Jeg har tidligere i dag lagt et opslag op, hvor Cathy Newman fra britiske Channel 4 interviewede Jordan Peterson. Hun var meget i opposition til Petersons forståelse af tingene; det lykkedes ikke for hende at vinde over ham i debatten, og hvis hun håbede at få ham til at fremstå som en stærkt højreorienteret kvindehader, så lykkedes det ikke. Det følte hendes med-feminister åbenbart som et nederlag, og i flere artikler har avisen The Independent fået det til at fremstå sådan, at Peterson havde forkerte meninger, og at Newman var et offer for hans tilhængeres hadtale.
Jeg vil gerne igen fokusere på et element i en af artiklerne i The Independent (se link). Artiklen er skrevet af Rachael Revesz, som skriver på sin hjemmeside: “I’m a US news reporter for Independent.co.uk”.
Så der er altså ikke bare tale om en tilfældig persons læserbrev.
Et stykke nede i artiklen læser vi:
“But his words, on closer inspection, were vacuous and confusing, and he left gaps. He failed to mention social conditioning, whereby boys are encouraged at school to study STEM subjects and play with action men, and to not show emotion.” og “He also failed to mention how centuries of patriarchy have brainwashed us, making us accept the status quo as logical and necessary, and one that benefits us all.”
Når Petersons opfattelser strider mod feministernes, så er det åbenbart Petersons opfattelse der lider af fejl og mangler. Feministerne på The Independent fremstiller det som en fastslået sandhed, at drenges større interesse for de tekniske og matematiske fag (STEM-fagene) skyldes sociale påvirkninger, og det fremstilles også som en fastslået sandhed, at århundreders patriarkalsk styre har hjernevasket os allesammen.
Jeg finder dette typisk for hvad man hører fra overbeviste feminister: De er sikre på at de har ret, og hvis nogen mener noget andet end dem, så er det disse andre der er noget galt med. Hvis et intelligent og højtuddannet menneske som Peterson tror, at drenges interesse for tekniske fag er medfødt, så afviser de totalt den tanke, at der kunne være noget om det, Peterson siger.
Denne skråsikkerhed hos Newman og andre feminister betyder faktisk, at meningsfuld dialog ikke er mulig, for de går uden videre ud fra, at hvis en person mener noget andet end dem selv, så er det den person, der er noget galt med. Det er den form for ensidighed, der kendetegner folk med religiøse eller sekteriske holdninger – man møder den f.eks. også hos folk der afviser darwinismen. Så det bekræfter mig i, at disse britiske kvinders feminisme er en form for nærmest religiøs overbevisning.