![\"\"](\"http:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/10\/AldrigDinSkyld-212x300.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
Anmeldelse af \u201dAldrig din skyld \/ altid din skyld\u201d af Tobias Petersen (2023). 353 pp. Forlaget Brilleuglen.<\/p>\n
Denne bog er skrevet af Tobias Petersen, som siden 2014 har skrevet om k\u00f8n og ligestiling p\u00e5 sin hjemmeside, www.Reel Ligestilling.dk, og p\u00e5 facebooksiden Reel ligestiling. Facebooksiden blev dog lukket af facebooks censur i august 2023, da den bragte en foromtale af bogen.<\/p>\n
Jeg har selv fulgt Tobias Petersens skriverier fra 2014 og frem, og jeg har hele vejen igennem v\u00e6ret meget enig med ham og meget p\u00e5 linje med hans holdninger. Det pr\u00e6ger ogs\u00e5 min opfattelse af den nu udkomne bog, hvor et sted omkring 98 % af indholdet er noget, som jeg er meget enig i.
\nBogen har et behageligt sprog og er let at l\u00e6se. Den virker som om alle formuleringer er n\u00f8je overvejet og tilpasset til, at alle skal kunne l\u00e6se den.<\/p>\n
Bogens omslag er delt skarpt op i en sort halvdel og en hvid halvdel. P\u00e5 den hvide halvdel st\u00e5r der \u201dALDRIG DIN SKYLD\u201d, og det betegner den holdning, som samfundet i dag har over for kvinder. P\u00e5 den sorte halvdel st\u00e5r der \u201dALTID DIN SKYLD\u201d, og det betegner den holdning, som samfundet i dag har over for m\u00e6nd.
\nN\u00e6rmere bestemt er det et gennemg\u00e5ende tema i bogen, at samfundets generelle holdning er som f\u00f8lger: N\u00e5r som helst kvinder m\u00f8der nogle vanskeligheder, forhindringer eller ubehageligheder, s\u00e5 skyldes det noget i samfundet \u2013 det har at g\u00f8re med noget strukturelt, som skal laves om. Men n\u00e5r som helst m\u00e6nd m\u00f8der nogle vanskeligheder eller forhindringer, s\u00e5 er det m\u00e6ndenes eget individuelle ansvar at g\u00f8re noget ved det. Det er en moderne version af den evige tendens, at kvinderne er de passive, som nogen skal g\u00f8re noget for, mens m\u00e6ndene er de aktive, som selv m\u00e5 handle for at bringe tingene p\u00e5 fode. Hen igennem bogen er der mange eksempler p\u00e5 denne tendens; det starter allerede i b\u00f8rnehaven: Pigerne l\u00e6rer at kalde p\u00e5 p\u00e6dagogen, n\u00e5r de har et problem; drengene l\u00e6rer, at de skal l\u00f8se deres problemer selv (s. 152). \u00a0Piger og kvinder er i udgangspunktet perfekte; de er, som de skal v\u00e6re, der er ikke noget der skal \u00e6ndres ved dem, og n\u00e5r de alligevel har problemer, er det omgivelsernes og samfundets skyld. Man taler ikke om \u201dtoksisk femininitet\u201d. Hvis Verden skal g\u00f8res bedre, skal det ske ved at man letter tilv\u00e6relsen for kvinder. Og omvendt, s\u00e5 er drenge og m\u00e6nd forkerte; der er noget galt ved dem; man taler om \u201dtoksisk maskulinitet\u201d. Hvis Verden skal g\u00f8res bedre, s\u00e5 skal det ske ved, at m\u00e6ndene \u00e6ndrer sig, og det har de selv ansvaret for.
\nJeg mener at p\u00e5standen om at der eksisterer denne vinkel p\u00e5 k\u00f8n s\u00e5 nogenlunde holder stik. Der er m\u00e5ske et par enkelte steder, hvor den ikke helt holder: Kvinder i dag f\u00e5r at vide, at hvis de vil stige til tops i hierarkiet i det private erhvervsliv, s\u00e5 skal de \u00e6ndre sig og handle mere som m\u00e6nd \u2013 de skal blive mere selvsikre og p\u00e5g\u00e5ende, v\u00e6re mere aktive for at s\u00f8ge stillinger, etc. D\u00e9t er et af de f\u00e5 punkter, hvor bogens fremstiling ikke er helt d\u00e6kkende.
\nEt andet punkt handler om opdelingen i forskellige typer af feminister. Her (s. 30) skelnes mellem radikalfeminister og queer feminister, og det h\u00e6vdes at radikalfeminister mener at k\u00f8n er biologisk bestemt, mens de andre hyulder den queer-teoretiske id\u00e9 om at k\u00f8n er noget, mennesker \u201dg\u00f8r\u201d og derfor ogs\u00e5 kan v\u00e6lge. Det skurrer lidt i mine \u00f8rer, for det g\u00e6lder kun meget sn\u00e6vert i talen om k\u00f8nsskifte. Feminister kan opdeles i mange slags, og man finder nok aldrig en opdeling, som alle kan v\u00e6re enige i. Men at radikalfeminister opfatter k\u00f8n som noget biologisk, er lidt misvisende. De fleste radikale feminister mener lige som Simone de Beuavoir, at kvinde, det er noget man bliver – man f\u00f8des ikke med de biologisk bestemte karaktertr\u00e6k, som kendetegner kvinder. De, der mener, at kvinder biologisk er determineret til at v\u00e6re anderledes end m\u00e6nd, kaldes essentialister; dem var der nogle af i 1970\u00b4erne; men de er stort set udd\u00f8de (eller udrensede?).
\nBogens f\u00f8rste st\u00f8rre kapitel handler om \u201dpatriarkatet\u201d. Bogen argumenterer overbevisende for, at det begreb er helt fundamentalt for feminismen \u2013 uden det begreb ville feministerne ikke have den sag, de k\u00e6mper for. Bogen beskriver \u2013 med rette \u2013 feminismen som et kirkesamfund, der har nogle tross\u00e6tninger, og den m\u00e5ske allerhelligste tross\u00e6tning er, at man skal tro p\u00e5 at Patriarkatet eksisterer. N\u00e5r som helst nogen i en debat kommer til at sige noget, der modsiger tesen om Patriarkatet, reagerer feministerne meget voldsomt negativt. Det er en r\u00f8d knap, man ikke m\u00e5 trykke p\u00e5. Det vil kortslutte al dialog.
\nDerefter kommer et kapitel om \u201dDet feministiske \u00f8kosystem\u201d. Det kapitel gjorde stort indtryk p\u00e5 mig. Det handler om hvordan et k\u00e6mpe netv\u00e6rk af organisationer gensidigt st\u00f8tter hinanden, og hele tiden s\u00f8rger for at det bliver den feministiske fort\u00e6lling, der kommer frem i medierne og over for politikerne. Der uddeles mange millioner kroner til disse organisationer, dels fra staten og kommunerne, og dels fra fonde og gennem st\u00f8tte fra erhvervslivet. Alt i alt finansieres den danske feminisme \u00e5rligt med adskillige hundrede millioner af kroner, m\u00e5ske endda over en milliard. Det giver l\u00f8nnet besk\u00e6ftigelse til en h\u00e6rskare af feminister, som kan drive lobbyvirksomhed. Det er der st\u00f8tte til, fordi den generelle fort\u00e6lling er, at kvinders problemer skyldes at der er noget strukturelt i samfundet, der b\u00f8r laves om. Der er derimod ikke noget strukturelt i samfundet, som b\u00f8r laves om for at lette tilv\u00e6relsen for m\u00e6nd, s\u00e5 der gives stort set ingen penge til at l\u00f8se m\u00e6nds problemer. Der er n\u00e6sten kun \u00e9n undtagelse: I \u00e5rene 2021 og 2022 blev der bevilget i alt 4 mio. kr til \u201dForum for m\u00e6nds sundhed\u201d ved Righospitalet. Den st\u00f8tte forsvandt igen i 2023 (s. 202). Man skulle ellers nok mene, at staten havde r\u00e5d til at forl\u00e6nge st\u00f8tten, i betragtning af de 75 mio. kr som staten hvert \u00e5r bevidstl\u00f8st bevilger til UN Women, hvor det er meget uklart, om man f\u00e5r noget nyttigt for pengene.
\nK\u00f8nsforskningen ved universiteterne er ogs\u00e5 en del af det feministiske \u00f8kosystem \u2013 den tankegang, der lever i dette \u00f8kosystem, har praktisk tget monopol p\u00e5 al k\u00f8nsforskning i Danmark.
\nDet feministiske \u00f8kosystem f\u00e5r penge, fordi det har magt. Strategien er, at man f\u00f8rst skal have monopol p\u00e5 fort\u00e6llingen. N\u00e5r man har f\u00e5et det monopol, s\u00e5 f\u00e5r man magten, og n\u00e5r man har magten, f\u00e5r man pengene (s. 51). Bogen siger ogs\u00e5: \u201dsp\u00f8rgsm\u00e5let er ikke, om du har ret; sp\u00f8rgsm\u00e5let er, hvem der siger, du er trov\u00e6rdig\u201d (s. 63). Og her er problemet, at n\u00e6sten \u00a0ingen personer uden for det feministiske \u00f8kosystem i dag fremst\u00e5r som trov\u00e6rdige.
\nDer er i bogen en del eksempler p\u00e5, at feministerne ikke tillader andre at komme til orde og f\u00e5 indflydelse. Journalist Iben Maria Zeuthen har f.eks. sagt, at man b\u00f8r udleukke debatt\u00f8rer med det modsatte synspunkt fra at deltage i debatten om k\u00f8n og ligestiling. Hun har sagt, at \u201ddet er vigtigt at vi som journalister slukker for mikrofonen for dem dem med det modsatte synspunkt.\u201d (s. 18). \u00a0Bogen citerer ogs\u00e5 (s. 307) forkvinden for Socialdemokratiets ligestilingsudvalg, som til en konference havde inviteret 7 kvinder og \u00e9n mand, Henrik Marstal. G\u00e5et p\u00e5 klingen om, hvorfor der kun var \u00e9n mand, n\u00e5r det handlede om ligestilling, svarede hun, at hun ikke var interesseret i at h\u00f8re fra m\u00e6nd, som ikke delte hendes feministiske tilgang \u2013 det ville v\u00e6re spild af tid at inddrage f.eks. Hans Bonde, som modarbejder alt hvad hun har arbjedet for ang\u00e5ende at f\u00e5 kvinder frem i forskningsverdenen.
\nBogen har ogs\u00e5 kapitler om den rolle, feminister spiller i medierne, og om betydnignen af sproget \u2013 noget som kvinder typisk till\u00e6gger stor betydning. Vi h\u00f8rer om\u00a0 at feminister og normkritikere g\u00f8r sproget til et aktivistisk v\u00e6rkt\u00f8j.
\nDer f\u00f8lger et kapitel om den s\u00e6rlige v\u00e6rdi, som samfundet till\u00e6gger kvinder, og som g\u00f8r at man tager s\u00e6rligt hensyn til kvinder og deres f\u00f8lelser, hvorimod der er frit spil for ustraffet at skrive side op og side ned om at man hader m\u00e6nd og m\u00e5ske endda vil have alle m\u00e6nd sl\u00e5et ihjel.
\nDern\u00e6st kommer kapitlet om sundhed. Her bed jeg m\u00e6rke i, at det har betydning for om m\u00e6nd vil g\u00e5 til l\u00e6gen, om der er en feminin aura i l\u00e6gemilj\u00f8et, f.eks. en feminint pr\u00e6get sprogbrug. Man opdagede f.eks. i 2014, at mandlige kr\u00e6ftpatienter oftere meldte sig til genoptr\u00e6ning, n\u00e5r det var en mandlig fysioterapeut (s. 197). Det har jo tankev\u00e6kkende perspektiver, n\u00e5r en stigende andel af de medicinstuderende er\u00a0 kvinder \u2013 nu oppe omkring 71 % (s. 258).
\nKapitlet om sundhed g\u00e5r videre til at omtale sex, og der er adskillige sider\u00a0 om solom\u00f8dre.
\nDer er et kapitel om uddannelse, hvor vi bl.a. h\u00f8rer om det kendte forhold, at l\u00e6rere giver lavere karakterer til drenge end til piger for samme faglige pr\u00e6station, fordi de bevidst eller ubevidst inddrager elevernes \u201dsociale kompetencer\u201d\u00a0 i karaktergivningen.
\nDer f\u00f8lger et kapitel om vrede og afmagt, der is\u00e6r handler om incels og MGTOWs. Bogen fors\u00f8ger at give en plausibel forklaring p\u00e5, at disse f\u00e6nomener er en forventelig reaktion p\u00e5 den m\u00e5de, drenge og m\u00e6nd behandles p\u00e5. Deres problemer bliver aldrig anerkendt \u2013 de f\u00e5r altid at vide, at hvis noget ikke fungerer, s\u00e5 er det deres eget ansvar.
\nOmvendt bliver der gjort rigtig meget for at lette vejen for kvinder og fjerne alle sten p\u00e5 deres vej. Og hvordan reagerer kvinderne s\u00e5 p\u00e5 det? De plages mere og mere af mistrivsel. Tobias Petersen mener, at den menneskelige psyke er \u201danti-skr\u00f8belig\u201d \u2013 jo flere vanskeligheder, man uds\u00e6ttes for, jo mere robust bliver man, og jo mere udvikler man sine styrker og evner. Da den nyeste generation af kvinder n\u00e6rmest f\u00e5r alt for\u00e6ret, er de meget lidt robuste, og de plages af mentale problemer.
\nBogen kommer ind p\u00e5 et konkret eksempel, nemlig de d\u00e5rlige oplevelser som kvindelige gymnasieelever kan f\u00e5 med \u201dputtemiddage\u201d. Her er Tobias Petersens holdning, at det er vigtigt for de unge kvinder at l\u00e6re livet at kende og l\u00e6re, hvordan unge m\u00e6nd fors\u00f8ger at g\u00f8re dem til sex-objekter \u2013 den erfaring vil hj\u00e6lpe dem senere i livet. Her er jeg ikke ganske enig \u2013 jeg finder \u201dputtemiddagene\u201d\u00a0 modbydelige. Men m\u00e5ske har han ret. Jeg har nok selv som ung t\u00e6nkt for p\u00e6nt om hvordan m\u00e6nd og kvinder omg\u00e5s hinanden, og misset en forst\u00e5else for, hvordan kvinder t\u00e6nker om m\u00e6nd. Jeg manglede m\u00e5ske nogle afg\u00f8rende erfairnger, der ville have hjulpet mig i livet.
\nN\u00e5r man n\u00e5r til bogens slutning, venter man sp\u00e6ndt p\u00e5 sidste kapitel: \u201dVeje ud\u201d. Alts\u00e5: kan der peges p\u00e5 nogle l\u00f8sninger?
\nHer udpeger Tobias Petersen de akt\u00f8rer, der muligt kunne komme med l\u00f8sninger: 1) politikerne, 2) virksomheder og fonde, der st\u00f8tter ligestiling, og 3) medier og journalister.
\nHvad ang\u00e5r politikerne, ser Tobias Petersen intet h\u00e5b. Venstrefl\u00f8jen vil fortsat h\u00e6vde, at kvinders problemer skyldes noget strukturelt i samfundet, som skal laves om til fordel for kvinder \u2013 uanset at kvinderne i dag galopperer langt foran m\u00e6ndene i uddannelsessystemet. H\u00f8jrefl\u00f8jen vil ikke give penge til samfundsforandringer, der kr\u00e6ver penge, og vil fortsat sige til m\u00e6ndene, at forandringer er deres personlige ansvar.\u00a0 Det eneste h\u00e5b er, at nogle politikere m\u00e5ske vil neds\u00e6tte et udvalg, som kigger speicelt p\u00e5 drenges og m\u00e6nds ligestilingsproblemer, s\u00e5dan som man netop har gjort i Norge.
\nHvad ang\u00e5r fonde og virksomheder, s\u00e5 anbefaler bogen, at de begynder at f\u00f8re et ideologisk regnskab over den st\u00f8tte, de giver, for at f\u00e5 overblik over, om st\u00f8tten m\u00e5ske gives meget ensidigt til det feministiske \u00f8kosystem. De b\u00f8r oprette og finansiere en ikke-feministisk t\u00e6nketank for ligestilling.
\nHvad ang\u00e5r medierne (redakt\u00f8rer og journalister), giver bogen en liste p\u00e5 syv r\u00e5d. Flere af r\u00e5dene g\u00e5r p\u00e5 sprogbrug, f.eks. om brugen af aktiv\/passiv form \u2013 drengene taber, pigerne tabes. Det anbefales is\u00e6r at v\u00e6re pr\u00e6cis med, hvad man mener med ordet \u201dligestiling\u201d \u2013 mener man lige muligheder, eller resultatlighed. Det er efter min mening et godt og vigtigt r\u00e5d; problemet er bare, at de vil ikke f\u00f8lge det. Feminister presser hele tiden p\u00e5 for at man IKKE bruger denne skelnen \u2013 for dem vil ligestilling altid v\u00e6re resultatligestiling, og de n\u00e6gter at godkende at det er godt nok med lige muligheder. Et andet r\u00e5d er, at hvis der p\u00e5 et felt er en sk\u00e6v fordeling , dvs. en fordeling langt fra 50\/50, s\u00e5 skal man ikke automatisk antage, at det skyldes diskrimination. T\u00e6nk p\u00e5 en strikkeklub med 30 damer og ingen m\u00e6nd. *Den sk\u00e6ve fordeling skyldes ikke diskrimination, men derimod, at de to k\u00f8n har forskellige interesser og v\u00e6lger forskelligt. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 ude i samfundets organisationer.<\/p>\n
Jeg har selv fors\u00f8gt at\u00a0 publicere b\u00f8ger om k\u00f8n, og derfor interesserer det mig at l\u00e6se om Tobias Petersens erfaringer i den retning. Han omtaler de tre kvinder i \u201dGirl Squad\u201d som fik et samarbejde med DR\u00b4s P1 om en r\u00e6kke p\u00e5 seks udsendelser om hvad feminisme er. Disse udsendelser skulle lede frem til, at der blev udgivet en bog med samme emne; den udkom under titlen \u201dLudermanifestet\u201d. DR brugte licenspenge p\u00e5 at st\u00f8tte udgivelsen, og havde deres logo p\u00e5 bogen. Tobias selv havde \u00e5ret forinden kontaktet et af Danmarks store forlag i h\u00e5bet om at udgive en bog om k\u00f8n og ligestilling., kun for at f\u00e5 et svar, som bedst kan betegnes som det, der p\u00e5 nydansk kaldes en fuckfinger. Feminister og ikke-feminister har alts\u00e5 ikke lige gode vilk\u00e5r for at f\u00e5 udgivet b\u00f8ger.
\nDet rimer med mine egne erfaringer. Da jeg skulle udgive \u201dTo k\u00f8n \u2013 tre sandheder\u201d, sendte jeg, efter tur, manuskriptet til 10 forskellige forlag. Jo mere jeg forbedrede manuskriptet, jo mere kortfattet blev deres afvisning. Derefter sendte jeg et brev til ti andre forlag, hvor jeg spurgte, om de i det mindse ville se p\u00e5 et manuskript om forholdet mellem k\u00f8nnene. Det var der ingen, der ville. Kun \u00e9n mandlig redakt\u00f8r svarede lidt im\u00f8dekommend,e idet han skrev, at han turde ikke. Summa summarum: Ud af 20 forlag var alle 20 p\u00e5 forh\u00e5nd negative over for emnet.
\nJeg fors\u00f8gte dengang at g\u00f8re argumentationen s\u00e5 solid og velunderbygget som muligt \u2013 men jo mere jeg fors\u00f8gte d\u00e9t, jo mere negativt blev det vurderet. Det minder mig om, hvad Tobias skriver (s. 20): \u201dI et tidligere udkast til denne bog brugte jeg mange sider p\u00e5 at demonstrere, at kvinden inden for nogle omr\u00e5der har st\u00f8rre problemer end m\u00e6nd, og at m\u00e6nd inden for andre omr\u00e5der har st\u00f8rre problemer end kvinder. Min tanke var, at en empirisk tilgang ville kunne overbevise nogle af patriarkatets fundamentalister. Men jeg har skiftet mening. Jeg tror ikke, der findes nogen empiri, som vil f\u00e5 dem til at \u00e6dnre holdning.\u201d
\nJeg har draget den samme konklusion. Jeg har planlagt at samle videnskabelig evidens for at der forskelle mellem k\u00f8nnene. Men jeg har opgivet at f\u00e5 det udbredt til noget st\u00f8rre publikum. Jo mere videnskabeligt velfunderet, det er, jo f\u00e6rre vil l\u00e6se det. Og det vil ikke f\u00e5 en eneste feminist til at \u00e6ndre holdning. Som Tobias Petersen skriver i sin bog, s\u00e5 er feminismen og troet p\u00e5 patriarkatet en slags religion, en kirke, og man kan ikke p\u00e5 nogen som helst m\u00e5de f\u00e5 de troende p\u00e5 andre tanker. Det svarer vel til at ville f\u00e5 fundamentalistiske kristne til at acceptere Darwins udviklingsl\u00e6re ved at freml\u00e6gge s\u00e6rlig solid videnskabelig evidens. Det kan man ikke.
\nJeg har selv bl.a. udgivet bogen \u201dFire myter om patriarkatet\u201d. Den er baseret p\u00e5 grundig genneml\u00e6sning af relevant faglitteratur. Alligevel blev den i bibliotekernes lekt\u00f8rudtaslelse vurderet s\u00e5den her: \u201d Et unuanceret indspark i k\u00f8nsdebatten, som n\u00e6ppe vil finde mange l\u00e6sere\u201d. S\u00e5dan g\u00e5r det, hvis man med solid videnskabelig forankring fors\u00f8ger at skrive noget, som g\u00e5r imod forestillingen om patriarkatet. Tobias Petersens bog bliver nok bedre vurderet \u2013 den har nok en passende grad af saglighed og har nok en bedre aspel til \u201dalmindelige mennesker\u201d.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Anmeldelse af \u201dAldrig din skyld \/ altid din skyld\u201d af Tobias Petersen (2023). 353 pp. Forlaget Brilleuglen. Denne bog er skrevet af Tobias Petersen, som siden 2014 har skrevet om k\u00f8n og ligestiling p\u00e5 sin hjemmeside, www.Reel Ligestilling.dk, og p\u00e5 facebooksiden Reel ligestiling. Facebooksiden blev dog lukket af facebooks censur i august 2023, da den … L\u00e6s videre “Anmeldelse af \u201dAldrig din skyld \/ altid din skyld\u201d”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12,22],"tags":[],"class_list":["post-369","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-boganmeldelser","category-feminisme"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/369","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=369"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/369\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":372,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/369\/revisions\/372"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=369"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=369"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=369"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}