{"id":380,"date":"2023-11-12T17:20:36","date_gmt":"2023-11-12T16:20:36","guid":{"rendered":"http:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/?p=380"},"modified":"2023-11-12T17:26:38","modified_gmt":"2023-11-12T16:26:38","slug":"anmeldelse-af-christian-groes-da-metoo-ramte-manden","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/?p=380","title":{"rendered":"Anmeldelse af Christian Groes: Da MeToo ramte manden."},"content":{"rendered":"<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"alignnone  wp-image-384\" src=\"http:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/DaMeTooRamteManden-189x300.jpg\" alt=\"\" width=\"299\" height=\"475\" srcset=\"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/DaMeTooRamteManden-189x300.jpg 189w, https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/DaMeTooRamteManden-768x1221.jpg 768w, https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/DaMeTooRamteManden-644x1024.jpg 644w, https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/DaMeTooRamteManden.jpg 1122w\" sizes=\"auto, (max-width: 299px) 85vw, 299px\" \/><\/p>\n<p>Christian Groes (2023): Da MeToo ramte manden. 110 sider. Gads Forlag.<\/p>\n<p>Christian Groes er k\u00f8nsforsker, ansat som lektor ved RUC. I maj 2023 udkom bogen \u201dDa MeToo ramte manden\u201d. Bogens emne er: Hvor g\u00e5r gr\u00e6nsen mellem flirt, samtykke, kr\u00e6nkelser og magtmisbrug?<br \/>\nDet bedste ved bogen er dens titel. Ja, MeToo har virkelig \u201dramt manden\u201d\u00a0 som et artilleri-nedslag.<\/p>\n<p>Bogen er ikke imponerende. Siderne er sm\u00e5, og der er kun lige knap 100 tekstsider.<br \/>\nBogen bygger p\u00e5 samtaler og interview med 18 vidt forskellige m\u00e6nd i alderen 20-65 \u00e5r. Interviewene blev foretaget af Groes selv og to kvindelige assistenter i 2021 og 2022. Det er et meget lille datamateriale \u2013 s\u00e5 lille, at man vist ikke kan drage nogen videnskabelige konklusioner. Desuden f\u00e5r vi meget lidt at vide om, hvad der blev sagt i disse interviews \u2013 vi ser kun nogle sm\u00e5 uddrag, og der st\u00e5r intet om hvor mange % af m\u00e6ndene, der mente hvad. Der citeres ogs\u00e5 andre m\u00e6nd; men det hele bev\u00e6ger sig n\u00e6rmest p\u00e5 det anekdotiske plan (dvs. ret tilf\u00e6ldige enkelthistorier).<\/p>\n<p>I forordet st\u00e5r der : \u201dDer skal ogs\u00e5 lyde en stor tak til min k\u00e6reste Julie Rokkj\u00e6r Birch for inspiration og st\u00f8tte og for at have l\u00e6st med undervejs.\u201d Julie Rokkj\u00e6r Birch var som bekendt indtil for nylig leder af museet \u201dK\u00f8n\u201d i \u00c5rhus, og hvis hun accepterer teksten, kan vi v\u00e6re ret sikre p\u00e5, at der st\u00e5r intet som g\u00e5r imod feministers dagsorden.<\/p>\n<p>Begrebet \u201dmagt\u201d\u00a0 spiller en ret stor rolle i bogen. Vi l\u00e6ser f.eks. s. 91: \u201dMen n\u00e5r magtfulde m\u00e6nd forklarer deres kr\u00e6nkelser med, at de blev revet med af stemningen, eller at de ikke oplevede, at nogen blev kr\u00e6nket, afsl\u00f8rer de ofte samtidig, at der er blevet blinde overfor deres egen magt og privilegier.\u201d<\/p>\n<p>Groes skriver om MeToo sagen p\u00e5 TV2. Han n\u00e6vner, at efter Jes Dorph-Petersens opfattelse gik Therese Philipsen frivilligt med til at have sex med ham. Han kritiseres for, at han stod i et ulige magtforhold til hende. Han\u00a0 ses som eksempel \u201dp\u00e5 den magtfulde mand, der ikke ville erkende betydningen af sin magt og sin gr\u00e6nseoverskridende adf\u00e6rd\u201d.<br \/>\nHer er Groes for st\u00e6rkt farvet af, at alt skal tolkes i lyset af, at manden har en magt, som han misbruger. Han g\u00e5r uden videre ud fra, at sagen med Jes Dorph-Petersen passer ind i det m\u00f8nster. Der er ikke det kritiske forbehold, som en forsker burde have. S\u00e5 vidt jeg har forst\u00e5et, var det virkelig sandt, at Philipsen indlod sig frivilligt, ja, at det var hende, der aktivt ops\u00f8gte m\u00e6nd i lederpositioner for at f\u00e5 sex med dem. Hvis de to parter er uenige om forl\u00f8bet, s\u00e5 kan man ikke bare uden videre tro p\u00e5 den ene og mistro den anden. En s\u00e5dan fordomsfuldhed burde ikke findes hos en forsker.<br \/>\nTil allersidst i bogen n\u00e6vner Groes et enkelt eksempel, hvor en af hans veninder var blevet k\u00e6reste med sin chef. Veninden sagde til ham: \u201dKan vi ikke finde et sprog for tiltr\u00e6kning, hvor der ogs\u00e5 er plads til k\u00e6rlighed og lyst p\u00e5 tv\u00e6rs af magtpositioner, og hvor min k\u00e6rlighed til min k\u00e6reste ikke skal betvivles, fordi han er min chef?\u201d. Groes siger som kommentar, at det endegyldige svar findes ikke. Han fastholder, at k\u00e6rlighed b\u00f8r ske i ligev\u00e6rdige relationer, og ikke p\u00e5 arbejdpladsen.<br \/>\nHvad Groes ikke vil erkende her, er at noget af det, der bdirager allermest til at g\u00f8re en mand seksuelt attraktiv for kvinder, er et han har magt eller har en h\u00f8j social position. Therese Philipsen, praktikanten p\u00e5 TV2, forelskede sig f.eks. igen og igen i de m\u00e6nd, der var chefer (mindst 6 forskellige chefer).<br \/>\nGroes p\u00e5st\u00e5r tv\u00e6rtimod, at status og magt ikke l\u00e6ngere giver adgang til kvinders gunst. \u201dDet lader til, at flere kvinder dyrker mandeidealer, der ikke er baseret p\u00e5 rigdom, krop, uddannelse eller status.\u201d M\u00e5ske nok. Men mange kvinder dyrker stadig disse mandeidealer. Han skriver (s. 48), at empati, tilbageholdenhed, opm\u00e6rksomhed og s\u00e5rbarhed er mere blevet mere fremtr\u00e6dende maskuline v\u00e6rdier og m\u00e5ske er blevet kriterier for flere kvinder. Her tager Groes afg\u00f8rende fejl. Umiddelbart efter n\u00e6vner Groes da ogs\u00e5 selv et par eksempler p\u00e5 m\u00e6nd, der er tilbageholdende i deres tiln\u00e6rmelser. Den ene f\u00e5r f.eks. kvinden med hjem om natten, men tager ikke initiativ til mere, efter at de er g\u00e5et i seng. Manden er i tvivl, om han skal g\u00e5 ud til hende n\u00e6ste morgen, n\u00e5r hun tager brusebad, og lader v\u00e6re med det. Kvinden tager af sted, og han ser hende aldrig igen. Eksemplerne viser, at der kan IKKE anbefales m\u00e6nd at v\u00e6re s\u00e5 forsigtige i deres tiln\u00e6rmelser. Alligevel er det det, Groes opfordrer m\u00e6ndene til.<\/p>\n<p>Groes siger (s. 69), at hengivenhed, opm\u00e6rksomhed, langsomhed og gavmildhed netop er de v\u00e6rdier, der kendetegner den sex, han beskriver som gensidig og ligev\u00e6rdig.<br \/>\nNogle af de interviewede m\u00e6nd udtrykker deres store usikkerhed m.h.t. hvordsan man kan flirte i en tid med Metoo. De s\u00f8ger efter utvetydige signaler fra kvinder p\u00e5, om der er gensidig seksuel interesse.<br \/>\nDet genkender jeg. Da jeg var ung, var jeg meget usikker p\u00e5 hvordan jeg skulle n\u00e6rme mig kvinder. Jeg var opdraget til at tro, at det eneste vigtige i forhold til kvinder er at v\u00e6re opm\u00e6rksom og hensynsfuld. Hvis bare man var det, skulle det hele nok lykkes. Jeg t\u00e6nkte, at nu, da der er ligestilling mellem k\u00f8nnene, kunne kvinden vel lige s\u00e5 godt tage initiativet, som manden kunne. Hvis jeg var meget i tvivl, kunne jeg vel bare vente p\u00e5, om kvinden selv viste sin interesse. Og jeg ville i hvert fald ikke g\u00f8re noget, som hun ikke \u00f8nskede. Jeg afventede altid, om hun \u201dgav gr\u00f8nt lys\u201d\u00a0 til tiln\u00e6rmelser. Jeg s\u00e5 aldrig nogensinde dette gr\u00f8nne lys \u2013 nok fordi jeg var blind over for kvinders mere subtile signaler. I hvert fald: Den strategi at v\u00e6re tilbageholdende og hensynsfuld, gav aldrig positivt resultat. Den strategi \u00f8delagde mit liv p\u00e5 den m\u00e5de, at mit intense \u00f8nske om at finde en kvinde at stifte familie med aldrig gik i opfyldelse.<\/p>\n<p>Her er det s\u00e5, at jeg bliver vred p\u00e5 Christian Groes. Det han anbefaler m\u00e6ndene, er netop det som har \u00f8delagt meget i mit eget liv. Hans r\u00e5d om endelig at f\u00f8le sig forsigtigt frem og altid v\u00e6re sikker p\u00e5, at kvinden er interesseret, f\u00f8r man tager f\u00f8rste skridt, er r\u00e5d som vil skade b\u00e5de m\u00e6nd og kvinder \u2013 det vil skade kvinderne, fordi de ikke f\u00e5r de s\u00f8de og hensynsfulde m\u00e6nd, som de m\u00e5ske gerne ville have. For det g\u00e6lder stadigv\u00e6k, i en tid 55 \u00e5r efter 1968, at det skal v\u00e6re manden, der tager initiativet. Hvis han ikke g\u00f8r det, lader kvinden ham g\u00e5, for hun tror at han ikke er s\u00e6rlig interesseret. Hun \u00e6rgrer sig over hans mangel p\u00e5 initiativ; men hun tager ikke selv initiativ.<\/p>\n<p>En del af de unge m\u00e6nd, Groes interviewer, udtrykker det samme, som jeg selv t\u00e6nkte som ung, at det ville da v\u00e6re ok, hvis kvinderne tog initiativet noget mere. En af dem fort\u00e6ller (s. 44), at han g\u00e5r mere langsomt frem i sine tiln\u00e6rmelser, end han gjorde tidligere. I stedet for at komme for t\u00e6t p\u00e5 eller kramme en kvinde, han er ude med, vil han, hvis han m\u00e6rker en interesse, r\u00f8re hende let p\u00e5 armen eller sp\u00f8rge, om hun har lyst til et kram, og s\u00e5 m\u00e6rke, hvordan hun reagerer. Eller vente p\u00e5, at hun\u00a0 tager initiativet. S\u00e5dan t\u00e6nker disse unge m\u00e6nd selvf\u00f8lgelig, fordi det er vanskeligt at v\u00e6re meget hensynsfuld og opm\u00e6rksom p\u00e5 ikke at skade kvinden, og s\u00e5 ogs\u00e5 tage initiativ. Men der er ingen vej udenom. I dag, som f\u00f8r, er det mandens opgave at tage initiativ.<\/p>\n<p>Groes taler om (s.53-57), at unge m\u00e6nd, i stedet for at s\u00f8ge en traditionel mandlig identitet, dyrker deres s\u00e5rbarhed sammen med andre m\u00e6nd. Han anbefaler ligefrem en tendens, han ser hos en del unge m\u00e6nd i dag, De er fysisk sammen med andre m\u00e6nd, selv om de er heteroseksuelle. De har t\u00e6t kontakt til hinandens kroppe og l\u00e6rer at f\u00f8le efter, hvor den andens gr\u00e6nse for n\u00e6rhed er. De kan ligge i ske med andre m\u00e6nd, eller kysse dem lidt. Det anbefaler Groes, fordi derved l\u00e6rer de unge m\u00e6nd at m\u00e6rke efter, hvor meget n\u00e6rhed de kan tillade sig over for andre, herunder over for kvinder. Som om fysisk n\u00e6rhed til en mand er det smme som fysisk n\u00e6rhed til en kvinde.<\/p>\n<p>Groes kommer ogs\u00e5 ind p\u00e5 diverse former for mandekurser. Men han skriver kritisk, at \u201dHvis man n\u00e6rl\u00e6ser beskrivelsen af mandekurserne, handler de sj\u00e6ldent om tilgivelse, empati og overb\u00e6renhed over for kvinder eller tilbageholdenhed og opm\u00e6rksomhed p\u00e5 kvinders gr\u00e6nser.\u201d I mods\u00e6tning til kurser der dyrker r\u00e5, primitiv maskulinitet, er de mange nye kurser mere sporet ind p\u00e5 mandens gr\u00e6nser og behov. Om et kursus for den alt for hensynsfulde type mand \u2013 \u201dNo more mr. Nice Guy\u201d mener Groes, at det er den narcissitiske mands dr\u00f8mmekursus. Han mener, at det, at fokus ligger p\u00e5, hvordan man som mand bliver bedre til at s\u00e6tte gr\u00e6nser overfor andre, ogs\u00e5 kvinder, fremfor hvordan man bliver bedre til at m\u00e6rke, hvor andre menneskers gr\u00e6nser g\u00e5r, antyder at det ogs\u00e5 er et kursus for m\u00e6nd, der er bange for at miste deres privilegier. Hvilken kortslutning i argumentationen! Kurser som \u201dNo more mr. Nice guy\u201d\u00a0 er for m\u00e6nd, der er s\u00e5 tilbageholdende, at de aldrig kunne sl\u00e5 en flue ihjel, og altid giver efter, hvis andre vil frem. Og s\u00e5 sk\u00e6lder han dem ud for, at de ikke l\u00e6ngere altid vil give efter for kvinders \u00f8nsker, men ogs\u00e5 en gang imellem markerer deres gr\u00e6nser og s\u00e6tter foden ned.<br \/>\nJeg har l\u00e6rt, at noget af det vigtigste for at en kvinde kan respektere og elske en mand, er at manden viser tydeligt, hvor hans gr\u00e6nser g\u00e5r, og er villig til at sige nej en gang imellem. Hvis han aldrig s\u00e6tter foden ned, pr\u00f8ver hun instinktivt, hvor meget mere hun kan manipulere med ham, og hvis han stadig ikke g\u00f8r modstand, mister hun al respekt og forlader ham. Men Groes anbefaler alts\u00e5, at han altid giver kvinden ret og ikke l\u00e6rer at sige nej. Det er en anbefaling, der g\u00f8r m\u00e6nd til viljel\u00f8se bl\u00f8ddyr og \u00f8del\u00e6gger forholdet mellem k\u00f8nnene.<br \/>\nDet er et gennemg\u00e5ende tema i bogen, at der kommet nye spilleregler i forholdet mellem k\u00f8nnene, og det er sandt. \u201dTiden efter MeToo er for mange m\u00e6nd forbundet med usikkerhed og nerv\u00f8sitet i m\u00f8det med kvinder, b\u00e5de p\u00e5 dates og p\u00e5 jobbet\u201d. Bogen demonstrerer tydeligt, at der er mere end nogensinde blevet brug for at finde frem til nogle nye spilleregler. Men bogen svigter totalt med hensyn til at finde frem til s\u00e5danne spilleeregler. De anbefalinger, Groes kommer frem med, er ubrugelige eller ligefrem skadelige for m\u00e6ndene. Hele bogen b\u00e6rer pr\u00e6g af, at intet i den m\u00e5 modsige kvinders interesser. M\u00e6ndene f\u00e5r at vide, at de m\u00e5 aldrig g\u00e5 imod kvinderne. Den maler billedet af et samfund, hvor m\u00e6nd altid skal rette sig efter kvinder. Det blvier et samfund, hvor m\u00e6ndene bliver skygger af sig selv, og det vil ikke g\u00f8re kvinderne tilfredse.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Christian Groes (2023): Da MeToo ramte manden. 110 sider. Gads Forlag. Christian Groes er k\u00f8nsforsker, ansat som lektor ved RUC. I maj 2023 udkom bogen \u201dDa MeToo ramte manden\u201d. Bogens emne er: Hvor g\u00e5r gr\u00e6nsen mellem flirt, samtykke, kr\u00e6nkelser og magtmisbrug? Det bedste ved bogen er dens titel. Ja, MeToo har virkelig \u201dramt manden\u201d\u00a0 som &hellip; <a href=\"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/?p=380\" class=\"more-link\">L\u00e6s videre<span class=\"screen-reader-text\"> &#8220;Anmeldelse af Christian Groes: Da MeToo ramte manden.&#8221;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12,26,2],"tags":[],"class_list":["post-380","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-boganmeldelser","category-metoo","category-sex-overgreb-og-metoo"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/380","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=380"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/380\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":385,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/380\/revisions\/385"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=380"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=380"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=380"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}