tolkes som tilfælde hvor moderens dominans var så stor, at det udløste et helt radikalt opgør.
Det er et generelt mønster, at unge mænd med et meget tæt forhold til deres mor, har svært ved at få kærester. Jeg vil endda sige, at de unge kvinder går i en stor bue uden om en fyr, der bærer stærkt præg af at være under indflydelse af sin mor. Dette kan også ske, hvis moderen er meget kærlig og hengiven, som hos Tobias Rathjen, hvor forældrene ”levede for deres søn”. Et noget lignende mønster ser vi hos Flemming Nielsen, der i 1994, i en alder af 35 år, skød på fire kvinder på Aarhus Universitet (se. S. 24 i ”Alfahan eller tøffelhelt”). Hans forældre var tæt forbundne med ham, men på en usund måde. Han skrev i sin dagbog at han var vred på sine forældre og på kvinder generelt. Psykologisk set tror jeg, at sønnen vænner sig til, at kærlighed fra en kvinde (nemlig moderen), er noget der bare kommer af sig selv, uden at han selv kan gøre til eller fra. Han lærer ikke, hvad en mand selv skal gøre for at skaffe sig kærlighed, og når det kommer til jævnaldrende kvinder, er han helt uden forståelse for, hvad han skal gøre for at gøre en kvinde interesseret. Alle de ovennævnte mænd er eksempler på frustrerede enlige mænd, hvis frustration førte dem til at begå frygtelige voldshandlinger. Men de udgør kun toppen af isbjerget. Langt de fleste incels begår ikke den slags vold; nogle af dem idealiserer volden; men de fleste er blot dybt frustrerede.
Mange incels er stærkt frustrerede og dybt ulykkelige mennesker. Det ville være på sin plads at tænke mere over deres familiebaggrund og over, hvorfor de har så totalt mangel på held med kvinderne. Men det er der ikke meget motivation for. En mand skriver f.eks. om Elliot Rodger: ”Vi er nødt til at have denne diskussion, fordi der skal ikke gives nogen som helst sympati for en sådan dreng.”
Selvfølgelig skal vi stærkt fordømme de personer, som i deres frustration skyder løs på tilfældige mennesker. Men den helt generelle og skråsikre fordømmelse af incels og af alle mandefællesskaber, der på nogen måde kan sættes i forbindelse med incels, og den totale mangel på indlevelse i deres tankegang, forhindrer at samfundet ser på mænds specifikke problemer, og mulighederne for at løse dem.
Det generelle kapitel om incels ses her.