Dette indl\u00e6g, skrevet af K\u00e5re Fog og Michael Bang,\u00a0 blev afvist af Berlingske Tidende.<\/p>\n
Undervisningsminister Mattias Tesfaye bliver h\u00e5rdt kritiseret for at afvise anbefalingerne fra ekspertgruppen for k\u00f8n i skolen, senest i en aviskommentar<\/a> af Mads Eriksen Storm og Henriette Laursen i Berlingske d. 5. maj. De mener at n\u00e5r drenge og piger opf\u00f8rer sig som typiske drenge hhv. piger, s\u00e5 skyldes det kulturelt bestemte k\u00f8ns-stereotyper. De vil have f\u00f8rt en intensiv kamp mod disse stereotyper, med samme iver som Don Quixotes kamp mod vindm\u00f8ller, og de er sure over at Tesfaye ikke vil v\u00e6re med til det. Dette indl\u00e6g, skrevet af K\u00e5re Fog og Michael Bang,\u00a0 blev afvist af Berlingske Tidende. Undervisningsminister Mattias Tesfaye bliver h\u00e5rdt kritiseret for at afvise anbefalingerne fra ekspertgruppen for k\u00f8n i skolen, senest i en aviskommentar af Mads Eriksen Storm og Henriette Laursen i Berlingske d. 5. maj. De mener at n\u00e5r drenge og piger opf\u00f8rer sig … L\u00e6s videre “K\u00f8nsstereotyper er som vindm\u00f8ller i horisonten”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[22,8,28,11,27],"tags":[],"class_list":["post-387","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-feminisme","category-koensforskelle-i-evner-og-praestationer","category-koensstereotyper","category-uddannelse","category-wokeness"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/387","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=387"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/387\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":388,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/387\/revisions\/388"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=387"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=387"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=387"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nEksperterne skulle have pr\u00e6senteret metoder til at undg\u00e5, at drenge sakker stadig mere bagud i skolen. Men det har eksperterne ikke gjort. Der er larmende frav\u00e6r af almen didaktik og fagdidaktik i deres anbefalinger. De begreber og v\u00e6rdier, som undervisning og l\u00e6ring normalt m\u00e5les og vejes i, de mangler fuldst\u00e6ndigt. Der er ikke n\u00e6vnt et ord om undervisningsmetoder, fagenes indhold eller organisering. Ekspertgruppen kunne med fordel have brugt tid p\u00e5 at n\u00e6rl\u00e6se f.eks. data fra PISA og TIMMS, hvor ogs\u00e5 data for underomr\u00e5der af matematik er opdelt p\u00e5 k\u00f8n.\u00a0 De kunne ogs\u00e5 have bem\u00e6rket, at drenge og piger reagerer forskelligt p\u00e5 arbejdsformer som f.eks. gruppearbejde versus individuel undervisning; men den slags konkret l\u00e6ringsmetodik er eksperterne helt h\u00e6vet over. Det er heller ikke s\u00e5 underligt, for det er ikke mindst juristen Henriette Laursen, der er faneb\u00e6rer af kritkken af Tesfaye, og kun har \u00e9n dagsorden: at bek\u00e6mpe \u201dk\u00f8nsstereotyper\u201d.
\nDen manglende faglighed larmer for de l\u00e6rere der st\u00e5r ude i virkeligheden og udm\u00e6rket er klar over, at drenge og piger har hver deres k\u00f8ns-typiske adf\u00e6rd. Biologisk orienteret forskning viser at den adf\u00e6rd i h\u00f8j grad bestemmes af hormoner.\u00a0 Det vil sige at n\u00e5r man vil bek\u00e6mpe \u201dk\u00f8nsstereotyp\u201d\u00a0 adf\u00e6rd, s\u00e5 vil man bek\u00e6mpe hormonernes virkning; man vil alts\u00e5 bek\u00e6mpe b\u00f8rnenes medf\u00f8dte natur. S\u00e5 tror pokker, at de ikke trives. De sidste ca. ti \u00e5r, hvor der har v\u00e6ret meget fokus p\u00e5 k\u00f8nsstereotyper, er samtidig de \u00e5r, hvor drenge er sakket ekstra meget bagud.
\nVellykket p\u00e6dagogik i forhold til en dreng starter med at l\u00e6reren anerkender, at en typisk dreng reagerer anderledes p\u00e5 l\u00e6rerens tilgang end en typisk pige g\u00f8r. L\u00e6reren skal ikke m\u00f8de op med en forh\u00e5ndsmening om, at drengens v\u00e6rem\u00e5de er kulturelt bestemt og b\u00f8r \u00e6ndres; med den tilgang vil mange drenge blive frast\u00f8dt.
\nI kommentaren st\u00e5r der udtryk som \u201dforskningsm\u00e6ssigt bel\u00e6g\u201d. Men disse bel\u00e6g lever ikke op til den fine betegnelse. Det vigtigste problem er, at store dele af den akademiske verden er inficieret af en tro p\u00e5, at k\u00f8nnet adf\u00e6rd er kulturelt bestemt \u2013 at k\u00f8n er en social konstruktion. Helt konsekvent v\u00e6lger man bevidst at se bort fra biologiens betydning. N\u00e5r man udelader den m\u00e5ske vigtigste faktor i sine analyser, s\u00e5 er det ikke forskning, og s\u00e5 n\u00e5r man til usande konklusioner.
\n\u201dDet handler om at sikre, at fordomme ikke st\u00e5r i vejen for, at vores b\u00f8rn og unge kan dygtigg\u00f8re sig og g\u00f8re karriere . . . Det kr\u00e6ver faglighed . . . \u201d st\u00e5r der. Men nej. Jo mere ligestillet og fordomsfrit et\u00a0 samfund er, jo mere k\u00f8nstypisk v\u00e6lger folk. Det kaldes ligestilingsparadokset. De st\u00f8rste k\u00f8nsforskelle ser vi der, hvor folk er mest fri til at v\u00e6lge. Hvis et lands indbyggere v\u00e6lger erhverv uden at v\u00e6re dikteret af \u00f8konomisk n\u00f8d<\/a> eller af fordomme, s\u00e5 f\u00f8lger de frit deres natur. Der er langt st\u00f8rre k\u00f8nsforskelle<\/a> i branchevalg i rige lande med h\u00f8j grad af ligestilling (s\u00e5 som Finland) end i knap s\u00e5 rige lande med mindre ligestilling (Columbia, Tunis).
\nKommentaren fort\u00e6ller, at i Dansk Erhverv (DE) \u00a0vil man gerne v\u00e6re med til at skabe et mindre k\u00f8nsopdelt arbejdsmarked. Her har man ladet sig besnakke af de akademikere, der tror at k\u00f8n er en social konstruktion. Kommentaren h\u00e6vder, at \u201dDet er ikke identitetspolitik. Det er faglighed.\u201d Den p\u00e5stand vil vi g\u00e5 lodret imod. Tesen om k\u00f8n som social konstruktion er \u00e5benbart blevet gentaget s\u00e5 mange gange, at man selv i DE tror, at den er sand. Det er den ikke. Den er ikke fagligt baseret, for hvis der var tale om faglighed, ville man ikke bare udelukke den viden, man ikke kan lide \u2013 den biologiske viden.
\nKommentaren citerer 50 fagfolk for at mene, at p\u00e6dagogik, som ikke er k\u00f8nsreflekteret, risikerer at skabe d\u00e5rligere vilk\u00e5r for alle b\u00f8rn. Vi mener tv\u00e6rtimod, at p\u00e6dagogik, der reflekterer normkritisk over k\u00f8n, netop vil skabe d\u00e5rligere vilk\u00e5r, is\u00e6r for drenge, uanset hvor udbredt den k\u00f8nsideologiske trend ellers er i fagbev\u00e6gelsen og p\u00e5 professionsskolerne.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"