I januar i år (2019) har regeringen foreslået, at psykisk vold skal have sin egen paragraf i straffeloven. I den anledning vil jeg her se nærmere på, hvad man ved om psykisk vold.
Man skal ikke undervurdere betydningen af psykisk vold. Der er betydelig sammenhæng mellem psykisk vold i parforholdet og senere udvikling af angst og depression. Dette gælder for både mænd og kvinder. Men kvinder angiver specielt, at for dem er psykisk vold mere smertefuldt end fysisk vold (1). Når man studerer nyligt indgåede ægteskaber igennem flere år, så finder man en tendens til at pyskisk vold ofte er et forvarsel om at der senere kommer fysisk vold (2). Alt i alt skal psykisk vold tages lige så alvorligt som fysisk vold, og det er muligvis lige så skadeligt.
Hvordan registreres psykisk vold?
Der findes forskellige metoder til at registrere psykisk vold.
En af metoderne består i at parret inviteres ind i et forsøgslokale, hvor de bliver sat til at diskutere et eller flere emner, samtidig med at de bliver videofilmet. Videoerne bliver så efterfølgende gennemset af psykologer, som efter bestemte forskrifter koder for 1) fjendtlig adfærd, så som at personen viser foragt, krigerisk indstilling, og går i forsvarspositione. Desuden koder de for 2) psykisk ubalance, soå som at personen er anspændt, bedrøvet, eller græder. Og endelig handler det om 3) tilbagetrækning og afstandtagen, dvs. at personen trækker sig mentalt tilbage fra diskussionen.
Der findes også en del undersøgelser hvor man lader et større antal persone udfylde spørgeskemaer, ofte på internettet, eller ved at en telefoninterviewer krydser af i et spørgeskema. Her spørger man dem typisk om bestemte episoder er forekommet inden for det seneste år.
Hvis man undersøger de samme personer både ved observation af diskussioner, og ved at personerne svarer på spørgeskemaer, så viser der sig ret god overensstemmelse (3).
Der er udviklet forskellige gennemprøvede sæt af spørgsmål, der viser sig at give et godt indtryk af forekomsten af psykisk vold. Et af disse sæt (4) opdeler den psykiske vold i fire typer. A) Fjendtlig tilbagetrækning, f.eks. at personen surmuler, nægter at tale om emnet, eller nægter at der er et problem. B) Dominerende og skræmmende adfærd, f.eks. trusler om at kaste med noget, trusler om at skade partnerens venner, eller ødelæggelse af noget der tilhører partneren. C) Nedsættende bemærkninger om at partneren ikke duer, er værdiløs, eller grim. Og endelig D), kontrollerende adfærd, hvor man kritiserer eller forhindrer at partneren tilbringer tid sammen med andre.
Det mest anvendte sæt af spørgsmål er den såkaldte Conflict Tactics Scale. Princippet er her, at personen ikke direkte spørges om der forekommer nogen form for vold i parforholdet, men derimod om hvordan konflikter løses i parforholdet. Det får personen til at tale mere åbent om detaljer, som vedkommende måske ikke selv har tænkt på som psykisk vold. Her indgår 8 spørgsmål, hvor personen skal svare på om han/hun har
– fornærmet eller bandet over partneren
– råbt eller skreget ad partneren
– forladt lokalet eller huset i vrede under et skænderi
– sagt noget spydigt til parneren
– kaldt partneren fed eller grim
– ødelagt noget som tilhørte partneren
– beskyldt partneren for at være en elendig elsker
– truet med at ville banke eller kaste noget mod partneren
Erfaringen viser, at folks svar på dette sæt af ret forskellige spørgsmål tilsammen ret godt dækker hvad de fleste forstår ved psykisk vold.
Det diskuteres noget i fagkredse, om det med at klappe i og trække sig tilbage egentlig hører til under psykisk vold. Det vil især kvinder nok være tilbøjelige til at mene, da kvinder meget mere end mænd påvirkes negativt af sådan en adfærd. Her må jeg indskyde en personlig bemærkning: Nogle mennesker har meget svært ved at tåle at blive udsæt for skænderi eller at blive skældt ud. Dem hører jeg til. Her vil kvinden ofte forvente at man svarer igen med argumenter, som kan sætte hende til vægs. Hvis man kan det, vil hun respektere det. Men mange mænd er sprogligt underlegne og kan ikke lige i situationen finde på noget at svare igen med. De føler at kvinden manipulerer med dem og sætter dem til vægs, og de aner ikke hvordan de skal forsvare sig. De bliver vrede og ophidsede, og føler en trang til at forsvare sig ved at angribe hende fysisk. Men det er jo helt utilladeligt. Så den enste udvej, de kan se, for ikke at blive provokeret til at begynde at slå, er at forlade lokalet. Jeg føler det selv lige som en høj hyletone, som man ikke kan stoppe – den eneste løsning er at løbe væk. Hvis manden føler det sådan, så bør hans adfærd ikke regnes for en form for vold – han forsøger netop at undgå vold. Men andre opfatter det, som om han klapper i og forlader stedet med en fjendtlig hensigt – fordi han ved at det gør ondt på kvinden. I så fald kan adfærden godt anses for en form for vold. Så her ligger en tvetydighed, som ingen har fundet en god løsning på.
Hvilket køn udøver mest psykisk vold?
Der er lavet en sammenfatning af en lang række undersøgelser hvor man har observeret adfærden hos parrene (6). Fjendtlig adfærd er observeret i 47 undersøgelser, og her ligger kvinderne i gennemsnit lidt højere end mændene. Det der ovenfor er kaldt pyskisk ubalance, erobserveret i 13 undersøgelser; her ligger kvinderne også lidt højere. Tilbagetrækning og afstandtagen er observeret i 22 undersøgelser; her ligger mændene lidt højere end kvinderne.
Når det gælder interviewundersøgelser og svar på spørgeskemaer, så er der også lavet en del undersøgelser i de senere årtier.
Der er f.eks. en amerikansk undersøgelse af 100 nygifte par, som blev fulgt igennem flere år (1, 7). Psykisk vold blev registreret med flere metoder, blandt andet de ovennævnte. Generelt var mændene oftere end kvinderne ofre for psykisk vold. Dominerende og skræmmende adfærd fandtes mest hos kvinder i starten af ægteskabet, men mest hos mænd nogle år senere. Kontrollerende adfærd fandtes udpræget mest hos kvinderne, hele vejen igennem. Nedsættende bemærkninger kom oftest fra kvinderne, især i de første år. Tilbagetrækning og afstandtagen forekom oftest hos mændene, jo mere, jo længere ægteskabet havde varet.
En langt større amerikansk undersøgelse omfattede ca. 6.000 repræsentativt udvalgte personer over 18 år gamle, halvt af hver køn (8). Her anvendte man The Conflict Tactics Scale. Kvinder angav flere tilfælde af psykisk vold end mænd, både den vold de selv udøvede, og den vold de var offer for. Kvinder opfatter åbenbart flere episoder af psykisk vold end mænd gør. Begge køn angav i gennemsnit lige ofte at udøve psykisk vold, og at være offer for psykisk vold. I gennemsnit for hver person, uanset køn, var der ca. 10 episoder af psykisk vold om året.
En anden stor undersøgelse blev udført i USA i 2010, med interviews af ca. 9.000 kvinder og godt 7.000 mænd, alle repræsentativt udvalgte (9). Her var resultatet, at inden for de seneste tolv måneder var 13,9 % af kvinderne, og 18,1 % af mændene, blevet udsat for psykisk vold. Kvinderne blev især udsat for verbal vold, mens mændene især blev udsat for kontrollerende adfærd.
Som eksempel på en undersøgelse uden for USA kan tages en undersøgelse af næsten 2.000 unge universitetsstuderende i Spanien, flest kvinder. De var ikke gift, men var i dating-forhold (10). Her anvendte man Conflict Tactics skalaen foruden flere andre sæt spørgsmål, blandt andet om kontrollerende adfærd. Den langt overvejende tendens var at kvinderne udøvede mest psykisk vold. de lå tydeligt højest når det galdt at fornærme eller bande over partneren, og de lå tydeligt højest når det galdt at tvinge den anden til at adlyde sig ved at true med at de ellers ville afbryde forholdet. Kvinderne var vistnok også mest jaloux; men det afhang af hvem af parterne man spurgte.
Der er gjort en indsats for at sammenfatte undersøgelser af psykisk vold i lande over hele kloden (11). Når det gælder ikke-engelsktalende lande, så er der 54 tilgængelige undersøgelser, hvor man kan sammenligne forekomsten af psykisk vold over for mænd og over for kvinder. I 2/3 af disse undersøgelser begår kvinder mere psykisk vold end mænd gør.
Det samlede indtryk, både for USA og resten af verden, er altså, at i nogle undersøgelser begås der nogenlunde lige meget psykisk vold af begge køn, og i nogle undersøgelser begås psykisk vold lidt hyppigere af kvinder.
En oversigt over undersøgelser i Norge og Sverige (12) viser at der her er fire undersøgelser hvor man kan sammenligne forekomsten af psykisk vold hos mænd og kvinder inden for det sidste år. I tre af de fire undersøgelser står de to køn lige; i den fjerde er kvinder udsat næsten dobbelt så ofte som mænd.
Psykisk partnervold i Danmark
For Danmark har der indtil for nylig ikke eksisteret nogen viden om disse ting. Men i 2018 udkom en rapport om psykisk partnervold i Danmark (12). Den er baseret på at man har udspurgt et stort antal repræsentativt udvalgte danskere i alderen 18 til 64 år, nærmere bestemt ca. 9.000 mænd og ca. 10.000 kvinder. Det er sket som led i en mere omfattende undersøgelse med betgnelsen SHILD, der står for Survey of Health, Impairment and Living Conditions in Denmark. Disse mange personer har fået stillet mange spørgsmål med relation til sundhed, og to af disse spørgsmål belyser psykisk vold. De to spørgsmål lyder:
– Har du inden for det sidste år oplevet, at en person har truet dig med vold?
– Har du inden for det sidste år oplevet, at en person har nedværdiget eller ydmyget dig, latterliggjort dig, kritiseret dig konstant eller kaldt dig øgenavne?
Hvis personen har svaret ja til et af disse spørgsmål, så regnes vedkommende som udsat for psykisk vold.
Ca. 19 % af begge køn angiver at have været udsat for psykisk vold, men det inkluderer psykisk vold fra kolleger, fra fremmede etc. Hvis man ser på psykisk vold begået af en partner, så er det 1,2 % af mændene, men 3,9 % af kvinderne, der har været udsat for det. I den danske undersøgelse er kvindernes situation, i forhold til mændenes, altså langt dårligere end i nogen som helst andre undersøgelser i Skandinavien eller i verden.
En påfaldende detalje er, at ud af det samlede antal tilfælde af psykisk partnervold i den danske undersøgelse, gælder mere end halvdelen vold fra en tidligere partner. De nævnte tal giver altså ikke hyppigheden af psykiske overgreb mellem mand og kone rundt omkring i de små hjem. De fleste tilfælde er tilfælde hvor de to ikke lever sammen længere. Måske har de bare været kærester, som nu er gået fra hinanden; måske er de separeret eller skilt – det er ikke oplyst. Men da vi ved, at et stort antal skilsmissesager er højkonflikt-sager, hvor parterne fører psykisk krig mod hinanden, så er det nærliggende at forestille sig den slags situationer.
Den vigtigste forklaring på det usædvanlige resultat netop i den danske undersøgelse, ligger nok i de stillede spørgsmål. Bare to spørgsmål er sandelig ikke meget til at give et dækkende indtryk af alt det, der rubriceres som psykisk vold. Specielt det første spørgsmål er lidt betænkeligt – “Har du oplevet, at en person har truet dig med vold”. Det svarer delvis til ét af spørgsmålene i Conflict Tactics skalaen, men ikke til f.eks. trusler om at skade partnerens venner eller trusler om at afbryde parforholdet. Og hvad angår trusler om at kaste med noget, er det så “trusler om vold” – det vil mange af dem der udspørges nok ikke mene.
Hvis man opfatter at blive “truet med vold” som en trussel om fysisk angreb, så kan vi formode, at meget få kvinder vil fremsætte en sådan trussel. Kvinder begår lige så ofte som mænd fysisk vold mod partneren, men hvor ofte vil kvinder true med at begå fysisk vold? Den trussel vil ikke være effektiv, for manden er jo som regel fysisk stærkere. Derfor kan man formode, at personer der fremsætter trusler om fysisk vold, næsten altid vil være mænd – kun hos dem vil truslen virke farlig.
Det findes ikke oplyst i rapporten, hvor mange af tilfældene af psykisk vold, der handler om svar på spørgsmål 1, og hvor mange der handler om svar på spørgsmål 2. Vi kan derfor ikke vide, hvor stor en andel af tilfældene af psykisk vold, der består i at partneren har truet med at begå fysisk vold. Hvad nu hvis det er hovedparten af tilfældene? Så kan det være den helt enkle forklaring på, at i den danske undersøgelse er hyppigheden af såkaldt psykisk vold meget større hos kvinder end mænd – næsten fire gange større – mens et sådant resultat ikke kendes fra nogen som helst undersøgelser i udlandet.
Et andet aspekt ved det danske resultat, er at det overvejende angår vold fra tidligere partnere. Hvis man ser på partnere i skilsmisseforhandlinger, så vil nogle nok mene, at mændene i de ret mange højkonflikt-sager udsættes for psykisk vold fra kvinderne, f.eks. ved at kvinderne beskylder mændene for incest eller vold, og at kvinderne forsøger at fratage mændene retten til at se deres børn. Den form for psykisk vold mod mændene kan have ekstremt negativ indflydelse på disse mænds liv og velfærd. Men sådanne tilfælde dækkes øjensynlig ikke af de to spørgsmål, som den danske undersøgelse er baseret på.
Det nye lovforslag
I januar 2019 har regeringen fremsat et forslag om at psykisk vold skal have sin helt egen paragraf i straffeloven, og at strafferammen skal være helt op til 3 års fængsel (13, 14). De former for psykisk vold, der skal være strafbare, er bl.a. følgende:
1) At man over en længere periode ignorerer sin partner eller sine børn
2) At man uden samtykke overvåger eller isolerer sin partner
3) At man udbreder ondsindet sladder
4) At gennemtvinger kontrol over partnerens hverdag
5) At man holder partneren i uvished om afgørende beslutninger
6) At man indskrænker partnerens bevægelsesfrihed
7) At man nægter partneren at søge arbejde
8) At man omtaler personen som om vedkommende ikke er noget værd
9) At man tager kontrol over partnerens økonomi
10) At man lægger pres på partneren m.h.t. store livsbeslutninger.
Hvad jeg særligt vil bemærke her, at ingen af disse ti former for “psykisk vold” er dækket tydeligt af de to spørgsmål, som interviewpersonerne skulle svare på i den danske interview-undersøgelser. De ti punkter indeholder ikke noget om trusler om fysisk vold, og de indeholder ikke noget om at man taler nedværdigende til partneren, kun hvordan man “omtaler” partneren. Som det blev hævdet fra foreningen LevUdenVold i en nylig artikel i Politiken: “Psykisk vold er ikke, hvis din partner bliver vred og i et ophedet skænderi kalder dig dum.” Den situation falder ellers ind under det der registreres i den ofte anvendte Conflict Tactics skala; men det hører altså ikke under det der tæller som pyskisk vold i det nye lovforslags forstand.
Det vil sige at resultaterne i den danske rapport slet ikke er relevante for regeringens lovforslag. Alligevel bliver rapportens tal nævnt i avisartikler som begundelse for regeringens lovforlsag, f.eks. her i Ekstrabladet, der har fået oplysningerne fra Danner-huset (16):
” Hvert år bliver 38.000 kvinder udsat for fysisk vold af deres partner. Omkring dobbelt så mange – 72.000 kvinder – udsættes for psykisk vold. . . For vold mod mænd er tallene lavere. 19.000 mænd om året bliver udsat for fysisk vold og 22.000 udsættes for psykisk vold.”
Faktisk er disse tal ekstremt svagt begrundede, og hvad angår psykisk vold, handler de altså nærmest om noget andet end det, som regerings lovforlsag omhandler. Men tal som 72.000 og 19.000 får det til at fremstå meget autoritativt. Realiteten er formentlig, at mindst lige så mange mænd som kvinder udsættes for psykisk vold – hvis forholdene er som i andre lande, eller hvis man medregner mænd i skilsmisseforhandlinger.
Referencer:
(1)
Erika Lawrence et al. (2009): Is psychological aggression as detrimental as physical aggression? The independent effects of psychological aggression on depression and anxiety symptoms.
Violence and Victims 24 (1): 20-35
(2)
Christopher M. Murphy & K. Daniel O´Leary (1989): Psychological aggression predicts physical aggression in early marriage. Journal of consulting and clinical psychology 57(5): 579-582.
(3)
Deborah M. Capaldi & Lynn Crosby (1997): Observed and reported psychological and physical aggression in young, at-risk couples. Social development 6(2): 184-206.
(4)
Christopher M. Murphy & Sharon A. Hoover (1999): Measuring emotional abuse in dating relationships as a multifactorial construct.
Violence and victims 14(1): 39-53.
(5)
Murray A. Straus et al. (1996): The revised conflict tactics scales (CFS2). Journal of family issues 17(3): 283-316.
(6)
Erica M. Woodin (2011): A two-dimensional approach to relationship conflict: Meta-analytic findings.
Journal of family psychology 25 (3): 325–335.
(7)
Eunyoe Ro & Erika Lawrence (2007): Comparing three measures of psychological aggression: Psychometric properties and differentiation from negative communication.
Journal of family violence 22: 575–586.
(8)
Murray A. Straus & Stephen Sweet (1992):
Verbal/symbolic aggression in couples: incidence rates and relationships to personal characteristics.
Journal of marriage and the family 54: 346-357.
(9)
Michele C. Black et al. (2011):
The National Intimate Partner and Sexual Violence Survey:2010 Summary Report
National Center for Injury Prevention and Control
https://www.cdc.gov/ViolencePrevention/pdf/NISVS_Report2010-a.pdf
(10)
Marina J. Muñoz-Rivas et al. (2007): Physical and psychological aggression in dating relationships in Spanish university students.
Psicothema 19 (1): 102-107.
(11)
John Hamel (2012):
Partner Abuse State of Knowledge Project. Findings at-a-glance.
http://domesticviolenceresearch.org/pdf/FindingsAt-a-Glance.Nov.23.pdf
https://domesticviolenceresearch.org/pdf/PASK.Tables5.Revised.pdf
(12)
Mai Heide Ottosen & Stine Vernstrøm Østergaard (2018): Psykisk partnervold. En kvantitativ kortlægning.
https://www.vive.dk/da/udgivelser/psykisk-partnervold-7024/
(13)
http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2018/2019/lovforslag_om_aendring_af_straffeloven_og_forskellige_andre_love_selvstaendig_bestemmelse_om_psykisk_vold.pdf