D. 30. september 2017 optog Weekendavisen denne artikel af mig om drenges og pigers skolepræstationer.
Præstationer i naturfag i 8. klasse. Data fra TIMMS. Gennemsnit for Norge og Sverige.
DRENGE OG PIGER
Et vigtigt emne for forholdet mellem de to køn er forskellen på drenges og pigers indsats og resultater i skolen, hvor man tidligere mente at drenge var bedst til til “hårde” fag som matematik og fysik, mens piger var bedst til sprogfagene. Det afspejlede sig f.eks. i kønsfordelingen på hhv. de matematiske og sproglige grene i gymnasiet, og det afspejlede sig i testresultater. I de senere årtier er mange af forskellene i testresultater mellem kønnene blevet udlignet i de fag, hvor drengene tidligere lå højest, mens pigernes forspring i læsning er blevet bevaret eller endda forøget. Det, at forskellen mellem drenge og piger i matematik m.m. stort set er forsvundet, er blevet omtalt meget positivt som et tegn på, at ligestillingen er slået igennem, hvorimod det felt hvor drengene står dårligt, læsning, forbigås i tavshed.
Jeg har nærmere studeret udviklingen i drenges og pigers præstationer i skolefagene, som de fremgår af PISA- og TIMMS-undersøgelserne – to sæt af internationale undersøgelser af skoleelevers færdigheder i modersmålsfag, matematik og naturvidenskab. Jeg har valgt at nærstudere resultaterne for de nordiske lande (Danmark, Norge, Sverige og Finland), da disse lande har særlig stor lighed mellem kønnene på mange felter. Jeg har især set på resultaterne for 8. klasse.
Jeg har studeret udviklingen i PISA- og TIMMS-resultater over tid, og jeg konstaterer, at udviklingen m.h.t. matematik og naturfag er alt andet end positiv.
Lad os først tage resultaterne fra TIMMS (Trends In Mathematics and Science Study). Her går tidsserien tilbage til 1995. Dengang lå drengene klart højere end pigerne i naturfag. Siden da er begge køns resultater faldet kraftigt; men drengenes er faldet kraftigere end pigernes, sådan at i 2007 lå de to køn lige, men på et meget lavere niveau end før. Det største fald er sket i perioden 1995 til 2003. I 1995 lå de nordiske lande højere end gennemsnittet; men i 00erne er resultatet kun på linje med gennemsnittet for alle andre deltagende lande rundt om i verden.
Jeg har også set på resultaterne fra PISA-undersøgelsen (Programme for International Student Assessment). Her kan vi kun følge udviklingen fra år 2000 og frem, dvs. efter et formentligt stort fald igennem 1990´erne. Jeg vil som eksempel omtale resultaterne for matematik i 8. klasse. I år 2000 lå drengene lidt højere end pigerne; fra da af skete der et fald for begge køn, først langsomt, men fra 2009 et kraftigt fald. Igen er faldet størst for drenge, sådan at de to køn rammer samme lave niveau i 2012. Samme mønster som før: Begge køns præstationer falder, og drengenes falder mest.
Vi har ofte hørt at PISA-undersøgelserne i matematik viser en udligning mellem kønnene, og hørt det omtalt som noget positivt. Men hvad der er sket, er faktisk negativt. Der er ikke tale om at vi har fået mere gennemslagskraft for ligestillingen, sådan at pigerne er kommet op på siden af drengene. Der er derimod tale om, at vi har fået en dårligere skole, hvor især drengene fungerer dårligere, og de er faldet ned på niveau med pigerne.
Der findes også resultater fra TIMMS angående præstationer i 3. g. i gymnasiet. Her viser resultaterne et enormt fald over årene i testeresultater i matematik og fysik, for begge køn. I 1995 lå begge køn i de nordiske lande langt over det internationale gennemsnit. Frem til 2015 er der for begge køn sket et enormt fald i både matematik og fysik, sådan at de nordiske lande nu ligger langt under det internationale gennemsnit. Men hele vejen igennem ligger drengene stadig tydeligt over pigerne. Det er som man kunne forvente, for fysik og avanceret matematik kræver særlige evner, især til at forestille sig ting rumligt, og her har drenge en medfødt fordel i forhold til piger. Det kan være grunden til, at i 3. g bliver drengene ved med at klare sig bedre end pigerne, da de, i gennemsnit, er udstyret med bedre evner.
Man får således indtryk af, at skolevæsenet i stigende grad er til ulempe for indlæring af de matematisk-fysiske fag, og at det er til mere ulempe for drengene end for pigerne. For så vidt de to køns præstationer er blevet ens, skyldes det åbenbart, at drengene trives relativt dårligt i skolen og ikke lærer så meget som tidligere. Skolen er blevet mere orienteret mod det sproglige frem for det matematisk-fysiske, dvs. den er blevet mere orienteret mod de fag, hvor pigerne står stærkest. Hvis der var tale om generel ligestilling af kønnene, ville drenge og piger også få samme testresultater i sprogfag. Men det sker bestemt ikke.
Jeg kender ikke til andre, der har analyseret PISA- og TIMMS-resultaterne fra denne synsvinkel, og jeg mener at det må have stor interesse at få denne synsvinkel frem; det må kunne kvalificere debatten om testresultater og påstanden om at skolen i de senere år er blevet “feminiseret”.