For\u00e6ldres evne til at tage sig af nyf\u00f8dte eller babyer er i ret h\u00f8j grad medf\u00f8dt og styret af hormoner. De involverede hormoner er oxytocin, vasopressin og prolactin, som alle sammen har at g\u00f8re med at hj\u00e6lpe til vellykket formering i bred forstand, hos dyr s\u00e5vel som hos mennesker. Is\u00e6r oxytocin, \u201dkramme-hormonet\u201d, der f.eks udl\u00f8ses ved k\u00e6rlige ber\u00f8ringer, har stor betydning. Det ses ved fors\u00f8gsdyr (mus), hvor man eksperimentelt har sat virkningen af oxytocin ud af kraft. Hos f\u00f8rstegangsf\u00f8dende mus har det den virkning, at de er d\u00e5rligt i stand til at nusse omkring de nyf\u00f8dte unger, ofte i en s\u00e5dan grad, at ungerne d\u00f8r. De kan i nogen grad l\u00e6re at passe ungerne ved at v\u00e6re sammen med erfarne m\u00f8dre; men selv da er de relativt d\u00e5rlige m\u00f8dre. Oxytocin er alts\u00e5 meget vigtigt for at de n\u00f8dvendige k\u00e6rlige relationer mellem mor og afkom kan komme i stand.
\u00a0\u00a0 Ogs\u00e5 hos mennesker har oxytocin en lignende virkning. Det ser man ved, at de m\u00f8dre, der har mest oxytocin, ogs\u00e5 er de mest k\u00e6rlige over for deres babyer. Jo mere oxytocin, jo mere stimuleres den typiske moder-adf\u00e6rd, som er at moderen holder babyen k\u00e6rligt og vugger den, eller k\u00e6rtegner den med blide ber\u00f8ringer, eller f\u00e5r en form for samtale i gang hvor b\u00e5de mor og baby kommer med bl\u00f8de lyde, eller holder t\u00e6t \u00f8jenkontakt l\u00e6nge og ofte \u2013 alt sammen noget, der tjener til at skabe et st\u00e6rkt f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt socialt b\u00e5nd mellem mor og barn.
\u00a0\u00a0 N\u00e5r en mand har en gravid kone og snart skal v\u00e6re far, stiger m\u00e6ngden af de n\u00e6vnte hormoner ogs\u00e5 hos ham. N\u00e5r barnet s\u00e5 bliver f\u00f8dt, kan oxytocin ogs\u00e5 stimulere faderen til omtrent samme adf\u00e6rd som hos moderen. Men for det meste har faderen en indbygget tendens til andre former for adf\u00e6rd: N\u00e5r han ber\u00f8rer babyen, er det ikke med bl\u00f8de, passiviserende ber\u00f8ringer, men derimod med mere faste ber\u00f8ringer, der stimulerer babyen til at bev\u00e6ge sig eller vende sig om. Hans toneleje over for barnet er mere som normal tale. \u00d8jenkontakt best\u00e5r mest i, at far og barn koordinerer deres blik-retning v\u00e6k fra hinanden, ud mod omgivelserne, f.eks. hen imod noget interessant leget\u00f8j, eller ud imod den omgivende verden. Faderens bev\u00e6gelsesm\u00f8nster er pr\u00e6get af mere energi, og han stimulerer gerne babyen til fysisk pr\u00e6gede lege. N\u00e5r faderen interagerer med babyen p\u00e5 den m\u00e5de, m\u00e6rker han en f\u00f8lelsesm\u00e6ssig stimulering, som kan m\u00e5le sig med den stimulering, som moderen opn\u00e5r ved den adf\u00e6rd, der fremmes af oxytocin.
\u00a0\u00a0 Det viser sig, at de f\u00e6dre, der har mest vasopressin og prolactin, er mest aktive og n\u00e6rv\u00e6rende over for deres babyer p\u00e5 den beskrevne m\u00e5de. Derimod ser man ikke tegn p\u00e5 den samme virkning af vasopressin og prolactin hos m\u00f8drene. Tendensen til, at f\u00e6dre h\u00e5ndterer babyer p\u00e5 en anden m\u00e5de, end m\u00f8dre g\u00f8r, er \u00e5benbart i betydelig grad hormonalt bestemt. De n\u00e6vnte hormoner aktiverer fortrinsvis nogle andre centre i hjernen, end oxytocin g\u00f8r.
\u00a0\u00a0 Det er i \u00f8vrigt ogs\u00e5 s\u00e5dan, at m\u00f8dres m\u00e5de at h\u00e5ndtere babyer p\u00e5, is\u00e6r passer godt til piger, mens m\u00e6nds m\u00e5de at h\u00e5ndtere babyer p\u00e5, is\u00e6r passer godt til drenge. Drenge synes ikke helt s\u00e5 godt om lang \u00f8jenkontakt, og de har et h\u00f8jere energi-niveau, dvs. de vil gerne stimuleres til bev\u00e6gelser.
\u00a0\u00a0 At m\u00f8dre og f\u00e6dre som et generelt karaktertr\u00e6k optr\u00e6der forskelligt, n\u00e5r de h\u00e5ndterer babyer, fremg\u00e5r af mange unders\u00f8gelser. Der er dog et bestemt forskningscenter, i Israel, hvor man s\u00e6rlig studerer betydningen af de n\u00e6vnte hormoner for for\u00e6ldreadf\u00e6rd. Jeg bringer et link (1) til publikationer fra dette forskningscenter, hvor det s\u00e6rligt er publikationer fra \u00e5rene 2010-2013, som er relevante for den ovenst\u00e5ende fremstilling.
\u00a0\u00a0 Alt dette stemmer godt overens med, hvad man ogs\u00e5 i andre sammenh\u00e6nge ved om m\u00f8dres og f\u00e6dres attituder over for b\u00f8rn.
\u00a0\u00a0 Tendensen til at piger og kvinder kigger mere p\u00e5 ansigter end drenge og m\u00e6nd g\u00f8r, kan spores lige fra f\u00f8dslen og hele vejen gennem forskellige barndomsstadier op til voksenalderen. Denne forskel hidr\u00f8rer ikke fra forskellig “k\u00f8nsrollesocialisering”. Forskellen er til stede lige fra f\u00f8dslen, f\u00f8rend sociale p\u00e5virkninger er mulige, og den viser en kraftig sammenh\u00e6ng med testosteron-niveauet i fostertilstanden. Der er alts\u00e5, fra starten, tale om en biologisk forskel mellem m\u00e6nd og kvinder. \u00a0
\u00a0\u00a0 N\u00e5r en far tager sig af et barn i problemer, vil han ikke som moderen holde \u00f8jenkontakt med barnet i l\u00e6ngere tid; han vil relativt hurtigt afbryde \u00f8jenkontakten og rette blikket ud imod verden, og s\u00f8ge at rette barnets opm\u00e6rksomhed samme sted hen, for p\u00e5 den m\u00e5de at f\u00e5 barnet til at t\u00e6nke p\u00e5 noget andet og t\u00e6nke fremad (2).<\/p>\n\n\n\n
For drenge er det ligefrem ubehageligt at se andre ind i \u00f8jnene. Der blev lavet et fors\u00f8g med 24 drenge og 24 piger i alderen 3 til 5 \u00e5r (3). Fors\u00f8get viste, at allerede i denne alder s\u00e6tter piger pris p\u00e5 en voksen kvinde, der har meget \u00f8jenkontakt med dem, mens drenge s\u00e6tter pris p\u00e5 at en voksen kvinde ikke har ret meget \u00f8jenkontakt med dem. For drenge er \u00f8jenkontakt noget ubehageligt, som de helst undg\u00e5r.
De to k\u00f8n orienterer sig ogs\u00e5 forskelligt over for venner. Venskab mellem piger handler om at v\u00e6re sammen, g\u00e5 omkring sammen, og snakke sammen. Venskab mellem drenge er derimod typisk baseret p\u00e5 en f\u00e6lles interesse for en aktivitet. Man kan formulere forskellen p\u00e5 denne m\u00e5de: pigers venskaber er ansigt-til-ansigt, hvor to eller tre piger snakker med hinanden. Drenges venskaber er skulder-ved-skulder, hvor to eller flere drenge ser ud p\u00e5 verden p\u00e5 noget af f\u00e6lles interesse.<\/p>\n\n\n\n
\u00a0\u00a0 De to k\u00f8n oplever i ret h\u00f8j grad forskellige verdener. For at kunne trives i sin verden, skal kvinden v\u00e6re interesseret i at forst\u00e5 sociale signaler og i at opbygge sociale relationer. Og det er det, som sm\u00e5 piger allerede tidligt i livet tr\u00e6ner igennem leg. Men for at trives skal m\u00e6nd v\u00e6re dygtige til at h\u00e5ndtere den fysiske og materielle omverden, og det er det, som sm\u00e5 drenge allerede tidligt i livet tr\u00e6ner igennem leg. Denne k\u00f8nsforskel er meget fundamental og er givetvis medf\u00f8dt.
\u00a0 \u00a0N\u00e5r en mor interagerer med sin lille datter, s\u00e5 handler det meget om at styrke det sociale b\u00e5nd, f.eks. ved at de ser hinanden meget ind i \u00f8jnene. N\u00e5r en far interagerer med sin lille s\u00f8n, s\u00e5 retter de blikket mod noget f\u00e6lles ydre. Drengens fokus er at l\u00e6re at kende den fysiske omverden, mens pigens fokus er at l\u00e6re at kende den sociale omverden. Begge dele er n\u00f8dvendigt, men p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de, at k\u00f8nnene supplerer hinanden og har deres styrke hver deres sted.\u00a0\u00a0
(1) https:\/\/ruthfeldmanlab.com\/publications\/
(2) Michael Gurian (2017): Saving our sons. A new path for raising healthy and resilient boys. 328 pp. Gurian Institute Press.
(3) Chris L. Kleinke, Marilynn S. Desautels & Barbara E. Knapp (1977): Adult gaze and affectual and visual responses of preschool children.
https:\/\/doi.org\/10.1080\/00221325.1977.10533303
<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
For\u00e6ldres evne til at tage sig af nyf\u00f8dte eller babyer er i ret h\u00f8j grad medf\u00f8dt og styret af hormoner. De involverede hormoner er oxytocin, vasopressin og prolactin, som alle sammen har at g\u00f8re med at hj\u00e6lpe til vellykket formering i bred forstand, hos dyr s\u00e5vel som hos mennesker. Is\u00e6r oxytocin, \u201dkramme-hormonet\u201d, der f.eks udl\u00f8ses … L\u00e6s videre “Hormoner f\u00e5r m\u00f8dre og f\u00e6dre til at h\u00e5ndtere sp\u00e6db\u00f8rn forskelligt”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-433","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-koensforskelle-i-evner-og-praestationer"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/433","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=433"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/433\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":434,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/433\/revisions\/434"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=433"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=433"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=433"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}