Feministen Margaret Atwood, som er berømt for at have skrevet romanen “The handmaid´s tale”, har forsvaret en mand der er fyret efter MeToo-anklager, som ikke kan dokumenteres og formentlig ikke er sande. Hun har argumenteret for at rettergangen skal være retfærdig og fair. Det har gjort feminister vrede. Nu bliver hun skældt ud for at være et misogynt, voldtægtsfremmende fordærvet menneske.
Et af de største feministiske ikoner, australske Germaine Greer, er også blevet angrebet efter at hun forsvarede en øjensynligt uskyldig skuespiller mod MeToo-anklager. Greer argumenterede for fair rettergang.
Hun skrev også, at det er svært at være en mand med magt, for hvordan skal en sådan mand kunne fremsætte nogen som helst ønsker over for en kvinde, uden at det kan fortolkes sådan at han udnytter sin magt til at få sin vilje? En mand med magt vil altid kunne anklages, og det er øjensynlig netop det der sker – broderparten af MeToo anklagerne rammer mænd med høj social position.
Men det skulle Germaine Greer ikke have skrevet. Nu bliver hun beskyldt for at være “misogyn”, for at “undskylde voldtægt” og for at være “afskyelig og en vanære for feminismen”.
Det ser ud til at mange MeToo-feminister er så fanatiske, at de kan måle sig med de værste religiøse eller politiske fanatikere. De har kun sympati for personer der mener nøjagtigt det samme som dem selv, og er lige så fanatiske som dem selv.
Det er sørgeligt, fordi derved sævkker de vores opmærksomhed på de sager, hvor MeToo anklagerne er rigtige nok, og hvor den skyldige faktisk bør straffes.
(2 links)
http://reason.com/blog/2018/01/14/handmaids-tale-margaret-atwood-feminism
http://www.heraldsun.com.au/news/opinion/rita-panahi/rita-panahi-the-metoo-sisterhood-is-on-a-witch-hunt/news-story/4472c7fdc58608b7d3bcf556bdc701f5