I l\u00f8bet af de seneste \u00e5rtier har pigerne klaret sig stadig bedre i skolev\u00e6senet i forhold til drengene. Pigerne scorer i gennemsnit h\u00f8jere end drengene ved folkeskolens 9. klasse afgangseksamen, og den karakterforskel er til stadighed vokset, s\u00e5dan at den nu udg\u00f8r n\u00e6sten et helt karakterpoint. Det betyder, at en st\u00f8rre andel af pigerne end af drengene g\u00e5r videre til gymnasiet (Stx). Lidt over 60 % af gymnasiets elever er piger. Ved studentereksamen f\u00e5r pigerne i gennemsnit betydelig h\u00f8jere karakter, og det bidrager til at flere piger end drenge g\u00e5r videre p\u00e5 en universitetsuddannelse.
\nDer er store individuelle forskelle blandt drengene. Nogle drenge trives godt i skolen og ligger p\u00e5 niveau med flertallet af pigerne. Men mange drenge passer ikke godt til skolen, eller skolen passer ikke godt til dem.
\nMan har fokuseret meget p\u00e5, hvordan man kan g\u00f8re pigerne dygtigere og mere motiverede i de fag, hvor drenge st\u00e5r st\u00e6rkest \u2013 de matematisk-tekniske fag. Derimod har man fokuseret alt for lidt p\u00e5, hvordan man kan g\u00f8re drengene dygtigere og mere motiverede i de fag, hvor drenge st\u00e5r s\u00e6rlig svagt, is\u00e6r dansk. Der findes ganske vist en del erfaring om, hvordan man specifikt l\u00f8fter drengene fagligt, b\u00e5de herhjemme og i udlandet; men der er ikke meget interesse for at anvende denne erfaring.
\nInternationalt findes der viden om, p\u00e5 hvilke felter mange drenge har s\u00e6rlige problemer. Der er f.eks. en del drenge, der specifikt har sv\u00e6rt ved at forbinde bestemte lyde med bestemte bogstaver. For at de skal l\u00e6re at l\u00e6se ordentligt, er det n\u00f8dvendigt at benytte s\u00e6rlige teknikker og l\u00e6ringsmetoder. Det drejer sig bl.a. om lydmetoden som metode til at l\u00e6re at l\u00e6se. Der er brug for at erkende, at forskellige drenge har forskellige vanskeligheder, og det er temmelig afg\u00f8rende, at l\u00e6rerne finder ud af, hvilke specifikke vanskeligheder hver enkelt elev har.Ogs\u00e5 i Danmark har erfaringen v\u00e6ret, at det er til gavn for drengene med den differentierede undervisning, som har et individuelt fokus, hvor der kan tages klart hensyn til den enkelte elevs faglige st\u00e5sted og behov.
\nDet mest kendte tiltag i Danmark specifikt for drenge er de intensive kurser, typisk af to ugers varighed, som udbydes bl.a. af Drengeakademiet, der finansieres af L\u00f8kkefonden. I sommerferien efter 7. eller 8. klasse deltager drengene i en intensiv sommerskole Deltagerne er drenge, som fungerer d\u00e5rligt i skolen; de ans\u00f8ger selv om at deltage p\u00e5 Drengeakademiet, dvs. de er selv er motiverede for at l\u00e6re noget. L\u00e6rerne p\u00e5 disse kurser er st\u00e6rkt motiverede personer, som giver drengene en oplevelse af at undervisningen passer pr\u00e6cist til dem. Det giver dem et fagligt l\u00f8ft og mulighed for mestringsoplevelser. Drengene f\u00e5r intensiv undervisning i l\u00e6sning, stavning og regning, foruden at man m\u00e5lrettet arbejder p\u00e5 at forbedre deres personlighedstr\u00e6k. De testes i disse fag ved starten, midten og slutningen af kurset. De faglige pr\u00f8ver i l\u00e6sning, stavning og matematik viser straks imponerende og markante forbedringer hos n\u00e6sten alle elever, med en utroligt h\u00f8j effektst\u00f8rrelse. Der laves ogs\u00e5 tests af de sider af deres personlighed, som man \u00f8nsker at bygge op, og man finder moderat positive effekter p\u00e5 selvkontrol, vedholdenhed, optimisme og taknemmelighed. Det udvikles ogs\u00e5 et godt kammeratskab, som stimulerer drengene.
\nB\u00e5de drengene og deres for\u00e6ldre oplever meget positive resultater af sommerskolen. Men hvad sker der, n\u00e5r de vender tilbage til folkeskolen efter sommerferien? Da fagfolk unders\u00f8gte nogle af de f\u00f8rste \u00e5rgange, og sammenlignede med en kontrolgruppe af samme type af drenge med problemer, var konklusionen, at de drenge, der har deltaget i Drengeakademiet, scorede tydeligt lavere end kontrolgruppen i 9. klasse afgangseksamen. De viste tendens til lavere trivsel end kontrolgruppen, havde mere frav\u00e6r fra skolen, og de l\u00e5 \u00a0signifikant lavere i vurderingen af deres uddannelsesparathed i 9. klasse. Alt dette viste, at hvis de ellers l\u00e5 p\u00e5 linje med kontrolgruppen inden opholdet p\u00e5 Drengeakademiet, s\u00e5 fik de v\u00e6rre resultater af at g\u00e5 p\u00e5 Drengeakademiet.
\nSiden da har man l\u00e6rt af erfaringerne p\u00e5 Drengeakademiet; man har is\u00e6r \u00e6ndret p\u00e5 den ordning, man havde, med mentorer, der skulle f\u00f8lge drengene et \u00e5r eller to frem. Der blev etableret grupper p\u00e5 10-12 drenge, som m\u00f8dtes to gange om m\u00e5neden, uden for skoletiden, p\u00e5 syv-otte mentorcentre, der er geografisk fordelt ud over Danmark.
\nFra \u00e5rgangen 2017 og frem, med den forbedrede mentor-ordning, er resultaterne af Drengeakademiet bedre. For disse nyere \u00e5rgange er der i forhold til kontrolgruppen ingen sikre tendenser med hensyn til karaktererne ved 9. klasse afgangseksamen, og heller ikke for frav\u00e6r eller trivsel. Men n\u00e5r det g\u00e6lder vurderingen af deres uddannelsesparathed, er tendenserne markant positive; det er statistisk sikkert, at i forhold til kontrolgruppen scorer de h\u00f8jere p\u00e5 at blive erkl\u00e6ret uddannelsesparat.
\nFor de senere \u00e5rgange er der lavet en anden analyse. Denne analyse anvender de nationale statistikker for pr\u00f8veresultater i dansk og matematik for alle drenge i Danmark p\u00e5 en \u00e5rgang, og registrerer hvor meget disse pr\u00f8veresultater i det store gennemsnit \u00e6ndrer sig fra 8. klasse til 9. klasse. Det sammenholder man s\u00e5 med hvor meget disse karakterer \u00e6ndrer sig fra 8. klasse til 9. klasse for alle de drenge, der har deltaget i Drengeakademiet efter 8. klasse i l\u00f8bet af de fem \u00e5rgange, man betragter. Med denne metode finder man at for drengene p\u00e5 Drengeakademiet stiger karaktererne signifikant mere fra 8. klasse til 9. klasse end de g\u00f8r for alle de \u00f8vrige drenge, dvs. Drengeakademiet har med statistisk sikkerhed forbedret drengenes resultater. Dette er alts\u00e5 et markant anderledes og mere positivt resultat end i de tidligere analyser. Det g\u00e6lder is\u00e6r, men ikke kun, for de seneste \u00e5rgange. Forskellen m\u00e5 ligge i, at kontrolgruppen ikke svarer helt til kursisterne, og at man i den tidligere analyse ikke havde fulgt udviklingen i karakterer over tid for kontrolgruppen.
\nDer er alts\u00e5 en blanding af negative og positive resultater. Hvordan det kan v\u00e6re, kan man f\u00e5 en dybere forst\u00e5else af, n\u00e5r man studerer de interviews, som nogle forskere har lavet med fem kursister, der i tiden mellem 8. og 9. klasse deltog p\u00e5 en af de f\u00f8rste \u00e5rgange p\u00e5 Drengeakademiet. De fem drenge forbandt alle folkeskolen med noget negativt, hvor de oplevede, at l\u00e6rerne var ligeglade med dem, hvor de f\u00f8lte sig anderledes, og hvor en del af dem blev mobbet. Da drengene efter sommerferien startede i 9. klasse i folkeskolen, kom de hurtigt tilbage i samme situation som f\u00f8r. L\u00e6rerne behandlede dem lige som f\u00f8r. En dreng fort\u00e6ller f.eks., at l\u00e6reren stadig havde fokus p\u00e5 det, han ikke kunne finde ud af; hans svage punkter blev fremh\u00e6vet, han mistede troen p\u00e5 egne faglige evner, og det gjorde det umuligt for ham at f\u00e5 en ny position i klassens sociale f\u00e6llesskab. Generelt gik drengenes forbedrede faglige niveau i dansk og matematik hurtigt tabt igen.
\nImidlertid gik det disse drenge godt bagefter. Erfaringen fra ugerne p\u00e5 Drengeakademiet havde vist dem, at det kunne v\u00e6re positivt at f\u00e5 undervisning, og at de kunne l\u00e6re, hvad de skulle. Tilbage i folkeskolen fandt de ud af, at det var deres skoleklasse, der var uegnet for dem. Milj\u00f8et og undervisningen i skoleklassen var til skade for dem \u2013 de mistede motivationen, og holdt hurtigt op med at g\u00f8re sig umage. En af drengene skiftede straks skole og fik herefeter bedre resultater, og en anden tog straks p\u00e5 efterskole. De \u00f8vrige kom ogs\u00e5 p\u00e5 efterskole, hvor de klarede sig fint, og gik videre til meningsfuld videre uddannelse. Drengeakademiet havde alts\u00e5 f\u00e5et dem til at indse, hvor d\u00e5rlig skolen var for dem.
\nLignende erfaringer kendes ogs\u00e5 fra et andet tilbud om intensive kurser for drenge, nemlig de sommer-camps, som er oprettet i Varde Kommune efter omtrent samme m\u00f8nster som Drengeakademiet. Det er dels 1-uges drengecamps for drenge i sommerferien mellem 5. og 6. klasse, og dels 2-ugers ungecamps for elever i 7., 8. og 9. klasse. Drengene f\u00e5r meget intensiv undervisning i dansk og regning, og de gennemg\u00e5r nogle pr\u00f8ver b\u00e5de lige f\u00f8r og lige efter kurset. Allerede efter den f\u00f8rste lejr for 5. klasse drenge konstaterede man st\u00e6rkt forbedrede pr\u00f8veresultater. Derudover flyttede drengene sig markant i selvevalueringer, hvor der blandt andet m\u00e5les p\u00e5 motivation. For at drengene skal have fuldt udbytte af campen, anser man det for vigtigt, at deres for\u00e6ldre er engagerede i projektet. Derfor har man ogs\u00e5 for\u00e6ldrene p\u00e5 kursus, b\u00e5de f\u00f8r campen, under campen, og efter campen.<\/p>\n
Det sociale f\u00e6llesskab p\u00e5 b\u00e5de Drenge- og UngeCampen opleves af drengene som det bedste ved campen, ogs\u00e5 fordi der g\u00f8res meget ud af, at der bliver etableret et godt sammenhold gennem mange samarbejds\u00f8velser.
\nFor\u00e6ldrene har alle udvist stor tilfredshed med Drenge-\/ UngeCampen. De fleste for\u00e6ldre oplever, at deres eget udgangspunkt til deres s\u00f8ns manglende motivation for l\u00e6ring og skole har \u00e6ndret sig til en mere anerkendende tilgang.
\nFor\u00e6ldrene oplever det som frustrerende, at der ikke blev fulgt op p\u00e5 DrengeCampen i deres s\u00f8ns skole efter sommerferien. En for\u00e6lder siger, at da deres s\u00f8n startede igen i skole, s\u00e5 gik det bare ned af bakke. Det blev faktisk v\u00e6rre end det var f\u00f8r med koncentrationen og troen p\u00e5 sig selv. \u201dDet var tydeligt at m\u00e6rke, at han kom tilbage til den samme ramme, det samme milj\u00f8 og den samme m\u00e5de at blive m\u00f8dt p\u00e5 af b\u00f8rn og voksne, og det gav en k\u00e6mpe nedtur\u201d. Alts\u00e5 samme erfaring som for mange af drengene p\u00e5 Drengeakademiet.
\nHvad erfaringen med disse intensive\u00a0 sommerkurser viser os, er at de drenge, der var meget d\u00e5rlige til dansk og regning, godt kunne l\u00e6re, hvad de skulle. Problemet for disse drenge var ikke, at de var for dumme, men at skoleundervisningen var forkert for dem. For en del af dem havde det direkte skadelig virkning at v\u00e6re i deres skoleklasse. Skolen fratog dem motivationen for at l\u00e6re noget.
\nDet samme problem kendes ogs\u00e5 fra andre dele af skolesystemet, herunder gymnasiet. I gymnasiet er de fleste piger st\u00e6rkt motiverede for at l\u00e6re noget, og is\u00e6r for at g\u00f8re godt indtryk p\u00e5 l\u00e6reren. Den attitude opfattes af mange af drengene som en feminin attitude, som de fors\u00f8ger at undg\u00e5. Mange gymnasiedrenge vil med vilje ikke g\u00f8re sig umage, og nogle ser det endda som vigtigt, at de ikke g\u00f8r godt indtryk p\u00e5 l\u00e6reren. Disse drenge er intelligente nok og kan ofte godt deres stof; men de fors\u00f8ger at undg\u00e5 at vise, at de har gjort sig umage med at l\u00e6re stoffet. Disse drenge skyder s\u00e5 at sige sig selv i foden, og f\u00e5r d\u00e5rligere studentereksamens-karakterer, end de kunne. De er ikke motiverede, og der er noget, der fratger dem motivationen.
\nHvad dette \u201dnoget\u201d\u00a0 s\u00e5 er, kan man spekulere over. Det h\u00e6nger formentlig sammen med, at skolen af disse drenge opfattes som et feminiseret milj\u00f8, og dermed som et sted, hvor de ikke har lyst til at passe ind.
\nN\u00e5r mange drenge b\u00e5de i de lidt lavere klasser, og de h\u00f8jere klasser, fagligt set halter bagefter pigerne, s\u00e5 er det ikke fordi de er for dumme, og heller ikke i sig selv, fordi de er for dovne. Men det h\u00e6nger sammen med, at skolen for dem ikke er et milj\u00f8, hvor de passer ind.
\nDen forskel, der er mellem hvordan drenge og piger klarer sig i skolen, bliver i disse \u00e5r st\u00f8rre og st\u00f8rre. Drengene bliver til en nedvurderet restgruppe. Man kan sige at for de mange drenge, der har disse problemer, er situationen den, at drengene kan ikke lide skolen, og skolen kan ikke lide drengene.
\nDet er p\u00e5 h\u00f8je tid at tage disse problemer mere alvorligt.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
I l\u00f8bet af de seneste \u00e5rtier har pigerne klaret sig stadig bedre i skolev\u00e6senet i forhold til drengene. Pigerne scorer i gennemsnit h\u00f8jere end drengene ved folkeskolens 9. klasse afgangseksamen, og den karakterforskel er til stadighed vokset, s\u00e5dan at den nu udg\u00f8r n\u00e6sten et helt karakterpoint. Det betyder, at en st\u00f8rre andel af pigerne end … L\u00e6s videre “Drenge som passer d\u00e5rligt til skolen, og som skolen passer d\u00e5rligt til”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[8,11],"tags":[],"class_list":["post-411","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-koensforskelle-i-evner-og-praestationer","category-uddannelse"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/411","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=411"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/411\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":412,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/411\/revisions\/412"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=411"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=411"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=411"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}