Brev til fire kønsforskere på RUC om MeToo

25./2. 2018

Til
Kenneth Reinicke
Jo Krøjer
Karen Sjørup
Rikke Andreassen

Undertegnede har set et opslag om et  “MeToo-seminar på RUC” d. 12. marts.
I programmet er bl.a. afsat en time til en paneldebat om “Forskellige bilkke på MeToo”, med 6 personer i panelet, herunder 4 som arbejder på RUC, nemlig jer.
Det kan ikke være nogen hemmelighed, at I alle fire tilhører en bestemt fløj i kønsdebatten, og at Christian Groes og Drude Dahlerup tilhører samme fløj. Selvfølgelig er der nuance-forskelle imellem jeres opfattelser, men med en sådan sammensætning af panelet er der ikke mange muligheder for at mobilisere væsentligt forskellige blikke. Lige som jeg måske selv kan siges at tilhøre et ekko-kammer blandt mænd der er meget skeptiske over for feminisme, kan kønsforskningen på RUC, hvor I fire færdes, også opfattes som et ekko-kammer. Meninger af den art som jeg har, har selvsagt ingen mulighed for at komme frem på RUC.
Det er selvfølgelig trist at vi færdes i forskellige adskilte ekkokamre; men sådan er det.
Det understreges af hvad der er sket, da opslaget om dette arrangement blev slået op på Facebooksiden for Center for Køn, Magt og Mangfoldighed, som øjensynligt bestyres af Sarah Mentzler. Her har flere mænd som er skeptiske over feminisme lagt kommentarer, og da jeg blev opmærksom på opslaget, har også jeg lagt kommentarer. Det førte til en meningsudveksling med Mentzler.
Mine egne synspunkter om MeToo fremgår bl.a. af disse links:

Filmmagasinet Ekko:
http://www.ekkofilm.dk/artikler/nar-filmbranchen-gar-i-sort/

Stille før Optagelse på Radio24syv:
https://www.radio24syv.dk/programmer/stille-foer-optagelse/21504730/35-biolog-kare-fog-og-manuskriptforfatter-soren

Disse links lagde jeg i en kommentar, og Mentzler begyndte at lytte til Radio24syv-udsendelsen. Det førte til en meningsudveksling, hvor hun især kritiserede mig og min meningsfælle for ikke at acceptere, at der i MeToo sker en sammenblanding af grove overgreb og småbitte bagateller. Jeg svarede tilbage, at dette netop var et kernepunkt – ved at sammenblande grove overgreb og småbitte bagateller skaber man i MeToo-kampagnen det indtryk, at overgrebene er ekstremt udbredte og sker næsten overalt, dvs. man skaber mistillid og antipati mod mænd generelt. Denne generelle udskamning af mænd er efter min mening ganske urimelig.

Da jeg havde skrevet dette, blev jeg blokeret, og mine indlæg blev øjensynlig fjernet. Jeg opfatter det sådan, at Mentzler ikke havde nogen gangbare argumenter tilbage imod mig, og i stedet klarede sig ved bortcensurering. Nu har så min meningsfælle, Søren Grinderslev Hansen, igen lagt en kommentar på siden, med et link til Radio24syv-udsendelsen. Også dette opslag er efter kort tid blevet fjernet, og Søren er blevet blokeret.

Jeg finder det betænkeligt, at noget så usikkert som MeToo-beretninger behandles på et universitet (RUC). Der er jo tale om udsagn, som ikke kan tjekkes. Hvis nogen ønsker at digte eller lyve, så er der ingen som helst begrænsninger der forhindrer dem i det, dvs. nogle af historierne kan i princippet være usande. Datamateriale som ikke kan verificeres, bør ikke behandles på et universitet.

Det er en integreret del af MeToo-kampagnen, at publikum (mændene) skal tie stille og lytte og ikke må komme med skeptiske indvendinger. Det betones stærkt, at alle beretninger skal tages for pålydende og ubetinget tros. Et sådant “krav”  er uacceptabelt. Det er netop sådanne principper, der giver næring til alle former for moralsk panik, det være sig hekseforfølgelser, McCarthyisme, eller – mere tæt på os i tid og sted – hysteri omkring pædofile mandlige børnehavepædagoger og genvundne erindringer om incest. Her har kvindelige psykologiske “eksperter” spillet et stor rolle ved at betone meget stærkt, at børns udsagn som regel kan tros, og at genvundne erindringer fra den tidlige barndom som regel er sande. Så længe autoriteter og retsvæsen tror på disse “eksperter”, fortsætter hysteriet ud over alle grænser. Først nå de skeptiske røster melder sig, og nogen tillader sig at mistro hvad små børn opdigter, eller hvad terapeuter får folk til at “huske”  fra den tidlige barndom, først da stopper den moralske panik. Men skaden er sket. Der er f.eks. sket en permanent skadevirkning på samfundet ved at det nu er blevet langt sværere at skaffe mandlige børnehavepædagoger, dvs. det hele har været kontraproduktivt for bestræbelser på en ligelig fordeling af kønnene i traditionelt feminine fag.

Tilsvarende kan siges om MeToo. Så længe der er “forbud”  mod skeptiske indvendinger, vil den moralske panik fortsætte og brede sig. I USA er der allerede påviselige skadevirkninger, som hæmmer en ligelig fordeling af kønnene i visse erhverv, f.eks. når firmaer er nødt til at udstede forbud mod at at en mandlig og en kvindelig ansat kører i taxa sammen, eller når mænd på høje poster føler sig nødt til at følge “The Pence Rule”, hvor direktøren aldrig tør være alene i et lokale med nogen kvinde.

MeToo kampagnen kunne have været god og nyttig; men lige fra starten i Hollywood har den fået en dysfunktionel form. Hvad der er galt med kampagnen, er f.eks. sat op i et antal punkter i dette “CAFE statement on #MeToo campaign”  fra Canadian Association for Equality: https://equalitycanada.com/cafe-statement-metoo-campaign/

For mig personlig er det især sammenblandingen af stort og små i én pærevælling der er en væsentlig anstødssten, fordi det fører til en generel udskamning af alle mænd, både de notoriske dumme svin og alle de andre ordentlige mænd. I min debat med Sarah Mentzler var dette et kernepunkt. Mentzlers holdning var at det er godt at MeToo rammer alle mænd, fordi det væsentlige er at dokumentere den altgennemtrængende mandskultur, der bevirker en strukturel undertrykkelse af kvinder overalt i samfundet. Her giver hun altså udtryk for, at det væsentlige ikke er at finde og pågribe nogle få grove sex-overgribere, men derimod at hænge alle mænd ud. Den samme holdning har jeg i de seneste uger efterhånden mødt en del steder, dvs. det bliver mere og mere tydeligt, hvad MeToo egentlig går ud på. Og deraf følger, at min modstand mod MeToo bliver stadig større.

Nu handler det her især om teater- og filmbranchen. Hvad angår filmbranchen, så er der IKKE nogen evidens for at der via en strukturel ulighed sker diskrimination af kvinder. Tallene i Filminstituttets rapport fra 2016 om dette emne viser meget klart, at der IKKE kan påvises nogen diskrimination imod kvinder. Hvis der sker en ubevidst diskrimination, så kan den i hvert fald med de foreliggende tal ikke på nogen måde påvises. Så kunne man tænke sig, at kvinder i stedet presses ud af branchen på grund af et betændt seksualiseret miljø; dét var så emnet for min og Søren Grinderslevs artikel for nylig i Ekko, og vi når frem til, at der ikke er tegn på sexchikane i et sådant omfang, at det kunne forklare en skæv kønsfordeling. Summa summarum: Det fænomen som MeToo angiveligt skulle påvise og fremhæve, det fænomen findes ikke.

De synsvinkler på MeToo, som jeg her har skistseret, og som er mere udførligt behandlet i de angivne links, ligger givetvis langt fra jeres egne synsvinkler. Men I er jo forskere på et universitet, og som forskere har I en forbandet pligt til at inddrage modstridende synsvinkler. Hvis I udelukkende får input via jeres eget ekkokammer, så kan jeres behandling af sagen ikke bruges af samfundet til noget nyttigt. I jeres position må I inddrage alt relevant der taler for det ene, og alt relevant der taler for det andet, og så holde de modstridende synsmåder op imod hinanden. Det vil sige at de synsvinkler som jeg her er talsmand for, og som findes udbredt på den modsatte ideologiske fløj af jeres egen, nødvendigvis også må høre med i det samlede billede.

Desværre er universiteterne på det punkt udsat for et forfald – allermest i USA. Her er holdningerne blandt forskere og studerende på kønsstudier ekstremt ensidig, og der har udviklet sig den mentalitet, at modsigelse ikke tolereres. Der foregår netop i disse år omfattende censur, bl.a. derved at inviterede foredragsholdere som har lødige, men ildesete synspunkter, med vold forhindres i at holde deres foredrag. Der sker nedlæggelse af dissidenters talerør på de sociale medier, og ansatte der dissiderer mod den fremherskende mening, bliver fyret eller chikaneret ud. En ideologi der er så overbevist om selv at stå for det gode og rigtige, at al dissidens kvæles, det er en totalitær ideologi. I USA er feminisme og kønsstudier således nu blevet til en totalitær – og dermed dybt usympatisk – ideologi.

Herhjemme står det bedre til, men samme tendens til totalitær adfærd er også her på vej. Jeg har selv mærket det adskillige gange, f.eks. når jeg på den facebookside, som jeg administerer, har kritiseret MeToo. Det har ført til, at anonyme personer – formentlig en feministisk aktionsgruppe – systematisk har lagt min facebookside ned, dvs. udøvet censur mod anderledes tænkende.
Jeg konstaterer nu med ærgrelse, at den samme tendens også har sneget sig ind på Center for Køn, Magt og Mangfoldighed på RUC, idet både jeg og adskillige andre her er blevet udsat for censur. Det betyder at I, der studerer køn på RUC, isolerer jer endnu mere end før i den inderste afkrog af jeres ekkokammer.

Jeg vil ikke møde op som publikum til arrangementet d. 12. marts, da jeg har erfaret, at Dorte Rømer og Lærke Reddersen ikke ønsker mit selskab. Jeg vil ikke møde op et sted, hvor jeg på forhånd ved at jeg er uønsket. I stedet har jeg så valgt at skrive dette brev til jer; det har det formål, at så ved jeg med min egen samvittighed, at jeg har gjort hvad jeg kunne.
Desuden lægger jeg dette brev op på min blog på www.kønsdebat.dk.

Med venlig hilsen

Kåre Fog
Biolog, lic. scient.

Kopi af det oprindelige opslag på RUC´s facebookside, kopieret før opslaget blev taget ned.

Selvmord som følge af MeToo kampagnen

MeToo kampagnen har ført til flere selvmord, og efter alt at dømme er det netop uskyldige mennesker, der har begået selvmord. De bliver så ophidsede over de ubegrundede anklager, og bliver så desperate over ikke at have noget middel til at forsvare sig,at de tager deres eget liv – ofte inden for et par dage efter at anklagerne kom frem.

1. Omkring 1. november 2017 begik mindst én DJ i Vancouver, Zachary Mclean Webb, selvmord. En ellers dygtig og afholdt mand og formentlig uskyldig – men kvinder jublede over hans død og skrev #Notsorry.
2. D. 7. november 2017 begik en politiker i Wales, Carl Sargeant, selvmord. Han blev udsat for anonyme anklager, hvis detaljer han ikke fik lov at kende. Han var formentlig totalt uskyldig. Partiet suspenderede ham straks fra alle hverv, og derpå hængte han sig selv.
3. En gang mellem d. 20. og d. 24. november begik en mand i 30-erne, som var medlem af det britiske Labour Party, selvmord som følge af en MeToo kampagne. Kampagnen var baseret på ubeviste anklager om at han havde fotoshoppet nogle personers ansigter oven på billeder af pornostjerner. Mandens navn er ikke offentliggjort.
4. D. 12. december 2017 begik politikeren Dan Johnson i Kentucky selvmord. En dengang 17-årig pige som var medlem af hans menighed påstod at han i 2013 i fuld tilstand efter en nytårsfest havde ført sin hånd ind under tøjet på hende. Han benægtede det, og retten opgav at føre bevis i sagen. Men i 2017 kom sagen op igen i anledning af MeToo, og han begik selvmord.
5. D. 7. februar 2018 begik endnu en person selvmord som en sideeffekt af MeToo-kampagnen. Denne gang var det en kvinde, Jill Messick.  Hun var inkluderet i Rose McGowans løgnagtige fremstilling af sin rolle i forbindelse med Harvey Weinstein. Hun havde selv handlet korrekt i forbindelse med Weinstein-affæren, men blev alligevel mobbet ud af livet fordi hun var et vidne om, at den første kvinde der anklagede Weinstein, ikke talte helt sandt.
6. D. 9. marts 2018 begik en populær mandlig skuespiller i Sydkorea, Jo Min-Ki, selvmord efter MeToo anklager fra 8 kvinder. Anklagen gik på at han havde sendt lumre SMS´er. Han har efterladt en note med forklaringer, men indholdet af noten er ikke offentliggjort, så det vides ikke om han erkendte sig skyldig.
7. I weekenden d. 17.-18. marts 2018 begik den 58-årige leder af det svenske Kulturhuset, Benny Fredriksson, selvmord. Det sket efter at Aftonbladet i december havde kørt en kampagne mod ham, med MeToo-anklager. Kulturhuset indledte en undersøgelse af arbejdsmiljøet i Kulturhuset, hvor ca. 135 personer er afhørt, men der er ikke derved fremkommet en eneste anklage mod Fredriksson om sexovergreb. Det må derfor formodes, at også i dette tilfælde er det en uskyldig person, der har begået selvmord.
8. Richard Morrisett var professor ved et universitet i Texas. Han begik selvmord d. 6. april 2018. En kvindelig tilbeder var nogle år tidligere flyttet ind hos ham, og han var desperat for at få hende ud af sit hus; men det ville hun ikke, og han vidste ikke, hvad han skulle gøre for at få hende ud. Han gik så vidt som til at presse hendes hals med én hånd indtil hun var nær ved at miste bevidstheden, for at gøre det tydeligt, at han ville have hende til at flytte. Ved en efterfølgende retssag indrømmede han at have begået vold mod hende, og i dommen mod ham stod der bl.a., at han havde forbud mod at opsøge kvinden. Alligevel blev kvinden boende i flere måneder sammen med ham. Han blev idømt samfundstjeneste. Senere blev sagen omtalt i en avisartikel, og det blev anledning til en intens mobbekampagne mod ham, som førte til selvmordet.
9. D. 18. januar 2019 døde John Coughlin, en 33-årig mandlig skøjtestjerne i USA. Han begik selvmord efter ubeviste anklager om ”sexual misconduct”  over for tre personer, heraf to mindreårige.
10. En bassist i et mexicansk rockband, Armando Vega-Gil, begik selvmord d. 1. april 2019, dagen efter at en anonym ung kvinde på twitter havde anklaget ham for at begå sexchikane mod ham da hun var 13 år.
11. Den homoseksuelle ballet-koreograf Liam Scarlett begik selvmord d. 16. april 2021 i en alder af 35 år. Han var i 2019 blevet anklaget for grænseoverskridende skesuelle tilnærmelser over for studerende på The Royal Ballet i London og Queensland Ballet i Brisbane, hvor han arbejdede. Selv om anklagerne ikke kunne bevises, blev han suspenderet. Scarlett arbejdede dog i foråret 2021 fortsat på opsætningen af en ballet på Det Kongelige Teater i København. Det kom frem, at han angiveligt i årene forinden havde begået seksuelle krænkelser. Teaterchefen hævder, at der var beviser for det. Men samme dag, som Det Kongelige Teater annoncerede at også de suspenderede Scarlett, døde Scarlett af et selvmordsforsøg fire dage tidligere.

Links:
Zachary Mclean Webb:
Mand begår selvmord efter #metoo anklage

https://www.folkets.dk/node/2370

Labour politician suspended over sex allegations found dead

Carl Sargeant:

http://www.dailymail.co.uk/news/article-5058193/Labour-politician-suspended-sex-allegations-dead.html

https://www.telegraph.co.uk/news/2017/11/07/welsh-labour-politician-carl-sargeant-found-dead-sacked-last/

Unavngivent britisk Labour-medlem:
https://www.telegraph.co.uk/news/2017/11/25/second-labour-party-member-dies-suddenly-suspended-sexual-misconduct/

https://www.independent.co.uk/news/uk/home-news/labour-party-own-life-investigation-carl-sargeant-a8076511.html

Kentucky State Rep. Dan Johnson:
http://www.foxnews.com/us/2017/12/13/kentucky-state-rep-dan-johnson-commits-suicide-after-sexual-assault-accusations-emerge-officials-say.html

https://www.nbcnews.com/storyline/sexual-misconduct/kentucky-lawmaker-kills-himself-after-being-accused-sexually-assaulting-teen-n829586

Jill Messick:

https://www.hollywoodreporter.com/news/jill-messicks-family-issues-blistering-statement-harvey-weinstein-rose-mcgowan-1083173

Jo Min-Ki:
https://www.telegraph.co.uk/news/2018/03/12/actors-suicide-triggers-backlash-against-metoo-movement-south/

https://nypost.com/2018/03/09/actor-found-dead-after-metoo-allegations-surface/

Benny Fredrikssons selvmord:

https://samnytt.se/benny-fredriksson-tog-sitt-liv-efter-aftonbladets-metoo-drev/

https://www.expressen.se/nyheter/utredning-inga-anklagelser-mot-benny-fredriksson/

https://www.svt.se/nyheter/lokalt/stockholm/asa-linderborg-vi-har-gjort-en-gedigen-och-saklig-granskning

Richard A. Morrisett:

https://www.newswars.com/professor-commies-threatened-to-watch-your-back-found-dead-in-home/

https://www.thecollegefix.com/bulletin-board/he-was-put-on-probation-for-a-toxic-relationship-metoo-the-campus-mob-and-the-media-drove-him-to-suicide/

https://www.americanthinker.com/articles/2018/11/a_suicide_at_the_university_of_texas_reveals_dark_side_of_metoo_movement.html

John Coughlin:
https://eu.usatoday.com/story/sports/olympics/2019/01/20/john-coughlin-death-sexual-misconduct/2632092002/

Armando Vega-Gil:
https://apnews.com/83f40c7151fc4032ae09fec06daf3754

Michael Isherwood
Girl´s false claim led to suicide
https://www.thetimes.co.uk/article/false-claim-led-to-sons-suicide-f9rttkxqk

Liam Scarlett
https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/det-kongelige-teater-fyrede-koreograf-mens-han-laa-for-doeden/8812109

https://pointemagazine.com/liam-scarlett-suspended-royal-ballet/

Censur af kommentarer på Kønsdebats Facebookside

Facebooksiden Kønsdebat blev to gange inden for få timer d. 26.-27. januar udsat for, at kommentarer fra læsere blev fjernet af Facebooks censur. Disse kommentarer overtrådte IKKE facebooks regler, men blev  fjernet alligevel.

Samtidig dukkede  feministisk motiveret censur også op et andet sted på Facebook.
Tobias Petersen driver den meget saglige og sobre side “Reel Ligestilling”. Han oplevede d. 27./1. censur af et indlæg, som er sagligt og relevant, men som går imod hvad feminister ønsker folk skal vide.
Det drejer sig om et opslag på kommentartråden på Radio24syvs facebookside, hvor kommentaren siger at der findes talrige undersøgelser, sammenfattet af en svensk forsker, der viser at partnervold lige hyppigt udøves af begge køn. Denne kommentar blev øjeblikkelig fjernet.
Der kan nu ikke længere være tvivl om, at Facebook i sit censorkorps har fået ansat en overbevist feminist, som misbruger sin stilling til at samarbejde med andre feminister om at fjerne synspunkter, som går imod deres dagsorden.
I alle tre tilfælde (ovennævnte tilfælde, samt de to tilfælde på Kønsdebat) er der tale om indlæg, hvor skribenten henviser til et link, han ønsker folk skal følge. Åbenbart ønsker den feministiske censor, at folk ikke skal finde frem til de pågældende links.
Facebook kan ikke længere anses for et centralt medie. Der sker indgreb mod ytringsfriheden.

http://reelligestilling.dk/facebook-censur-kommentar-om-ligelig-fordeling-af-vold-i-naere-relationer-markeres-som-spam/

Teksten i de fjernede indlæg på Kønsdebats kommentarspor var følgende:

1) Fjernet indlæg fra “Pragmatisk Mand):
Tjekker lige bøgerne ud på et tidspunkt. Jeps kender godt den anden side. Det var faktisk derfra jeg så et forslag til denne her side. Og ellers meget enig i det med at det skal udbredes. Der skal være en større modvægt i debatten og det arbejdes der på. Vil lige slå et slag for min egen blog https://rationeltstandpunkt.wordpress.com der er relativt ny, men som kommer til at indeholde noget af det samme.

2) Fjernet indlæg fra Søren Grinderslev Hansen:
Jeg tror feminernes nye trick er at få betaer som ham her til at gå offentligt bodsgang for at opnå beundring. Og deraf holde holde kog i mytegryden-generaliseringen om at alle mænd er svin. Bemærk: videoen her er en analyse og hån af omdrejningspunktet: https://youtu.be/VTlRKjkBrKw