Artikel i Weekendavisen om drenges og pigers skolepræstationer

D. 30. september 2017 optog Weekendavisen denne artikel af mig om drenges og pigers skolepræstationer.


Præstationer i naturfag i 8. klasse. Data fra TIMMS. Gennemsnit for Norge og Sverige.

DRENGE OG PIGER

Et vigtigt emne for forholdet mellem de to køn er forskellen på drenges og pigers indsats og resultater i skolen, hvor man tidligere mente at drenge var bedst til til “hårde” fag som matematik og fysik, mens piger var bedst til sprogfagene. Det afspejlede sig f.eks. i kønsfordelingen på hhv. de matematiske og sproglige grene i gymnasiet, og det afspejlede sig i testresultater. I de senere årtier er mange af forskellene i testresultater mellem kønnene blevet udlignet i de fag, hvor drengene tidligere lå højest, mens pigernes forspring i læsning er blevet bevaret eller endda forøget. Det, at forskellen mellem drenge og piger i matematik m.m. stort set er forsvundet, er blevet omtalt meget positivt som et tegn på, at ligestillingen er slået igennem, hvorimod det felt hvor drengene står dårligt, læsning, forbigås i tavshed.
Jeg har nærmere studeret udviklingen i drenges og pigers præstationer i skolefagene, som de fremgår af PISA- og TIMMS-undersøgelserne – to sæt af internationale undersøgelser af skoleelevers færdigheder i modersmålsfag, matematik og naturvidenskab. Jeg har valgt at nærstudere resultaterne for de nordiske lande (Danmark, Norge, Sverige og Finland), da disse lande har særlig stor lighed mellem kønnene på mange felter. Jeg har især set på resultaterne for 8. klasse.

Jeg har studeret udviklingen i PISA- og TIMMS-resultater over tid, og jeg konstaterer, at udviklingen m.h.t. matematik og naturfag er alt andet end positiv.

Lad os først tage resultaterne fra TIMMS (Trends In Mathematics and Science Study). Her går tidsserien tilbage til 1995. Dengang lå drengene klart højere end pigerne i naturfag. Siden da er begge køns resultater faldet kraftigt; men drengenes er faldet kraftigere end pigernes, sådan at i 2007 lå de to køn lige, men på et meget lavere niveau end før. Det største fald er sket i perioden 1995 til 2003. I 1995 lå de nordiske lande højere end gennemsnittet; men i 00erne er resultatet kun på linje med gennemsnittet for alle andre deltagende lande rundt om i verden.

Jeg har også set på resultaterne fra PISA-undersøgelsen (Programme for International Student Assessment). Her kan vi kun følge udviklingen fra år 2000 og frem, dvs. efter et formentligt stort fald igennem 1990´erne. Jeg vil som eksempel omtale resultaterne for matematik i 8. klasse. I år 2000 lå drengene lidt højere end pigerne; fra da af skete der et fald for begge køn, først langsomt, men fra 2009 et kraftigt fald. Igen er faldet størst for drenge, sådan at de to køn rammer samme lave niveau i 2012. Samme mønster som før: Begge køns præstationer falder, og drengenes falder mest.

Vi har ofte hørt at PISA-undersøgelserne i matematik viser en udligning mellem kønnene, og hørt det omtalt som noget positivt. Men hvad der er sket, er faktisk negativt. Der er ikke tale om at vi har fået mere gennemslagskraft for ligestillingen, sådan at pigerne er kommet op på siden af drengene. Der er derimod tale om, at vi har fået en dårligere skole, hvor især drengene fungerer dårligere, og de er faldet ned på niveau med pigerne.

Der findes også resultater fra TIMMS angående præstationer i 3. g. i gymnasiet. Her viser resultaterne et enormt fald over årene i testeresultater i matematik og fysik, for begge køn. I 1995 lå begge køn i de nordiske lande langt over det internationale gennemsnit. Frem til 2015 er der for begge køn sket et enormt fald i både matematik og fysik, sådan at de nordiske lande nu ligger langt under det internationale gennemsnit. Men hele vejen igennem ligger drengene stadig tydeligt over pigerne. Det er som man kunne forvente, for fysik og avanceret matematik kræver særlige evner, især til at forestille sig ting rumligt, og her har drenge en medfødt fordel i forhold til piger. Det kan være grunden til, at i 3. g bliver drengene ved med at klare sig bedre end pigerne, da de, i gennemsnit, er udstyret med bedre evner.

Man får således indtryk af, at skolevæsenet i stigende grad er til ulempe for indlæring af de matematisk-fysiske fag, og at det er til mere ulempe for drengene end for pigerne. For så vidt de to køns præstationer er blevet ens, skyldes det åbenbart, at drengene trives relativt dårligt i skolen og ikke lærer så meget som tidligere. Skolen er blevet mere orienteret mod det sproglige frem for det matematisk-fysiske, dvs. den er blevet mere orienteret mod de fag, hvor pigerne står stærkest. Hvis der var tale om generel ligestilling af kønnene, ville drenge og piger også få samme testresultater i sprogfag. Men det sker bestemt ikke.

Jeg kender ikke til andre, der har analyseret PISA- og TIMMS-resultaterne fra denne synsvinkel, og jeg mener at det må have stor interesse at få denne synsvinkel frem; det må kunne kvalificere debatten om testresultater og påstanden om at skolen i de senere år er blevet “feminiseret”.

Brev til fire kønsforskere på RUC om MeToo

25./2. 2018

Til
Kenneth Reinicke
Jo Krøjer
Karen Sjørup
Rikke Andreassen

Undertegnede har set et opslag om et  “MeToo-seminar på RUC” d. 12. marts.
I programmet er bl.a. afsat en time til en paneldebat om “Forskellige bilkke på MeToo”, med 6 personer i panelet, herunder 4 som arbejder på RUC, nemlig jer.
Det kan ikke være nogen hemmelighed, at I alle fire tilhører en bestemt fløj i kønsdebatten, og at Christian Groes og Drude Dahlerup tilhører samme fløj. Selvfølgelig er der nuance-forskelle imellem jeres opfattelser, men med en sådan sammensætning af panelet er der ikke mange muligheder for at mobilisere væsentligt forskellige blikke. Lige som jeg måske selv kan siges at tilhøre et ekko-kammer blandt mænd der er meget skeptiske over for feminisme, kan kønsforskningen på RUC, hvor I fire færdes, også opfattes som et ekko-kammer. Meninger af den art som jeg har, har selvsagt ingen mulighed for at komme frem på RUC.
Det er selvfølgelig trist at vi færdes i forskellige adskilte ekkokamre; men sådan er det.
Det understreges af hvad der er sket, da opslaget om dette arrangement blev slået op på Facebooksiden for Center for Køn, Magt og Mangfoldighed, som øjensynligt bestyres af Sarah Mentzler. Her har flere mænd som er skeptiske over feminisme lagt kommentarer, og da jeg blev opmærksom på opslaget, har også jeg lagt kommentarer. Det førte til en meningsudveksling med Mentzler.
Mine egne synspunkter om MeToo fremgår bl.a. af disse links:

Filmmagasinet Ekko:
http://www.ekkofilm.dk/artikler/nar-filmbranchen-gar-i-sort/

Stille før Optagelse på Radio24syv:
https://www.radio24syv.dk/programmer/stille-foer-optagelse/21504730/35-biolog-kare-fog-og-manuskriptforfatter-soren

Disse links lagde jeg i en kommentar, og Mentzler begyndte at lytte til Radio24syv-udsendelsen. Det førte til en meningsudveksling, hvor hun især kritiserede mig og min meningsfælle for ikke at acceptere, at der i MeToo sker en sammenblanding af grove overgreb og småbitte bagateller. Jeg svarede tilbage, at dette netop var et kernepunkt – ved at sammenblande grove overgreb og småbitte bagateller skaber man i MeToo-kampagnen det indtryk, at overgrebene er ekstremt udbredte og sker næsten overalt, dvs. man skaber mistillid og antipati mod mænd generelt. Denne generelle udskamning af mænd er efter min mening ganske urimelig.

Da jeg havde skrevet dette, blev jeg blokeret, og mine indlæg blev øjensynlig fjernet. Jeg opfatter det sådan, at Mentzler ikke havde nogen gangbare argumenter tilbage imod mig, og i stedet klarede sig ved bortcensurering. Nu har så min meningsfælle, Søren Grinderslev Hansen, igen lagt en kommentar på siden, med et link til Radio24syv-udsendelsen. Også dette opslag er efter kort tid blevet fjernet, og Søren er blevet blokeret.

Jeg finder det betænkeligt, at noget så usikkert som MeToo-beretninger behandles på et universitet (RUC). Der er jo tale om udsagn, som ikke kan tjekkes. Hvis nogen ønsker at digte eller lyve, så er der ingen som helst begrænsninger der forhindrer dem i det, dvs. nogle af historierne kan i princippet være usande. Datamateriale som ikke kan verificeres, bør ikke behandles på et universitet.

Det er en integreret del af MeToo-kampagnen, at publikum (mændene) skal tie stille og lytte og ikke må komme med skeptiske indvendinger. Det betones stærkt, at alle beretninger skal tages for pålydende og ubetinget tros. Et sådant “krav”  er uacceptabelt. Det er netop sådanne principper, der giver næring til alle former for moralsk panik, det være sig hekseforfølgelser, McCarthyisme, eller – mere tæt på os i tid og sted – hysteri omkring pædofile mandlige børnehavepædagoger og genvundne erindringer om incest. Her har kvindelige psykologiske “eksperter” spillet et stor rolle ved at betone meget stærkt, at børns udsagn som regel kan tros, og at genvundne erindringer fra den tidlige barndom som regel er sande. Så længe autoriteter og retsvæsen tror på disse “eksperter”, fortsætter hysteriet ud over alle grænser. Først nå de skeptiske røster melder sig, og nogen tillader sig at mistro hvad små børn opdigter, eller hvad terapeuter får folk til at “huske”  fra den tidlige barndom, først da stopper den moralske panik. Men skaden er sket. Der er f.eks. sket en permanent skadevirkning på samfundet ved at det nu er blevet langt sværere at skaffe mandlige børnehavepædagoger, dvs. det hele har været kontraproduktivt for bestræbelser på en ligelig fordeling af kønnene i traditionelt feminine fag.

Tilsvarende kan siges om MeToo. Så længe der er “forbud”  mod skeptiske indvendinger, vil den moralske panik fortsætte og brede sig. I USA er der allerede påviselige skadevirkninger, som hæmmer en ligelig fordeling af kønnene i visse erhverv, f.eks. når firmaer er nødt til at udstede forbud mod at at en mandlig og en kvindelig ansat kører i taxa sammen, eller når mænd på høje poster føler sig nødt til at følge “The Pence Rule”, hvor direktøren aldrig tør være alene i et lokale med nogen kvinde.

MeToo kampagnen kunne have været god og nyttig; men lige fra starten i Hollywood har den fået en dysfunktionel form. Hvad der er galt med kampagnen, er f.eks. sat op i et antal punkter i dette “CAFE statement on #MeToo campaign”  fra Canadian Association for Equality: https://equalitycanada.com/cafe-statement-metoo-campaign/

For mig personlig er det især sammenblandingen af stort og små i én pærevælling der er en væsentlig anstødssten, fordi det fører til en generel udskamning af alle mænd, både de notoriske dumme svin og alle de andre ordentlige mænd. I min debat med Sarah Mentzler var dette et kernepunkt. Mentzlers holdning var at det er godt at MeToo rammer alle mænd, fordi det væsentlige er at dokumentere den altgennemtrængende mandskultur, der bevirker en strukturel undertrykkelse af kvinder overalt i samfundet. Her giver hun altså udtryk for, at det væsentlige ikke er at finde og pågribe nogle få grove sex-overgribere, men derimod at hænge alle mænd ud. Den samme holdning har jeg i de seneste uger efterhånden mødt en del steder, dvs. det bliver mere og mere tydeligt, hvad MeToo egentlig går ud på. Og deraf følger, at min modstand mod MeToo bliver stadig større.

Nu handler det her især om teater- og filmbranchen. Hvad angår filmbranchen, så er der IKKE nogen evidens for at der via en strukturel ulighed sker diskrimination af kvinder. Tallene i Filminstituttets rapport fra 2016 om dette emne viser meget klart, at der IKKE kan påvises nogen diskrimination imod kvinder. Hvis der sker en ubevidst diskrimination, så kan den i hvert fald med de foreliggende tal ikke på nogen måde påvises. Så kunne man tænke sig, at kvinder i stedet presses ud af branchen på grund af et betændt seksualiseret miljø; dét var så emnet for min og Søren Grinderslevs artikel for nylig i Ekko, og vi når frem til, at der ikke er tegn på sexchikane i et sådant omfang, at det kunne forklare en skæv kønsfordeling. Summa summarum: Det fænomen som MeToo angiveligt skulle påvise og fremhæve, det fænomen findes ikke.

De synsvinkler på MeToo, som jeg her har skistseret, og som er mere udførligt behandlet i de angivne links, ligger givetvis langt fra jeres egne synsvinkler. Men I er jo forskere på et universitet, og som forskere har I en forbandet pligt til at inddrage modstridende synsvinkler. Hvis I udelukkende får input via jeres eget ekkokammer, så kan jeres behandling af sagen ikke bruges af samfundet til noget nyttigt. I jeres position må I inddrage alt relevant der taler for det ene, og alt relevant der taler for det andet, og så holde de modstridende synsmåder op imod hinanden. Det vil sige at de synsvinkler som jeg her er talsmand for, og som findes udbredt på den modsatte ideologiske fløj af jeres egen, nødvendigvis også må høre med i det samlede billede.

Desværre er universiteterne på det punkt udsat for et forfald – allermest i USA. Her er holdningerne blandt forskere og studerende på kønsstudier ekstremt ensidig, og der har udviklet sig den mentalitet, at modsigelse ikke tolereres. Der foregår netop i disse år omfattende censur, bl.a. derved at inviterede foredragsholdere som har lødige, men ildesete synspunkter, med vold forhindres i at holde deres foredrag. Der sker nedlæggelse af dissidenters talerør på de sociale medier, og ansatte der dissiderer mod den fremherskende mening, bliver fyret eller chikaneret ud. En ideologi der er så overbevist om selv at stå for det gode og rigtige, at al dissidens kvæles, det er en totalitær ideologi. I USA er feminisme og kønsstudier således nu blevet til en totalitær – og dermed dybt usympatisk – ideologi.

Herhjemme står det bedre til, men samme tendens til totalitær adfærd er også her på vej. Jeg har selv mærket det adskillige gange, f.eks. når jeg på den facebookside, som jeg administerer, har kritiseret MeToo. Det har ført til, at anonyme personer – formentlig en feministisk aktionsgruppe – systematisk har lagt min facebookside ned, dvs. udøvet censur mod anderledes tænkende.
Jeg konstaterer nu med ærgrelse, at den samme tendens også har sneget sig ind på Center for Køn, Magt og Mangfoldighed på RUC, idet både jeg og adskillige andre her er blevet udsat for censur. Det betyder at I, der studerer køn på RUC, isolerer jer endnu mere end før i den inderste afkrog af jeres ekkokammer.

Jeg vil ikke møde op som publikum til arrangementet d. 12. marts, da jeg har erfaret, at Dorte Rømer og Lærke Reddersen ikke ønsker mit selskab. Jeg vil ikke møde op et sted, hvor jeg på forhånd ved at jeg er uønsket. I stedet har jeg så valgt at skrive dette brev til jer; det har det formål, at så ved jeg med min egen samvittighed, at jeg har gjort hvad jeg kunne.
Desuden lægger jeg dette brev op på min blog på www.kønsdebat.dk.

Med venlig hilsen

Kåre Fog
Biolog, lic. scient.

Kopi af det oprindelige opslag på RUC´s facebookside, kopieret før opslaget blev taget ned.

Selvmord som følge af MeToo kampagnen

MeToo kampagnen har ført til flere selvmord, og efter alt at dømme er det netop uskyldige mennesker, der har begået selvmord. De bliver så ophidsede over de ubegrundede anklager, og bliver så desperate over ikke at have noget middel til at forsvare sig,at de tager deres eget liv – ofte inden for et par dage efter at anklagerne kom frem.

1. Omkring 1. november 2017 begik mindst én DJ i Vancouver, Zachary Mclean Webb, selvmord. En ellers dygtig og afholdt mand og formentlig uskyldig – men kvinder jublede over hans død og skrev #Notsorry.
2. D. 7. november 2017 begik en politiker i Wales, Carl Sargeant, selvmord. Han blev udsat for anonyme anklager, hvis detaljer han ikke fik lov at kende. Han var formentlig totalt uskyldig. Partiet suspenderede ham straks fra alle hverv, og derpå hængte han sig selv.
3. En gang mellem d. 20. og d. 24. november begik en mand i 30-erne, som var medlem af det britiske Labour Party, selvmord som følge af en MeToo kampagne. Kampagnen var baseret på ubeviste anklager om at han havde fotoshoppet nogle personers ansigter oven på billeder af pornostjerner. Mandens navn er ikke offentliggjort.
4. D. 12. december 2017 begik politikeren Dan Johnson i Kentucky selvmord. En dengang 17-årig pige som var medlem af hans menighed påstod at han i 2013 i fuld tilstand efter en nytårsfest havde ført sin hånd ind under tøjet på hende. Han benægtede det, og retten opgav at føre bevis i sagen. Men i 2017 kom sagen op igen i anledning af MeToo, og han begik selvmord.
5. D. 7. februar 2018 begik endnu en person selvmord som en sideeffekt af MeToo-kampagnen. Denne gang var det en kvinde, Jill Messick.  Hun var inkluderet i Rose McGowans løgnagtige fremstilling af sin rolle i forbindelse med Harvey Weinstein. Hun havde selv handlet korrekt i forbindelse med Weinstein-affæren, men blev alligevel mobbet ud af livet fordi hun var et vidne om, at den første kvinde der anklagede Weinstein, ikke talte helt sandt.
6. D. 9. marts 2018 begik en populær mandlig skuespiller i Sydkorea, Jo Min-Ki, selvmord efter MeToo anklager fra 8 kvinder. Anklagen gik på at han havde sendt lumre SMS´er. Han har efterladt en note med forklaringer, men indholdet af noten er ikke offentliggjort, så det vides ikke om han erkendte sig skyldig.
7. I weekenden d. 17.-18. marts 2018 begik den 58-årige leder af det svenske Kulturhuset, Benny Fredriksson, selvmord. Det sket efter at Aftonbladet i december havde kørt en kampagne mod ham, med MeToo-anklager. Kulturhuset indledte en undersøgelse af arbejdsmiljøet i Kulturhuset, hvor ca. 135 personer er afhørt, men der er ikke derved fremkommet en eneste anklage mod Fredriksson om sexovergreb. Det må derfor formodes, at også i dette tilfælde er det en uskyldig person, der har begået selvmord.
8. Richard Morrisett var professor ved et universitet i Texas. Han begik selvmord d. 6. april 2018. En kvindelig tilbeder var nogle år tidligere flyttet ind hos ham, og han var desperat for at få hende ud af sit hus; men det ville hun ikke, og han vidste ikke, hvad han skulle gøre for at få hende ud. Han gik så vidt som til at presse hendes hals med én hånd indtil hun var nær ved at miste bevidstheden, for at gøre det tydeligt, at han ville have hende til at flytte. Ved en efterfølgende retssag indrømmede han at have begået vold mod hende, og i dommen mod ham stod der bl.a., at han havde forbud mod at opsøge kvinden. Alligevel blev kvinden boende i flere måneder sammen med ham. Han blev idømt samfundstjeneste. Senere blev sagen omtalt i en avisartikel, og det blev anledning til en intens mobbekampagne mod ham, som førte til selvmordet.
9. D. 18. januar 2019 døde John Coughlin, en 33-årig mandlig skøjtestjerne i USA. Han begik selvmord efter ubeviste anklager om ”sexual misconduct”  over for tre personer, heraf to mindreårige.
10. En bassist i et mexicansk rockband, Armando Vega-Gil, begik selvmord d. 1. april 2019, dagen efter at en anonym ung kvinde på twitter havde anklaget ham for at begå sexchikane mod ham da hun var 13 år.
11. Den homoseksuelle ballet-koreograf Liam Scarlett begik selvmord d. 16. april 2021 i en alder af 35 år. Han var i 2019 blevet anklaget for grænseoverskridende skesuelle tilnærmelser over for studerende på The Royal Ballet i London og Queensland Ballet i Brisbane, hvor han arbejdede. Selv om anklagerne ikke kunne bevises, blev han suspenderet. Scarlett arbejdede dog i foråret 2021 fortsat på opsætningen af en ballet på Det Kongelige Teater i København. Det kom frem, at han angiveligt i årene forinden havde begået seksuelle krænkelser. Teaterchefen hævder, at der var beviser for det. Men samme dag, som Det Kongelige Teater annoncerede at også de suspenderede Scarlett, døde Scarlett af et selvmordsforsøg fire dage tidligere.

Links:
Zachary Mclean Webb:
Mand begår selvmord efter #metoo anklage

https://www.folkets.dk/node/2370

Labour politician suspended over sex allegations found dead

Carl Sargeant:

http://www.dailymail.co.uk/news/article-5058193/Labour-politician-suspended-sex-allegations-dead.html

https://www.telegraph.co.uk/news/2017/11/07/welsh-labour-politician-carl-sargeant-found-dead-sacked-last/

Unavngivent britisk Labour-medlem:
https://www.telegraph.co.uk/news/2017/11/25/second-labour-party-member-dies-suddenly-suspended-sexual-misconduct/

https://www.independent.co.uk/news/uk/home-news/labour-party-own-life-investigation-carl-sargeant-a8076511.html

Kentucky State Rep. Dan Johnson:
http://www.foxnews.com/us/2017/12/13/kentucky-state-rep-dan-johnson-commits-suicide-after-sexual-assault-accusations-emerge-officials-say.html

https://www.nbcnews.com/storyline/sexual-misconduct/kentucky-lawmaker-kills-himself-after-being-accused-sexually-assaulting-teen-n829586

Jill Messick:

https://www.hollywoodreporter.com/news/jill-messicks-family-issues-blistering-statement-harvey-weinstein-rose-mcgowan-1083173

Jo Min-Ki:
https://www.telegraph.co.uk/news/2018/03/12/actors-suicide-triggers-backlash-against-metoo-movement-south/

https://nypost.com/2018/03/09/actor-found-dead-after-metoo-allegations-surface/

Benny Fredrikssons selvmord:

https://samnytt.se/benny-fredriksson-tog-sitt-liv-efter-aftonbladets-metoo-drev/

https://www.expressen.se/nyheter/utredning-inga-anklagelser-mot-benny-fredriksson/

https://www.svt.se/nyheter/lokalt/stockholm/asa-linderborg-vi-har-gjort-en-gedigen-och-saklig-granskning

Richard A. Morrisett:

https://www.newswars.com/professor-commies-threatened-to-watch-your-back-found-dead-in-home/

https://www.thecollegefix.com/bulletin-board/he-was-put-on-probation-for-a-toxic-relationship-metoo-the-campus-mob-and-the-media-drove-him-to-suicide/

https://www.americanthinker.com/articles/2018/11/a_suicide_at_the_university_of_texas_reveals_dark_side_of_metoo_movement.html

John Coughlin:
https://eu.usatoday.com/story/sports/olympics/2019/01/20/john-coughlin-death-sexual-misconduct/2632092002/

Armando Vega-Gil:
https://apnews.com/83f40c7151fc4032ae09fec06daf3754

Michael Isherwood
Girl´s false claim led to suicide
https://www.thetimes.co.uk/article/false-claim-led-to-sons-suicide-f9rttkxqk

Liam Scarlett
https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/det-kongelige-teater-fyrede-koreograf-mens-han-laa-for-doeden/8812109

https://pointemagazine.com/liam-scarlett-suspended-royal-ballet/

Censur af kommentarer på Kønsdebats Facebookside

Facebooksiden Kønsdebat blev to gange inden for få timer d. 26.-27. januar udsat for, at kommentarer fra læsere blev fjernet af Facebooks censur. Disse kommentarer overtrådte IKKE facebooks regler, men blev  fjernet alligevel.

Samtidig dukkede  feministisk motiveret censur også op et andet sted på Facebook.
Tobias Petersen driver den meget saglige og sobre side “Reel Ligestilling”. Han oplevede d. 27./1. censur af et indlæg, som er sagligt og relevant, men som går imod hvad feminister ønsker folk skal vide.
Det drejer sig om et opslag på kommentartråden på Radio24syvs facebookside, hvor kommentaren siger at der findes talrige undersøgelser, sammenfattet af en svensk forsker, der viser at partnervold lige hyppigt udøves af begge køn. Denne kommentar blev øjeblikkelig fjernet.
Der kan nu ikke længere være tvivl om, at Facebook i sit censorkorps har fået ansat en overbevist feminist, som misbruger sin stilling til at samarbejde med andre feminister om at fjerne synspunkter, som går imod deres dagsorden.
I alle tre tilfælde (ovennævnte tilfælde, samt de to tilfælde på Kønsdebat) er der tale om indlæg, hvor skribenten henviser til et link, han ønsker folk skal følge. Åbenbart ønsker den feministiske censor, at folk ikke skal finde frem til de pågældende links.
Facebook kan ikke længere anses for et centralt medie. Der sker indgreb mod ytringsfriheden.

http://reelligestilling.dk/facebook-censur-kommentar-om-ligelig-fordeling-af-vold-i-naere-relationer-markeres-som-spam/

Teksten i de fjernede indlæg på Kønsdebats kommentarspor var følgende:

1) Fjernet indlæg fra “Pragmatisk Mand):
Tjekker lige bøgerne ud på et tidspunkt. Jeps kender godt den anden side. Det var faktisk derfra jeg så et forslag til denne her side. Og ellers meget enig i det med at det skal udbredes. Der skal være en større modvægt i debatten og det arbejdes der på. Vil lige slå et slag for min egen blog https://rationeltstandpunkt.wordpress.com der er relativt ny, men som kommer til at indeholde noget af det samme.

2) Fjernet indlæg fra Søren Grinderslev Hansen:
Jeg tror feminernes nye trick er at få betaer som ham her til at gå offentligt bodsgang for at opnå beundring. Og deraf holde holde kog i mytegryden-generaliseringen om at alle mænd er svin. Bemærk: videoen her er en analyse og hån af omdrejningspunktet: https://youtu.be/VTlRKjkBrKw

Uinversitetet i Oxford har ikke held med at få flere kvinder til at bestå matematik-eksamen

Universitetet i Oxford har forlænget den tid, eksaminanderne har til at løse opgaverne i en matematik-eksamen. Begrundelsen er, at kvinderne arbejder langsommere og mere omhyggeligt end mændene, og derved skulle kan opnå at flere kvinder fik tid til at løse opgaverne til topkarakter.

Men – det har ikke næsten ikke virket. Kønsforskellen er den samme som før.

Det er jo anstødeligt for de politisk korrekte briter. De mener stadig, at piger og drenge er lige gode til matematik; forskellen skylde sbare forskellige sociale påvirkninger, der starter allerede før 4-års-alderen.

Det er jo sandt, at i grundskolen er pigerne endnu relativt dygtige til regning. Men i de højere klasser sakker de kraftigt bagud i forhold til drengene i matematik. Det er der to grunde til: 1) matematik stille større krav til rumlig forestillingsevne og abstrakt tænkning end regning. Regning er mere som en slags grammatik, hvor man skal følge bestemte regler, og det er piger relativt gode til. 2) I puberteten sker der noget med hormonerne. Testosteron – og muligvis også østrogen – har indflydelse på evnen til at regne. Det tidspunkt, hvor forskellen mellem de to køn m.h.t. matematik vokser kraftigt, er netop det tidspunkt i puberteten, hvor hjernen påvirkes kraftigt af kønshormoner.

https://qz.com/1188135/oxford-gave-female-students-more-time-to-take-tests-it-didnt-work/

 

75-årig mand ramt af hjerteslag efter MeToo anklage

I Tyskland er Dieter Wedel, en berømt leder af festspil i nærheden af München, blevet udsat for MeToo anklager fra tre skuespillerinder. Wedel er 75 år gammel, og de påståede sexovergreb ligger for det meste mere end 20 år tilbage i tiden. Wedel siger at han er uskyldig; men de vidner der ifølge ham kunne rense ham for anklagerne, er døde nu.

Anklagerne har påvirket ham og hans familie hårdt, og især det, at medierne bliver ved med at fremføre anklagerne. Det hele har gjort ham syg, han er ramt af et hjertetilfælde, og ligger nu på hospitalet.

Rücktritt, Herzinfarkt, Ermittlungen: Wirbel um Dieter Wedel

https://www.welt.de/newsticker/dpa_nt/infoline_nt/boulevard_nt/article172725060/Ruecktritt-Herzinfarkt-Ermittlungen-Wirbel-um-Dieter-Wedel.html
https://www.bad-hersfelder-festspiele.de/

Nogle kvinder afviser især de pæneste tilnærmelser

Filosof Anders Fogh Jensen havde en udmærket klumme i Berlingske for ca. ti dage siden med kritik af MeToo bevægelsen.

I dag d. 23./1. er der et gensvar fra Rasmus Hedegaard Jørgensen. Jørgensens hovedpointe er vel, at en mand altid skal opføre sig pænt og spørge om lov først og ikke må løbe nogen risiko for at komme til at fornærme kvinden. Det er jo indlysende korrekt og pænt, og samtidig helt forkert.

Jørgensen har nok lidt fejlopfattet en episode om en kvinde i bad – den episode foregik i et kollektiv, og dér er færdselsreglerne lidt anderledes (og døren til badet ikke låst).

Jørgensen skriver:

“Er det en krænkelse at gå uopfordret ind til en nøgen kvinde, som du ikke er overbevist om vil have dig i nærheden? Ja. Er det en krænkelse at fortælle hende på en hensynsfuld måde, hvad du føler for hende? Nej.”

Her er jeg uenig. Jeg kan sige som min egen erfaring, at noget af det værste man kan gøre over for en kvinde, er at fortælle hende på en hensynsfuld måde, hvad man føler for hende. Gør man dét, så bliver hun virkelig sur og vred. Det er bare den forkerte måde at gøre tilnærmelser på. Gør man det, så vil man fortryde det og ærgre sig resten af sit liv. I øvrigt skriver også alle scoretrænere, jeg har læst, at det skal man endelig IKKE gøre.

Hvad skal man da gøre?

Jeg er nået til den erkendelse, at der findes ingen regler for rigtigt og forkert. Hvis alle mænd er pæne og spørger hensynsfuldt om lov, så vil kvinderne belønne de mænd, der er dristige og overskrider reglerne. Hvis alle mænd er dristige og overskrider reglerne, så vil kvinderne straffe dem for det, og i stedet belønne de mænd der er pæne og spørger hensynsfuldt om lov.

Konklusionen er altså, at kvinder er tilbøjelige til at afvise de mænd, der gør det samme som alle andre og ikke viser nogen selvstændighed, men følger en fast skabelon. De er derimod tilbøjelige til at belønne de mænd, der gør noget andet end alle de andre.

Åbenbart er det essensen, at kvindens reaktion skal være uforudsigelig. Hvis det er forudsigeligt hvad der sker, er der ikke noget ved det, i hvert fald ikke for kvinden.

Der kan derfor ikke defineres nogen faste regler. Manden skal selvfølgelig forsøge at forstå kvinden og regne ud, hvad hun tænker. Men det er netop dét, der er ekstremt svært, grænsende til det umulige, for de fleste mænd.

#MeToo kritik er en undskyldning for retten til at sexkrænke

https://www.b.dk/kommentarer/metoo-kritik-er-en-undskyldning-for-retten-til-at-sexkraenke

Jordan Peterson´s reaktion på Channel 4 interviewet

Jordan Peterson kommenterer reaktionerne på Channel 4 interviewet (se tidligere postering).

GSTV: Jordan Peterson responds to Channel 4 interview controversy

 

[Til dem der interesserer sig for, hvorfor det nu pludselig skal være så vigtigt at en kvinde har interviewet Jordan Peterson på en britisk TV-kanal: Den store opstandelse skyldes nok, at det på sin vis er første gang, at Jordan Peterson er sluppet ind i et mainstream medie og er kommet i direkte diskussion med en overbevist feministisk medieperson. Vi andre føler måske at alle kender Jordan Peterson – videoer med ham er her og der og alle vegne. Men de videoer bliver næsten kun set af mennesker der afviser samfundets mainstream-diskurs om feminisme. For personer der er vokset op med samme mainstream diskurs som journalisten Cathy Newman, er det som Peterson siger, helt igennem uacceptabelt, for det strider imod alt hvad man igennem årtier har fortalt hende. Hun og hendes ligesindede er vokset op i et miljø, hvor den slags tanker straks afvises som reaktionære eller latterlige. Det er som at få al sin information fra Politiken, blot med den forskel at ensidigheden og den feministiske propaganda nok er endnu meget værre i Storbritannien end i Danmark. Når så en sådan person kommer i en situation, hvor hun er nødt til at lytte til modparten, så oplever hun at modparten har sine argumenter i orden og kan mere eller mindre bevise sine pointer. Dét er det virkelig provokerende – at Peterson har ret; dét er så provokerende og farligt, at en nødplan må sættes i kraft øjeblikkeligt – nemlig at ændre diskursen til at Peterson har en hær af ondsindede trolls bag sig, og at disse trolls kommer med livstruende trusler. Faktisk er det en meget lille del af de tusinder af tweets, som er truende; men de få der er truende, bliver blæst op til at være et kæmpeproblem.]

 

Psykolog om Jordan Peterson´s Channel 4 interview

Psykologen Scott Adams taler i denne video om hvordan journalisten Cathy Newman reagerer, da hun interviewer Jordan Peterson og bliver udsat for kognitiv dissonans:

On the cognitive dissonance of Cathy Newman
https://www.youtube.com/watch?v=ZnyA5Wn1K_Q

Her er en karikatur af Cathy Newman´s måde at interviewe på:

https://www.facebook.com/photo.php?fbid=10155936030669178&set=p.10155936030669178&type=3

 

Når en feminist er sikker på at hun har ret og Jordan Peterson tager fejl

Jeg har tidligere i dag lagt et opslag op, hvor Cathy Newman fra britiske Channel 4 interviewede Jordan Peterson. Hun var meget i opposition til Petersons forståelse af tingene; det lykkedes ikke for hende at vinde over ham i debatten, og hvis hun håbede at få ham til at fremstå som en stærkt højreorienteret kvindehader, så lykkedes det ikke. Det følte hendes med-feminister åbenbart som et nederlag, og i flere artikler har avisen The Independent fået det til at fremstå sådan, at Peterson havde forkerte meninger, og at Newman var et offer for hans tilhængeres hadtale.

Jeg vil gerne igen fokusere på et element i en af artiklerne i The Independent (se link).  Artiklen er skrevet af Rachael Revesz, som skriver på sin hjemmeside: “I’m a US news reporter for Independent.co.uk”.
Så der er altså ikke bare tale om en tilfældig persons læserbrev.

Et stykke nede i artiklen læser vi:

“But his words, on closer inspection, were vacuous and confusing, and he left gaps. He failed to mention social conditioning, whereby boys are encouraged at school to study STEM subjects and play with action men, and to not show emotion.” og “He also failed to mention how centuries of patriarchy have brainwashed us, making us accept the status quo as logical and necessary, and one that benefits us all.”

Når Petersons opfattelser strider mod feministernes, så er det åbenbart Petersons opfattelse der lider af fejl og mangler. Feministerne på The Independent fremstiller det som en fastslået sandhed, at drenges større interesse for de tekniske og matematiske fag (STEM-fagene) skyldes sociale påvirkninger, og det fremstilles også som en fastslået sandhed, at århundreders patriarkalsk styre har hjernevasket os allesammen.

Jeg finder dette typisk for hvad man hører fra overbeviste feminister: De er sikre på at de har ret, og hvis nogen mener noget andet end dem, så er det disse andre der er noget galt med. Hvis et intelligent og højtuddannet menneske som Peterson tror, at drenges interesse for tekniske fag er medfødt, så afviser de totalt den tanke, at der kunne være noget om det, Peterson siger.

Denne skråsikkerhed hos Newman og andre feminister betyder faktisk, at meningsfuld dialog ikke er mulig, for de går uden videre ud fra, at hvis en person mener noget andet end dem selv, så er det den person, der er noget galt med. Det er den form for ensidighed, der kendetegner folk med religiøse eller sekteriske holdninger – man møder den f.eks. også hos folk der afviser darwinismen. Så det bekræfter mig i, at disse britiske kvinders feminisme er en form for nærmest religiøs overbevisning.

http://www.independent.co.uk/voices/cathy-newman-abuse-channel-4-jordan-peterson-metoo-backlash-latest-a8170031.html
 

Eva Selsing: Exit gentleman – ind med krænkeren i kælderen

Eva Selsing har denne klumme i dag om den knuste maskulinitet. Jeg er vist ret enig med hende. Hun har fat i noget, som er centralt for mig.

https://www.b.dk/kommentarer/eva-selsing-exit-gentleman-ind-med-kraenkeren-i-kaelderen

En kommentar fra Sean Peters på facebook lyder:
Fr. Selsing tager fejl. Der er masser af mandlige rollemodeller. Den lokale fodboldtræner, som samvittighedsfuld og empatisk har støttet poderne i de sidste 20 år, eller den lokale håndværks mester, som har afrettet og uddannet utallige unge mennesker.
Der findes masser gentlemen, local heroes og agtværdige borgere, men medierne vil have saftige historier om vold og overgreb og så er rollemodellerne ikke særligt interessante for medierne. Medierne bringer hellere 100 historier om en person som Peter Aalbæk, end 1 historie om helte som Henrik Asberg Olesen.
Hvis vi vil se bedre rollemodeller, så må vi fremhæve dem der findes, istedet for at eksponere uopdragne lømler.

Min kommentar til Sean Peters:
I den almindelige kvindes bevidsthed spiller de mænd, du nævner, nok ikke den store rolle. Og det er en stor fejl.

Jordan Peterson interviewet af Cathy Newman på britiske Channel 4

Her er canadiske Jordan Peterson under kraftig beskydning fra en kvindelig britisk journalist, Cathy Newman, som er temmelig negativt indstillet, mistroisk og afvisende.

Min personlige oplevelse: Hele vejen igennem mener jeg næsten præcis det samme som Peterson, og når jeg giver udtryk for sådanne meninger, bliver jeg kritiseret for det på samme måde som han bliver her. Journalisten mener at han provokerer med vilje; men hans egen mening er, at han forsøger at sige sandheden, og måske er sandheden provokerende for mange. Det samme er også min mening om den sag. Peterson når også lige kort at kritisere postmodernismen, ud fra samme synspunkt som jeg også selv kritiserer postmodernismen.

Det mest interessante ved interviewet er måske de efterfølgende reaktioner. Jeg lægger her et antal links:

Dette link indeholder en video med Scott Adams, som forklarer at hvad der foregår i interviewet, er meget mere underfundigt end hvad man lige opfatter.

Cathy Newman bliver stillet i en vanskelig situation snesevis af gange ved at Peterson siger noget som hun er sikker på er forkert og som er imod hendes verdensopfattelse; men samtidig kan hun ikke tilbagevise hans argumentation. Hun prøver at løse dilemmaet ved at sige: “Du siger altså at . . . ” og så komme med et udsagn, som Peterson straks protesterer mod og siger at det er ikke det, han siger (et eksempel er ved minuttal 6:15). I løbet af interviewet gentager det sig så mange gange, at Cathy Newman til sidst ikke længere kan kapere det. Ifølge Scott Adams begynder hun at halucinnere og foretille sig, at Peterson sagde noget helt andet end han faktisk sagde.

Sidste halvdel af Scott Adams´ video handler om psykologiske fænomener mere generelt og har ikke noget specifikt med Jordan Peterson at gøre.

 

Grow Up Cathy! Grow Up Channel 4!

Nogle af de seere, der så interviewet med Jordan Peterson på Channel 4, blev så vrede på journalisten, Cathy Newman, at de skrev tweets med formuleringer som “b***h”, “c***” og “f***ing idiot”. Ikke pænt, må man sige, og temmelig primitivt og kontraproduktivt. Men disse tweets bringer dog ikke Newman i livsfare eller lignende. Men Channel 4 reagerede meget kraftigt og indkaldte sikkerhedseksperter der skulle analysere disse tweets, og de meddeler at de måske vil tilkalde politiet, da Cathy Newman efter deres mening er udsat for alvorlige trusler.

Min – og en del andres – konklusion er, at Newman ikke klarede sig specielt godt over for Peterson. Hun havde vel forestillet sig at kunne vinde over ham og udstille ham som en højreorienteret fantast, og for at dække over at hun led en form for nederlag, vælger hun/man i stedet at spille offerkortet og fremstille hende som et offer, en person der trues på livet og som vi skal have medfølelse med. At tale om at tilkalde sikkerhedseksperter og endog politi er for mig at se en kraftig overreaktion, der skal få folk til at glemme at Cathy Newman ikke særlig godt formåede at forsvare sin verdensopfattelse.

 

http://www.independent.co.uk/news/uk/home-news/jordan-peterson-cathy-newman-interview-channel-4-news-security-consultant-university-of-toronto-a8169401.html

Her går The Independent i dybden med hvor meget Cathy Newman er et offer, og hvor meget Peterson er en skurk.

http://www.independent.co.uk/voices/cathy-newman-abuse-channel-4-jordan-peterson-metoo-backlash-latest-a8170031.html

Jordan Peterson er selv overrasket over det spin, som interviewet er blevet genstand for.

I can't believe how this is being spun. It's mindblowing… https://t.co/XpDIOGsk0t

Opslået af Dr Jordan B Peterson på 20. januar 2018

Endnu en redegørelse for hvordan Peterson-interviewet bliver anvendt af modstandere og tilhængere.

https://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache%3AkNCiu-SrhDgJ%3Ahttps%3A%2F%2Fblogs.spectator.co.uk%2F2018%2F01%2Fits-easy-to-predict-where-the-cathy-newman-backlash-will-lead%2F+&cd=1&hl=en&ct=clnk

De få voldsomme tweets rettet mod Cathy Newman var ikke repræsentative for de mange tweets hun modtog i det hele taget.

https://www.facebook.com/photo.php?fbid=10213483817323059&set=p.10213483817323059&type=3&theater

Peterson har modtaget 30 gange flere truende og hadefulde tweets fra feminister end Cathy Newman har fået fra maskulister.

 

https://hequal.wordpress.com/2018/01/22/cathy-newmans-feminist-fans-sent-30-times-more-violent-sexist-abuse-to-peterson-his-supporters-than-vice-versa/amp/?__twitter_impression=true

Sargon of Akkad har nu brugt en time på at analysere Channel 4 interviewet:

 

 

Rapporten “Undersøgelse af indbyrdes vold”

I foregående opslag omtalte jeg den ny rapport fra Syddansk Universitet om partnervold.
Den pågældende rapport er blevet til på opdrag fra Ligestillingsafdelingen i Udenrigsministeriet, der på grundlag af den nationale handlingsplan til bekæmpelse af vold i nære relationer og i familien i foråret 2017 udbød en undersøgelse af de mønstre, der kendetegner indbyrdes vold, med henblik på at opnå mere viden på området.
At rapporten er skrevet af vinderne af et offentligt udbud, præger den. Især rapportens kapitel 1 er kortfattet, noget rodet, og uoverskuelig, med en del skrivefejl. Det er tydleigt, at rapporten har været begrænset af økonomien i tilbuddet.

Alligevel er det en god rapport, især de senere kapitler.

Det er vanskeligt at referere rapporten kort, da den i forvejen har karakter af resumé af et stort antal undersøgelser, og sine steder næsten er skrevet i telegrafstil.

Det mest interessante er de senere kapitler, der omhandler originale undersøgelser udført at rapportens forfattere. Det er dels interview med 105 fagfolk på området, og dels dybtgående interview med 9 voldsramte par, heraf 1 bøssepar og 8 heteroseksuelle par.

Det fremgår hvor komplekst et fænomen partnervold er. Der findes ingen snuptagsløsninger. Behandling af voldsudøvere kræver en specialiseret indsats – almindelige praktiserende psykologer har f.eks. ikke den nødvendige kompetence.

Mange personer i voldelige par har en bagage af negative oplevelser fra barndommen, og/eller har psykiske lidelser. De har gennemgående ikke lært at håndtere konflikter konstruktivt. Ud af de 9 dybdeinterviewede par var der en psykisk diagnose på mindst én partner i 7 af de 9 par. “Mandig dominans” var derimod ikke et problem. Alle 9 par var moderne, ligestillede par.

Rapporten giver således et indtryk af at partnervold er udtryk for problemer hos de involverede personer, snarere end et samfundsproblem. De 105 interviewede fagfolk skulle f.eks. tage stilling til udsagnet: “Vold i parforholdet skyldes mandlig dominans”. 1 % var helt enig, 24 % var nogenlunde enige, 37 % var lidt uenige og 38 % var meget uenige.

Her er et direkte link til rapporten:

http://um.dk/da/~/media/UM/Danish-site/Documents/Nyheder/Undersgelse%20af%20indbyrdes%20vold%2016-01-2018_endelig.pdf

Susanne Stauns vildledning i Politiken om partnervoldsrapport

Hardcore feministen Susanne Staun havde et indlæg i Politiken i går, hvor hun stærkt kritiserer den nylige rapport fra Syddansk Universitet om partnervold.
Jeg er ikke klar over, om Politiken i øvrigt har omtalt den rapport som redaktionelt stof. Men hvis Politikens læsere kun bedømmer rapporten ud fra Stauns indlæg, bliver de da fuldstændig vildledt om emnet. I samme udgave af Politiken var der også andet stof der hænger mænd ud som dårlige mennesker og kvinder som ofre. Altså endnu en dag, hvor Politiken driver propaganda imod mænd.

Jeg har sendt dette læserbrev til Politiken:

Vildledning om nyt fra voldsfronten

Susanne Stauns klumme “Intet nyt fra voldsfronten” d. 20./1. er en meget ensidig afvisning af en ny rapport om partnervold af Dokkedahl og Elklit fra Syddansk Universitet. Staun kan umuligt have læst rapporten, da det meste af hendes tekst er i lodret modstrid med den. Hun skriver f.eks. at den ikke omhandler psykisk vold – men jo, det gør den. Hun skriver at det vigtigste er at se på den”intime terror”, der udøves af partriarkalske mænd. Rapporten, derimod, siger at sådan intim terror er så sjælden, at dens hyppighed ikke kan måles. Staun har en dagsorden med kvinder som ofre og mænd som voldsmænd. Men ud af 105 fagfolk på området, som er interviewet til rapporten, er kun een helt enig i det udsagn at vold i parforholdet skyldes mandlige dominans. Nej, vold er et led i gensidigt mislykket samspil og er ofte forbundet med at mindst den ene part har psykiske lidelser. Derfor kræver indsats mod vold ekspertviden og individuel behandling.
Alt i alt er Stauns klumme ekstremt misvisende. Jeg anbefaler alle interesserede i at læse rapporten selv og drage deres egne konklusioner, i stedet for at tro på Staun.

https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art6297111/Ny-sjusket-rapport-om-at-kvinder-skulle-v%C3%A6re-mere-voldelige-end-m%C3%A6nd-er-vildledende

Har det ene køn det værre end det andet?

Har Emma Watson (øverst) mere grund til at føle sig forurettet end manden nederst?
Watson siger: “When at 18, my males friends were unable to express their feelings; I decided that I was a feminist.”

Hvad har det at gøre med feminisme, at de mandlige venner ikke kunne udtrykke deres følelser (over for 18-årige Emma)? Har det noget som helst med politik eller ideologi at gøre? Måske er det biologisk bestemt, at mænd ikke er så fokuserede på følelser, som kvinder er? Måske har mændene en instinktiv fornemmelse af, at det er farligt og risikabelt at udtrykke følelser over for kvinder, sådan som jeg skriver i “Alfahan eller tøffelhelt”, bl.a. side 368 – ?

At blive dømt ved MeToo´s folkedomstol er værre end at blive dømt for mord

Denne klumme handler om, at en morder kan udstå sin straf og derefter få vasket tavlen ren.
En mand anklaget i MeToo kampagnen, derimod, kan aldrig få vasket sin tavle ren. Hans tilværelse og ære er spoleret resten af livet, også selvom han eventuelt er helt uskyldig.
I MeToo kampagnen sættes tingene sort/hvidt op, og hvis en mand stemples som sort, så kan han aldrig blive renset. Hvis der skal være nogen retfærdighed, så skal kvinderne præsentere en proces, hvorved de anklagede mænd i den milde ende af skalaen kan blive renset, enten ved at de angrer, siger undskyld og bliver tilgivet, eller ved at det bliver klart, at de er uskyldigt anklagede.

Jonathan Kay: Why a murderer may have a better future than a #MeToo accused

Om pladsmangel på kvindekrisecentrene

Emnet er kontroversielt; men det bør ikke af den grund være forbudt at diskutere det og stille kritiske spørgsmål.

Det skal selvfølgelig være sådan, at når en forslået kvinde i sin nød opsøger et krisecenter, så skal hun kunne komme ind. Der skal være plads. Bagefter kan man så stille nærmere spørgsmål.

Problemet er måske, at man ikke bagefter kritisk nok stiller nærmere spørgsmål, og at personalet på krisecentret måske er for tilbøjeligt til uden videre at tro på kvindens udsagn, uden at gøre sig den umage at få mandens version af sagen at kende. Der er pesoner der hævder, at kvinder der ønsker at blive skilt og beholde børnene på en sådan måde, at faderen forhindres i al kontakt til børnene, bruger som strategi at søge på krisecenter. Så vil det for omverdenen se ud, som om faderen er voldelig og farlig for børnene. Jeg er ikke i tvivl om, at det forekommer i x % af de tilfælde, hvor en kvinde søger ind på et krisecenter; men jeg er i tvivl om,hvor stor tallet x er.

Hvis det efter et par dage viser sig, at der er intet belæg for at tro, at manden faktisk har været voldelig over for kone eller børn, så bør kvinden, med medfølgende børn, hurtigst muligt flytte ud af krisecenteret igen og til en adresse, som ikke er hemmelig for andre. Faderen har jo i udgangspunktet lige så meget ret til at være sammen med sine børn, som moderen har, og børnene har i udgangspunktet lige så meget brug for at være sammen med faderen som med moderen. Der bør derfor i udgangspunktet være en ordning, hvor faderen opretholder en eller anden grad af kontakt med sine børn, om nødvendigt under overvågning – også for at forebygge at konen bevidst fremmedgør faderen over for sine børn.

I den forbindelse skal vi huske at nævne, at mødre er mindst lige så ofte voldelige over for deres børn, som fædre er. Fædre er derfor ikke i almindelighed særlig farlige væsener, som skal holdes væk fra deres børn.

Af disse grunde må man i mange tilfælde bede kvinden, med medfølgende børn, om at flytte ud af krisecenteret igen, til en passende adresse. Kun hvis der også er anden evidens end bare moderens påstande for at faderen er farlig, bør kvinden forblive på krisecenteret.

Med en sådan politik vil der være hurtigere udskiftning af beboerne på krisecentrene. Som det er nu, risikerer man at pladser optages igennem lang tid af mødre, der faktisk ikke er i fare, og at disse mødre så optager pladsen for de mødre, der faktisk er i fare og akut har brug for at komme ind på et krisecenter.

Derudover må man stille det kritiske spørgsmål, om de mange kvinder, der afvises af krisecentre i første omgang, nu virkelig også ser ud til at være i fare allesammen. Det kunne være at nogle af afvisningerne hænger sammen med, at personalet på krisecenteret vurderer, at kvindens krisesituation ikke er så slem, at den berettiger at hun optager pladsen for andre mere hårdt trængende.

Det er da muligt, at der er behov for at oprette flere krisecentre for kvinder. Men der er nok også behov for at granske kvindernes situation noget nærmere; og så er der i øvrigt også behov for at oprette flere krisecentre for mænd – sådanne krisecentre er der langt større underskud af end krisecentre for kvinder.

 

https://politiken.dk/indland/samfund/art6302732/4.561-voldsramte-kvinder-blev-afvist-p%C3%A5-overfyldte-krisecentre-i-l%C3%B8bet-af-et-enkelt-%C3%A5r?utm_content=buffere77d8&utm_medium=social&utm_source=facebook.com&utm_campaign=buffer

Opslaget på Kønsdebats facebookside har fremkaldt nogle kommentarer:

Kommentar fra Heidi Asbjørn Freke:
Der er politik i det.
Der er noget med hvor mange penge de modtager pr beboer og især hvis denne har børn og et i et langtidsforløb.

Det er også forskel på mande / kvindecentre og hvorfra de kan modtage støtte.
Kvindecentre får statsstøtte og det mener jeg ikke dem til mænd kan gør i så høj grad .
Når det er sagt så ligger der på HunDragen præcis en video hvor Martin Christian Celosse-Andersen fortæller om sig sag om ex der har konstrueret falske beskyldninger og tilraget sig tilknytning på trods af, at han er renset for alle anklager.

Den video, der henvises til, Har dette link:

En fars kamp imod systemet

Kommentar fra Thorsten Dreijer:
”Falske anklager er blevet et våben på det familieretlige område – det er blevet et strategisk træk at anklage den anden forældre for vold eller overgreb, hvis man ønsker at skubbe vedkommende ud af barnets liv”.

Der findes desværre i dagens danmark mange mødre, som er skruppelløse nok i deres eget egoistiske ønske om at få børnene helt for dem selv – til at de bevidst udnytter/manipulerer organisationer som Grevinde Danner, som så tilsvarede blindt lader sig udnytte – de lever åbenbart godt af hinanden!

Direktør i hvert 3 barn og tidligere ansat i Statsforvaltningen jurist Tanja Graabæk skriver at:

”Kvindecenterne står også overfor en række udfordringer. Her sker i dag en mere eller mindre automatisk blåstempling af voldsanklager, selv om de danske kvindecentre har adgang til ressourcestærkt personale faglig set. Anklager om vold overtages tilsyneladende ukritisk, og når man som kompetent organisation på området per definition afviser eksistensen af falske anklager, tilsidesætter man fuldstændig hensynet til barnet”.

Mislykket date blev til MeToo anklage

Den amerikansk-indiske skuespiller og filmskaber Azis Ansari har vundet anerkendelse i form af adskillige fine priser.
Men nu er han blevet hængt ud af en anonym 23-årig kvinde, som har anvendt hashtagget MeToo om ham. Anledningen er at de var på en date, som efter hendes udsagn var “den værste aften i hendes liv”. Blandt aftenens rædsler var f.eks. at han serverede hvidvin i stedt for rødvin for hende, samt at han forlod restauranten for hurtigt for at komme hjem med hende til lejligheden. Her gik hun med til oralsex og til at han klædte hende af. Men i sidste ende var hun ikke med på samleje, så han bestilte en Uber til hende, og hun kørte hjem.
Hans forbrydelse var øjensynlig, at han ikke kunne læse hendes tanker, og at han var for ivirg til at mærke, om hun nød eller ikke nød hvad der skete. Hun var hele vejen igennem passiv og kun til allersidst sagde hun nej til egentligt samleje, hvad han straks accepterede.
På den baggrund forsøger hun nu at starte en shitstorm imod ham, som kan ende hans karriere.
Hun er åbenbart en mimose, der får det dårligt, så snart det der sker ikke vækker de positive følelser, hun ønsker at have, og som helt igennem vurderer ting ud fra hvad hun selv føler frem for hvad der objektivt set er foregået.
Hun kritiseres hårdt af andre feminister – det hun har gjort med denne historie, er at nedbryde respekten for MeToo-bevægelsen.

(3 links)

https://www.washingtonpost.com/news/act-four/wp/2018/01/15/babes-aziz-ansari-piece-was-a-gift-to-anyone-who-wants-to-derail-metoo/?utm_term=.eab3784b320b

US news anchor condemns Aziz Ansari accuser live on air

MeToo-kvindernes mærkværdige passivitet

Svenske Åsa Linderborg, kulturchef på Aftonbladet, skriver her en kritisk anmeldelse af to nye svenske bøger om MeToo-bevægelsen.

 

Nogle beretninger handler virkelig om uacceptable grænseoverskridelser. Men hun undrer sig over mange andre beretninger, hvor kvinderne er mærkværdigt passive. En teenagepige går f.eks hver aften hen og krammer intimt med bassisten i et band der spiller i parken: “Jeg var skræmt fra vid og sans, men det gentog sig hver dag igennem et halvt år”, skriver hun. Som om det var et overgreb, der overgik hende. Jamen . . . jamen . . . hun gik jo selv derhen, aften efter aften.

 

Det svarer til den historie, der førte til den første blokering af Kønsdebat i december, hvor en kvinde passivt finder sig i først at manden klæder sig af, og derefter at han klæder hende af. Hvor kommer den totale passivitet fra? Hvorfor finder disse kvinder sig totalt passivt i noget, som de BAGEFTER fremstiller som et overgreb?

 

I Berlingskes artikel om sagen hedder det at jeg analyserer ” en af historierne ud fra en opfattelse af kvindekønnet som nogle nok vil finde stereotyp”: Ja, det er stereotypt at kvinden er totalt passiv og manden er den aktive. Men en del af disse MeToo historier viser at den stereotype forestilling ikke er en forældet fordom. Stadig i dag er der kvinder, der er så passive, at man må undre sig dybt; msåke er det en biologisk indkodet adfærd, som aldrig forsvinder. Men i det feministiske lys bliver det gjort til et overgreb, at kvinden er passiv og manden er aktiv.

 

Hvis man hævder, at kvinder ikke bare er ofre for en nedarvet biologisk bestemte passivitet, så må man mene, at kvinder har evnen til at handle aktivt og tage ansvar for, hvordan tingene udvikler sig. Deraf følger, at de kvinder, der beretter om den slags “overgreb”, selv har et medansvar – de undlod at handle. Men deres ejendommelige, muligvis biologisk betingede passivitet bliver i stedet anvendt til at hænge mænd ud som overgribere optændt af onde hensigter.

 

Det er ikke i orden – kvindens passivitet bliver gjort til noget, som manden er skyld i.
 
https://www.aftonbladet.se/a/6nkk88