![\"\"](\"http:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/10\/MedLovSkalLandNedbrydes-204x300.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
Marianne Stidsen (2023): Med lov skal land nedbrydes. Forlaget Hovedland. 304 sider.<\/p>\n
Den tidligere lovgivning om voldt\u00e6gt blev erstattet af samtykkeloven, som tr\u00e5dte i kraft d. 1. januar 2021. Marianne Stidsens bog best\u00e5r af detaljerede, udfoldede enkelthistorier om nogle af de mange m\u00e6nd og drenge, der er d\u00f8mt efter den nye lov igennem de seneste ca. to \u00e5r. Beretningerne er baseret p\u00e5, at Stidsen har taget kontakt til de d\u00f8mte m\u00e6nd og til deres p\u00e5r\u00f8rende, og\/eller, at hun har overv\u00e6ret retssagerne.<\/p>\n
Der er ti kapitler, hvor hvert kapitel handler om dommen mod en bestemt mand eller dreng. De ti beretninger er temmelig forskellige, og ang\u00e5r vidt forskellige m\u00e6nd hvad ang\u00e5r etnisk oprindelse, social status, og alder. \u00a0Derudover er der et indledningskapitel og to afsluttende kapitler. Her n\u00e6vnes kort nogle flere sager af samme karakter.<\/p>\n
S\u00e5dan som sagerne er fremstillet i bogen, er der tale om dybt uretf\u00e6rdige domme, hvor uskyldige m\u00e6nd d\u00f8mmes for noget, de ikke har gjort. Nogle af dem er blevet d\u00f8mt ved Byretten, men er senere \u2013 efter l\u00e6ngere f\u00e6ngselsophold \u2013 blevet frikendt helt eller delvis ved Landsretten. De fleste har forg\u00e6ves appelleret til Landsretten, og er fortsat i f\u00e6ngsel. Det virker temmelig tilf\u00e6ldigt, hvem der er blevet frikendt i anden omgang, og hvem der ikke er.<\/p>\n
Hele bogen igennem bruges der voldsomme og st\u00e6rkt f\u00f8lelsesladede udtryk til at beskrive den uretf\u00e6rdighed, der er overg\u00e5et disse m\u00e6nd. I et moderne retssamfund burde det v\u00e6re s\u00e5dan, at enhver regnes for uskyldig, indtil det modsatte er bevist. S\u00e5dan er det dog ikke her. S\u00e5 snart kvindens anmeldelse l\u00f8ber ind, foretager politiet dramatiske, voldsomme anholdelser af de mist\u00e6nket m\u00e6nd, ofte p\u00e5 meget ubelejlige tidspunkter. De behandles som farlige voldsforbrydere, og mange af dem bliver fra det ene \u00f8jeblik til det andet, som et lyn fra en klar himmel, sat i varet\u00e6gtsf\u00e6ngsel. Selv hvis de senere bliver frikendt, \u00f8del\u00e6gger det alligevel alt i deres liv \u2013 i mange tilf\u00e6lde mister de ikke blot deres \u00e6re, men ogs\u00e5 deres hus, deres familie, deres job og deres venner. Anholdelsen i sig selv er nok til at \u00f8del\u00e6gge deres liv for bestandig.<\/p>\n
Allerede dette minder om hvad der foreg\u00e5r i en politistat. Men v\u00e6rre endnu, s\u00e5 bliver mange af m\u00e6ndene d\u00f8mt uden at der foreligger beviser for deres skyld. Dommerne v\u00e6lger simpelt hen at tro mere p\u00e5 kvindens forklaring end p\u00e5 mandens, ogs\u00e5 selv om der foreligger st\u00e6rke indicier for at kvindens forklaring ikke er sand. I reasliteten kan en hvilken som helst mand p\u00e5 et \u00f8jeblik se sit liv lagt i ruiner, n\u00e5r en kvinde retter beskyldninger mod ham, som dommeren tror p\u00e5.<\/p>\n
Det er Stidsens p\u00e5stand, at det forholder sig s\u00e5dan \u2013 at de mere end ti m\u00e6nd, der omtales, blev d\u00f8mt, selv om de var uskydlige. Hendes fremstilling virker overbevisende. Jeg selv og de fleste l\u00e6sere vil nok f\u00f8le sig overbevist om, at Stidsen stort set har ret \u2013 is\u00e6r m\u00e5ske i de kapitler, hvor forl\u00f8bet op til og under den angivelige voldt\u00e6gt gennemg\u00e5s detaljeret.<\/p>\n
Stidsen erkender, som mange andre, at den hidtidige lov om voldt\u00e6gter ikke var tilstr\u00e6kkelig. Der var brug for at modernisere den. I feminsitiske kredse var der ophobet en stor frustration over, at for mange af de anmeldte voldt\u00e6gtsm\u00e6nd gik fri, af mangel p\u00e5 bevis; deres m\u00e5l var at f\u00e5 \u00e6ndret loven s\u00e5dan, at flere m\u00e6nd blev d\u00f8mt, uanset hvad. Stidsen antyder, at myndighederne handler ud fra nogle m\u00e5ltal om, hvor mange m\u00e6nd der skal d\u00f8mmes, og for at opfylde disse m\u00e5ltal ser de gennem fingre med, at der i mange tilf\u00e6lde ikke er de n\u00f8dvendige beviser.<\/p>\n
De fleste eksperter var enige om, at en ny lov skulle baseres p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let om frivillighed – var kvinden frivilligt g\u00e5et med til sex? Men bestemte kr\u00e6fter, centreret omkring Enhedslisten, propaganderede st\u00e6rkt for, at loven skulle baseres p\u00e5 \u201dsamtykke\u201d, og de fik overbevist samtlige partier i Folketinget om at stemme for det.<\/p>\n
Forskellen p\u00e5 frivilighed og samtykke kan illustreres af kapitlet om Ismails historie. Han danser t\u00e6t med en kvinde p\u00e5 et diskotek, og de g\u00e5r sammen ned ad trappen til toiletterne, hvor hun f\u00f8rst selv skal p\u00e5 toilettet, men s\u00e5 kommer ud, og de g\u00e5r sammen ind p\u00e5 et toilet, hvor de er i ti minutter, og har sex. Der findes en optagelse fra et video-kamera, der viser, at kvinden gik glad og kyssende ved siden af Ismail, endda h\u00e5nd i h\u00e5nd, ned ad trappen. Alt i hendes adf\u00e6rd og kropssprog viser, at hun gerne vil have sex. Men under de ti minutter inde p\u00e5 toilettet kan hun jo have skiftet mening. I sin afsluttene procedure fastholder anklageren, at det kun er d\u00e9t, der er sket inde p\u00e5 toilettet, der m\u00e5 tages med i betragtning, ikke der der sker tidsm\u00e6ssigt indtil 1 minut f\u00f8r, de g\u00e5r derind. Og kvinden p\u00e5st\u00e5r, at under de ti minutter protesterede hun. Her st\u00e5r ord med ord \u2013 og retten v\u00e6lger at tro p\u00e5 kvinden, ikke p\u00e5 Ismail. Der er alts\u00e5 ikke bevis for voldt\u00e6gt, der er kun kvindens ord; men alligevel bliver Ismail id\u00f8mt flere \u00e5rs f\u00e6ngsel plus en stor erstatning til kvinden. Hvis der havde v\u00e6ret tale om en lov baseret p\u00e5 frivillighed, ville det have v\u00e6ret klart, at kvinden frivilligt indlod sig p\u00e5 sex med manden. Men i den strenge fortolkning af samtykkeloven kan manden d\u00f8mmes. Oven i k\u00f8bet sker det ved, at man forlanger at HAN skal bevise, at hun samtykkede under de ti minutter. Det er omvendt bevisbyrde, og den bevisbyrde kan ingen mand nogensinde l\u00f8fte, med mindre han har en b\u00e5ndoptagelse af forl\u00f8bet.
\nI det hel taget er der bel\u00e6g i mange af bogens beretninger for, at der i praksis er tale om omvendt bevisbyrde. Det ben\u00e6gtes vidt og bredt i samfundsdebatten; men Stidsens bog viser, at det er tilf\u00e6ldet.
\nHvordan kan det g\u00e5 til, at dommerne s\u00e5 ofte d\u00f8mmer en mand, selv om der ikke er tydelige beviser imod ham? Lidt af forklaringen dukker nok frem i Oskars historie (s. 59), hvor der st\u00e5r, at hoveddommeren bevisligt havde en fortid som feministisk propagandist.<\/p>\n
Der er et andet eksempel, Sams historie. Sam dyrker gerne sadomasochisme. Det er ikke ulovligt, hvis blot der er samtykke fra kvinden. \u00a0Der f\u00f8res retssag om to situationer, hvor Sam har indledt samv\u00e6ret med kvinden ved at v\u00e6re meget omhyggelig for at snakke tingene igennem p\u00e5 forh\u00e5nd, aftale stopkoder hvis han g\u00e5r for langt, og tydeligt indhendte kvindens samtykke. I disse to tilf\u00e6lde opst\u00e5r der episoder, hvor kvinden siger stop til bestemte handlinger undervejs, og hvor Sam straks holder inde. Alligevel bliver han d\u00f8mt for manglende samtykke, og kommer flere \u00e5r i f\u00e6ngsel.<\/p>\n
Jans historie handler om Jan, der har v\u00e6ret gift i ti \u00e5r med en kvinde, hvorefter de bliver skilt. I det f\u00f8rste halve \u00e5r efter skilsmissen g\u00e5r det fint, de omg\u00e5s hinanden ugentligt og er f\u00e6lles om at s\u00f8rge for b\u00f8rnene. Men efter et halvt \u00e5r f\u00e5r Jan en ny k\u00e6reste, og det bliver ex-konen stiktosset over. S\u00e5 hun indgiver en anmeldelse, der g\u00e5r ud p\u00e5, at igennem deres ti \u00e5r lange samliv og \u00e6gteskab voldtog han hende. Da der nu er en voldt\u00e6gtssag imod ham, fratages han retten til samv\u00e6r med sine b\u00f8rn, og herefter har han ikke set sine b\u00f8rn. Retten tror p\u00e5 ex-konens p\u00e5stand om, at samlivet under deres \u00e6gteskab skete uden hendes samtykke, idet han benyttede medicin til at dope hende, s\u00e5 hun ikke kunne g\u00f8re modstand. Som bevis anf\u00f8res, at Jan to gange havde bestilt sovemedicin p\u00e5 nettet \u2013 ganske vist sovemedicin, som han selv havde brug for, og som var svagere end den sovemedicin, exkonen selv tog. Men retten tror p\u00e5 denne absurde p\u00e5stand, og han id\u00f8mmes 6 \u00e5rs f\u00e6ngsel. Her ser vi, at samtykkeloven og uretf\u00e6rdighederne i familieretten g\u00e5r h\u00e5nd i h\u00e5nd \u2013 i samme \u00f8jblik manden er anklaget for voldt\u00e6gt i \u00e6gteskabet, mister han for altid retten til at se sine b\u00f8rn.<\/p>\n
Dette er kun nogle af de uretf\u00e6rdigheder, som bogen er fuld af.<\/p>\n
Det fremg\u00e5r af bogen, at man m\u00e5 ikke i vurderingen af kvindens beretning tage i betragtning, hvad hun ellers har bedrevet. I Jans historie har ex-konen ogs\u00e5 anmeldt sin f\u00f8rste mand, da de blev skilt. Vi l\u00e6ser videre: \u201dDet v\u00e6rste . . . ved den nye samtykkelov er, at forsvarsadvokaten i retten ikke m\u00e5 fort\u00e6lle, at den her pige er misbruger, at ekskonen har kontakt til psykiatrien og er under \u00a750-unders\u00f8gelse i kommunen, samt at hun ogs\u00e5 har lavet samme nummer f\u00f8r. \u201d Desuden l\u00e6ser vi i samme sag, at den anklagede mand forhindres i at fremf\u00f8re vidner, der taler til hans fordel. Det hele samler sig til et indtryk af stor partiskhed \u2013 det der taler for manden, m\u00e5 ikke komme frem, og det der taler imod kvinden, m\u00e5 ikke komme frem. Politiet m\u00e5 ikke som tidligere stille sig kritisk over for anmelder og udstille anmelders utrov\u00e6rdighed (s. 266).<\/p>\n
Igen og\u00a0 igen, i sag efter sag, viser det sig at det der er afg\u00f8rende for dommeren, er at kvinden leverer en \u201dsammenh\u00e6ngende, detaljeret og trov\u00e6rdig forklaring.\u201d\u00a0 Samme ordlyd forekommer igen og igen i dombogen. Det er desv\u00e6rre s\u00e5dan, at i gennemsnit har kvinder mere ordet i deres magt en m\u00e6nd har, plus at mange kvinder er dygtige til at foregive st\u00e6rke f\u00f8lelser, n\u00e5r de afgiver deres beretning. Det betyder i praksis, at kvindens ord rutinem\u00e6ssigt vejer tungere end mandens. Faktisk er det kendt, at nogle kvinder er i stand til at lyve ekstremt overbevisende om forl\u00f8b af vold\u00e6gtsepisoder, som viser sig at v\u00e6re fuldst\u00e6ndig opdigtede, s\u00e5 en overbevisende beretning b\u00f8r ikke v\u00e6re et bevis. Men det bliver det.<\/p>\n
I Daniels historie bliver Daniel d\u00f8mt for noget, der skete f\u00f8r samtykkeloven tr\u00e5dte i kraft. Alligevel bliver han d\u00f8mt ud fra de kriterier, der er indf\u00f8rt med samtykkeloven. Han bliver d\u00f8mt efter nogle kvinders beretninger, som mere eller mindre er fri fantasi. En kvinde, der kaldes Gabi, vil efter domsafsigelsen kramme, Daniel, snakke med hans familie og have en bes\u00f8gstilladelse til ham i f\u00e6ngslet. Og dagen efter mailer hun til en politibetjent, som har v\u00e6ret ekstremt aktiv for at f\u00e5 flere kvinder til at anmelde Daniel, og skriver il ham at hun havde indgivet en falsk anmeldelse. Det fik dog ingen betydning. Daniel m\u00e5tte afsone sin f\u00e6ngselsdom.<\/p>\n
Hvor mange voldt\u00e6gtsanmeldelser, der er falske, er et tricky sp\u00f8rgsm\u00e5l. Hvis der ikke er nogen vidner, er det jo sv\u00e6rt at afg\u00f8re, om kvinden lyver, eller om manden lyver. S. 250 i bogen l\u00e6ser vi: \u201dFor i det \u201dparadigmeskfite\u201d, retssystemet har underg\u00e5et i de seneste \u00e5r, indg\u00e5r ogs\u00e5, at man har besluttet ikke at retsforf\u00f8lge piger og kvinder . . . for falsk anmeldelse.\u201d Begrundelsen er, at man ved, at mange voldt\u00e6gter ikke bliver anmeldt, og man fors\u00f8ger ast g\u00f8re alt hvad man kan for at f\u00e5 flere kvinder til at anmelde. Det vil virke imod dette, hvis kvinder ved, at hvis de anmelder, risikerer de at blive d\u00f8mt for falsk anmeldelse.
\nEn stor del af de sager, der behandles i bogen \u2013 ja vel n\u00e6rmest samtlige sager \u2013 er fremstillet s\u00e5dan, at l\u00e6seren m\u00e5 mene, at der er tale om falske anmeldelser. Men i retssystemet bliver de tv\u00e6rtimod rubriceret som vellykkede, berettigede anmeldelser, der f\u00f8rte til at en mand blev d\u00f8mt.
\nAlt i alt betyder det, at de officielle vurderinger af hyppigheden af falske anmeldelser er helt up\u00e5lidelige.
\nMajorteten af de samtykkeanmeldende piger\/kvinder, der omtales i bogen, har psykiske problemer \u2013 enten diagnosticerede eller udiagnosticerede. Stort set alle de falske voldt\u00e6gtsanmeldelser, der blev sorteret fra af politiet f\u00f8r samtykkeloven, tages nu ind i retssystemet og bliver b\u00e5ret igennem p\u00e5 et guldfad (s. 282). Alts\u00e5: Mange af de tilf\u00e6lde, der f\u00f8r i tiden blev afvist som falske anklager, bliver nu f\u00f8rt igennem og taget alvorligt, med det resultat, at uskyldige m\u00e6nd bliver d\u00f8mt. S\u00e5dan opst\u00e5r alts\u00e5 ogs\u00e5 det indtryk, at der er meget f\u00e5 falske anklager.<\/p>\n
I marts 2023 meddelte Rigsadvokaten, at samtykkeloven virker efter hensigten. \u201dDomstolene har taget samtykkebegrebet til sig, og de bruger det til bed\u00f8mmelsen af sagerne. Vores gennemgang af retspraksis viser alts\u00e5, at lovene er blevet anvendt som forventet\u201d. \u00a0. . . \u201d Her er der flere gange faldet dom, som ikke kunne lade sig g\u00f8re f\u00f8r samtykkeloven, og det er et tydeligt eksempel p\u00e5, at loven virker efter hensigten.\u201d Dette udtaler de p\u00e5 basis af en vurdering af 17 sager.
\nDet hedder i udtalelser fra Rigsadvokaten, at \u201dsamtykkeloven er blevet beskyldt for at medf\u00f8re en omvendt bevisbyrde. . . Jessika Auken forst\u00e5r godt bekymringen, men hun understreger, at det ikke er tilf\u00e6ldet. Retssikkerheden er intakt, siger hun. – Det er fortsat anklagemyndighedens opgave at bevise, at den tiltalte er skyldig uden for enhver tvivl, og der stilles fortsat h\u00f8je beviskrav til vurderingen af voldt\u00e6gtssager. – Der er stadigv\u00e6k ikke noget omvendt bevisbyrde i forhold til den her lovgivning, siger hun. Der har v\u00e6ret sager, hvor retten har vurderet, at den tiltalte ikke har vidst, at der ikke var samtykke. I disse tilf\u00e6lde er den tiltalte blevet frifundet, og retssikkerheden er dermed intakt, fort\u00e6ller Jessika Auken.\u201d<\/p>\n
Alt dette er jo i grel modstrid med hvad Marianne Stidsen skriver.<\/p>\n
I oktober 2023 fortalte medierne, at Jolina Vinholt, der er psykologfaglig konsulent ved K\u00f8benhavns Politi, sammen med vicepolitiinspekt\u00f8r Jesper Beuschell n\u00f8je har gennemg\u00e5et 500 voldt\u00e6gtssager fra tiden siden samtykkeloven tr\u00e5dte i kraft, for at s\u00e6tte luppen p\u00e5, hvor det g\u00e5r galt. De m\u00e6nd, der d\u00f8mmes, er is\u00e6r unge m\u00e6nd, oftest mellem 16 og 32 \u00e5r gamle, og mange af disse m\u00e6nd mener selv at de er uskyldige, og ikke har gjort noget forkert.<\/p>\n
Vinholt og Beuschel siger: \u201dFalske anmeldelser eller falske anklager er alvorligt og strafbart, men det er ikke vores indtryk, at det er de falske anmeldelser, der fylder. Der er stor forskel p\u00e5, hvorvidt der er tale om en falsk anmeldelse, eller hvorvidt parterne er uenige om, hvilke signaler der bet\u00f8d hvad. . . . Hvis man deltog aktivt og samtykkede undervejs i samlejet, kan man ikke efterf\u00f8lgende definere det som voldt\u00e6gt, hvis man fortryder. \u201d<\/p>\n
Hvordan kan det v\u00e6re, at s\u00e5danne vurderinger i den grad strider mod hvad Marianne Stidsen skriver? En del af forklaringen dukker op, n\u00e5r vi l\u00e6ser hvad der st\u00e5r i Thomas\u00b4 historie (s. 211). Her h\u00f8rer vi om, at kvinden p\u00e5 et tidspunkt, da hun bliver g\u00e5et meget p\u00e5 klingen, siger om mandens forklaring om forl\u00f8bet under samlejet, at \u201ddet kunne godt v\u00e6re sket\u201d. Stidsen tilf\u00f8jer: \u201dUdsagnet fremg\u00e5r dog ikke af domsbogen, da domsbogen kun indeholder det, man l\u00e6gger til grund for dommen, og alts\u00e5 ikke det, der fasktisk blvier sagt \u2013 hvilket i det hele taget er vigtigt at huske, n\u00e5r man l\u00e6ser og forholder sig til disse samtykke domme efterlods.\u201d Og s. 284 st\u00e5r der, at alt, hvad der er fremlagt i en sag, som kunne pege i retning af drengens\/mandens uskyld, i mange tilf\u00e6lde slet ikke er n\u00e6vnt i domsbogen.
\nMed andre ord: if\u00f8lge sagens natur indeholder domsbogen det grundlag, som dommen er baseret p\u00e5. Der vil derfor v\u00e6re overensstemmelser med hvad der citeres fra domshandlingen, og hvad dommen lyder p\u00e5. De mange tilf\u00e6lde, hvor en uskyldig mand d\u00f8mmes uretm\u00e6ssigt, kan IKKE afl\u00e6ses af domsbogen, for det der tyder p\u00e5 hans uskyld, vil v\u00e6re udeladt eller st\u00e5 svagt formuleret.<\/p>\n
Stidsens bog l\u00e6rer os alts\u00e5, at man kan IKKE g\u00f8re som Vinholt og Beuschell og f\u00e5 et retvisende billede. Man er n\u00f8dt til at g\u00e5 ind i de enkelte sager p\u00e5 den m\u00e5de, som Stidsen har gjort.<\/p>\n
Til allersidst kommer Marianne Stidsen med to forslag til handling. De er ganske enkle:
\n1) Loven skal revideres, s\u00e5 den bliver baseret p\u00e5 frivillighed i stedet for samtykke.
\n2) Falske voldt\u00e6gtsanmeldelser skal i langt h\u00f8jere grad, end det sker nu, efterforskes, rejses og d\u00f8mmes.<\/p>\n
Min samlede vurdering er, at det er en vigtig bog, som mange burde l\u00e6se. Politikerne burde l\u00e6se den. De personer i retssystemet, som har med voldt\u00e6gtssager at g\u00f8re, burde ogs\u00e5 l\u00e6se den \u2013 ja den burde indg\u00e5 i deres uddannelse. Man skal jo altid se en sag fra flere sider \u2013 det burde v\u00e6re element\u00e6rt i retsv\u00e6senet.
\nMarianne Stidsen mener, at den nye lov giver kvinder frit lejde til at f\u00e5 en hvilken som helst mand eller dreng smidt i f\u00e6ngsel p\u00e5 et hvilket som helst grundlag. P\u00e5 sidste side taler hun om \u201den gru for\u00e5rsaget af overlagt ondskab beg\u00e5et af staten i det godes navn.\u201d Det er st\u00e6rke ord, og i det hele taget supplerer hun de mange faktuelle oplysninger med meget h\u00e5rde, f\u00f8lelsesladede ord. Er det forkert?
\nJeg selv ville ikke formulere mig s\u00e5dan. Jeg mener at man b\u00f8r holde sig mest muligt til det objektive og holde det mere subjektive skarpt adskilt. Men i disse tider, hvor kvinder s\u00e6tter dagsordenen, kommer man nok ikke\u00a0 langt med t\u00f8rre facts alene. I forhold til mine egne b\u00f8ger, der s\u00e6lger d\u00e5rligt og kun i mindre antal er udl\u00e5nt fra bibliotekerne, konstaterer jeg, at \u201dMed lov skal land nedbrydes\u201d\u00a0 st\u00e5r p\u00e5 talrige biblioteker, og lige i skrivende stund er samtlige bind udl\u00e5nt. S\u00e5\u00a0 hvis man skal brage igennem mediemuren \u2013 og det b\u00f8r Marianne Stidsen \u2013 s\u00e5 skal man nok g\u00f8re som hende.<\/p>\n
www.dr.dk\/nyheder\/indland\/rigsadvokaten-slaar-fast-samtykkeloven-fungerer-efter-hensigten<\/p>\n
https:\/\/politiken.dk\/debat\/debatindlaeg\/art9540682\/Misforst\u00e5ede-antagelser-om-samtykke-g\u00e5r-igen-i-voldt\u00e6gtssager<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Marianne Stidsen (2023): Med lov skal land nedbrydes. Forlaget Hovedland. 304 sider. Den tidligere lovgivning om voldt\u00e6gt blev erstattet af samtykkeloven, som tr\u00e5dte i kraft d. 1. januar 2021. Marianne Stidsens bog best\u00e5r af detaljerede, udfoldede enkelthistorier om nogle af de mange m\u00e6nd og drenge, der er d\u00f8mt efter den nye lov igennem de seneste … L\u00e6s videre “Anmeldelse af Marianne Stidsen: “Med lov skal land nedbrydes””<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12,20,19],"tags":[],"class_list":["post-374","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-boganmeldelser","category-falske-anklager","category-voldtaegt"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/374","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=374"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/374\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":378,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/374\/revisions\/378"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=374"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=374"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=374"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}