![\"\"](\"http:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/05\/SvendAageMadsen-200x300.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
Svend Aage Madsen (2025): Argumenter for m\u00e6nd. Fra rigtige m\u00e6nd til mangfoldig maskulinitet. 215 pp. I samarbejde med Cathrine Errboe. Gyldendal.<\/p>\n
<\/p>\n
Som psykolog og forsker har Svend Aage Madsen (SAaM) i mere end 30 \u00e5r fokuseret p\u00e5 m\u00e6nds levevilk\u00e5r. I 2004 var han medstifter af foreningen \u201dForum for M\u00e6nds sundhed\u201d. Han er en meget aktiv stemme n\u00e5r det g\u00e6lder det emne, at det er ikke kun kvinder, der har k\u00f8nsbestemte ulemper. P\u00e5 mange felter er det m\u00e6nd, der har de d\u00e5rligste livsvilk\u00e5r; ikke mindst har m\u00e6ndene problemer, n\u00e5r det g\u00e6lder sundhed.
\nI sin nye bog, \u201dArgumenter for m\u00e6nd\u201d, skriver Svend Aage Madsen, at der is\u00e6r er brug for at s\u00e6tte en dagsorden p\u00e5 fire felter, n\u00e5r det g\u00e6lder m\u00e6nd: 1) Manden som far, engageret i sine b\u00f8rns liv. 2) Sundhed. 3) Uddannelse \u2013 sk\u00e6vheden i skolev\u00e6senet, hvor en stor gruppe drenge sakker agterud. 4) Relationer \u2013 is\u00e6r mangel p\u00e5 personlig kontakt til andre mennesker.<\/p>\n
Starten af bogen pr\u00e6ges af, hvor vigtig f\u00e6dres kontakt til deres b\u00f8rn er for SAaM. Der er et kapitel p\u00e5 15 sider om \u201dDen fjerne far\u201d, og det er pr\u00e6get af, at SAaM\u00b4s egen far var en meget fjern far. Han var automekaniker i et lille bysamfund i \u00d8stjylland, med en hjemmeg\u00e5ende hustru. Han var venlig over for andre m\u00e6nd; men hjemme var han ofte sur, vred og streng. Hvad faderen havde af f\u00f8lelser, hvad han t\u00e6nkte om livet og begivenheder eller om sin dreng, fik Svend Aage aldrig nogen fornemmelse af. Han syntes altid at faderen var fjern, uengageret og ret negativ, og efterh\u00e5nden fik Svend Aage en f\u00f8lelse af, at han spildte tiden i fors\u00f8get p\u00e5 at skabe en meningsfuld relation til faderen; i l\u00f8bet af sin ungdom trak han sig helt ud af familien. Sidst i 1960\u00b4erne bev\u00e6gede faderen sig politisk over til Fremskridtspartiet, samtidig med at Svend Aage bev\u00e6gede sig politisk til den modsatte side. Efter studentereksamen i 1970 k\u00f8rte han i et folkevognsrugbr\u00f8d sammen med sin k\u00e6reste, sin storebror og en ven direkte til Thylejren, og senere videre til Indien og Nepal. Han blev hippie, med langt h\u00e5r og guitar, og flyttede i kollektiv. Han interesserede sig for ligestilling; men ligestilling handlede kun om kvinderne. Selv i den mest progressive litteratur om ligestilling kunne man ikke forestille sig, at m\u00e6nd skulle kunne engagere sig i et n\u00e6rv\u00e6rende for\u00e6ldreskab til sp\u00e6db\u00f8rn.
\nHele hans mentale rejse i ungdommen kan ses som et totalt opg\u00f8r med hans egen fars livsf\u00f8relse og en protest mod den situation, at faderen kun havde et fjernt forhold til sine b\u00f8rn.
\nI 1993, da SAaM var klinisk psykolog p\u00e5 et hospital i hovedstadsomr\u00e5det, blev han kontaktet af en mand i 30\u00b4erne, der fik et angstanfald, da han fik at vide, at hans kone var blevet gravid. Manden fortalte under sit terapiforl\u00f8b, at det f\u00f8rst og fremmest var hans forhold til sin egen far, der gjorde, at han var s\u00e5 bange for selv at blive far. Han var bange for selv at blive lige s\u00e5 h\u00e5rd, afvisende og uforst\u00e5ende som hans far havde v\u00e6ret. Dette gav meget resonans hos SAaM, og fra da af gik det op for ham, at en mand kan ogs\u00e5 f\u00e5 en f\u00f8dselsdepression. Nogle \u00e5r senere udgav han, sammen med nogle kolleger, bogen \u201dF\u00e6dres tilknytning til sp\u00e6db\u00f8rn\u201d, hvor hovedbudskabet var, at m\u00e6nd ogs\u00e5 kan f\u00e5 en f\u00f8dselsdepression. Det blev latterliggjort i nogle medier, men SAaM har st\u00e6digt holdt fast p\u00e5, at det er vigtigt.
\nI det lys ser SAaM det som et stort fremskridt, at det nu er blevet det almindelige, at f\u00e6dre overv\u00e6rer deres barns f\u00f8dsel, og igen et fremskridt, at der er kommet udvidet \u00f8rem\u00e6rket barselsorlov til m\u00e6nd. SAaM g\u00e5r varmt ind for alt, der knytter f\u00e6dre mere til deres b\u00f8rn, specielt ogs\u00e5 til sp\u00e6db\u00f8rn.
\nI 1996 blev SAaM ansat som chefpsykolog p\u00e5 Rigshospitalet. Sammen med to psykolog-kolleger formulerede han i 1997 et forskningsprogram, der skulle s\u00f8ge svar p\u00e5 en r\u00e6kke sp\u00f8rgsm\u00e5l om f\u00e6dres tilknytning eller mangel p\u00e5 tilknytning til deres b\u00f8rn, f.eks. \u201dHvorfor er f\u00e6dre tilsyneladende ikke s\u00e5 interesserede i at passe syge b\u00f8rn og f\u00e5 for\u00e6ldreorlov?\u201d. Her bem\u00e6rker jeg is\u00e6r sp\u00f8rgsm\u00e5let: \u201dHvorfor har f\u00e6dre tilsyneladende s\u00e5 let ved at droppe kontakten til deres b\u00f8rn efter skilsmisse?\u201d Her er sagen tydeligvis set fra et feministisk perspektiv, som om det ikke ofte var kvinden, der fratog faderen kontakten til sine b\u00f8rn. SAaM har tilsyneladende ikke h\u00f8rt om begrebet for\u00e6ldrefremmedg\u00f8relse.
\nSAaM skriver om, hvor godt det fungerer, n\u00e5r f\u00e6dre er mere sammen med deres b\u00f8rn. De foretager sig stort set de samme ting sammen med b\u00f8rnene, som m\u00f8dre g\u00f8r. Under corona-epidemien sagde 87 % af m\u00e6ndene, at det at v\u00e6re hjemme hos b\u00f8rnene havde v\u00e6ret godt for dem selv, og 85 % sagde, at det havde v\u00e6ret godt for b\u00f8rnene. Men han skriver ogs\u00e5 om modstand fra en del kvinder mod at m\u00e6nd passer b\u00f8rnene. Han omtaler f.eks. en kronik i Politiken i 2021, med titlen \u201dHundredevis af m\u00f8dre i opr\u00f8r mod `brutal\u00b4 ny barselsaftale\u201d, hvor en hjemmepassende kvinde p\u00e5 vegne af hende selv og 340 meds\u00f8stre skrev: \u201dDet er et enormt arbejde at bringe et barn til verden. Det er helt urimeligt at ville afkorte den f\u00f8dendes ret til barsel for at fremme ligestillingen. Sagen er, at moren er en unik person i det nyf\u00f8dte barns liv.\u201d
\nEfter dette emne kommer n\u00e6ste emne om m\u00e6nds sundhed. M\u00e6nd lever i gennemsnit kortere end kvinder, og har st\u00f8rre sandsynlighed end kvinder for at d\u00f8, f\u00f8r de fylder 65 \u00e5r. De venter l\u00e6ngere med at g\u00e5 til l\u00e6ge, og n\u00e5r de endelig g\u00e5r til l\u00e6ge, underdriver de deres symptomer, s\u00e5 nogle l\u00e6ger ikke forst\u00e5r, hvor alvorligt det er fat. L\u00e6ger skal uddannes specifikt i at forst\u00e5 hvad m\u00e6nd mener, n\u00e5r de taler om deres symptomer. Under corona-epidemien havde m\u00e6nd st\u00f8rre d\u00f8delighed end kvinder. Det var noget, som myndighederne ignorerede. I Forum for M\u00e6nds Sundhed gik SAaM dybere ned i tallene og p\u00e5viste at m\u00e6nd havde dobbelt s\u00e5 stor d\u00f8delighed som kvinder.
\nM\u00e6nd rammes meget mere af mistrivsel og psykisk sygdom end kvinder, fordi de har d\u00e5rligere sociale relationer. I befolkningsunders\u00f8gelser sp\u00f8rger man f.eks.: \u201dHvor ofte f\u00f8ler du, at du savner nogen at v\u00e6re sammen med?\u201d P\u00e5 s\u00e5danne sp\u00f8rgsm\u00e5l giver flere kvinder end m\u00e6nd udtryk for ensomhed. Men i Forum for M\u00e6nds Sundhed har man formuleret sp\u00f8rgsm\u00e5lene anderledes, s\u00e5dan at de passer til hvad m\u00e6nd gerne vil svare, og nu finder man at 28 % af alle voksne m\u00e6nd sj\u00e6ldent eller aldrig har nogen at tale fortroligt med. Det er tre gange s\u00e5 mange m\u00e6nd som kvinder. I det hele taget f\u00e5r man fordrejede resultater, n\u00e5r man sp\u00f8rger til f\u00f8lelser i stedet for at sp\u00f8rge til konkrete situationer og hyppighed. N\u00e5r man sp\u00f8rger til f\u00f8lelser, lider kvinder mere end m\u00e6nd af stress, depression og lignende. Men n\u00e5r man sp\u00f8rger til mere konkrete forhold, tr\u00e6der depression, stress og ensomhed meget mere frem hos m\u00e6nd. M\u00e6nd beg\u00e5r selvmord tre til fem gange s\u00e5 hyppigt som kvinder, og m\u00e6nd med en psykisk lidelse har dobbelt s\u00e5 stor d\u00f8delighed som kvinder med en psykisk lidelse. S\u00e5 objektivt set har m\u00e6nd det v\u00e6rre i gennemsnit \u2013 men det kommer ikke frem, n\u00e5r man sp\u00f8rger til f\u00f8lelser, for m\u00e6nd er ikke n\u00e6r s\u00e5 opm\u00e6rksomme p\u00e5 deres f\u00f8lelser, som kvinder er.
\nI forbindelse med selvmord omtaler bogen et tiltag p\u00e5 Gotland i Sverige, hvor man i 1980\u00b4erne s\u00e5 et problem med lidt forh\u00f8jet forekomst af depression og af selvmord i forhold til resten af Sverige. Man uddannede de almene l\u00e6ger p\u00e5 \u00f8en til at v\u00e6re mere opm\u00e6rksomme p\u00e5 personer med depression. \u201dDet blev en fantastisk succes: Da man m\u00e5lte det ti \u00e5r efter, var antallet af selvmord faldet med 60 procent. Men kun for kvinderne. M\u00e6ndenes selvmord havde ikke rokket sig ud af stedet!\u201d
\nSAaM har gennemg\u00e5et en r\u00e6kke tilfredshedsunders\u00f8gelser af mange tusinde patienter. Han fandt, at kvinder og m\u00e6nd havde forskellige reaktioner. Kvinderne var utilfredse med det, der handlede om det relationelle i systemet \u2013 ventetider, oplysninger osv. \u2013 mens m\u00e6ndene udtrykte, at de var mest utilfredse med, hvordan sygdommen have p\u00e5virket deres liv, deres livskvalitet og deres sexlyst, og om hvad kollegerne p\u00e5 arbejdspladsen kom til at vide om deres sygdom.
\nSAaM skriver om, at m\u00e6nd er mindre villige til at g\u00e5 til l\u00e6ge, og at de f\u00e5r mindre ud af l\u00e6gekonsultation, p\u00e5 grund af sproglige vanskeligheder. Han skriver, at skal vi i tide finde frem til m\u00e6nds sygdomme, er vi n\u00f8dt til at udvikle og bruge andre m\u00e5der at sp\u00f8rge p\u00e5 end dem, der i dag kun opfanger en stor del af kvinders problemer.
\nOm unge og uddannelse skriver SAaM, at if\u00f8lge de seneste tal fra 2023 er der nu 60 procent flere piger end drenge, der g\u00e5r i gymnasiet.
\nN\u00e5r pigerne tager en uddannelse, er det en stil, en holdning blandt pigerne: Det handler om at klare sig godt i skolen \u2013 og i livet. De g\u00f8r det, mens mange af drengene har meget sv\u00e6rere ved at finde en motivation. For det er ikke, fordi de ikke kan l\u00e6re. De kan l\u00e6re lige s\u00e5 godt som piger, for det har de kunnet i hundredevis af \u00e5r; men man har ikke givet drengenes frafald og manglende motivation den tilstr\u00e6kkelige opm\u00e6rksomhed, og man har hverken indrettet og \u00e6ndret undervisningen eller skolesystemet, s\u00e5 det passer til dem.
\nP\u00e5 de h\u00f8jere uddannelser s\u00f8ger flere kvindelige end mandlige studerende hj\u00e6lp til stress-, pr\u00e6stations- og eksamensproblemer, mens flere mandlige studerende end kvinder henvender sig for at f\u00e5 hj\u00e6lp i forhold til motivation, koncentrationsproblemer og misbrug.
\nAt mange m\u00e6nd ikke f\u00e5r en uddannelse, skaber en stor underklasse af ufagl\u00e6rte m\u00e6nd. 45 procent af alle ufagl\u00e6rte m\u00e6nd kommer til at leve et singleliv, og 35 procent af alle ufagl\u00e6rte m\u00e6nd f\u00e5r aldrig b\u00f8rn. For de ufagl\u00e6rte kvinder er det under 20 procent, der ikke f\u00e5r b\u00f8rn.
\nDern\u00e6st handler bogen om m\u00e6nds ensomhed og manglende deltagelse i f\u00e6llesskaber. Kvinder er mere sporede ind p\u00e5 at s\u00f8ge og opdyrke sociale f\u00e6llesskaber. SAaM skriver: \u201dEn mand i krise vil ofte tr\u00e6de et skridt tilbage og overv\u00e5ge sin situation, mens kvinder tit vil reagere ved at tale om det, de oplever. Det er to vidt forskellige m\u00e5der at g\u00e5 til en krise eller et problem p\u00e5. SAaM har ret i, at der her er en v\u00e6sentlig k\u00f8nsforskel.
\nEn stor del af de m\u00e6nd, der oplever kriser, f.eks. at blive skilt, tr\u00e6kker sig ind i sig selv. Mange m\u00e6nd bliver mere og mere isolerede og sidder i deres ensomhed og synes, at det er omgivelsernes skyld; men indeni er der en stor tristhed, som er sv\u00e6r at s\u00e6tte ord p\u00e5.\u00a0 Som psykolog f\u00e5r han m\u00e6nd i konsultation, og han bem\u00e6rker, at mange m\u00e6nd har en uvilje mod at g\u00e5 til psykolog. Skal samtalen v\u00e6re vellykket, skal den handle om konkrete ting og oplevelser, ikke om f\u00f8lelser. SAaM sp\u00f8rger aldrig manden om, hvordan han har det, eller hvad han f\u00f8ler. Men han sp\u00f8rger om konkrete ting, f.eks.: \u201dHvor l\u00e6nge er det siden, du har snakket med nogle andre mennesker?\u201d.
\nEn del m\u00e6nd oplever at n\u00e5r de har det skidt, s\u00e5 har de st\u00f8rre tendens til at blive vrede, irritable og komme i konflikt med andre, oftest deres partner eller kolleger. Det bider sig selv i halen, for hvem har lyst til at omg\u00e5s en, der er vred eller afvisende? Nogle m\u00e6nd bliver voldelige. Der beskrives f.eks. en mand, der i konens \u00f8jne blev mere rigid og ensp\u00e6nderagtig, og afbr\u00f8d kontakten med gamle venner, indtil den dag, da han fors\u00f8gte at sl\u00e5 konen ihjel. \u00a0SAaM har siddet i Justitsministeriets ekspertpanel vedr\u00f8rende voldt\u00e6gt, hvor forebyggelse udelukkende kom til at handle om, hvordan ofre kan beskytte sig. Ekspertpanelet n\u00e5ede aldrig frem til, hvordan vi kan forebygge, at gerningspersonerne, dvs. m\u00e6nd, kommer derud, hvor de beg\u00e5r vold, voldt\u00e6gter og partnerdrab, selv om det faktisk var en del af panelets opgave, men alts\u00e5 en opgave, som man ignorerede.
\nEfter at have pr\u00e6senteret behovet for sunde f\u00e6llesskaber, g\u00e5r SAaM over til at beskrive usunde f\u00e6llesskaber. Mange unge m\u00e6nd har en stor udfordring, fordi samfundet ikke tilbyder dem nogle rollemodeller eller viser dem en retning at g\u00e5 i. I stedet s\u00f8ger de usunde forbilleder, og her n\u00e6vner SAaM Andrew Tate og Jordan B. Peterson som to usunde mandeforbilleder af samme slags. SAaM n\u00e6vner, at han har f\u00e5et kritik for at sammenligne de to for meget, men han forsvarer sig med at de ideologisk er i n\u00e6rheden af hinanden, fordi det svar, de tilbyder de unge m\u00e6nd, er at vende tilbage til nogle gamle traditionelle maskulinitetsformer, som samtidig er dem, der i mange \u00e5r har v\u00e6ret problemet i hele ligestillingsdebatten. Her g\u00e5r SAaM i forrygende grad galt af Jordan B. Peterson; at sl\u00e5 ham i hartkorn med Andrew Tate er en utilgivelig fejltagelse. Hans anke mod begge de to herrer er, at deres l\u00f8sning ikke er at g\u00e5 frem, men tilbage til de gamle familiem\u00f8nstre, tilbage til den gamle type mand. Nu er Andrew Tate jo ikke ligefrem noget familiemenneske, s\u00e5 allerede der er den en v\u00e6sentlig forskel, som SAaM overser.
\nMen hvorfor reagerer SAaM s\u00e5 negativt p\u00e5 Jordan B. Peterson? Det kan nok forklares med hans egne erfaringer fra barndommen. Han fik et meget, meget negativt indtryk af sin egen fars rolle i familien, og \u00e5benbart har hele hans liv v\u00e6ret styret af at bev\u00e6ge sig v\u00e6k fra faderens rolle. SAAM skriver om b\u00e5de Tate og Peterson, at deres udgangspunkt er, at alt bare var bedre i gamle dage. \u201dMen det var det ikke\u201d, skriver SAaM. \u201dJeg var der selv.\u201d S\u00e5 al SAaM\u00b4s modvilje mod traditionel maskulinitet stammer \u00e5benbart fra, at han s\u00e6tter traditionel maskulinitet lig med hans egen fars v\u00e6rem\u00e5de.
\nHer er jeg meget uenig med SAaM. Den uenighed kan aldrig fjernes, for han er pr\u00e6get af sin barndom, og jeg er pr\u00e6get af min v\u00e6sentlig anderledes barndom. Vi kan aldrig \u00e6ndre p\u00e5, hvilken barndom vi har haft, og derfor kan vi heller aldrig blive ideologisk enige.
\nJeg har ogs\u00e5 nogle andre indvendinger mod SAaM. Politisk bev\u00e6gede han sig i ungdoms\u00e5rene ud i et milj\u00f8, hvor k\u00f8nsrollerne skulle opl\u00f8ses, og hvor man h\u00e6vder, at k\u00f8nsforskellene er en social konstruktion. Hans st\u00e6rke fokus p\u00e5 at m\u00e6nd skal v\u00e6re med til b\u00f8rnef\u00f8dsler, skal have lang barselsorlov, og kan f\u00e5 f\u00f8dselsdepressioner, kan ses som et fors\u00f8g p\u00e5 at omdefinere m\u00e6nds natur.
\nI et kapitel om k\u00f8n og kommunikation skriver han om pigernes og drengenes forskellige roller i b\u00f8rnehaven. \u201dSpurgte man drengene i b\u00f8rnehaven, ville de meget ofte ikke kunne fort\u00e6lle om, hvordan b\u00f8rnene har det med hinanden indbyrdes. De ved derimod, hvem der er gode til at score ([i fodbold?], og hvis tur det er i k\u00f8en. Det ligner den arbejdsdeling, vi altid har haft i samfundet. Og det er jo ikke biologi og medf\u00f8dte egenskaber, men noget kulturelt, der er till\u00e6rt gennem opv\u00e6ksten og socialisering. \u201d Her tager SAaM fejl. Drenges og pigers forskellige adf\u00e6rd i b\u00f8rnehaven er for en stor del medf\u00f8dt, og den kan ikke \u00e6ndres afg\u00f8rende ved sociale virkemidler.
\nOgs\u00e5 p\u00e5 et andet punkt undervurderer SAaM de naturskabte k\u00f8nsforskelle. I forbindelse med, at piger f\u00e5r h\u00f8jere karakterer i skolen end drenge, har han set p\u00e5 den forskning, der handler om forskelle mellem m\u00e6nds og kvinders hjerner. Han konkluderer, at den eneste nogenlunde beviste forskel i hjernefunktioner handler om evnen til at kigge p\u00e5 et kort. D\u00e9r er SAaM g\u00e5et galt i byen; der er mange hjerneforskelle.
\nI et interview til Sj\u00e6llandske Medier udtaler Svend Aage Madsen, at det er bare med at s\u00e6tte i gang for at forbedre m\u00e6nds livskvalitet. \u201dFor der er meget at vinde . . . og der er noget at tabe. For eksempel at markante profiler b\u00e5de herhjemme og i udlandet vinder endnu st\u00f8rre geh\u00f8r for deres argumenter for, at m\u00e6nd og kvinder er fundamentalt forskellige og b\u00f8r indtage forskellige roller b\u00e5de i samfundet og i hjemmet. – Jeg forst\u00e5r godt, at man som ung, s\u00e5rbar og ensom mand kan s\u00f8ge mod den slags f\u00e6llesskaber, hvor man bliver rost og anerkendt, men jeg m\u00e5 fastholde, at det ikke er l\u00f8sningen, fordi det er ude af takt med virkeligheden og netop taler imod den mangfoldige maskulinitet. Det er hadsk, og man f\u00e5r ikke noget ud af det . . . Nogle gange bliver der efterlyst nye forbilleder, men jeg kan godt t\u00e6nke, vi netop ikke har brug for forbilleder, for s\u00e5 tror nogle, at nu skal de tilpasse sig i \u00e9n bestemt retning. Vi har n\u00e6rmere brug for at minde hinanden om, at vi er meget mere blomstrende forskellige.\u201d
\nHer er jeg fundamentalt uenig med Svend Aage Madsen. At der er medf\u00f8dte forskelle mellem m\u00e6nd og kvinder er ikke ude af takt med virkeligheden \u2013 det er tv\u00e6rtimod virkeligheden. Det nytter ikke noget at understrege at m\u00e6nd kan v\u00e6re p\u00e5 alle mulige m\u00e5der, og ikke skal leve op til nogen forbilleder. Det hj\u00e6lper netop ikke de mange unge m\u00e6nd, der ikke kan finde deres vej i livet. Unge m\u00e6nd har altid haft brug for vejledning hos \u00e6ldre, erfarne m\u00e6nd for at finde deres vej i livet, og problemet i dag er, at de har mindre mulighed end f\u00f8r for at finde den vejledning. Det stemples netop af SAaM som et milj\u00f8 med usunde f\u00e6llesskaber at lade sig vejlede af den nyt tids guruer. Men det har v\u00e6ret afg\u00f8rende positivt for mange unge m\u00e6nd at finde den vejledning, som man kan f\u00e5 den mere seri\u00f8se del af scoretr\u00e6ner-milj\u00f8et. Ligeledes er det et problem, at mange, mange unge m\u00e6nd fungerer d\u00e5rligt i skolen. For at rette op p\u00e5 det, er det n\u00f8dvendigt at erkende, at drenge og m\u00e6nd p\u00e5 nogle punkter bare er forskellige fra piger og kvinder, og ikke reagerer positivt p\u00e5 det, som egner sig for hunk\u00f8nnet.
\nDer er rigtig mange gode takter i SAaM\u00b4s bog, og det er der netop d\u00e9r, hvor han understreger at de to k\u00f8n er forskellige \u2013 f.eks. at m\u00e6nd udtrykker sig anderledes, n\u00e5r de er hos l\u00e6gen. Men desv\u00e6rre er han s\u00e5 st\u00e6rkt farvet af de negative erfaringer med sin egen far, at han for alt i verden vil fjerne m\u00e6ndene fra den traditionelle manderolle, ogs\u00e5 d\u00e9r hvor den traditionelle manderolle er god.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Svend Aage Madsen (2025): Argumenter for m\u00e6nd. Fra rigtige m\u00e6nd til mangfoldig maskulinitet. 215 pp. I samarbejde med Cathrine Errboe. Gyldendal. Som psykolog og forsker har Svend Aage Madsen (SAaM) i mere end 30 \u00e5r fokuseret p\u00e5 m\u00e6nds levevilk\u00e5r. I 2004 var han medstifter af foreningen \u201dForum for M\u00e6nds sundhed\u201d. Han er en meget … L\u00e6s videre “Anmeldelse af Svend Aage Madsen (2025): Argumenter for m\u00e6nd.”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12,9],"tags":[],"class_list":["post-409","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-boganmeldelser","category-maskulinitet"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/409","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=409"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/409\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":410,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/409\/revisions\/410"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=409"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=409"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=409"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}