![\"\"](\"http:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/02\/CynicalTheories-208x300.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
Anmeldelse af
\nHelen Pluckrose & James Lindsay (2020): Cynical theories. How universities made everything about race, gender, and identity \u2013 and why this harms everybody. 352 pp. Swift Press.<\/p>\n
Dette er en meget l\u00e6sev\u00e6rdig bog om den form for postmodernisme, som i disse \u00e5r skyller ind over universiteterne og videre ud i samfundet. Den g\u00e5r under forskellige betegnelser: Postmodernisme, poststrukturalisme, identitetspolitik, intersektionalisme, socialkonstruktionisme m.m. Det er noget uklart, pr\u00e6cis hvad disse betegnelser d\u00e6kker over. Jeg har aldrig kunnet finde nogen brugbar definition af, hvad man forst\u00e5r ved postmodernisme, og det indtryk bekr\u00e6fter Pluckrose & Lindsay. \u201dPostmodernisme er ikke bare sv\u00e6rt at definere; det er ogs\u00e5 notorisk vanskeligt at opsummere. . . For at g\u00f8re sagen v\u00e6rre, har dets afgr\u00e6nsning, karakter, form, form\u00e5l, v\u00e6rdier og fortalere altid v\u00e6ret omstridte. Det h\u00e6nger sammen med, at det indg\u00e5r i den postmodernistiske tankegang, at enhver form for afgr\u00e6nsning er af det onde. Afgr\u00e6nsning betyder, at man putter ting i kategorier, og at putte ting i kategorier ses som en del af den magtanvendelse, hvormed den vestlige hvide mand altid har undertrykt andre.
\nDet betyder samtidig, at man aldrig kan h\u00e6nge en postmodernist op p\u00e5 noget; han vil ben\u00e6gte, at han er postmodernist \u2013 fordi hvis man kan finde en bestemt betegnelse for hans ideologi, s\u00e5 har man en form for magt over ham, og det g\u00f8r han alt for at undg\u00e5.
\nEt eksempel p\u00e5 en postmodernist er feministen Judith Butler, som mente, at det er bedst ikke at definere postmodernisme, lige som hun mente, at man ikke skal definere k\u00f8n eller seksualitet.
\nPostmodernister st\u00f8tter sig bl.a. meget p\u00e5 Michel Foucault, som skrev meget om at alle relationer i samfundet er magt-relationer \u2013 magt findes overalt, f.eks. mellem l\u00e6rer og elev, for\u00e6ldre og b\u00f8rn, l\u00e6ge og patient, mand og kone, etc. Alt hvad der foreg\u00e5r, er magtrelationer, og magten ligger is\u00e6r i sproget \u2013 ordene skaber, hvad de n\u00e6vner. Derfor er postmodernister enormt optaget af sprog, og hvad virkning sproget har.
\nAnvendt postmodernisme fokuserer p\u00e5 at kontrollere diskurser, is\u00e6r ved at kalde formuleringer for problematiske. \u201dProblematisk\u201d er fagudtrykket for alt, hvad postmodernisten finder forkert og forkasteligt.<\/p>\n
If\u00f8lge postmodernismen findes der ikke objektiv, v\u00e6rdineutral viden. Det er magtstrukturerne i samfundet der afg\u00f8r, hvad der erkl\u00e6res som viden.<\/p>\n
P\u00e5 bogens side 31 fors\u00f8ger forfatterne at give en karakteristisk af postmodernismen ved at beskrive de gennemg\u00e5ende elementer. De er
\n1) Det postmoderne vidensprincip: Skepsis over for om der findes objektiv sandhed, og tilslutning til kulturel konstruktionisme.
\n2) Det postmoderne politiske princip: En tro p\u00e5 at samfundet er opbygget af magtsystemer og hierarkier, som afg\u00f8r hvad der kan vides, og hvordan.<\/p>\n
Derudover er der fire hovedtemaer:
\na) alle gr\u00e6nser s\u00f8ges udvisket
\nb) der ligger magt i sproget
\nc) kultur-relativisme (den vestlige kultur er ikke bedre end nogen anden kultur)
\nd) menneskers identitet ligger i hvilken gruppe de tilh\u00f8rer, men hverken i deres individuelle karaktertr\u00e6k eller i nogen som helst f\u00e6llesmenneskelige tr\u00e6k.<\/p>\n
Postmodernister mener, at Vesten har konstrueret den ide at fornuft og videnskab er gode ting. Det har Vestens mennesker gjort, fordi de udnytter fornuft og videnskab til at ud\u00f8ve magt og marginalisere ikke-rationelle, ikke-videnskabelige former for vidensproduktion. Men som kulturrelativister mener postmodernisterne, at der findes andre, lige s\u00e5 rigtige \u201dm\u00e5der at vide p\u00e5\u201d. Det kan v\u00e6re overtro, stammetraditioner, \u00e5ndelige oplevelser, erkendelse via f\u00f8lelserne, og meget andet. Postmodernister \u00f8nsker at alt \u201ddekoloniseres\u201d, dvs. vestlig tankegang afskaffes. Man vil have \u201dretf\u00e6rdighed i forskningen\u201d, som best\u00e5r i at man kun citerer videnskabelige referencer som er skrevet af kvinder, af etniske minoriteter, eller andre marginaliserede eksistenser. Videnskab produceret af vestlige, hvide m\u00e6nd skal slet ikke citeres.<\/p>\n
Postmodernistiske akademikere skal ikke forpligte sig til at skrive noget, der giver mening, at bruge rationelle argumenter, at undg\u00e5 logiske mods\u00e6tninger, eller freml\u00e6gge evidens for deres p\u00e5stande. Alt det er udtryk for den vestlige kultur, som skal bek\u00e6mpes. I feministisk teori og kritisk raceteori fastsl\u00e5r man, at rationel fornuft giver et uretf\u00e6rdigt handicap for kvinder og undertrykte racer. Derfor afviser man, at andre kan bruge rationelle argumenter i diskussion om de emner.<\/p>\n
Man kan s\u00e5ledes ikke diskutere med postmodernister i den tro, at det st\u00e6rkeste argument vinder. Postmodernister n\u00e6gter at anerkende argumenter, der g\u00e5r imod dem, og som bygger p\u00e5 fornuft.<\/p>\n
Lige som man blankt afviser rationel fornuft, afviser man ogs\u00e5 blankt biologi. I queer teori, f.eks., vil man under ingen omst\u00e6ndigheder indr\u00f8mme, at biologi kan forklare bare den mindste smule af k\u00f8nsidentitet. Man vil ikke legitimere \u201dbiologisk essentialisme\u201d. Det er umuligt at t\u00e6nke p\u00e5 den rette m\u00e5de om race- eller k\u00f8ns-politik s\u00e5 l\u00e6nge disse opfattes som biologiske f\u00e6nomener snarere end sociale konstruktioner. Tilsvarende er det umuligt at lave en politisk analyse af seksualitet, s\u00e5 l\u00e6nge som denne prim\u00e6rt opfattes som et biologisk f\u00e6nomen eller et aspekt af individuel psykologi. Bestemte former for seksualitet er et f\u00e6nomen der karakteriserer grupper, ikke enkeltindivider, og ikke mennesker i almindelighed.
\nUd fra dette forst\u00e5r man, at s\u00e5 snart nogen bare antyder at biologi spiller en rolle, g\u00e5r enhver diskussion i h\u00e5rdknude. Biologi er tabu.<\/p>\n
For postmodernister ejer en person ikke et \u201dselv\u201d. Selvet eksisterer ikke som nogen indre kerne, men kun som et resultat af sociale p\u00e5virkninger. Hvad et menneske er, afg\u00f8res derfor udelukkende af, hvilken social gruppe, det tilh\u00f8rer. Heri ligger grundlaget for identitetspolitik og intersektionalitet.
\nEt barokt eksempel p\u00e5 dette er de postmodernistiske discipliner, der handler om handicappede og fede. Disse menneskers identitet ligger i at de er hhv. handicappede eller fede. De skal v\u00e6re stolte af at tilh\u00f8re de grupper, de tilh\u00f8rer \u2013 f.eks. v\u00e6re stolte af deres fede krop. At bek\u00e6mpe fedme er at ligge under for omverdenens normer, og det skal man derfor ikke. Hvis en person er d\u00f8v, s\u00e5 er det forkert at udf\u00f8re l\u00e6gelige operationer der f\u00e5r vedkommende til at kunne h\u00f8re, for derved fjerner man personens identitet som v\u00e6rende d\u00f8v. At ville kurere en s\u00e5dan person, hvorved personen mister sit tilh\u00f8r til gruppen af handicappede, kaldes kynisk. At det er bedst at v\u00e6re sund, er en fordom som skal bek\u00e6mpes.<\/p>\n
De tidligere faser af feminisme var i begyndelsen ikke feministiske. De betvivlede ikke eksistensen af to k\u00f8n, mand og kvinde, og de anvendte rationelle argumenter om f.eks. l\u00f8nforskelle. Men i universiteternes kurser i kvindestudier blev traditionel marxistisk analyse efterh\u00e5nden skubbet til side til fordel for en socialkonstruktionistisk opfattelse af k\u00f8n. Feministerne fandt det attraktivt at mene, at det den patriarkalske diskurs i samfundet der skaber de k\u00f8nsstereotyper, som undertrykker kvinder. P\u00e5 samme m\u00e5de for bev\u00e6gelserne for sortes rettigheder. Kampen for borgerrettigheder gik ud p\u00e5 at fjerne diskrimination og forskelsbehandling, skabe lige vilk\u00e5r for alle, og fjerne fordomme. Men postmodernisme (Social Justice tilgangen) opfatter det som naivt at k\u00e6mpe p\u00e5 den m\u00e5de. Her mener man, at ikke blot reaktion\u00e6re enkelt-personer, men hele samfundet er gennemsyret af fordomme.<\/p>\n
Bogen forklarer ogs\u00e5, hvad postmodernister forst\u00e5r ved privilegier \u2013 dette ord spiller samme rolle for dem, som overklasse spiller for marxister. At have privilegier vil sige at man er fri for at nogen diskriminerer imod en.<\/p>\n
I postmodernismen mener man, at hele samfundet best\u00e5r i at nogen undertrykker andre, dvs. al relevant viden handler om undertrykkelse. Og her mener man, at kun de undertrykte selv kan udtale sig om, hvad undertrykkelse er. Den sandhed, som den undertrykte udtaler, kan undertrykkeren ikke med rette modsige. Da f.eks. kvinder er undertrykte, som gruppe, s\u00e5 vil det som kvinder siger om samfundsforhold, altid v\u00e6re mere sandt end det, som m\u00e6nd siger. Kvinder har altid ret, og m\u00e6nd skal blot tr\u00e6kke sig tilbage og lade kvinder tale.<\/p>\n
Der er undertrykkelse overalt i samfundet, fordi alt i samfundet handler om magt. For postmodernismen handler det derfor ikke om at p\u00e5vise undertrykkelse \u2013 man ved allerede, at den er der \u2013 det handler derimod om at finde den undertrykkelse, som med sikkerhed findes der. Alt hvad den undertrykte definerer som sexisme eller racisme er faktisk sexisme eller racisme. Der er ingen mulighed for at modsige dette, da det som den undertrykte siger, altid er sandt.
\nDer findes skjult undertrykkelse overalt i samfundet, og det betyder at alle hvide mennesker er racister, og alle m\u00e6nd er kvindeundertrykkere. Uanset hvor meget de fors\u00f8ger at v\u00e6re gode mennesker og undg\u00e5 at diskriminere, er de alligevel undertrykkere, for undertrykkelsen ligger i det system, de er f\u00f8rt ind i. Hvad mere er, undertrykkerne kan aldrig tilgives. Hvide kan f.eks. intet g\u00f8re for at holde op med at v\u00e6re racister.<\/p>\n
Denne t\u00e6nkem\u00e5de finder man f.eks. ogs\u00e5 p\u00e5 s. 181 i Mikkel Thorups bog om antifeminisme (anmeldt her p\u00e5 bloggen). Her g\u00e5r Thorup i rette med Jordan B. Peterson, der ikke kan se, hvordan de mange m\u00e6nd der har arbejdet for at udvikle samfundet kunne v\u00e6re en del af et h\u00e6mmende patriarkat. Thorup svarer: \u201dJo, Jordan, nu skal du h\u00f8re. Det var de, fordi de, gode gerninger eller ej, levede i et system, en struktur, der favoriserede m\u00e6nd, fordi de var m\u00e6nd. Det er netop et system, en struktur, ikke en individuel karakterbrist, der udg\u00f8r patriarkatet. Det er s\u00e5 simpelt at forst\u00e5, at man skal ville misforst\u00e5elsen for at kunne lave den.\u201d
\nHer har vi alts\u00e5 tydeligt udtrykt den postmodernistiske opfattelse, at m\u00e6nd aldrig kan v\u00e6re gode mennesker. Uanset om de bestr\u00e6ber sig p\u00e5 at v\u00e6re gode mennesker og ikke undertrykke nogen, s\u00e5 er alligevel undertrykkere. M\u00e6nd er f\u00f8dt som forkerte mennesker alene i kraft af den gruppe, de fra f\u00f8dslen tilh\u00f8rer. Og det har vi alts\u00e5 en professor i Aarhus til at bel\u00e6re os om.<\/p>\n
Det system der undertrykker kvinder \u2013 alts\u00e5 patriarkatet \u2013 er ikke en bestemt social struktur, der kan p\u00e5vises og identificeres. Det kan kun beskrives i vage termer om den mandlige dominans, der gennemsyrer enhver diskurs. Den gammeldags s\u00f8gen efter videnskabelige sandheder om k\u00f8n ses som en m\u00e5de at fors\u00f8ge at f\u00e5 alle til at tilslutte sig vestlige, heteroseksuelle m\u00e6nds diskurs om viden. Mere traditionelle feministers fors\u00f8g p\u00e5 at skabe lige vilk\u00e5r for k\u00f8nnene afskrives, fordi det i princippet aldrig er muligt at rette op p\u00e5 systemets indbyggede sk\u00e6vheder. Postmodernister \u00f8nsker i stedet gensidig respekt. Med det forst\u00e5r de respekt for at der eksisterer forskellige sociale og kulturelle grupper, og at hver gruppes synspunkter er lige valide. Her k\u00e6mper man alts\u00e5 ikke for den enkeltes ret til at have sine synspunkter, men derimod for at gruppers synspunkter t\u00e6ller lige meget. S\u00e5 er det jo ogs\u00e5 logisk, at forskningsresultater produceret af hvide m\u00e6nd ikke kan t\u00e6lle mere end viden fremskaffet af sorte kvinder. Alle grupper skal repr\u00e6senteres ligeligt, hvilket f.eks. indeb\u00e6rer, at m\u00e6nd og kvinder skal repr\u00e6senteres 50:50 overalt.<\/p>\n
Lige som postmodernister mener, at alle relationer i samfundet er baseret p\u00e5 magt, s\u00e5 mener de, at alle relationer mellem m\u00e6nd og kvinder er baseret p\u00e5, at m\u00e6nd har mere magt end kvinder. For postmodernister er det umuligt at analysere situationer, hvor manden ikke har mere magt end kvinden, eller hvor han har mindre magt end kvinden. Selv n\u00e5r man taler om, at patriarkatet ogs\u00e5 er til skade for m\u00e6ndene, s\u00e5 er der ingen mulighed for at h\u00e6vde, at m\u00e6nd p\u00e5 nogle felter systematisk st\u00e5r d\u00e5rligere stillet end kvinder.<\/p>\n
Efter at have gennemg\u00e5et hvilke tankegange der pr\u00e6ger postmodernismen, alts\u00e5 den ideologiske basis, kommer forfatterne frem til et kapitel om hvordan disse tankegange oms\u00e6ttes i praksis.
\nF\u00f8rste eksempel er en bog af Barbara Applebaum om Social Justice.
\nHer omtales den situation, at en studerende deltager i et kursus, hvor en postmodernistisk l\u00e6rer kommer med p\u00e5stande, som studenten mener er forkerte og indoktrinerende. I den situation vil nogle studenter r\u00e6kke h\u00e5nden op og protestere. Men if\u00f8lge postmodernismen skal de ikke have lov til det. Hvis en student spilder klassens tid ved at udfordre l\u00e6rerens p\u00e5stande, s\u00e5 har det omkostninger for de medstuderende, som er marginaliserede og lider skader ved at blive konfronteret med andre synspunkter. Kritik er s\u00e5ledes forbudt.<\/p>\n
If\u00f8lge postmodernismen findes der ikke objektiv viden \u2013 hvad der opfattes som sandt, afg\u00f8res af sprogbrugen hos dem, der har magten. En hvid mandlig student der protesterer mod l\u00e6reren, fors\u00f8ger s\u00e5ledes at give patriarkatet magten ved at fremf\u00f8re de p\u00e5stande, som vinder tilslutning hos hvide m\u00e6nd. Derfor er det afg\u00f8rende vigtigt at kontrollere hvad der bliver sagt \u2013 det er n\u00f8dvendigt for at arbejde for social retf\u00e6rdighed.
\nI en bog om \u201dwhiteness studies\u201d h\u00e6vder en kvinde, Robin DiAngelo, at hvide mennesker i USA er v\u00e6nnet til at leve under vilk\u00e5r, hvor de ikke uds\u00e6ttes for \u201drace-stress\u201d ved at blive konfronteret med personer af andre racer. Hos hvide mennesker udl\u00f8ser selv det mindste race-stress nogle forsvarsreaktioner. Disse reaktioner kan v\u00e6re at vise f\u00f8lelser som vrede, frygt eller skyld, eller s\u00e5dan adf\u00e6rd som f.eks. argumentation, tavshed, eller at forlade stedet.
\nIgen ser man, at postmodernismen er s\u00e5dan opbygget, at kritik eller protest ikke tillades. Hvis det er forbudt b\u00e5de at argumentere, at v\u00e6re tavs, eller at forlade stedet, s\u00e5 er der kun en mulighed tilbage \u2013 at sidde stille og lade sig bel\u00e6re. Uenighed er forbudt. N\u00e5r en person bel\u00e6res om den postmodernistiske sandhed, s\u00e5 er ingen negative reaktioner tilladt.
\nIf\u00f8lge DiAngelo kan der ikke v\u00e6re ikke-racisme. Racisme er til stede overalt. Det har intet at g\u00f8re med, om man er et godt eller ondt menneske \u2013 alle hvide er racister, uanset om de vil v\u00e6re ved det eller ej.<\/p>\n
I postmodernismen har man alts\u00e5 forladt et vigtigt princip i videnskaben, nemlig at hver part frems\u00e6tter sine bedste argumenter, og uenighed afg\u00f8res af argumenternes styrke. I postmodernismen er uenighed forbudt. Det er derfor ingen overdrivelse at postmodernisme opfylder kriterierne for at v\u00e6re en religi\u00f8s sekt \u2013 der er lukket helt af for argumenter fra omverdenen, og medlemmerne af sekten har ingen anden mulighed end at tilslutte sig til de centrale dogmer.<\/p>\n
I bogen \u201dThe coddling of the American Mind\u201d kritiseres postmodernismen for, at den frems\u00e6tter nogle \u201dstore usandheder\u201d. De store usandheder er at folk er s\u00e5rbare og lider skade ved at blive udsat for afvigende synspunkter, at f\u00f8lelsesbaserede argumenter er gyldige, og at det er en kamp mellem os (de gode) og de andre (de onde). Fokus er flyttet fra at undg\u00e5 fysisk skade til at undg\u00e5 psykisk skade, dvs. det g\u00e6lder om at skabe f\u00f8lelsesm\u00e6ssig sikkerhed, som det sker i \u201dsafe spaces\u201d.<\/p>\n
Til sidst i bogen kommer forfatterne ind p\u00e5, hvordan vi andre skal h\u00e5ndtere og g\u00e5 op imod postmodernisme
\nVi skal g\u00f8re os klart, at det postmoderne vidensprincip er at viden er et socialt konstrueret kulturelt artefakt. Den opfattelse m\u00e5 vi andre bek\u00e6mpe ved at pointere hvad det drejer sig om \u2013 der er tale om en leg med ord. Det er et sprogligt spil. Desuden m\u00e5 man g\u00e5 op imod postmodernisternes krav om at man skal v\u00e6re stille og lytte og ubetinget tro hvad man h\u00f8rer. Man m\u00e5 insistere p\u00e5 retten til at modsige postmodernister uden at blive p\u00e5f\u00f8rt skam. Man m\u00e5 protestere over at postmodernismen fokuserer p\u00e5 hvordan verden burde v\u00e6re indrettet, i stedet for hvordan den faktisk er indrettet. Man m\u00e5 insistere p\u00e5 at det skal v\u00e6re tilladt at v\u00e6re skeptisk over for alle p\u00e5stande. Man m\u00e5 protestere imod, at universiteterne opretter obligatoriske kurser, hvor deltagerne uds\u00e6ttes for postmodernistisk propaganda om k\u00f8n og race. Og man m\u00e5 arbejde imod, at postmodernister helt overtager institutionerne.
\nAlt dette er lettere sagt end gjort. Forfatterne afst\u00e5r fra midler som tvang og propaganda, for det er netop midler som postmodernisterne benytter sig af. Men derved st\u00e5r forfatterne tilbage med faktisk ikke at have nogen s\u00e6rlig virksomme forsvarsv\u00e5ben.<\/p>\n
Jeg har skrevet bogen \u201dHumaniora \u2013 videnskab eller varm luft\u201d, s\u00e5 det burde ikke komme bag p\u00e5 mig, hvor mange forkerte tr\u00e6k der er ved postmodernismen. Men alligevel kommer Pluckrose og Lindsays bog bag p\u00e5 mig. Det hele st\u00e5r endnu meget v\u00e6rre til, end jeg havde dr\u00f8mt om. Det ryster mig at l\u00e6se, at det ligger i selve postmodernismens grundlag, at kritik er forbudt, og at enhver henvisning til biologi er forbudt. Der er p\u00e5 forh\u00e5nd lukket af for, at mine argumenter kan have nogen v\u00e6gt, det vil sige, at saglig diskussion er umuligt. Den eneste tilladte udveksling af tanker er fra postmodernisterne til os andre \u2013 udveksling den anden vej rundt er forbudt. Der er ingen som helst sikring af, at det som postmodernisterne p\u00e5st\u00e5r, er sandt \u2013 og det er ogs\u00e5 lige meget, for postmodernister tror ikke p\u00e5 at der eksisterer generelle sandheder.<\/p>\n
Jeg ser alt i et k\u00f8nsperspektiv, og jeg kan ikke undg\u00e5 at bem\u00e6rke, hvor meget postmodernismen passer til en s\u00e6rlig feminin form for tankegang; der er en modstand mod den videnskab, som er opfundet og rendyrket af m\u00e6nd; der er en modstand mod at forholde sig objektivt og neutralt. Der er v\u00e6gt p\u00e5 at viden kan produceres p\u00e5 alle mulige andre m\u00e5der end ved forskning, f.eks. ved overtro eller ud fra f\u00f8lelser. Der er meget v\u00e6gt p\u00e5 sprogets betydning, og p\u00e5 hvad man kan opn\u00e5 alene ved sproglige formuleringer. Der er en accept af udsagn der er ulogiske eller selvmodsigende \u2013 logik er et redskab for mandlig undertrykkelse. Der er en v\u00e6gt p\u00e5 at folk er s\u00e5rbare og skal beskyttes f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt mod ubehagelig viden. Det hele er lagt an p\u00e5 at tilh\u00e6ngerne er svage, f\u00f8lelsesbetonede og s\u00e5rbare.
\nDet skal ikke misforst\u00e5s derhen, at alle kvinder har disse karakteristika. Det har de jo ikke. Men det skal forst\u00e5s s\u00e5dan, at jo st\u00f8rre en andel kvinderne udg\u00f8r af dem, der studerer og underviser p\u00e5 universiteterne, jo lettere er det at f\u00e5 flertallet til at slutte op om den form for t\u00e6nkning.<\/p>\n
Jeg vil gerne fremh\u00e6ve, at det som Pluckrose og Lindsay skriver i bogen, ikke er fejende generaliseringer. Den er tv\u00e6rtimod baseret p\u00e5 en meget omfattende og grundig l\u00e6sning af utallige postmodernistiske \u201dt\u00e6nkere\u201d. Alle p\u00e5stande om postmodernismen er baseret p\u00e5 konkret evidens for, hvad postmodernister faktisk har sagt, skrevet og gjort. Forfatterne har lagt et enormt arbejde i at gennemg\u00e5 de mange tekster og freml\u00e6gge resultaterne for alle os andre, som ikke har tid og kr\u00e6fter til at pl\u00f8je sig igennem tusindvis af sider af tendenti\u00f8st nonsens.<\/p>\n
Pluckrose og Lindsay skal have mange tak for at de har gjort dette store arbejde for os andre. Jeg tror og h\u00e5ber, at deres bog bliver en milep\u00e6l i selverkendelsen i den akademiske verden.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Anmeldelse af Helen Pluckrose & James Lindsay (2020): Cynical theories. How universities made everything about race, gender, and identity \u2013 and why this harms everybody. 352 pp. Swift Press. Dette er en meget l\u00e6sev\u00e6rdig bog om den form for postmodernisme, som i disse \u00e5r skyller ind over universiteterne og videre ud i samfundet. Den g\u00e5r … L\u00e6s videre “Anmeldelse af Pluckrose & Lindsay: Cynical Theories”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12,25,27],"tags":[],"class_list":["post-318","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-boganmeldelser","category-postmodernisme","category-wokeness"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/318","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=318"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/318\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":320,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/318\/revisions\/320"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=318"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=318"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=318"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}