{"id":347,"date":"2022-08-03T11:41:02","date_gmt":"2022-08-03T10:41:02","guid":{"rendered":"http:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/?p=347"},"modified":"2022-08-03T11:41:02","modified_gmt":"2022-08-03T10:41:02","slug":"brev-til-boerne-og-undervisningsministeriet-om-drenge-i-skolen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/?p=347","title":{"rendered":"Brev til B\u00f8rne- og undervisningsministeriet om drenge i skolen"},"content":{"rendered":"

Undervisningsministeriet nedsatte i juni 2022 en ekspertgruppe om k\u00f8ns betydning for l\u00e6ring og udvikling i dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelser<\/a>. Ministeriet udsendte desuden en rapport om dette emne, med titlen “Fagligt gab mellem piger og drenge\u201d.<\/p>\n

Ministeriets rapport g\u00f8r meget ud af at modbevise, at skolen er blevet feminiseret til skade for drengene; f.eks. h\u00e6vder rapporten, at l\u00e6rerens k\u00f8n ikke har nogen betydning for, hvor godt eleverne klarer sig, slev om der findes en r\u00e6kke unders\u00f8gelser, der tyder p\u00e5 at l\u00e6rerens k\u00f8n faktisk har betydning. Hvis den rapport l\u00e6gges til grund for ekspertgruppens arbejde \u2013 og det g\u00f8r den vel \u2013 s\u00e5 kan vi v\u00e6re n\u00e6sten sikre p\u00e5, at ekspertgruppen ikke l\u00f8ser deres opgave. Jeg har skrevet en l\u00e6ngere, kritisk redeg\u00f8relse om, hvad der er galt i ministeriets rapport. Denne redeg\u00f8relse har jeg, i samarbejde med Mander\u00e5det<\/a>, indsendt til ministeriet d. 6. juli, for at den forh\u00e5bentlig kan distribueres til ekspertgruppens medlemmer.<\/p>\n

Herunder f\u00f8lger det brev, der er sendt til ministeriet:<\/p>\n

Til ekspertgruppen om k\u00f8ns betydning for l\u00e6ring og udvikling i dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelser
\nB\u00f8rne- og Undervisningsministeriet,
\natt. Rane Forsting Hansen <Rane.Forsting.Hansen@uvm.dk><\/p>\n

K\u00e5re Fog<\/p>\n

Resum\u00e9
\n<\/em>Dette indl\u00e6g er en kommentar til Undervisningsministeriets rapport \u201dFagligt gab mellem piger og drenge\u201d, som er et opl\u00e6g til den ekspertgruppe som ministeriet har nedsat for at finde forklaring p\u00e5 hvorfor drenge klarer sig relativt d\u00e5rligt i skolen. Kyndige personer er meget i vildrede om hvad forklaringerne kan v\u00e6re. Derfor b\u00f8r man v\u00e6re \u00e5ben for, at de mulige forklaringer man hidtil har unders\u00f8gt n\u00e6rmere, ikke er relevante.
\nDen n\u00e6vnte rapport er ikke tilstr\u00e6kkelig \u00e5ben for nye vinkler. Et centralt sp\u00f8rgsm\u00e5l er, om man kan sige, at skolen er blevet for meget pr\u00e6get af feminine v\u00e6rdier, og om det kan v\u00e6re til skade for nogle af drengene. Feminine v\u00e6rdier kan f.eks. v\u00e6re at l\u00e6gge hovedv\u00e6gt p\u00e5 sociale relationer, hvilket appellerer mest til piger, hvorimod der l\u00e6gges mindre v\u00e6gt p\u00e5 faglig viden, som ellers appellerer mest til drenge.
\nEn vigtig indfaldsvinkel til rapportens emne er, om l\u00e6rerens k\u00f8n har betydning for, hvor godt eleverne klarer sig. Her konstaterer jeg, at rapporten kun meget kortfattet omtaler en dansk unders\u00f8gelse (Andersen & Reimer 2019), som viser at l\u00e6rerens k\u00f8n har betydning for b\u00e5de piger og drenge, hvorimod en datak\u00f8rsel, som ministeriet nu har lavet til form\u00e5let, ikke kan p\u00e5vise en s\u00e5dan sammenh\u00e6ng. Rapporten konkluderer s\u00e5, at l\u00e6rerens k\u00f8n ikke har betydning, og dermed ogs\u00e5, at feminisering af skolen ikke er et problem for drengene. Det er en fejlagtig konklusion; man udelader i sin sammenfatning den unders\u00f8gelse, der viser noget andet.
\nJeg gennemg\u00e5r lidt mere i detaljer den danske unders\u00f8gelse, og p\u00e5peger, at den netop giver relevante oplysninger om at l\u00e6rerens m\u00e5de at undervise p\u00e5 har forskellig betydning for drenge og piger. Det m\u00e5 v\u00e6re et vigtigt udgangspunkt for at finde frem til, hvilke undervisnings-metoder der specifikt kan hj\u00e6lpe drenge.
\nDesuden omtaler jeg en hel r\u00e6kke af andre unders\u00f8gelser, der bekr\u00e6fter, at l\u00e6rerens k\u00f8n har betydning. De fleste af dem omtales ikke i ministeriets rapport.
\nDer synes at v\u00e6re stor uvilje blandt en del danske eksperter mod at anerkende feminiseringen af skolen som en mulig \u00e5rsag til at drenge klarer sig relativt d\u00e5rligt. I resumeet af rapportens indhold, og i offentlige udtalelser fra ekspertgruppens leder, Claus Holm, siger man direkte, at l\u00e6rerens k\u00f8n ikke har betydning, p\u00e5 trods af adskillige videnskabelige unders\u00f8gelser der viser det modsatte. Her er der \u00e5benbart en slagside, som ekspertgruppens medlemmer b\u00f8r rette op p\u00e5.
\nMinisteriets rapport rummer intet om praktiske fors\u00f8g der viser, at drengenes pr\u00e6stationer kan forbedres. Jeg omtaler nogle f\u00e5 s\u00e5danne fors\u00f8g, bl.a. ogs\u00e5 fra Danmark.<\/p>\n

Anerkendelse af, at der er et problem
\n<\/em>\u00a0\u00a0 Det er et voksende problem, at drenge i gennemsnit sakker mere og mere bagud i forhold til pigerne i skolesystemet. Derfor er det rigtig godt, at B\u00f8rne- og Undervisningsministeriet har taget initiativ til at belyse, hvor problemerne ligger.
\nUndertegnede har igennem snart tyve \u00e5r besk\u00e6ftiget mig intensivt med diverse sp\u00f8rgsm\u00e5l om k\u00f8n og k\u00f8nsforskelle, og derigennem har jeg indset, at forskellen p\u00e5 hvordan det g\u00e5r med drenge og piger i det danske skolesystem er et af de v\u00e6sentligste emner inden for dette felt.\u00a0 Mit engagement i dette emne f\u00f8rte bl.a. til, at jeg blev inviteret som paneldeltager i en konference om k\u00f8n og ligestilling i dagtilbud og grundskoler, afholdt d. 18. november 2020 af R\u00e5det for b\u00f8rns l\u00e6ring (1).
\nDet har ogs\u00e5 f\u00f8rt til et indl\u00e6g i Skolemonitor nogle m\u00e5neder senere (2).<\/p>\n

Jeg konstaterer, at den ekspertgruppe, som B\u00f8rne- og Undervisningsministeriet har nedsat, skal belyse hypoteser om \u00e5rsagerne til de faglige forskelle, der eksisterer mellem piger og drenge, og de skal komme med anbefalinger til, hvor man kan s\u00e6tte ind, f.eks. hvad ang\u00e5r p\u00e6dagogik og didaktik, undervisningens form og organisering, undervisningens indhold og l\u00e6rernes viden og kompetencer.<\/p>\n

Jeg har med stor interesse, men ogs\u00e5 med bange anelser, l\u00e6st rapporten \u201dFagligt gab mellem piger og drenge\u201d, som ministeriet har lavet som opl\u00e6g til ekspertgruppens arbejde.
\nDe bange anelser h\u00e6nger sammen med den generelle opfattelse af problemstillingen, som indirekte fremg\u00e5r af rapporten.<\/p>\n

R\u00e5dvildhed om \u00e5rsagerne
\n<\/em>Generelt ser det ud til, at de der besk\u00e6ftiger med feltet, er meget i vildrede om, hvorfor drenge halter stadig mere bagefter pigerne i skolen, og er ret blanke m.h.t. hvad man kan g\u00f8re ved det. En dansk ekspert i uddannelse, Mads Eriksen Storm, udtalte f.eks. for nylig til Weekendavisen (3): \u201dJeg er fortsat ikke st\u00f8dt p\u00e5 nogen, der kan give \u00e6druelige forklaringer.\u201d I en artikel i Politiken (4) siger han bl.a.: \u201dKaraktergabet har v\u00e6ret stigende i en \u00e5rr\u00e6kke, men der er alt for lidt viden om, hvad der egentlig er \u00e5rsagen til det.\u201d.<\/p>\n

Formanden for Gymnasieskolernes L\u00e6rerforening, Tomas Kepler, udtaler i samme artikel, at han finder Undervisningsministeriets \u00a0analyse bekymrende. \u201dI stedet for at vi har fundet ud af at h\u00e5ndtere det, har det f\u00e5et lov at udvikle sig endnu mere i en sk\u00e6v retning.\u201d<\/p>\n

Forkvinde i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Alma Tynell, mangler ogs\u00e5 svar p\u00e5, hvad der ligger til grund for de store karakterforskelle. I artiklen siger hun:<\/p>\n

\u00bbHvad enten det skyldes, at man har mulighed for at yde en forskellig indsats, eller om det er, fordi l\u00e6rere simpelthen v\u00e6gter k\u00f8n forskelligt, n\u00e5r de giver karakterer, er det en k\u00e6mpe udfordring. Alle elever skal selvf\u00f8lgelig have de samme muligheder uanset k\u00f8n, n\u00e5r de er f\u00e6rdige med gymnasiet. Det er et stort problem, hvis det ikke er tilf\u00e6ldet i dag\u201d.<\/p>\n

Det er s\u00e5ledes et gennemg\u00e5ende tr\u00e6k i kommentarerne, at ingen kan give en forklaring p\u00e5, hvorfor der er den forskel mellem drenge og piger, eller hvorfor forskellen bliver st\u00f8rre og st\u00f8rre, eller hvad man skal g\u00f8re ved det.<\/p>\n

Feminiseret milj\u00f8
\n<\/em>De g\u00e6ngse fors\u00f8g p\u00e5 forklaringer sl\u00e5r \u00e5benbart ikke til, og der er tydeligvis behov for at t\u00e6nke i nye baner.
\nNu er det s\u00e5dan, at n\u00e5r f\u00f8rst en verdensopfattelse har sat sig fast blandt fagfolk p\u00e5 omr\u00e5det, s\u00e5 bliver de ude af stand til at bev\u00e6ge sig uden for den verdensopfattelse og at t\u00e6nke i nye baner. Det kr\u00e6ver i hvert fald meget \u00e5benhed over for, at forklaringerne og l\u00f8sningerne m\u00e5ske er meget anderledes end hvad der den accepterede forst\u00e5else blandt fagfolk.
\nJeg konstasterer, at der er en stor mangel p\u00e5 forklaringer p\u00e5 at drengene halter bagefter; man ved f.eks. godt, at drengene er relativt uvillige til at lave lektier \u2013 men hvorfor er de uvillige til at lave lektier?\u00a0 Min egen foretrukne forklaring er, at nogle drenge f\u00f8ler skolen som et milj\u00f8 pr\u00e6get af feminine v\u00e6rdier, og de \u00f8nsker ikke at underl\u00e6gge sig feminine v\u00e6rdier. Uro i klassen, sjofling af lektiel\u00e6sning etc. kan ses som en form for modstand eller trods mod at blive p\u00e5duttet feminine v\u00e6rdier.
\nJeg er ikke den eneste der ser problemet som feminiseringen af skolen.<\/p>\n

I sin bog om \u201dHank\u00f8n i skolen\u201d (5) giver Bertill Nordahl en temmelig dramatiseret beskrivelse. Han skriver at mandlige l\u00e6rere er n\u00f8dt til at udfolde sig p\u00e5 en bl\u00f8d og udvisket m\u00e5de, n\u00e6sten som om de var kastreret, for at blive accepteret af kvinderne. \u201dMen samtidig h\u00f8rer man ofte kvindelige l\u00e6rere sukke efter rigtige m\u00e6nd p\u00e5 l\u00e6rerv\u00e6relset! N\u00e5r s\u00e5 endelig en l\u00e6rer, der opf\u00f8rer sig mandigt, dukker op i disen i gr\u00e6nselandet til matriarkatet, f\u00e5r han l\u00e6st og p\u00e5skrevet, s\u00e5 han enten l\u00f8ber skrigende bort, eller b\u00f8jer nakken med sin maskulinitet og selvv\u00e6rd som prisen for at komme ind i det forj\u00e6ttede land.\u201d
\nDen beskrivelse antyder, at hvis en mand har bevaret sin stilling som l\u00e6rer, s\u00e5 er han ikke n\u00f8dvendigvis en person pr\u00e6get af maskulinitet. Kvindernes indflydelse kan v\u00e6re s\u00e5 dominerende, at den mandlige l\u00e6rer ogs\u00e5 over for eleverne optr\u00e6der relativt feminint.
\nS\u00e5 \u00e9n ting er den enkelte l\u00e6rers k\u00f8n. En anden er hvordan det samlede l\u00e6rerhold ser ud k\u00f8nsm\u00e6ssigt.
\nMen mange personer ben\u00e6gter p\u00e5standen om at skolen er et feminiseret milj\u00f8; de mener ikke, at der er noget som helst bevis for den p\u00e5stand. Hvis hele milj\u00f8et er gennemsyret af feminine v\u00e6rdier, s\u00e5 kan de m\u00e5ske ikke se det. Hvis feminiseringen faktisk er en del af \u00e5rsagerne til drengenes problem, s\u00e5 vil eksperternes holdning i sig selv betyde, at problemet ikke kan l\u00f8ses. Derfor skriver jeg, at man skal v\u00e6re villig til at \u00e6ndre verdensopfattelse.
\nClaus Holm, der er udvalgt til at lede ekspertgruppens arbejde, taler i et interview i Weekendavisen (6) om hvorvidt der er en feminisering af l\u00e6ringsmilj\u00f8et, som er til ugunst for drengene. Her hedder det: \u201dIf\u00f8lge den ministerielle kortl\u00e6gning er der dog tilsyneladende ikke s\u00e5 meget at have bekymringen i. Ved de obligatoriske nationale test i folkeskolen har l\u00e6rerens k\u00f8n s\u00e5ledes ingen betydning for hverken drengenes eller pigernes resultater i l\u00e6sning eller matematik. Derfor kan man til dels godt afbl\u00e6se frygten for feminisering af undervisningsmilj\u00f8et. Vi har ogs\u00e5 en dansk unders\u00f8gelse, som bekr\u00e6fter, at\u00a0indl\u00e6ringen ikke prim\u00e6rt har at g\u00f8re med l\u00e6rerens k\u00f8n. Men det har den p\u00e6dagogiske tilgang. Og det er en vigtig pointe.\u201d
\nDet er bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt, at lederen af ekspertgruppen p\u00e5 forh\u00e5nd afviser at feminiseringen af skolen har v\u00e6sentlig betydning. Det er is\u00e6r et problem, n\u00e5r han p\u00e5st\u00e5r at l\u00e6rerens k\u00f8n ingen betydning har for drengenes d\u00e5rlige resultater \u2013 p\u00e5 trods af at der netop findes forskning der viser, at det har<\/em> betydning. Noget af denne forskning omtales i ministeriets rapport; men samtidig g\u00f8res der, hvad der kan g\u00f8res, for at bagatellisere den. Det kunne n\u00e6re en mistanke om, at de, der leder arbejdet med at belyse problemerne, p\u00e5 forh\u00e5nd har lagt sig fast p\u00e5, at feminisering af skolen ikke m\u00e5 v\u00e6re en del af problemet, og derfor bevidst nedtoner betydningen af den forskning, der kunne tyde p\u00e5 det modsatte. Jeg vil derfor g\u00f8re et s\u00e6rligt nummer ud af at fremh\u00e6ve den forskning, der stik imod Claus Holms p\u00e5stand faktisk viser at l\u00e6rerens k\u00f8n har betydning.
\nDet er en ulempe, at ordet \u201dfeminiseret\u201d ikke er let at definere, og at der mangler forskning der kunne dokumentere, at milj\u00f8et er feminiseret. N\u00e5r den forskning mangler, og n\u00e5r man ignorerer behovet for at udf\u00f8re en s\u00e5dan forskning, s\u00e5 st\u00e5r vi tilbage med subjektive holdninger. Min egen holdning til, hvad der skal til for at forbedre situation, er subjektivt baseret, og derfor let at afvise. Men i stedet for at afvise den b\u00f8r man udf\u00f8re forskning der kan vise, om det er d\u00e9r, hunden ligger begravet. Det kunne m\u00e5ske g\u00f8res ved praktiske fors\u00f8g der viser, om en mindre feminin tilgang kan f\u00f8re til bedre resultater for drengene. Hvis man blankt afviser forestillingen om feminisering, s\u00e5 afviser man dermed ogs\u00e5 m\u00e5ske netop de fors\u00f8g, der kunne vise en vej ud af miseren.<\/p>\n

Medf\u00f8dte forskelle
\n<\/em>En af de tanker, man skal g\u00f8re sig klart, er om der er noget galt med drengene, s\u00e5dan at man skal tilpasse dem bedre til skolen, eller om der er noget galt med skolen, s\u00e5dan at man skal tilpasse den bedre til drengene.
\nDet er klart, at det m\u00e5 v\u00e6re muligt at \u00e6ndre skolen \u2013 skolen er en samfundsm\u00e6ssig konstruktion, der kunne konstrueres anderledes.
\nMen er det muligt at \u00e6ndre drengene? Svaret p\u00e5 det sp\u00f8rgsm\u00e5l afh\u00e6nger af, om man baserer sig p\u00e5 en biologisk forst\u00e5else, eller om man opfatter k\u00f8nnet som en social konstruktion. En stor, og m\u00e5ske dominerende, del af moderne p\u00e6dagogisk forskning er baseret p\u00e5 opfattelsen af k\u00f8nnet som en social konstruktion, dvs. man g\u00e5r ud fra, at drenge kan \u00e6ndres, hvis de kulturelle p\u00e5virkninger de uds\u00e6ttes for, bliver lavet om. Nogle mener, at drengene er blevet podet med en patriarkalsk tankegang, og det g\u00e6lder om at f\u00e5 udryddet den tankegang. Men det, som nogle s\u00e5ledes opfatter som en patriarkalsk attitude, der skal bek\u00e6mpes, kan andre, med en mere biologisk forst\u00e5else, opfatte som drenges medf\u00f8dte natur, der aldrig helt kan udryddes.\u00a0 Hvis nu den sidstn\u00e6vnte opfattelse har mest p\u00e5 sig, s\u00e5 er det d\u00f8mt til at mislykkes at f\u00e5 drengene til at tilpasse sig en skole, hvor \u201dpatriarkalsk\u201d\u00a0 tankegang er u\u00f8nsket.
\nNaturvidenskabeligt baseret forskning viser tydeligt, at forskelle mellem de to k\u00f8n i adf\u00e6rd, mentalitet og interesser, i betydelig grad skyldes medf\u00f8dte dispositioner. Det har jeg bl.a. redegjort for i en kronik (7) sammen med Lone N\u00f8rgaard i Politken i 2020, hvor vi opregner 14 forskellige former for evidens for, at k\u00f8nsforskellene er medf\u00f8dte. Det m\u00e5 s\u00e5ledes anses for meget solidt sl\u00e5et fast, at k\u00f8nsforskelle for en del er medf\u00f8dte. Hvis man g\u00e5r ud fra, at k\u00f8nsforskelle udelukkende er udtryk for social konstruktion, s\u00e5 forhindrer man med den holdning, at problemerne kan l\u00f8ses. Man er n\u00f8dt til at tage h\u00f8jde for, at noget af det, der er karakteristisk for drengeadf\u00e6rd, ikke kan udryddes.
\nEn af de vigtigste forskelle mellem de to k\u00f8n er at hank\u00f8nnet (drenge og m\u00e6nd) mest interesserer sig for den materielle omverden, mens hunk\u00f8nnet (piger og kvinder) mest interesserer sig for den sociale omverden. Forskellen p\u00e5 det omr\u00e5de er ganske stor \u2013 forskellen mellem gennemsnittene for hank\u00f8n hhv. hunk\u00f8n er lige s\u00e5 stor som variationen inden for hvert k\u00f8n (8). Det er vigtigt at forst\u00e5 denne forskel i relation til p\u00e6dagogikken: Man skal g\u00f8re sig klart, at det sociale betyder mindre for drenge, og det faglige betyder mere for drenge, end hvad de fleste p\u00e6dagoger af hunk\u00f8n har gjort sig klart. Den ofte anvendte feminine l\u00f8sningsmetode \u2013 at styrke de sociale relationer \u2013 virker ikke n\u00f8dvendigvis p\u00e5 drenge, og kan endog v\u00e6re kontraproduktiv.<\/p>\n

I en redeg\u00f8relse for piger og drenge i skolen l\u00e6ser vi (9): \u201dTendensen er, at drenges motiver er knyttet til positioner, status, kontrol og autonomi, mens piger er mere relaterede til tilknytning til andre, tilpasning og konformitet. Piger ser ogs\u00e5 ud til at have et st\u00e6rkere indre \u00f8nske om at l\u00e6re og at forbedre egne f\u00e6rdigheder . . . \u00a0Alt i alt ser det ud til, at pigers motiver passer bedre til skoles organisering, indhold og metoder end drenges motiver g\u00f8r.\u201d
\nHer har vi alts\u00e5 netop den pointe, at der er forskel p\u00e5 hvad det sociale betyder for piger og drenge, og at denne \u2013 formentlig medf\u00f8dte \u2013 forskel har konsekvenser for hvordan skolens normer passer til dem.
\nI skoletimerne er pigerne som regel stille og rolige og g\u00f8r hvad de f\u00e5r besked p\u00e5. De er meget interesserede n\u00e5r skoletimen handler om emner der har en personlig og f\u00f8lelsesm\u00e6ssig karakter, om mennesker og dagligliv (5, 10).\u00a0 De er ogs\u00e5 optaget af l\u00e6rerne som personer, is\u00e6r de mandlige l\u00e6rere, og s\u00f8ger ofte at f\u00e5 et f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt forhold til dem; \u201dN\u00e5r l\u00e6reren l\u00f8fter en flig af t\u00e6ppet for sit privatliv, str\u00f8mmer pigerne ham i m\u00f8de med interesse og engagement\u201d. Hvis de godt kan lide l\u00e6reren, f\u00f8lger de meget opm\u00e6rksomt med i undervisningen, ikke fordi emnet interesserer dem, men fordi l\u00e6reren interesserer dem (5, 10). Over for en l\u00e6rer der er meget fagligt betonet, sidder pigerne som en passiv og gr\u00e5 flok; over for en l\u00e6rer med en personligt betonet stil, blomster de derimod op (10).
\nPigerne opfatter, mere end drengene, skoletimerne som et socialt forl\u00f8b. De har et blandet forhold til karakterer, fordi karakterer skaber forskelle og dermed sp\u00e6ndinger i klassen (10).
\nAlmindelig erfaring siger, at for drengene er det derimod det faglige, der t\u00e6ller. I en popul\u00e6r bog om k\u00f8nsforskelle (11) fremstilles det s\u00e5dan, at i skoletimerne er drengene ofte urolige og dominerende. De bryder ind, snakker uden at have rakt fingeren op f\u00f8rst, og for at f\u00e5 opm\u00e6rksomhed fort\u00e6ller de gerne vittigheder eller meget dramatiske historier. I undervisningen er de interesseret i faget, ikke i l\u00e6reren. De interesserer sig for tekniske f\u00e6nomener, ikke for personlige og f\u00f8lelsesm\u00e6ssige emner, og det er sj\u00e6ldent at de fedter for en l\u00e6rer. De respekterer en l\u00e6rer der har autoritet og er dygtig, men kan v\u00e6re ubarmhjertige over for svage l\u00e6rere (11). Disse formuleringer er udtryk for mange skolefolks almindelige erfaring og stemmer med hvad der oven for er n\u00e6vnt om den store forskel i pigers og drenges interessesf\u00e6rer.
\nInstinktiv modvilje mod psykologisk opdragelse i en feminin sf\u00e6re
\n<\/em>Der findes to vidt forskellige opfattelser af hvad et menneske er. Den ene opfattelse er, at et menneske er et selvst\u00e6ndigt, autonomt individ, der har medf\u00f8dte egenskaber og dispositioner. Dette menneske forholder sig individuelt til de indtryk, det modtager. Den anden opfattelse er at personligheden er et resultat af sociale p\u00e5virkninger, der indg\u00e5r i en generel kultur og former alle medlemmer i denne gruppe efter samme normer. Denne sidste opfattelse er temmelig dominerende inden for moderne p\u00e6dagogisk forskning (12). Her mener man, at l\u00e6ringsprocessen best\u00e5r i at man indg\u00e5r i et socialt f\u00e6llesskab og tager stilling til dette f\u00e6llesskabs kultur p\u00e5 en m\u00e5de, s\u00e5 man forandrer sig selv.<\/p>\n

En s\u00e5dan personlighedsdannelse vil mange drenge nok have modvilje mod. Man kan skelne mellem forskellige m\u00e5der at opdrage b\u00f8rn p\u00e5, specielt drenge. Der kan for det f\u00f8rste v\u00e6re tale om \u201dstyring af adf\u00e6rd\u201d, dvs. der s\u00e6ttes gr\u00e6nser for hvad drengen m\u00e5 og skal. En anden tilgang er \u201dpsykologisk opdragelse\u201d, hvor for\u00e6lderen\/p\u00e6dagogen fors\u00f8ger at p\u00e5virke drengen til at f\u00f8le og t\u00e6nke det samme, som hun selv g\u00f8r, og derved f\u00e5 ham til at opf\u00f8re sig som \u00f8nsket. Det kan v\u00e6re usundt for drenges udvikling, hvis de forhindres i at l\u00e6gge afstand til kvinder som fors\u00f8ger at knytte dem t\u00e6t til sig og styre dem f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt (13), og nogle drenge vil instinktivt v\u00e6re imod dette.<\/p>\n

Jeg vil foresl\u00e5, at man \u00e5bner for at t\u00e6nke i nye baner, og en af de baner kan v\u00e6re en teori om, at is\u00e6r kvindelige l\u00e6rere tilstr\u00e6ber noget, der minder om \u201dpsykologisk opdragelse\u201d. De kvindelige l\u00e6rere t\u00e6nker, at f\u00f8rste trin er at opbygge en personlig relation til drengen; f\u00f8rst n\u00e5r den relation er etableret, kan hun overf\u00f8re tanker og viden til ham. Det er endda ogs\u00e5 blevet moderne i p\u00e6dagogisk videnskab, herhjemme og internationalt, at t\u00e6nke p\u00e5 f\u00f8lelser som et redskab. Denne moderne m\u00e5de at t\u00e6nke p\u00e5 betegnes \u201dthe emotional turn\u201d, eller p\u00e5 dansk: \u201dDen affektive vending\u201d. N\u00e5r man skimmer litteraturen om the emotional turn, konstaterer man, at den n\u00e6sten udelukkende er skrevet af kvindelige forskere. Kvinder forst\u00e5r \u00e5benbart mere end m\u00e6nd verden som et netv\u00e6rk af f\u00f8lelser mellem mennesker.<\/p>\n

I det hele taget synes der at v\u00e6re en tendens til, at kvindelige l\u00e6rere i s\u00e6rlig grad fokuserer p\u00e5 \u201dsociale og emotionelle kompetencer\u201d, som is\u00e6r kommer pigerne til gode. Udtrykket d\u00e6kker mest over interesse, motivation og samarbejdsvilje. Her g\u00e5r man implicit ud fra, at manglende samarbejdsvilje skyldes en defekt hos drengen, ikke hos l\u00e6reren. At drenge generelt har mangler i disse kompetencer, fremg\u00e5r af, at undervisningsforl\u00f8b der sigter p\u00e5 at forbedre de sociale og emotionelle kompetencer ofte giver forbedringer hos drenge, men ikke hos piger, som i forvejen ligger h\u00f8jere (14).<\/p>\n

Jeg ser det s\u00e5dan, at moderne p\u00e6dagogisk \u201dforskning\u201d i stigende grad l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5 at drengen skal inddrages som en del af det f\u00e6llesskab, som p\u00e6dagogen styrer, og at man med f\u00f8lelser som redskab vil fors\u00f8ge at f\u00e5 drengen til at tage p\u00e6dagogens sociale og kulturelle forst\u00e5else til sig og g\u00f8re den til sin egen. Nogle drenge vil instinktivt reagere imod en s\u00e5dan form for \u201dpsykologisk opdragelse\u201d \u00a0\u2013 de vil bare have at vide, hvad de skal g\u00f8re hvor; de \u00f8nsker ikke at blive inddraget i en kvindelig p\u00e6dagogs tankeverden og sociale forst\u00e5else. Drenge der giver efter for en kvindelig p\u00e6dagogs p\u00e5virkning, bliver afmaskuliniserede. Det er drenge i en alder, hvor det er meget vigtigt at fremst\u00e5 attraktiv og maskulin i pigernes \u00f8jne. En dreng, der er pot og pande med l\u00e6rerinden, kan ikke v\u00e6re maskulin og attraktiv for klassens piger.<\/p>\n

Der findes en unders\u00f8gelse blandt 14-17-\u00e5rige high school-studerende, hvor man har registreret, i hvor h\u00f8j grad b\u00f8rnene opfatter sig som typisk maskuline, hhv. typisk feminine (15). For pigerne finder man, at h\u00f8jt selvv\u00e6rd er korreleret med en androgyn karakter, dvs. en karakter med b\u00e5de positive maskuline og positive feminine karaktertr\u00e6k; s\u00e5danne piger er ogs\u00e5 dem, der er mest popul\u00e6re b\u00e5de blandt veninder og blandt drengene. For drenge fandt man, at h\u00f8jt selvv\u00e6rd er korreleret med maskulin karakter. De tydeligt maskuline drenge er mest popul\u00e6re b\u00e5de blandt kammerater og blandt pigerne. Drenge, hvor feminine karaktertr\u00e6k overvejer, har derimod lavere selvv\u00e6rd og er mindre popul\u00e6re.
\nDette kan give en ide om, hvorfor mange drenge insisterer p\u00e5 at v\u00e6re maskuline, s\u00e5dan som det m\u00e5ske ogs\u00e5 f\u00f8les naturligt for dem. Denne attitude vil m\u00e5ske i en del moderne forskning blive karakteriseret som \u201dpatriarkalsk\u201d, med et anstr\u00f8g af ford\u00f8mmelse. Men i hvert fald: Hvis drenge accepterer en mere feminint pr\u00e6get attitude, s\u00e5 skader det dem selv, i forhold til deres selvv\u00e6rd, i forhold til kammeraterne, og i forhold til at v\u00e6re popul\u00e6re blandt pigerne.<\/p>\n

Man kan m\u00e5ske t\u00e6nke p\u00e5 drengenes v\u00e6rem\u00e5de som en diffus trodsreaktion. Vi lever i en tid, hvor den s\u00e6rlige kvindelige tilgang dominerer undervisningssystemet mere og mere, og hvor mange p\u00e6dagoger simpelt hen er imod drengenes maskuline \/ patriarkalske selvopfattelse. Hvis drengene skal bevare deres selvrespekt, skal de protestere imod den p\u00e5virkning. Der er da ogs\u00e5 nogle forskere, der opfatter drenges fremmedg\u00f8relse over for skolen, deres forstyrrende adf\u00e6rd, deres manglende lektiel\u00e6sning osv. som en trodsreaktion, en stille eller knap s\u00e5 stille protest over at v\u00e6re blevet anbragt i en feminin sf\u00e6re, hvor de f\u00f8ler, at de er kommet et forkert sted hen (16).<\/p>\n

Drenges dovenskab
\n<\/em>\u00a0\u00a0 Det er generelt, at piger er mere pligtopfyldende og flittige i skolen end drenge. Mange drenge er mindre flittige og mindre pligtopfyldende, retter sig mindre efter anvisninger og bryder normerne for god opf\u00f8rsel. Det er et generelt tr\u00e6k ved talrige unders\u00f8gelser. Det er ogs\u00e5 generelt, at drengene mener at de ved mere end pigerne, s\u00e5 de beh\u00f8ver ikke at forberede sig s\u00e5 meget.
\nEt eksempel p\u00e5 dette ses ogs\u00e5 i en dansk unders\u00f8gelse. Der er lavet en interview-unders\u00f8gelse af 26 drenge i 3. g p\u00e5 gymnasier i K\u00f8benhavns omegn (17). Disse drenge beskriver pigerne i deres klasser som h\u00e5rdtarbejdende, koncentrerede og fokuserede. De prioriterer lektierne h\u00f8jere end socialt samv\u00e6r; de konkurrerer indbyrdes om, hvem der kan f\u00e5 de h\u00f8jeste karakterer. Drengene selv, derimod, forbereder sig d\u00e5rligere til timerne. De er mere dovne og har d\u00e5rligere koncentrationsevne. De er rastl\u00f8se og har sv\u00e6rt ved at sidde stille i timerne, da undervisningen ikke er tilpasset deres behov, men i stedet retter sig mod pigerne, der er gode til at sidde stille.
\nDrengene har en afslappet holdning og tilsides\u00e6tter lektierne for at v\u00e6re sammen med vennerne. De mener at pigernes dygtighed kommer af flid, mens drengenes dygtighed kommer af klogskab og intelligens. De mener at have bedre paratviden, viden som er ud over hvad der st\u00e5r i lektierne, og de mener at v\u00e6re bedre til at se de store linjer. Deres idealer om dygtighed g\u00e5r alts\u00e5 ikke i retning af at g\u00f8re l\u00e6reren tilfreds og kunne pr\u00e6cis det, som l\u00e6reren l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5, hvorimod pigernes idealer om dygtighed netop g\u00e5r i retning af at g\u00f8re l\u00e6reren tilfreds og kunne pr\u00e6cis det, som l\u00e6reren l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5.
\nS\u00e5ledes opfatter drengene gymnasiet som et sted pr\u00e6get af feminine idealer, og de fors\u00f8ger at demonstrere deres maskulinitet ved at g\u00e5 p\u00e5 tv\u00e6rs af disse idealer.
\nDrengenes st\u00f8rre dovenskab h\u00e6nger alts\u00e5 sammen med maskuline attituder. Skolen opfattes som feminin, og hvis man helt tilsluttter sig skolens idealer, g\u00f8r man sig selv feminin. Det er vigtigt for drengene at undg\u00e5 det.
\nDet er generelt at drenge er mindre motiverede og mindre flittige, og dette bidrager st\u00e6rkt til at de i gennemsnit f\u00e5r lavere karakterer (9).<\/p>\n

K\u00f8nnet slagside i undervisningsmaterialet
\n<\/em>Man kunne godt forestille sig at undervisningskulturen ikke bare er afh\u00e6ngig af den enkelte l\u00e6rers k\u00f8n, men ogs\u00e5 afh\u00e6ngig af, hvilket k\u00f8n der har st\u00f8rst indflydelse p\u00e5 den samlede l\u00e6ringskultur.
\nDet kan f.eks. vise sig i hvilke l\u00e6reb\u00f8ger, der anvendes, og hvilke sk\u00f8nlitter\u00e6re b\u00f8ger der l\u00e6ses. Dette er forklaret meget illustrativt i en bog af Leonard Sax (18). En dreng bliver f.eks. interviewet om, hvorfor han fik en lav karakter i l\u00e6sning, n\u00e5r han ellers havde h\u00f8je karakterer. Jo, det var kedeligt, svarer han. Det viste sig f.eks., at klassen skulle l\u00e6se John Steinbecks \u201dOf mice and men\u201d. Den kunne han ikke lide. Den var for f\u00f8lelsebetonet og sart. Det var en af de b\u00f8ger, hvor svage, handicappede mandlige personer er for hj\u00e6lpel\u00f8se til at g\u00f8re noget ved deres miserable sk\u00e6bne. Hvis der er noget, teenagedrenge ikke \u00f8nsker at l\u00e6se, s\u00e5 er det d\u00e9t. Vi h\u00f8rer ogs\u00e5 om drenges og pigers reaktion p\u00e5 bogen \u201dFluernes herre\u201d. L\u00e6rerinden bad drengen skrive om: \u201dHvordan ville du f\u00f8le det, hvis du var den strandede dreng?\u201d. Det sp\u00f8rgsm\u00e5l fungerer ikke til en dreng. Men sp\u00f8rg drengen om geografien af den \u00f8, drengene er strandet p\u00e5, s\u00e5 liver han op og bliver engageret.
\nKvinder er generelt meget mindre interesserede end m\u00e6nd i geografi, og det er sandsynligt, at en kvindelig l\u00e6rer IKKE vil f\u00e5 drengene til at beskrive den geografi, der pr\u00e6senteres i bogen. Hvis en mandlig l\u00e6rer er klog nok, og forst\u00e5r forskellen mellem drenge og piger, vil den mandlige l\u00e6rer undlade at sp\u00f8rge til personernes f\u00f8lelser, men derimod sp\u00f8rge om faglige detaljer. Som Leonard Sax skriver, s\u00e5 er det forkert at p\u00e5st\u00e5, at drenge ikke interesserer sig for at l\u00e6se. Men for at f\u00e5 dem til at l\u00e6se, skal man give dem b\u00f8ger om emner, som interesserer dem.
\nI Stockholm blev der i \u00e5rene omkring 2000 lavet en unders\u00f8gelse af Holmlund & Sund, som viste, at jo h\u00f8jere andel af kvindelige l\u00e6rere i et fag, jo mere haltede drengenes karakterer bagefter pigernes (19). Det var en meget markant sammenh\u00e6ng. I faget svensk p\u00e5 den sproglige linje var der 80-85 % kvinder i l\u00e6rerkorpset, og her var der ogs\u00e5 en stor overv\u00e6gt af piger blandt eleverne. Her var drengenes karaktergennemsnit meget lavere end pigernes. Omvendt var det i matematik p\u00e5 den matematiske gren; her var der kun 43-47 % kvinder blandt l\u00e6rerne, og en h\u00f8jere andel af drenge blandt eleverne. Her var drengenes karakterer kun en smule under pigernes.
\nHvad var s\u00e5 forklaringen? Det viste sig, at piger generelt f\u00e5r h\u00f8jere karakterer i sprogfag, uanset hvilken l\u00e6rer, de har, mens drenge og piger f\u00e5r nogenlunde samme karakterer i matematik. Det viste sig ogs\u00e5, at piger generelt f\u00e5r h\u00f8jere karakterer, hvis deres l\u00e6rer er en kvinde. Men hvis man tager hensyn til, at der er flere kvindelige l\u00e6rere i sprogfag, som pigerne jo er bedst til, s\u00e5 forsvinder noget af effekten. Dog – \u00a0hvis man ser specifikt p\u00e5 svensk-undervisningen for elever p\u00e5 matematisk gren, s\u00e5 ser man at det gavner pigernes karakterer at have en kvindelig l\u00e6rer, mens det gavner drengens karakterer at have en mandlig l\u00e6rer. S\u00e5dan er det ikke med svensk-undervisningen i den sproglige gren. Hvorfor ikke? Man kunne t\u00e6nke sig, at i det meget feminine milj\u00f8 p\u00e5 sproglig gren dominerer kvindelige v\u00e6rdier s\u00e5 meget, at undervisningen under alle omst\u00e6ndigheder indrettes p\u00e5, hvad pigerne kan lide. Her f\u00e5r en mandlig l\u00e6rer ingen chance for at v\u00e6lge b\u00f8ger, som appellerer til drenge. I det mindre feminine milj\u00f8 p\u00e5 matematisk gren kan en mandlig l\u00e6rer bedre v\u00e6lge b\u00f8ger, som appellerer til drenge, mens en kvindelig l\u00e6rer ogs\u00e5 her stadig vil v\u00e6lge b\u00f8ger, som appellerer mest til piger.
\nDen p\u00e5g\u00e6ldende unders\u00f8gelse bekr\u00e6fter alts\u00e5, at et mere feminint milj\u00f8 \u2013 med en h\u00f8j andel af kvindelige l\u00e6rere \u2013 muligvis kan give lavere karakterer til drengene.\u00a0 Specielt var det signifikant, at det specifikt er til gavn for drengenemed en mandlig svenskl\u00e6rer p\u00e5 matematisk gren.
\nAlligevel bliver den unders\u00f8gelse refereret s\u00e5dan, at der ikke var nogen tendens til, at mandlige l\u00e6rere gavner drenge, og kvindelige l\u00e6rere gavner piger. Det baserer man p\u00e5, at effekten af mange kvindelige l\u00e6rere p\u00e5 sprogfagene skyldes fagenes karakter, ikke l\u00e6rernes k\u00f8n. Man overser at, fagets karakter kan v\u00e6re anderledes, n\u00e5r andelen af kvindelige l\u00e6rere er meget h\u00f8j. I en af situationerne var der som n\u00e6vnt faktisk en signifikant tendens til, at mandlige l\u00e6rere p\u00e5 et sprogfag specifikt gavner drengene. Men n\u00e5r denne unders\u00f8gelse refereres andre steder, forbig\u00e5r man helt det. Man h\u00e6vder blot, med urette, at unders\u00f8gelsen ikke viste en betydnign af l\u00e6rerens k\u00f8n.<\/p>\n

L\u00e6rerens k\u00f8n
\n<\/em>\u00a0 I Ministeriets rapport kommer man ind p\u00e5 den mulige betydning af l\u00e6rerens k\u00f8n.
\nRapporten gennemg\u00e5r forskningslitteraturen om emnet; dette suppleres s\u00e5 med en analyse som forfatterne har udf\u00f8rt med data fra Danmarks Statistik. Om denne analyse siger rapporten i indledningen: \u201d L\u00e6rerens k\u00f8n har ikke betydning for hverken drenge eller pigers testresultater. Vi finder med andre ord ikke noget der underbygger, at drenge eller piger skulle opn\u00e5 bedre resultater i hverken l\u00e6sning eller matematik, hvis de undervises af en l\u00e6rer med et bestemt k\u00f8n eller af samme k\u00f8n som eleven selv. Analysen finder heller ikke en sammenh\u00e6ng mellem l\u00e6rerens erfaring og det faglige gab mellem drenge og piger.\u201d
\nMen en v\u00e6sentlig del af rapporten er dens kapitel 5, hvor den \u201dgennemg\u00e5r forskningslitteraturen om emnet\u201d. Ang\u00e5ende emnet om l\u00e6rerens k\u00f8n har betydning, s\u00e5 l\u00e6ser vi bl.a.:
\n\u201d Et studie finder, at elever med kvindelige l\u00e6rere har bedre resultater end elever med mandlige l\u00e6rere i halvdelen af de europ\u00e6iske lande (Hermann & Diallo 2017 i NOU 2019). . . En r\u00e6kke studier unders\u00f8ger betydningen af, at elever undervises af en l\u00e6rer af samme k\u00f8n. . . . Dette kan skyldes den s\u00e5kaldte \u201drollemodel-effekt\u201d, hvor eleverne spejler sig selv i l\u00e6reren. Det kan dog ogs\u00e5 skyldes den s\u00e5kaldte \u201ddiskriminationseffekt\u201d, hvor l\u00e6rerne favoriserer elever af eget k\u00f8n (Dee 2007; Holmlund & Sund 2008). . . . I en dansk kontekst finder et studie fra 2019 en signifikant positiv effekt p\u00e5 eksamenskarakterer i dansk og matematik i folkeskolen af at have en l\u00e6rer af samme k\u00f8n (Andersen & Reimer 2019).\u201d<\/p>\n

Her omtales alts\u00e5 i alt 4 unders\u00f8gelser, der alle mere eller mindre viser en effekt af l\u00e6rerens k\u00f8n.<\/p>\n

Vigtigst af de fire er den af Andersen & Reimer (20), dels fordi den omhandler danske folkeskoleelever, og dels fordi den er den bedst udf\u00f8rte og mest tydelige unders\u00f8gelse. I den viser det sig temmelig tydeligt og signifikant, at det gavner pigers pr\u00e6stationer i afsluttende 9. klasse eksamen, hvis de har haft kvindelige l\u00e6rere i de p\u00e5g\u00e6ldende fag, og det gavner drenges pr\u00e6stationer, hvis de har haft mandlige l\u00e6rere.<\/p>\n

Det burde ministeriets rapport have sat en tyk streg under. Men nej, den unders\u00f8gelse omtales kun p\u00e5 fem linjer. Og straks derefter skynder rapportens forfattere sig s\u00e5 at tilf\u00f8je: \u201d Et stort internationalt review af forskningslitteraturen konkluderer dog, at den internationale forskningslitteratur, der belyser sp\u00f8rgsm\u00e5let p\u00e5 en trov\u00e6rdig m\u00e5de, ikke finder, at det er ufordelagtigt for drenge at blive undervist af kvindelige l\u00e6rere (NOU 2019).\u201d<\/p>\n

S\u00e5 er Andersens og Reimers konklusion vist solidt punkteret.<\/p>\n

Men hvad er det for et \u201dstort internationalt review\u201d? Det er en rapport fra den norske regering fra 2019: \u201d Nye sjanser \u2013 bedre l\u00e6ring. Kj\u00f8nnsforskjeller i skoleprestationer og utdanningsl\u00f8p.\u201d \u00a0(21) I denne rapport er der p\u00e5 side 147 \u00e9n sides gennemgang af den internationale litteratur om emnet. Her omtales i alt 9 unders\u00f8gelser, til dels fra temmelig fjerne lande som Chile, Indien og Sydkorea. Ud af de 9 viser 3 en tydelig effekt af l\u00e6rerens k\u00f8n, i nogle tilf\u00e6lde dog kun at det gavner piger at have en kvindelig l\u00e6rer; 4 viser en svag og usikker tendens, og 2 viser angiveligt ingen effekt. Ud af disse to, der angiveligt ikke viser nogen effekt, er den ene den f\u00f8r omtalte unders\u00f8gelse fra Stockholm (16), som faktisk viser en effekt, der dog er sv\u00e6r at adskille fra at samtidig er l\u00e6rerens effekt forskellig i forskellige fag. I alt er der alts\u00e5 ud af 9 unders\u00f8gelser 8, der viser en effekt.<\/p>\n

Den \u00e9n side lange gennemgang i den\u00a0 norske rapport konkluderer: \u201d Den internasjonale litteraturen som tar for seg dette temaet p\u00e5 en troverdig m\u00e5te, finner ikke at det er ufordelaktig for gutter \u00e5 ha en kvinnelig l\u00e6rer.\u201d Her skal man alts\u00e5 huske, at der samtidig er en gennemg\u00e5ende tendens til at piger gavnes af kvindelige l\u00e6rere.<\/p>\n

Alligevel konkluderer den danske rapport, at \u201d L\u00e6rerens k\u00f8n har ikke betydning for hverken drenge eller pigers testresultater.\u201d Det er jo direkte forkert. Der er en tendens til, at pigers testresultater gavnes af at de har en kvindelig l\u00e6rer.<\/p>\n

En unders\u00f8gelse, der omtales b\u00e5de i den norske og i den danske rapport, er en amerikansk unders\u00f8gelse af skoleelever i 8. klasse. Den \u00a0viser, at l\u00e6rerens k\u00f8n har v\u00e6sentlig betydning (22). Hvis piger har en kvindelig l\u00e6rer, s\u00e5 klarer pigerne sig lidt bedre i sprog og meget bedre i historie, end hvis de har en mandlig l\u00e6rer i disse fag. Kvindelige l\u00e6rere giver dem derimod d\u00e5rligere resultater i matematik. Hvis drenge har en mandlig l\u00e6rer, s\u00e5 klarer de sig signifikant meget bedre i matematik, og ogs\u00e5 noget bedre i naturfag.
\nL\u00e6rerens k\u00f8n har ogs\u00e5 betydning p\u00e5 andre m\u00e5der: Drenge laver betydeligt mere uro i klassen end piger. Men hvis drenge har en mandlig l\u00e6rer igennem \u00e9t \u00e5r, s\u00e5 vil det halvere forskellen mellem piger og drenge i hvor urolige de er. Piger har en tendens til at mene, at naturfag ikke har nogen nyttev\u00e6rdi for dem; men hvis de har en kvindelig l\u00e6rer i naturfag i \u00e9t \u00e5r, s\u00e5 vil det st\u00e6rkt reducere denne tendens.<\/p>\n

Der findes ogs\u00e5 andre unders\u00f8gelser, som ikke omtales i den norske rapport, eller i undervisningsministeriets danske rapport.<\/p>\n

En unders\u00f8gelse drejer sig om det tyske skolev\u00e6sen, hvor v\u00e6sentligt flere drenge end piger dropper ud af skolen uden afgangseksamen. Og der er v\u00e6sentligt f\u00e6rre, der afslutter skolegangen med studentereksamen. Der er dog store forskelle mellem de 15 tyske delstater p\u00e5 disse punkter. N\u00e5r man analyserer det n\u00e6rmere (23), finder man, at der er en ret st\u00e6rk og statistisk sikker sammenh\u00e6ng med hvor stor en del af l\u00e6rerne i den p\u00e5g\u00e6ldende delstat, der er m\u00e6nd. Og det viser sig, at jo h\u00f8jere andelen af kvindelige l\u00e6rere er, jo d\u00e5rligere klarer drengene sig. Hvor andelen af mandlige l\u00e6rere er ca. 50 %, ligger drengenes andel af dem der tager studentereksamen ca. 5 % under pigernes. Men hvor andelen af mandlige l\u00e6rere kun er ca. 10 %, ligger drengenes andel ved studentereksamen 10 % under pigernes. Tendensen er signifikant.<\/p>\n

I en israelsk unders\u00f8gelse fandt man, at l\u00e6rerens k\u00f8n har st\u00f8rre betydning for skoleelevers karakterer, end elevens eget k\u00f8n (24). Kvindelige l\u00e6rere gav i h\u00f8j grad karakterer for flid, motivation og lektiel\u00e6sning; de ting spillede ikke s\u00e5 stor en rolle for mandlige l\u00e6rere, som i stedet lod sig p\u00e5virke af at eleven opf\u00f8rte sig ordentligt i klassev\u00e6relset og ikke gjorde skade p\u00e5 skolens ejendom. Kvindelige l\u00e6rere har relativt lille t\u00e5lmodighed over for drengeadf\u00e6rd som de finder kritisabel, og straffer drenge h\u00e5rdere end piger (20).<\/p>\n

I en indtil nu upubliceret dansk unders\u00f8gelse (25) er resultatet, at drenge klarer sig signifikant bedre fagligt, n\u00e5r de undervises af en mandlig l\u00e6rer sammenlignet med en kvindelig l\u00e6rer. N\u00e6rmere bestemt viser den unders\u00f8gte gruppe elever (6. klasse elever i folkeskolen i 2012\/13) at drengene klarer sig bedre p\u00e5 de nationale test i dansk og matematik, n\u00e5r de er blevet undervist af en mand. Effekten svarer til at lukke halvdelen af den forskel, som ellers ses mellem drenge og piger i dansk\/l\u00e6sning.<\/p>\n

Selv om der er andre unders\u00f8gelser, hvor det ikke lykkes at p\u00e5vise en effekt af l\u00e6rerens k\u00f8n, i hvert fald ikke for drenge, s\u00e5 er der alts\u00e5 en ret lang r\u00e6kke unders\u00f8gelser der peger p\u00e5, at l\u00e6rerens k\u00f8n har betydning.<\/p>\n

I Danmark er der som n\u00e6vnt hele to unders\u00f8gelser der viser, at drenge klarer sig bedst med en mandlig l\u00e6rer, og piger klarer sig bedst med en kvindellig l\u00e6rer (20, 25). I begge unders\u00f8gelser er der trukket data ud af Danmarks Statistik. Ministeriets rapport tr\u00e6kker ogs\u00e5 danske data ud af Danmarks Statistik, og her finder man ingen tendens til at l\u00e6rerens k\u00f8n har betydning. I rapporten gives kun meget kortfattet beskrivelse af den anvendte metode. Analysen synes at v\u00e6re en mere overfladisk analyse baseret p\u00e5 et st\u00f8rre datamateriale, hvor man ikke i samme grad har kunnet g\u00e5 i detaljer. Man savner at f\u00e5 forklaret, hvad ministeriets rapport har gjort anderledes end de n\u00e6vnte to unders\u00f8gelser, n\u00e5r nu det i princippet er de samme data der ligger til grund, men konklusionerne er vidt forskellige. Men denne uoverensstemmelse ber\u00f8res ikke med \u00e9t ord. L\u00e6seren lades helt i vildrede om hvad en s\u00e5 markant forskel i resultater kunne skyldes.\u00a0 I stedet l\u00e6gger ministeriets rapport al v\u00e6gt p\u00e5 egne analyser og ignorerer de analyser, der viser noget andet.
\nP\u00e5 den baggrund skriver ministeriets rapport: \u201dL\u00e6rerens k\u00f8n har ikke betydning for hverken drenge eller pigers testresultater.\u201d Det er en misvisende formulering.<\/p>\n

Mulige forklaringer
\n<\/em>\u00a0\u00a0 Den omtalte danske unders\u00f8gelse af Andersen & Reimer (20) er interessant. For det f\u00f8rste p\u00e5viser den en st\u00e6rkt signifikant tendens til at elever klarer eksamen bedst, hvis de er blevet undervist af en l\u00e6rer af deres eget k\u00f8n. For det andet inddrager den oplysninger om den enkelte l\u00e6rers m\u00e5de at undervise p\u00e5, oplysninger som viser forskelle p\u00e5 kvindelige og mandlige l\u00e6reres m\u00e5de at undervise p\u00e5. Og for det tredje viser den, at m\u00e5den at undervise p\u00e5 kan forklare en del af effekten af l\u00e6rerens k\u00f8n p\u00e5 elevernes eksamensresultater.
\nUnders\u00f8gelsen viser, at kvindelige l\u00e6rere bruger relativt meget tid p\u00e5 at undervise eleverne i grupper, enten sm\u00e5 grupper, eller hele klassen som en gruppe. Her er der alts\u00e5 v\u00e6gt p\u00e5 undervisningen som en social aktivitet, og det viser sig, at dette signifikant gavner piger og skader drenge. Mandlige l\u00e6rere, derimod, bruger mere tid p\u00e5 at undervise eleverne individuelt, og det viser sig, at dette signifikant gavner drenge. Der er ogs\u00e5 tendens til, at drenge gavnes af at undervisningen fokuserer p\u00e5 det faglige, mens piger gavnes af at undervisningen fokuserer p\u00e5 det sociale. Dette giver rigtig god mening i lyset af den generelle viden, at m\u00e6nd langt mere end kvinder interesserer sig for materielle forhold, mens kvinder langt mere interesserer sig for relationer mellem mennesker.
\nJeg har en mistanke om, at kvindelige l\u00e6rere uden videre g\u00e5r ud fra, at det er godt at undervisningen baseres p\u00e5 gode sociale relationer \u2013 det sociale element i undervisningen stimulerer piger til at engagere sig mere, og kvindelige l\u00e6rere tror, at s\u00e5dan er det for alle mennesker. S\u00e5danne l\u00e6rere har slet ikke fantasi til at forestille sig, at nogle mennesker har det anderledes, og at for meget v\u00e6gt p\u00e5 socialt engagement lige frem kan skade drengenes motivation for at l\u00e6re.
\nUnders\u00f8gelsen viser ogs\u00e5, at mandlige og kvindelige l\u00e6rere ud\u00f8ver forskellig disciplin. Der er tendens til, at kvindelige l\u00e6rere blot truer med at sende en elev uden for d\u00f8ren, mens mandlige l\u00e6rer faktisk sender eleven uden for d\u00f8ren. Den strengere eller mere konsekvente mandlige disciplin synes at gavne drengene mere end pigerne.
\nN\u00e5r man i analysen inddrager disse forskelle i l\u00e6rernes m\u00e5de at undervise p\u00e5, s\u00e5 er den signifikante tendens til, at drenge gavnes specifikt af at have en mandlig l\u00e6rer; ikke l\u00e6ngere signifikant, dvs. det meste af effekten af en mandlig l\u00e6rer ligger i hans m\u00e5de at undervise p\u00e5, og n\u00e5r det tr\u00e6kkes ud af ligningen, er der kun en ikke-signifikant rest-tendens tilbage. Men tendensen til at piger gavnes specifikt af at have en kvindelig l\u00e6rer, bliver ved med at v\u00e6re signifikant, selv n\u00e5r kvindelige l\u00e6reres m\u00e5de at undervise p\u00e5 tr\u00e6kkes ud af ligningen. Pigerne gavnes alts\u00e5 af at l\u00e6reren er kvindelig, ogs\u00e5 ud over hvad der kan forklares af hvad der vides om kvindelige l\u00e6reres m\u00e5de at undervise p\u00e5.
\nUnders\u00f8gelsen er alt i alt interessant ved, at den peger p\u00e5 nogle af de tr\u00e6k ved undervisningens karakter, der har forskellig effekt p\u00e5 drenge og piger. N\u00e5r vi st\u00e5r med det problem, at drengene halter meget bagefter pigerne, s\u00e5 m\u00e5 der v\u00e6re grund til at interessere sig meget for, hvilke m\u00e5der at undervise p\u00e5, der kan gavne drengene.
\nDet burde ministeriets rapport have fokuseret p\u00e5 \u2013 det er jo netop form\u00e5let med rapporten at l\u00e6gge op til konklusioner om, hvad man kan g\u00f8re bedre for drengene. Men i stedet omtales Andersen & Reimer\u00b4s unders\u00f8gelse blot p\u00e5 fem linjer, og heraf er blot 2\u00bd linje en omtale af virkningen af m\u00e5den at undervise p\u00e5. Disse 2\u00bd linjer efterf\u00f8lges umiddelbart af en formulering om, at \u201dtrov\u00e6rdige\u201d unders\u00f8gelser viser andre resultater. S\u00e5 er man vist ret sikker p\u00e5, at l\u00e6seren IKKE l\u00e6gger m\u00e6rke til netop de resultater om m\u00e5den at undervise p\u00e5, som kunne give fingerpeg om hvordan vi l\u00f8ser drengenes problem.
\nDen meget nedtonede omtale af netop denne unders\u00f8gelse er ogs\u00e5 m\u00e6rkelig i betragtning af, at en af forfatterne, Ida Gran Andersen, er med i ministeriets ekspertgruppe.
\nEt af fingerpegene i unders\u00f8gelsen er, at drengene m\u00e5ske har brug for mere konsekvent disciplin. Der er ogs\u00e5 andre, der finder, at bedre eller mere disciplin kunne gavne drengene (16). Det giver god mening. Hvis drengene halter bagefter i undervisningen, fordi de ikke er motiverede og ikke s\u00f8rger for at lave deres lektier, s\u00e5 kunne det v\u00e6re, at mere disciplin specifikt ville gavne drengene \u2013 de m\u00e5 ikke slippe s\u00e5 let om ved ikke at lave lektierne. Pigerne har mere pligtf\u00f8lelse end drengene, og i den situation m\u00e5 man g\u00f8re mere for at p\u00e5l\u00e6gge drengene pligt.<\/p>\n

Konstruktive forslag til at forbedre drengenes pr\u00e6stationer
\n<\/em>\u00a0\u00a0 Hele form\u00e5let med ministeriets rapport skulle v\u00e6re at hj\u00e6lpe ekspertgruppen til at komme med anbefalinger til, hvor man kan s\u00e6tte ind, f.eks. hvad ang\u00e5r p\u00e6dagogik og didaktik, undervisningens form og organisering, undervisningens indhold og l\u00e6rernes viden og kompetencer. Der er desv\u00e6rre meget\u00a0 lidt i rapporten, der kan hj\u00e6lpe til dette. Der findes ellers forskellige fors\u00f8g, hvor man finder en positiv effekt p\u00e5 drenges l\u00e6ring, og ekspertgruppen burde v\u00e6re hjulpet p\u00e5 vej ved at s\u00e5danne fors\u00f8g var blevet omtalt.
\nForfatterne af ministeriets rapport citerer en tilsvarende norsk rapport (21). Den har de alts\u00e5 set. Den indeholder ogs\u00e5 noget tekst om \u201dskolekvalitet\u201d \u2013 hvilke skoler har en s\u00e5dan kvalitet, at elevernes pr\u00e6stationer forbedres. S\u00e6rlig interessant er det m\u00e5ske at l\u00e6se p\u00e5 side 149 i den norske rapport om en speciel type friskoler i USA, der g\u00e5r under betegnelsen \u201dNo Excuses\u201d. Et metastudie af disse skoler finder en stor positiv effekt p\u00e5 elevernes testresultater i matematik og l\u00e6sning. Praksisen ved disse skoler er kendetegnet af streng disciplin, regelm\u00e6ssig testning, udvidet undervisningstid, og intensivundervisning i grundl\u00e6ggende f\u00e6rdigheder i l\u00e6sning og matematik. Meget af effekten af disse skoler forklares af at de ligger i fattige, urbane str\u00f8g hvor det alternative offentlige skoletilbud er af meget lav kvalitet. Nogle unders\u00f8gelser af disse skoler finder st\u00f8rre effekt p\u00e5 matematikresultater for piger, i forhold til drenge, og modsat i engelsk. Eleverne gavnes alts\u00e5 i netop de fag, hvor de ellers klarer sig d\u00e5rligst. Den st\u00f8rste positive effekt har man for de svagest stillede elever, dvs. minoritetselever, svagt pr\u00e6sterende elever og elever fra lavindt\u00e6gtshjem.<\/p>\n

Jeg vil gerne pege p\u00e5 et eksempel fra Danmark p\u00e5 undervisningstiltag, der har vist sig at forbedre drengenes pr\u00e6stationer.
\nUdgangspunktet er, at der er flere drenge end piger, der mangler motivation for skolearbejdet. Man har stillet dette sp\u00f8rgsm\u00e5l til elever i 4. til 9. klasse: \u201dGiver undervisningen dig lyst til at l\u00e6re mere?\u201d. De, der svarer nej, er 12 % af pigerne, men 18 % af drengene (26).
\nUndervisningsministeriet udgiver en \u00e5rlig statistik over hvordan elever klarer sig p\u00e5 de danske folkeskoler. Herunder h\u00f8rer ogs\u00e5 registrering af elevernes trivsel (27). Man registrerer bl.a. \u201dfaglig trivsel\u201d \u2013 her ligger piger og drenge n\u00e6sten ens. Man registrerer \u201dsocial trivsel\u201d \u2013 her ligger drenge generelt bedre end piger \u2013 m\u00e5ske har de et bedre indbyrdes kammeratskab? Og s\u00e5 registrerer man noget, der kaldes \u201dst\u00f8tte og inspiration\u201d. Det er her, man ser tendensen til at drenge er mere skoletr\u00e6tte eller umotiverede end piger \u2013 den andel af eleverne, der ligger med den h\u00f8jeste trivsel p\u00e5 det punkt, er p\u00e5 landsplan 61,1 % af drengene, mod 65,9 % af pigerne.
\nI Ish\u00f8j Kommunes skolev\u00e6sen har man gjort en s\u00e6rlig indsats for at l\u00f8fte det faglige niveau og elevernes motivation (28). Der var tale om et 3-\u00e5rigt projekt som blev gennemf\u00f8rt p\u00e5 folkeskolerne fra 2014 til 2017. Man har forbedret undervisningen i matematik og naturfag is\u00e6r ved at \u00f8ge undervisernes kompetencer. Inden for faget matematik har man \u00f8get l\u00e6rernes faglige og didaktiske viden. Inden for naturfag og teknik har man med efteruddannelse \u00f8get den andel af l\u00e6rerne, der har kompetencer svarende til et linjefag. Fra 2014 til 2017 er antal l\u00e6rere med linjefagskompetence \u00f8get fra 12 til 28, og den andel af undervisningen i naturfag og teknik, der varetages af l\u00e6rere der faktisk har kompetence inden for dette fag, er \u00f8get fra 48 % til 78 % . Alt dette giver alts\u00e5 en styrket faglighed, hvilket kan forventes at appellere s\u00e6rligt til drengene.
\nSamtidig har man undervist l\u00e6rerne i at fokusere p\u00e5 de mest talentfulde elever. Herved forst\u00e5s de 15 % dygtigste elever, for s\u00e5 vidt de har lyst og vilje til at yde en s\u00e6rlig indsats, samt de s\u00e6rligt motiverede elever i \u00f8vrigt. Disse elever har f\u00e5et flerdages kurser hos den nationale talentpleje i naturvidenskab, organisationen \u201dScience talenter\u201d, der har til huse i M\u00e6rsk Mc-Kinney M\u00f8ller Videncenter ved Sor\u00f8 Akademi.
\nProjektet har ikke specielt haft fokus p\u00e5 elevernes k\u00f8n \u2013 b\u00e5de drenge og piger har haft gavn af det. Men den st\u00f8rre fokus p\u00e5 l\u00e6rernes faglighed og appellen til eleverne om at dyrke deres s\u00e6rlige talent giver s\u00e6rlig stort respons hos drenge.
\nKommunen har et lavt udgangspunkt \u2013 i forhold til andre skoler p\u00e5 K\u00f8benhavns Vestegn ligger eleverne fagligt set lavere, og de har lavere trivsel. Is\u00e6r ligger de mange tosprogede elever lavt. Men i l\u00f8bet af den tre\u00e5rige projektperiode er elevernes karakterer for\u00f8get m\u00e6rkbart, is\u00e6r inden for naturfag og teknik (28, 29). En del elever har v\u00e6ret meget begejstrede for at deltage i kurserne i Sor\u00f8 \u2013 deres motivation for at l\u00e6re noget og selv s\u00f8ge viden er for\u00f8get. At de der underviser til daglig i naturfag, faktisk har forstand p\u00e5 det de underviser i, har m\u00e5ske ogs\u00e5 for\u00f8get elevernes motivation for at f\u00f8lge undervisningen.
\nSiden 2017 er karaktererne i naturfag desv\u00e6rre faldet igen; men karaktererne i matematik er steget betydeligt (30).
\nOgs\u00e5 for l\u00e6rerne har det v\u00e6ret inspirerende at fokusere p\u00e5 elever med s\u00e6rligt talent, og de mener, at n\u00e5r det faglige niveau l\u00f8ftes for de mest talentfulde elever, s\u00e5 har det ogs\u00e5 en afsmittende positiv effekt p\u00e5 resten af klassen (31).
\nHar projektet s\u00e5 l\u00f8ftet drengenes motivation for skolearbejdet i s\u00e6rlig grad? Det ser det ud til. Jeg er g\u00e5et ind p\u00e5 den nationale oversigt over elevernes trivsel, og har s\u00e5 udtrukket data for Ish\u00f8j Kommunes folkeskoler (32). Her kunne man se, at den nationale tendens med hensyn til parameteren \u201dst\u00f8tte og inspiration\u201d er vendt om i Ish\u00f8j Kommune. Her er den andel af eleverne, der ligger med den h\u00f8jeste trivsel p\u00e5 det punkt, h\u00f8jere for drengene ( 66,5 %) end for pigerne (60,1 %).
\nUden at kommunens projekt har fokuseret direkte p\u00e5 k\u00f8n, s\u00e5 har den \u00f8jensynlig gavnet drenge mere end piger ved at fokusere p\u00e5 de fag, der har st\u00f8rst interesse for drenge, og p\u00e5 det, som spiller en rolle for drenges motivation \u2013 v\u00e6gt p\u00e5 faglighed, og v\u00e6gt p\u00e5 at se sig selv som s\u00e6rligt dygtig. Drengene er sluppet for den s\u00e6dvanlige fokus p\u00e5 at ingen m\u00e5 tabes og at ingen m\u00e5 l\u00e6re mere end andre; i stedet har de f\u00e5et lov til at l\u00e6re mere end andre, hvis de vil og har talentet. Det har dels gavnet drengenes trivsel, og dels har det givet et vist generelt l\u00f8ft til karakterniveauet i en kommune, hvor eleverne ellers ligger lavere i gennemsnit end i andre kommuner.<\/p>\n

Slutbem\u00e6rkning
\n<\/em>\u00a0\u00a0 Det er rigtig godt, at ministeriet tager fat p\u00e5 den her problemstilling.\u00a0 Ministeriets rapport skulle fungere som et opl\u00e6g til den ekspertgruppe, der skal komme med konstruktive anbefalinger om, hvad man kan g\u00f8re for at drengene halter mindre bagud i forhold til pigerne. Men i rapporten ser jeg en tendens til at nedtone eller bagatellisere netop de aspekter, der m\u00e5ske rummer kimen til at l\u00f8se problemerne. Det er interessant, at i de fleste (men ikke alle) unders\u00f8gelser der ang\u00e5r l\u00e6rerens k\u00f8n, gavnes piger specifikt af at have en kvindelig l\u00e6rer, og i en del unders\u00f8gelser gavnes drenge specifikt af at have en mandlig l\u00e6rer. Det kan give anledning til at spekulere over, hvad det er ved l\u00e6rerens k\u00f8n, der g\u00f8r forskellen. Men desv\u00e6rre \u2013 rapporten fors\u00f8ger mest muligt at nedtone dette aspekt. Det er som om rapportens forfattere ikke vil acceptere, at kvindelige l\u00e6rere er til mere gavn for piger end for drenge.
\nDet er jo s\u00e6rlig interessant, at en dansk unders\u00f8gelse af Andersen & Reimer (20) netop peger p\u00e5 nogle af de forskelle i m\u00e5den at undervise p\u00e5, der gavner piger hhv. drenge. Det m\u00e5 v\u00e6re v\u00e6rd at granske n\u00e6rmere. Men rapporten g\u00f8r hvad den kan for at l\u00e6seren ikke motiveres til at granske det n\u00e6rmere. Oven i k\u00f8bet har lederen af ekspertgruppen, Claus Holm, udtalt til Weekendavisen (6), at \u201dved de obligatoriske nationale test i folkeskolen har l\u00e6rerens k\u00f8n s\u00e5ledes ingen betydning for hverken drengenes eller pigernes resultater i l\u00e6sning eller matematik. Derfor kan man til dels godt afbl\u00e6se frygten for feminisering af undervisningsmilj\u00f8et. Vi har ogs\u00e5 en dansk unders\u00f8gelse, som bekr\u00e6fter, at\u00a0indl\u00e6ringen ikke prim\u00e6rt har at g\u00f8re med l\u00e6rerens k\u00f8n. Men det har den p\u00e6dagogiske tilgang. Og det er en vigtig pointe.\u201d
\nDet ser ud til, at man i rapporten bevidst har reduceret omtalen af fors\u00f8g, hvor l\u00e6rerens k\u00f8n har betydning. Det ser jeg som en form for bevidst bias, og det m\u00e5 der v\u00e6re en grund til.\u00a0 Kan\u00a0 grunden m\u00e5ske v\u00e6re, at man for enhver pris vil undg\u00e5 at konkludere, at feminiseringen af skolen er et problem? I s\u00e5 fald kan konsekvensen meget vel blive, at det totalt mislykkes at g\u00f8re noget virkningsfuldt ved drengenes problem.<\/p>\n

Rapporten omtaler ikke konstruktive tiltag, der giver fingerpeg om hvad man kan g\u00f8re for at motivere drenge, og for at forbedre drenges pr\u00e6stationer. Derfor har jeg n\u00e6vnt et par eksempler p\u00e5 s\u00e5danne tiltag; der kunne n\u00e6vnes flere. Men jeg har bange anelser om, hvordan visse af eksperterne vil reagere p\u00e5 dette. Tiltagene g\u00e5r i retning af mere disciplin, af at fokusere mere p\u00e5 det faglige end det sociale, og af at give s\u00e6rlig dygtige elever bedre mulighed for at udm\u00e6rke sig mere end andre. Lige netop disse tiltag er m\u00e5ske pr\u00e6cis det, som mange kvindelige p\u00e6dagoger umiddlebart er imod, og det g\u00e5r imod meget af det, som moderne p\u00e6dagogik g\u00e5r ud p\u00e5.
\nJeg har derfor bange anelser. N\u00e5r man ser p\u00e5 ekspertgruppens sammens\u00e6tning, s\u00e5 er der kun 7 m\u00e6nd i forhold til 15 kvinder. Det er da en besynderlig sk\u00e6vhed, n\u00e5r nu det g\u00e6lder om at gavne forholdene for lige netop hank\u00f8nnet. Den, der har skoen p\u00e5, ved hvor den trykker.
\nJeg ser ogs\u00e5 en mulig tendens til at inkludere personer der st\u00e5r for netop de p\u00e6dagogiske retninger, der har tegnet udviklingen af skolev\u00e6senet i de senere \u00e5rtier. For mig at se er det netop s\u00e5dan, at jo mere skolev\u00e6senet bev\u00e6ger sig i retningen af disse p\u00e6dagogiske str\u00f8mninger, jo mere halter drengene bagefter pigerne. En af ekspertgruppens medlemmer har f.eks. argumenteret st\u00e6rkt for at man i undervisningen fokuserer mere p\u00e5 f\u00f8lelser end p\u00e5 faglighed, dvs. at f\u00f8lelser bruges som p\u00e6dagogisk virkemiddel; som man vil forst\u00e5, mener jeg, at netop den tilgang g\u00e5r imod drenges mentalitet, og den vil muligvis betyde, at drengenes problem ikke kan l\u00f8ses.
\nDer er et vidt spand af divergerende opfattelser blandt ekspertgruppens medlemmer. P\u00e5 den ene side er der Ida Gran Andersen, hvis forskning viser, at l\u00e6rerens k\u00f8n har betydning for eleverne. Og p\u00e5 den anden side er der Kvinfos Henriette Laursen, som for nylig i en tweet har citeret rapportens tekst om at \u201d L\u00e6rerens k\u00f8n har ikke betydning for elevers l\u00e6ring. En af konklusionerne til f\u00f8rste m\u00f8de i ekspertgruppe under @UVM_dk om k\u00f8n i uddannelse\u201d. Det er beklageligt, at ministeriets rapport st\u00f8tter den ene af disse personer, og direkte modsiger den anden. Is\u00e6r da data ikke entydigt underbygger \u00e5standen om at l\u00e6rerens k\u00f8n er uden betydning.
\nVi ser at skolens udvikling indtil nu, under indflydelse af moderne p\u00e6dagogisk t\u00e6nkning, sker samtidigt med at drengenes eftersl\u00e6b i forhold til pigerne bliver st\u00f8rre \u00e5r for \u00e5r. Det er derfor n\u00e6rliggende at tro, at problemet netop ligger i moderne p\u00e6dagogisk t\u00e6nkning. Jeg skrev i indledningen, at n\u00e5r f\u00f8rst en verdensopfattelse har sat sig fast blandt fagfolk p\u00e5 omr\u00e5det, s\u00e5 bliver de ude af stand til at bev\u00e6ge sig uden for den verdensopfattelse og at t\u00e6nke i nye baner. Det kr\u00e6ver i hvert fald meget \u00e5benhed over for, at forklaringerne og l\u00f8sningerne m\u00e5ske er meget anderledes end hvad der den accepterede forst\u00e5else blandt fagfolk.
\nDen opgave, der er stillet, kr\u00e6ver tydeligvis at man er i stand til at forlade g\u00e6ngs t\u00e6nkning inden for p\u00e6dagogisk forskning og viser sig i stand til at t\u00e6nke i nye baner. Jeg h\u00e5ber at den \u00e5benhed, dette kr\u00e6ver, er til stede. Men jeg har bange anelser om, at en s\u00e5dan \u00e5benhed mangler visse steder, og i s\u00e5 fald kan vi v\u00e6re sikre p\u00e5, at det ellers gode initiativ ikke f\u00f8rer til noget brugbart.<\/p>\n

K\u00e5re Fog
\nBiolog, ph. D.
\nForfatter til flere b\u00f8ger om k\u00f8n.
\n <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

(1) https:\/\/www.folkeskolen.dk\/arbejdsliv-dlf-kon\/vil-saette-ind-over-tidligt-ind-over-for-den-danske-pigeskole\/693987.<\/p>\n

(2) K\u00e5re Fog: \u201dJo, drengene pr\u00e6sterer lavere i skolen, og det er et problem\u201d
\nSkolemonitor 1.\/2. 2021
\nhttps:\/\/skolemonitor.dk\/debat\/art8073453\/Jo-drengene-pr%C3%A6sterer-lavere-i-skolen-og-det-er-et-problem<\/p>\n

(3) www.weekendavisen.dk\/2022-22\/samfund\/koennede-kundskaber<\/p>\n

(4) https:\/\/politiken.dk\/indland\/uddannelse\/art8844546\/Karaktergabet-mellem-k%C3%B8nnene-v%C3%A6kker-bekymring<\/p>\n

(5) Bertill Nordahl (1994): Hank\u00f8n i skolen. 127 pp. Modtryk.<\/p>\n

(6) www.weekendavisen.dk\/2022-26\/samfund\/koennenes-kloeft<\/p>\n

(7) Forfattere: Drop nu snakken om at k\u00f8nnet er en kulturel konstruktion. Det er jo s\u00e5 indlysende noget sludder – selv fra fosterstadiet p\u00e5virker k\u00f8nnet os
\nPolitiken 18.\/8. 2020
\nhttps:\/\/politiken.dk\/debat\/kroniken\/art7886885\/Drop-nu-snakken-om-at-k%C3%B8nnet-er-en-kulturel-konstruktion.-Det-er-jo-s%C3%A5-indlysende-noget-sludder-selv-fra-fosterstadiet-p%C3%A5virker-k%C3%B8nnet-os<\/p>\n

(8) Rong Su, James Rounds & Patrick Ian Armstrong (2009): Men and things, women and people: A meta-analysis of sex differences in interests. Psychological bulletin 135(6): 859-884.<\/p>\n

(9) N. Egelund, T. Nordahl & P. Guttrom Andersen (2018): Piger og drenge i skolen.
\nhttps:\/\/vbn.aau.dk\/ws\/portalfiles\/portal\/292029360\/Piger_og_drenge_i_skolen_TIL_UPLOAD.pdf<\/p>\n

(10) Harriet Bjerrum Nielsen & Monica Rudberg (1997): Historien om piger og drenge \u2013 k\u00f8nssocialisering i et udviklingspsykologisk perspektiv. 361 pp. Gyldendal.<\/p>\n

(11) Jens Hansen (1994): Dominerende kvinder og skvattede m\u00e6nd. 92 pp. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.<\/p>\n

(12) Et eksempel blandt mange: M. J. Packer & J. Goicoechea (2000): Sociocultural and constructivist theories of learning: Ontology, not just epistemology. Educational psychologist 35 (4): 227-241.
\ncompsci.duq.edu\/~packer\/Pubs\/PDFs\/2000%20EdPsy.pdf<\/p>\n

(13) K\u00e5re Fog (2004): To k\u00f8n \u2013 tre sandheder. Forlaget Mysis. Kapitel 10 heri.<\/p>\n

(14) Ramb\u00f8ll og Aarhus Universitet (2014): Forskningskortl\u00e6gning. Alsidig udvikling og sociale kompetencer. 134 pp.
\nhttps:\/\/dpu.au.dk\/fileadmin\/edu\/Udgivelser\/Clearinghouse\/Ramboell\/FORSKNIN GSKORTLAEGNING_ALSIDIG_UDVIKLING.pdf.pdf<\/p>\n

(15) Christopher M. Massad (1981): Sex role identity and ajustment during adolescence. Child development 52 (4): 1290-1298.
\n\/www.jstor.org\/stable\/1129518<\/p>\n

(16) A. Hadjar, S. Backes & S. Gysin (2015): School alienation, patriarchal gender-role orientations and the lower educational success of boys. A mixed-nethod study. Masculinities and social change 4(1): 887-116.
\nwww.researchgate.net\/publication\/277967110_School_Alienation_Patriarchal_Gender-Role_Orientations_and_the_Lower_Educational_Success_of_Boys_A_Mixed-method_Study<\/p>\n

(17) Bodil Lundsgaard Jepsen & Morten M\u00f8lgaard Vanderskrog (2015): Unge m\u00e6nd om ligestilling og k\u00f8n \u2013 en unders\u00f8gelse af unge m\u00e6nds holdninger til ligestilling og deres konstruktion af k\u00f8nsidentiteter. Speciale ved RUC, Inst. f. samfund og globalisering.
\nhttps:\/\/rucforsk.ruc.dk\/ws\/portalfiles\/portal\/57774528\/Unge_m%C3%A6nd_om_ligestilling_og_k%C3%B8n.pdf<\/p>\n

(18) Leonard Sax (2005): Why gender matters. What parents and teachers need to\u00a0 know about the emerging science of sex differences. 323 pp. Three Rivers Press.<\/p>\n

(19) Helena Holmlund & Krister Sund (2008): Is the gender gap in school performance affected by the sex of the teacher? Labour economics 15 (1): 37-53.
\nhttps:\/\/www.researchgate.net\/publication\/222917716_Is_the_Gender_Gap_in_School_Performance_Affected_by_the_Sex_of_the_Teacher<\/p>\n

(20) Ida Gran Andersen & David Reimer (2019): Same-gender teacher assignment, instructional straegies, and studen tachievement: New evidence on the mechanisms generating same-gender teacher effects. Research in social stratification and mobility 62 article 100406.<\/p>\n

(21) Nye sjanser \u2013 bedre l\u00e6ring. Kj\u00f8nnsforskjeller i skoleprestationer og utdanningsl\u00f8p. Norges offentlige utredninger 2019: 3. 282 pp.
\nwww.regjeringen.no\/contentassets\/8b06e9565c9e403497cc79b9fdf5e177\/no\/pdfs\/nou201920190003000dddpdfs.pdf<\/p>\n

(22) Thomas S. Dee (2005): Teachers and the gender gaps in student achievement. National bureau of economic research. Working paper no. 11660.
\nhttps:\/\/www.nber.org\/papers\/w11660<\/p>\n

(23) Heike Diefenbach & Michael Klein (2002): \u201dBringing boys back in\u201d. Soziale Ungleichheit zwischen den Geschlechtern im Biludngssystem suungunsten von Jungen am Beispiel der Sekundarschulabschl\u00fcsse. Zeitschrift f\u00fcr P\u00e4dagogik. 48 (6): 938-958.
\nhttps:\/\/www.pedocs.de\/volltexte\/2011\/3868\/pdf\/ZfPaed_6_2002_Diefenbach_Klein_Bringing_Boys_Back_In_D_A.pdf<\/p>\n

(24) Joseph Klein (2004) Who is most responsible for gender differences in scholastic achievements: pupils or teachers? Educational Research 46 (2): 183-193.
\nwww.tandfonline.com\/doi\/abs\/10.1080\/0013188042000222458?journalCode=rere20
\nJeg har set den omtale af et forskningsprojekt, som n\u00e6vnes i dette link:<\/p>\n

(25) Beuchert, L. V. (2016) Teacher gender and student achievement: The role of males in sixth grade. Aarhus University: Unpublised working paper. https:\/\/childresearch.au.dk\/en\/signature-project-read\/struktur-og-rammer\/teacher-gender-and-student-achievement\/<\/p>\n

(26) https:\/\/ugebreveta4.s3.amazonaws.com\/Docs\/0000002\/Drenge_mister_lysten_til_at_l%C3%A6re_i_folkeskolen_20559.pdf<\/p>\n

(27) https:\/\/uddannelsesstatistik.dk\/Pages\/Reports\/1792.aspx (gennemsnit af statistik for 2014 \u2013 2019).<\/p>\n

(28) https:\/\/docplayer.dk\/137282230-Flere-lille-og-store-noerder-i-ishoej.html<\/p>\n

(29) https:\/\/docplayer.dk\/150642333-Skolernes-kvalitetsrapport-2019-ishoej-kommune.html<\/p>\n

(30) https:\/\/ishoj.dk\/media\/o0spqbnm\/skolernes-kvalitetsrapport-2020.pdf. Se rapportens side 10.<\/p>\n

(31) https:\/\/www.youtube.com\/watch?v=ILtcklL-L_Q&list=UUFyAemqemKulp9ZbD9amHPA<\/p>\n

(32) https:\/\/uddannelsesstatistik.dk
\nData om elevtrivsel for 2017, gennemsnit for Gildbroskolen, Ish\u00f8j Skole, Strandg\u00e5rdskolen, Vejlebroskolen og Vibeholmskolen [ikke l\u00e6ngere frit tilg\u00e6ngeligt p\u00e5 nettet; kr\u00e6ver nu login]<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Undervisningsministeriet nedsatte i juni 2022 en ekspertgruppe om k\u00f8ns betydning for l\u00e6ring og udvikling i dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelser. Ministeriet udsendte desuden en rapport om dette emne, med titlen “Fagligt gab mellem piger og drenge\u201d. Ministeriets rapport g\u00f8r meget ud af at modbevise, at skolen er blevet feminiseret til skade for drengene; f.eks. h\u00e6vder rapporten, … L\u00e6s videre “Brev til B\u00f8rne- og undervisningsministeriet om drenge i skolen”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[8,11],"tags":[],"class_list":["post-347","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-koensforskelle-i-evner-og-praestationer","category-uddannelse"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/347","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=347"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/347\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":348,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/347\/revisions\/348"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=347"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=347"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=347"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}