Her er canadiske Jordan Peterson under kraftig beskydning fra en kvindelig britisk journalist, Cathy Newman, som er temmelig negativt indstillet, mistroisk og afvisende.
Min personlige oplevelse: Hele vejen igennem mener jeg næsten præcis det samme som Peterson, og når jeg giver udtryk for sådanne meninger, bliver jeg kritiseret for det på samme måde som han bliver her. Journalisten mener at han provokerer med vilje; men hans egen mening er, at han forsøger at sige sandheden, og måske er sandheden provokerende for mange. Det samme er også min mening om den sag. Peterson når også lige kort at kritisere postmodernismen, ud fra samme synspunkt som jeg også selv kritiserer postmodernismen.
Det mest interessante ved interviewet er måske de efterfølgende reaktioner. Jeg lægger her et antal links:
Dette link indeholder en video med Scott Adams, som forklarer at hvad der foregår i interviewet, er meget mere underfundigt end hvad man lige opfatter.
Cathy Newman bliver stillet i en vanskelig situation snesevis af gange ved at Peterson siger noget som hun er sikker på er forkert og som er imod hendes verdensopfattelse; men samtidig kan hun ikke tilbagevise hans argumentation. Hun prøver at løse dilemmaet ved at sige: “Du siger altså at . . . ” og så komme med et udsagn, som Peterson straks protesterer mod og siger at det er ikke det, han siger (et eksempel er ved minuttal 6:15). I løbet af interviewet gentager det sig så mange gange, at Cathy Newman til sidst ikke længere kan kapere det. Ifølge Scott Adams begynder hun at halucinnere og foretille sig, at Peterson sagde noget helt andet end han faktisk sagde.
Sidste halvdel af Scott Adams´ video handler om psykologiske fænomener mere generelt og har ikke noget specifikt med Jordan Peterson at gøre.
Nogle af de seere, der så interviewet med Jordan Peterson på Channel 4, blev så vrede på journalisten, Cathy Newman, at de skrev tweets med formuleringer som “b***h”, “c***” og “f***ing idiot”. Ikke pænt, må man sige, og temmelig primitivt og kontraproduktivt. Men disse tweets bringer dog ikke Newman i livsfare eller lignende. Men Channel 4 reagerede meget kraftigt og indkaldte sikkerhedseksperter der skulle analysere disse tweets, og de meddeler at de måske vil tilkalde politiet, da Cathy Newman efter deres mening er udsat for alvorlige trusler.
Min – og en del andres – konklusion er, at Newman ikke klarede sig specielt godt over for Peterson. Hun havde vel forestillet sig at kunne vinde over ham og udstille ham som en højreorienteret fantast, og for at dække over at hun led en form for nederlag, vælger hun/man i stedet at spille offerkortet og fremstille hende som et offer, en person der trues på livet og som vi skal have medfølelse med. At tale om at tilkalde sikkerhedseksperter og endog politi er for mig at se en kraftig overreaktion, der skal få folk til at glemme at Cathy Newman ikke særlig godt formåede at forsvare sin verdensopfattelse.
Her går The Independent i dybden med hvor meget Cathy Newman er et offer, og hvor meget Peterson er en skurk.
Jordan Peterson er selv overrasket over det spin, som interviewet er blevet genstand for.
I can't believe how this is being spun. It's mindblowing… https://t.co/XpDIOGsk0t
Opslået af Dr Jordan B Peterson på 20. januar 2018
Endnu en redegørelse for hvordan Peterson-interviewet bliver anvendt af modstandere og tilhængere.
De få voldsomme tweets rettet mod Cathy Newman var ikke repræsentative for de mange tweets hun modtog i det hele taget.
https://www.facebook.com/photo.php?fbid=10213483817323059&set=p.10213483817323059&type=3&theater
Peterson har modtaget 30 gange flere truende og hadefulde tweets fra feminister end Cathy Newman har fået fra maskulister.
Sargon of Akkad har nu brugt en time på at analysere Channel 4 interviewet: