Homoseksuelle

Ideologisk modstand mod at anerkende lesbisk partnervold
Den klassiske feministiske forståelse af vold i parforhold er at se volden som et led i patriarkatets undertrykkelse af kvinder. Mænd forsøger at kontrollere kvinder og holde dem på plads i en bestemt kønsrolle. Det kan ske ved, at nogle mænd banker konen, til hun gør som manden siger. Alle de øvrige mænd der ikke slår deres koner er også et led i patriarkatet, fordi kvinderne går i frygt for at også disse mænd kunne begynde at slå og derfor ikke tør andet end at indordne sig.

Ifølge denne tankegang må vold nødvendigvis være noget, som mænd gør imod kvinder. At kvinder skulle begå vold mod deres partnere, vil være uforståeligt – det passer overhovedet ikke ind i den feministiske verdensopfattelse. Det passer ikke ind, at kvinder begår vold mod deres partner lige så hyppigt som mænd gør, og det passer især ikke ind, at der er mindst lige så meget partnervold i lesbiske forhold som i heteroseksuelle forhold. Det skulle overhovedet ikke kunne forekomme, for det er jo ifølge teorien mænd, der er aggressive og voldelige, og på den måde opretholder kønsmagten.
Det er nogle af grundene til, at feminister helst ignorerer, at der også er vold i lesbiske parforhold.
I radioprogrammet ”Ibens” i Radio 24/7 i 2013 var et af emnerne mænds vold mod kvinder. En mandlig lytter spurgte, om ikke også der var vold i lesbiske parforhold. Værten Iben Maria Zeuthen slog det hen og sagde at det var der ikke nogen viden om. Det er typisk for den offentlige debat om emnet – man får indtryk af, at det vides der ikke noget om, så det diskuteres ikke. På trods af at der findes masser af undersøgelser.

Man kunne forestille sig to hovedforklaringer på, at en mand slår sin kvindelige partner – nemlig at det der udløser volden, er noget i mandens natur, eller noget i kvindens natur. Det kan være at manden har behov for at demonstrere sig magt ved at bruge vold eller true med vold. Eller det kan være, at manden føler afmagt, fordi kvinden med psykiske virkemidler gør sig overlegen og provokerer ham, så han ikke ser nogen anden udvej end at slå. Hvis forklaringen udelukkende var den første, så ville der ikke være nogen partnervold i lesbiske forhold, og man ville måske også forvente meget partnervold blandt bøsser. Hvis forklaringen var den sidste, så skulle der også være meget vold i lesbiske forhold, mindre vold i heteroseksuelle forhold, og måske mindst iblandt bøsser.

Statistik på partnervold blandt hetero- og homoseksuelle
Lad os nu se på resultaterne af en amerikansk undersøgelse, hvor man har udspurgt tusinder af repræsentativt udvalgte amerikanere (9.000 kvinder og 7.400 mænd). Undersøgelsen er udført af afdelingen for forebyggelse af vold under Center for Disease Control and Prevention (CDC).

Følgende procentdele angav at de på et tidspunkt af deres liv var blevet udsat for psykisk vold af deres partner:

	Heteroseksuelle	Biseksuelle	Homoseksuelle
Kvinder	47,5 %	76,2 %	63,0 %
Mænd	49,3 %	53,0 %	59,6 %

Man ser, at der generelt er forekommet mindst psykisk vold over for heteroseksuelle personer.

Følgende procentdele angav at de på et tidspunkt af deres liv var blevet udsat for relativt mild fysisk vold af deres partner:

	Heteroseksuelle	Biseksuelle	Homoseksuelle
Kvinder	29,8 %	55,1 %	36,3 %
Mænd	26,3 %	27,0 %	24,0 %

Man ser at homoseksuelle kvinder og især biseksuelle kvinder ligger højere end alle andre. Homoseksuelle mænd ligger lavest.

Følgende procentdele angav at de på et tidspunkt i løbet af deres liv var blevet udsat for alvorlig fysisk vold fra deres partner:

	Heteroseksuelle	Biseksuelle	Homoseksuelle
Kvinder	23,6 %	49,3 %	29,4 %
Mænd	13,9 %	–	16,4 %

Man ser at homoseksuelle kvinder (og især biseksuelle) ligger lidt højere end heteroseksuelle kvinder. Homoseksuelle mænd ligger betydelig lavere, næsten lige så lavt som heteroseksuelle mænd. Det vil sige at risikoen for at en bøsse bliver slået alvorligt af sin mandlige partner er næsten lige så lav som risikoen for at en heteroseksuel mand bliver slået af sin kvindelige partner. Kvinder bliver generelt slået mere end mænd, især hvis de har en kvindelig partner.
Disse tal kan således tyde på, at teorien om at kvinder kan virke provokerende på deres partner og kan få partneren til at slå i afmagt kan have noget på sig – også i betragtning af, at homoseksuelle kvinder oplever meget mere psykisk vold end heteroseksuelle kvinder. Psykisk vold kan ofte have en sådan karakter, at den presser modparten til at slå igen fysisk.

På det tidspunkt, da disse resultater blev offentliggjort, kom de ikke fuldstændig bag på eksperterne. Der er igennem en del år publiceret en del videnskabelige undersøgelser af vold blandt lesbiske, og de viser praktisk taget alle sammen det samme – fysisk vold modpartneren er et udbredt fænomen i lesbiske forhold, og som regel lidt mere hyppigt en fysisk vold mod heteroseksuelle kvinder.

I øvrigt er resultaterne for bøsser noget varierende. Ofte finder man lidt lavere hyppighed af vold end i heteroseksuelle forhold; men der er også tilfælde, hvor man finder højere hyppighed – det gælder især de undersøgelser, hvor der også indgår vold fra andre end seksualpartnere, f.eks. fra familiemedlemmer.

I slutningen af denne artikel lægger jeg links til undersøgelser, der viser at hyppigheden af partnervold mod lesbiske kvinder er mindst lige så høj som partnervold mod heteroseksuelle kvinder, og som oftest noget højere. Rækken af undersøgelser er ganske lang, og endda ikke udtømmende. Desuden ser man, at der findes mindst 8 bøger (5 på engelsk, 3 på tysk) som udelukkende handler om vold i lesbiske forhold.

Her er et fakta-ark med en oversigt over resultater af yderligere 14 andre undersøgelser.

Her er et link til den senest metaanalyse af undersøgelser af lesbisk partnervold, med henvisning til yderligere et antal undersøgelser:
De fleste undersøgelser er fra USA; men der er også undersøgelser fra bl.a. Italien, Tyskland, Australien og Kina.

Der fines ikke nogen egentlig dansk undersøgelse. Men der en undersøgelse af kærestevold blandt 16-24 årige danskere.
Blandt de flere tusind udspurgte unge mennesker var der 12 lesbiske og 15 bøsser. Blandt de 12 lesbiske var en tredjedel blevet udsat for fysisk vold fra deres partner, hvilket er en langt højere andel end blandt bøsserne og alle øvrige. På grund af det lave antal lesbiske personer er dette resultat statistisk meget usikkert. Man må blot sige, at det tyder i retning af samme tendens i Danmark som i andre lande.

Forskel på butch og femme?
Det er almindeligt i lesbiske parforhold, at den ene, kaldet en butch, fremstår som den relativt magtfulde og maskuline, mens den anden, kaldet femme, fremstår som den relativt blide, passive og feminine. Man kunne forestille sig, at det især var butch-personen, altså den relativt maskuline, som begår vold. Men sådan er det ikke.
I Norge har en kvinde interviewet 20 lesbiske kvinder som har været udsat for alvorlig vold.
Hun siger: De fleste tænker sædvanligvis at det er den «butche» part i forholdet som udsætter sin partner for vold. Men i min opgave viser det sig at alle udsætter og bliver udsat, både de som fremstår som «butche» og de som fremstår mere kvindelige. ”
Det bekræftes af data fra andre undersøgelser: butch-personer og femme-personer er lige voldelige.

Mænds vold mod lesbiske
I en del undersøgelser har man spurgt, om personen på noget tidspunkt er blevet udsat for vold fra en partner. Der kan være tale om en person, der nu lever som lesbisk, men som på et tidligere tidspunkt i livet har levet sammen med en mand. Nærmere oplysninger viser dog, at når lesbiske kvinder har været udsat for fysisk vold i et tidligere forhold, så har det i en del tilfælde været fra vold fra en mandlig partner, men i de fleste tilfælde fra en kvindelig partner. Det fremgår tydeligst af denne undersøgelse.

Kan det forklares af socialt stress?
Man kunne forestille sig, at homoseksuelle par har større vanskeligheder i livet end andre par, fordi de ikke blot skal håndtere konflikter med partneren, men også håndtere konflikter på grund af pres fra omverdenen, så som fordømmelse af deres levevis.
Dette har bl.a. været anvendt som mulig forklaring på, at homoseksuelle har en betydelig højere forekomst af mentale problemer, selvmordsforsøg m.m. end heteroseksuelle.
Men nærmere analyse viser, at pres fra omverdenen kun kan forklare en ret beskeden del af denne ekstraforekomst af mentale problemer.
Omverdenens psykiske pres på homoseksuelle par er også blevet bragt på bane som forklaring på at der er mere vold i lesbiske parforhold end i heteroseksuelle.
Her er det oplysende at skelne mellem indre stressfaktorer og ydre stressfaktorer. Ydre stressfaktorer er f.eks. homofobt had, chikane og diskrimination. Der er ikke fundet nogen sammenhæng mellem hyppigheden af partnervold og disse former for ydre stress. Indre stress er f.eks. følelser af stigmatisering og ubevidst homofobi, dvs. modvilje mod egen seksuel orientering, som så overføres på partneren og bliver til modvilje mod partneren. Dette har åbenbart en betydning, da der er en vis sammenhæng mellem internaliseret homofobi og forekomsten af partnervold.
Denne sammenhæng er dog ret svag og indirekte. Den bygger på at der samtidig er mere vold i forhold der er meget tætte eller symbiotiske, samt i lesbiske forhold hvor den ene part identificerer sig som heteroseksuel, samt for personer hvis tidligere forhold også har været voldelige.
Det tyder i retning af, at stressfaktorerne har at gøre med den enkelte persons personlighed.

Konklusion
I gennemsnit forekommer psykisk og fysisk partnervold lidt oftere i lesbiske parforhold end i bøsseforhold og heteroseksuelle forhold. Det er påvist i temmelig mange undersøgelser, især i USA, men også i en del andre lande, og der er data som antyder at det nok også gælder i Danmark. Der findes mange afhandlinger der beskriver det, og der findes en del bøger som udelukkende handler om dette. Alligevel hører offentligheden meget lidt om dette, øjensynlig fordi det går på tværs af den feministiske ideologi, hvorfor feminister undlader at omtale det.
Den høje forekomst af partnervold i lesbiske forhold afspejler ikke i særlig grad at volden skete i tidligere forhold med en mand. Den har ikke at gøre med butch/femme rollefordelingen. Og den viser ingen sammenhæng med ydre stressfaktorer.

Afhandlinger:

Lie 1991

Turell2000

Balsam & Szymanski 2005

Bøger: