Anmeldelse af Torsten Skov (2022): Pseudoforskning. 20 essays til forsvar for videnskaben. 242 pp. Multivers.
Denne bog indeholder 20 essays, dvs. 20 stykker tekst, hvor Torsten Skov udbreder sig om ”forskning”, der ikke overholder almindelige krav til forskningskvalitet, og som derfor ikke fører til pålidelige resultater. Han skriver i forordet, at mens han skriver dette, er der på marken bag huset en traktor, som harver. Få vil drage den påstand i tvivl, skriver han. Hvis han skriver, at det mest er mænd, der kører traktorer, vil der heller ikke blive gjort ophævelser over det. Men hvis han sagde, at drengebørn elsker traktorer, fordi deres hjerner biologisk er programmeret til det, vil mange protestere.
Dermed er hovedemnet slået an: Der er visse emner, der er ”let-antændelige” – så som køn, seksuel orientering, og race. Når det kommer til de emner, kniber det ofte gevaldigt med at argumentere rationelt. Det er så de emner, bogen især tager op, og ikke mindst spørgsmål om køn fylder en stor del af bogen.
Efter nogle afsnit der handler mere generelt om rationel argumentation og om selvregulering i forskningsverdenen, kommer der på side 49 det første eksempel på en betændt undersøgelse af noget med forholdet mellem kønnene. Det er den berygtede ”orkesterundersøgelse”, hvor forfatterne påstår, at de mænd, der skal ansætte musikere ved amerikanske symfoniorkestre, ubevidst vælger kvinder fra. Det er der ikke belæg for i deres data. Det har adskillige personer påpeget; men lige lidt hjælper det. Feminister bliver ved og ved med at citere den undersøgelse som et mønster-eksempel på, at mænd ubevidst diskriminerer mod kvinder (se nærmere herom i afsnit 18 i Kåre Fog (2022): ”Fakta og myter om kvinder og mænd”).
Derefter følger andre kapitler, som har med køn at gøre:
– manglende påvisning af at påstået ubevidst bias har konsekvenser for folks faktisk handlinger
– påstande om at folk lader sig forlede af stereotype forestillinger
– en litteraturgennemgang som viser, at der findes ikke undersøgelser der påviser køns-diskrimination på grund af fordomme
– en gennemgang af, at ingen undersøgelser dokumenterer diskrimination mod kvinder i den akademiske verden på grund af ubevidst bias
– kvinder er ikke udsat for flere hadefulde ytringer i den offentlige debat på nettet, end mænd er
– der er ikke tegn på diskrimination mod kvinder ved rekruttering af professorer
– World Economic Forums ”Gender Gap Report”, hvor det kun tæller, hvis kvinder halter bagefter, men ikke, hvis mænd halter bagefter
– kritik af en FN rapport, der konkluderer, at ni ud af ti borgere i alverdens lande har fordomme, der står i vejen for lighed mellem kønnene.
– eksempler på at kvinder stadig klager over at være diskrimineret, selv når de udgør over 70 % af lederne i Københavns Kommune, eller når der dør færre kvinder end mænd af hjertekarsygdomme. Her omtales bl.a. DRs program ”Hvorfor hader alle feminister?”, som kom med en lang række fejlagtige påstande. Torsten Skov var en af de mange, der klagede til DR over ensidigheden; men kun få af de mange fejl blev rettet.
– så er der noget om ord, som opfattes som vold mod kvinder, og om krænkelsestyranni.
– ”queering” som metode til at gøre begreber om køn så flertydige, at de er uanvendelige.
– Judith Butlers radikale påstand om, at det biologiske køn i lige så høj grad som det sociale køn er en social konstruktion. Her konkluderer Skov, efter at have læst Butler´s bog, at det ikke lykkedes ham at finde noget i bogen, der ligner en overbevisende argumentation eller nærmer sig en systematisk redegørelse for fakta. Skov konstaterer således, lige som jeg selv har gjort i min bog ”Humaniora – videnskab eller varm luft” – at der ikke er nogen evidens for Butler´s påstande.
– diskussion af, hvordan feminisme defineres, og af, hvad der er forklaringen på den feministiske ideologis succes
– diskussion af feministers påstand om, at hvis der er ulighed i slutresultatet, så skyldes det altid, at der var uligheder i muligheder
– kønsforskelle i personlighed (”the big five”) og ligestillingsparadokset (der er størst forskel mellem mænd og kvinder i de rige, mest ligestillede lande).
Efter kapitler om disse og andre emner, kommer der til sidst i bogen et efterskrift. I alt det foregående er jeg særdeles enig med Torsten Skov. Men de tre kapitler i efterskriftet er jeg delvis uenig i. De handler om biologiens betydning, dvs. betydningen af medfødte forskelle mellem mænd og kvinder.
Her lægger Skov ud med at citere Gina Rippons bog ”The gendered brain”, som er ensidig og misvisende; man kan bl.a. læse en kritik af hendes bog i afsnit 5 i min bog ”Fakta og myter om kvinder og mænd”. På baggrund af hendes bog skriver Skov, at det er usikkert om man bør frygte argumenter mod ligesteilling baseret på biologi, og at feminister går hårdt i rette med biologiske forklaringer, hver gang de dukker op. Skov skriver: ”Så vidt jeg kan se, kunne en del konflikter undgås, hvis folk ville lade være med at forbinde biologi med personlighedstræk og evner”. Her har Skov en på-den-ene-side-på-den anden-side holdning: Det giver måske for mange konflikter, hvis man fremhæver biologiens betydning; på den anden side bør der ikke være begrænsninger på, hvilke faglige argumenter, man kan anføre.
Derefter kritiserer han James Damore, der blev fyret fra Google – ikke for at han havde taget fagligt fejl, men for at han efter Skovs mening ikke havde gjort sig nok umange med sine argumenter, og derfor kom ud i en shitstorm. Her er jeg ikke ganske enig. Næsen alt hvad Damore skrev i sit memorandum, kan underbygges videnskabeligt.
Skov kritiserer derefter Larry Summers, rektoren på Harvard, der blev fyret for en tale om kønsforskelle – uigen for at hans argumentation ikke var solid nok og næppe holder vand statistisk. Peronslig mener jeg, at Summers ikke burde være blevet fyret for den tale. Det mener Skov vist heller ikke; men fordi Summers´ tale ikke var tilstrækkelig velfunderet fagligt set, gav den mulighed for et feministisk stormløb mod ham.
Derefter følger en kritik af evolutionspsykologi, baseret på at det er en disciplin, hvor man kan påstå en hvilken som helst forklaring – altså igen, at det er en form for biologisk argumentation, som for let kan opildne feminister og give konflikter. . Jeg er ikke ganske enig i den kritik. Skov burde læse David C. Geary´s lærebog fra 2021, ”Male, female”, hvor hele bogen er basert på evolutionsbiologi uden at misbruge letkøbte ”just so”- forklaringer.
I i disse sidste afsnit refererer Skov bl.a. til Gina Rippon, Stephen J. Gould og Richard Lewontin, netop nogle af de navne, som modstandere af biologiske forklaringer plejer at hive frem for at modsige biologiens betydning. Han siger ikke klart, om han støtter eller ikke støtter disse personer.
Det undrer mig også, at han deltager i kritikken af fysikeren Alessandro Strumia, som har lavet omfattende statistik på fysik-afhandlinger produceret af hhv. kvinder og mænd, og dokumenteret, at der i fysikfaget ikke er diskrimination mod kvinder.
Jeg kan ikke rigtig lide dette skift i attitude i de sidste kapitler. Attituden er, at man skal undgå at blive beskyldt for at være ”biologisk determinist” og dermed undgå at udløse feministiske stormløb. Jeg er enig i, at for at undgå det, skal man være ekstremt velfunderet i sin argumentation – men det kræver ekstremt meget omhu og energi at være så velfunderety, og det kan man i den virkelige verden ikke altid være.
som jeg ser det, er køn et biologisk fænomen, og kønsforskelle har derfor hovedsagelig en biologisk forklaring – andre pålidelige forklaringer findes stort set ikke. Allligevel stiller feminister og ligesindede ekstremt store krav til lødigheden af de biologiske argumenter, samtidig med at deres egen argumentation – f.eks. om ubevidste bias og stereotype fordomme som årsag til kønsforskellene, er ekstremt svagt funderet og meget usikker som forklaring.