{"id":279,"date":"2020-10-13T12:38:48","date_gmt":"2020-10-13T11:38:48","guid":{"rendered":"http:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/?p=279"},"modified":"2020-10-13T13:51:58","modified_gmt":"2020-10-13T12:51:58","slug":"anmeldelse-af-hans-bonde-vi-vil-have-vores-fair-andel","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/?p=279","title":{"rendered":"Anmeldelse af Hans Bonde: “Vi vil have vores fair andel”"},"content":{"rendered":"
\"\"<\/p>\n

Anmeldelse af<\/em>
\nHans Bonde (medvirken: Torsten Skov):
\n\u201dVi vil have vores fair andel!\u201d
\n387 pp. Gyldendal.
\nPris: 300 kr.<\/h5>\n

Denne bog er en slags forts\u00e6ttelse af Hans Bondes bog fra 2013, \u201dFordi du fortjener det\u201d. Her kritiserede han, at den moderne kvindebev\u00e6gelse er blevet til en bev\u00e6gelse for favorisering af kvinder. Dette er ogs\u00e5 hovedemnet for den nye bog.
\nDen nye bog er ikke s\u00e5 causerende som den forrige, men mere grundig, eksakt og pr\u00e6cist dokumenteret. Det er der gode grunde til. En stor del af bogen handler om tiltag, som er ulovlige, dvs. i strid enten med den danske ligebehandlingslov eller med EU direktiver. Hans Bonde har tidligere, sammen med Jens Ravnkilde, p\u00e5vist<\/a> at tiltag for at fremme andelen af kvinder blandt professorer og forskningsledere p\u00e5 de danske universiteter var ulovlige. Ogs\u00e5 tiltag inden for kunstverdenen var ulovlige. Som f\u00f8lge af denne kritik kunne man i 2016 erkl\u00e6re, at samtlige de kvindefavoriserende tiltag inden for forskning og kunst er oph\u00f8rt<\/a>.
\nDesv\u00e6rre her det derefter vist sig, at de alligevel ikke er oph\u00f8rt. Aktuelt findes f.eks. Inge-Lehmann-programmet til fremme af andelen af kvindelige professorer, og store dele af bogen er en opregning af det ene lovstridige program efter det andet. For at det skal tages seri\u00f8st, er det n\u00f8dvendigt, at dokumentationen er meget pr\u00e6cis, og det er den.
\nBogens f\u00f8rste lange kapitel p\u00e5 ca. 80 sider er en gennemgang af situationen inden for universitetsverdenen. Der redeg\u00f8res omhyggeligt for, at der ikke kan dokumenteres nogen s\u00e6rlige ulemper for kvinder i den. Mange unders\u00f8gelser viser, at hvis en opsl\u00e5et stilling har b\u00e5de mandlige og kvindelige ans\u00f8gere, s\u00e5 har kvinderne st\u00f8rre chance end m\u00e6ndene for at f\u00e5 stillingen. I den seneste unders\u00f8gte periode, 2015-2017, er det for adjunkt- og lektorstillinger s\u00e5dan, at kvinder har dobbelt <\/em>s\u00e5 stor chance som m\u00e6nd for at f\u00e5 stillingen.
\nDet er en almindelig feministisk p\u00e5stand, at kvinder p\u00e5 en eller anden m\u00e5de sorteres fra, idet kvindeandelen aftager op igennem systemet fra ph.d. til adjunkt til lektor til professor. Men Bondes og Skovs analyser viser, at der ikke<\/em> frasorteres kvinder. Den tilsyneladende faldende kvindeandel op igennem hierarkiet kan tilskrives at de h\u00f8jeste poster bekl\u00e6des af de \u00e6ldste personer og alts\u00e5 stammer fre en svunden tid, da der var f\u00e6rre kvinder at tage af.
\nDer sker tydeligvis ikke nogen bevidst frasortering af kvinder. Men s\u00e5 kommer feministerne med den p\u00e5stand, at der findes en ubevidst bias, som er til ugunst for kvinder. Her har Torsten Skov gennemg\u00e5et forskningslitteraturen om ubevidst bias, og han konkluderer at der aldrig er f\u00f8rt bevis for at en s\u00e5dan ubevidst bias findes.
\nP\u00e5 trods af at kvinder absolut ikke bliver uretf\u00e6rdigt behandlet i universitetsverdenen \u2013 tv\u00e6rtimod, de har bedre chancer end m\u00e6ndene \u2013 s\u00e5 er der et v\u00e6ldigt pres for specifikt at gavne kvinderne, p\u00e5 m\u00e6ndenes bekostning. Dette pres kommer ovenfra, endog ogs\u00e5 fra forskningsministeren. Man har et ideal om, at der overalt p\u00e5 prestigefyldte poster skal v\u00e6re en ca. 50\/50 k\u00f8nsfordeling. Og da det ikke er tilf\u00e6ldet nu, s\u00e5 fors\u00f8ger man med alleh\u00e5nde lyssky og luskede metoder at presse kvindeandelen i vejret, is\u00e6r andelen af kvindelige professorer. Mange af disse tiltag er ulovlige, men f\u00e5r alligevel lov at passere, og mange er p\u00e5 lovens kant.
\nHans Bondes dokumentation af alt dette er imponerende. Der er en v\u00e6ldig m\u00e6ngde af pr\u00e6cise oplysninger, og det m\u00e5 have kr\u00e6vet meget arbejde at finde alle disse oplysninger frem. Hans Bonde har en universitetsstilling, og hvis han kommer med for l\u00f8se anklager, kan hans position muligvis v\u00e6re i fare. S\u00e5 det er forst\u00e5eligt, at freml\u00e6ggelsen er gjort s\u00e5 solid, at den ikke kan betvivles. Det hele er s\u00e5 grundigt og solidt, at bogen kan bruges som et v\u00e5ben i kampen mod uretf\u00e6rdige s\u00e6rordninger til kvinder.
\nEfter det lange kapitel om universitetsverdenen kommer en r\u00e6kke noget kortere kapitler om andre steder, hvor det samme problem g\u00f8r sig g\u00e6ldende \u2013 at man ovenfra forlanger en 50\/50 fordeling af k\u00f8nnene, med det resultat, at man griber til ulovlige eller suspekte midler for at tvinge kvindeandelen op. Kapitlerne omhandler kunst, film, musik, kvinder i ledelse, og kvinder i politik. Dertil kommer mindre afsnit om andre brancher, bl.a. kvinder i medierne.
\nOgs\u00e5 i disse kapitler er der samlet en imponerende m\u00e6ngde af pr\u00e6cise oplysninger. Der m\u00e5 virkelig have g\u00e5et meget arbejde forud for at kunne skrive bogen. Det fremg\u00e5r ogs\u00e5 af, at adskillige referencer er beg\u00e6ringer om aktindsigt.
\nI kapitler om kvinder i ledelse konstaterer jeg, at Bonde har f\u00e5et en del af de centrale nye videnskabelige kilder med \u2013 kilder til dokumentation af, at flere kvinder i virksomheders ledelse ikke giver st\u00f8rre indtjening. Samtidig har han en god gennemgang af de tendenti\u00f8se rapporter, som feminister altid refererer til, og som p\u00e5st\u00e5r det modsatte.
\nN\u00e6r slutningen er der et ret anderledes kapitel, kapitel 9, med en historisk gennemgang. Her er det interessant at se dokumentation for hvordan holdningerne var i \u00e5rene sidst i 1800-tallet og omkring \u00e5r 1900. Tilslutningen til kvindebev\u00e6gelserne var mindre end tilslutningen til husmor-foreningerne. Der var flere kvinder, der insisterede p\u00e5 at v\u00e6re hjemmeg\u00e5ende husmor og lade sig fors\u00f8rge af manden, end der var kvinder som k\u00e6mpede for at f\u00e5 kvinder ud p\u00e5 arbejdsmarkedet. Den feministiske fort\u00e6lling om, at datidens m\u00e6nd undertrykte kvinderne og pressede dem til at g\u00e5 hjemme, er alts\u00e5 regul\u00e6r l\u00f8gn. Det er et feministisk karaktermord p\u00e5 m\u00e6ndene. Den tids kvinder var ikke<\/em> undertrykt. Deres livssituation var en situation, som de selv valgte.
\nJeg vil ogs\u00e5 fremh\u00e6ve et par pointer mere, som Bonde ber\u00f8rer.
\nHele bogen handler jo om, at der er sket et skred i forst\u00e5elsen af ordet `ligestiling\u00b4. Tidligere bet\u00f8d det lige muligheder for begge k\u00f8n; men mere og mere betyder det resultatlighed, alts\u00e5 at hvert k\u00f8n skal udg\u00f8re 50 % overalt p\u00e5 prestigefyldte poster, og det kr\u00e6ver favorisering, f.eks. kvoter. Men man kan sp\u00f8rge, hvad kvinderne g\u00f8r, hvis de 50 % faktisk opn\u00e5s? Vil de s\u00e5 v\u00e6re tilfredse?
\nP\u00e5 det punkt er jeg pessimist; jeg tror at n\u00e5r kvinderne har n\u00e5et 50 %, s\u00e5 vil de argumentere for h\u00f8jere andele, helt op til 100 %, fordi kvinder jo er bedre mennesker end m\u00e6nd, s\u00e5 hvis kvinderne overtager al magten, vil vi f\u00e5 det bedst mulige samfund. Indtil nu er der kun f\u00e5 feminister, der siger det direkte; men jeg tror, det kommer.
\nEt enkelt sted i bogen, nemlig p\u00e5 side 190, kommer Bonde ind p\u00e5 dette. Han skriver, at p\u00e5 de laveste ledelsesniveauer i K\u00f8benhavns Kommune er er 29 % mandlige mod 71 % kvindelige ledere. Det vil man ikke rette op p\u00e5. Men p\u00e5 de to \u00f8verste ledelsesniveauer er der 63 % kvinder, og her har man fastsat et m\u00e5l at k\u00f8nsfordelingen ikke m\u00e5 afvige mere end 10 % fra rekrutteringsgrundlaget. Det betyder at man har et m\u00e5l om, at der fortsat skal v\u00e6re v\u00e6sentligt mere end 50 % kvinder blandt lederne. Kravet om fifty-fifty g\u00e6lder alts\u00e5, s\u00e5 l\u00e6nge det gavner kvinder; men hvis det gavner m\u00e6nd, droppes kravet.
\nSpredt rundt om i bogen, men is\u00e6r i kapitel 8, diskuteres de m\u00e6nd, der st\u00f8tter feministernes krav. Det er m\u00e6rkeligt, at s\u00e5 mange m\u00e6nd p\u00e5 topposter i den grad g\u00e5r ind for favorisering af kvinder, f.eks. formanden for Carlsbergfondet, direkt\u00f8ren for Filminstituttet, og nationalbankdirekt\u00f8ren. Feministerne form\u00e5r med held at appellere til netop m\u00e6nd i disse topstillinger, der s\u00f8rger for, at den ensidige favorisering af kvinder g\u00e5r igennem. Der bliver ofte appelleret med ord som \u201dT\u00e6nk, hvis det var din datter, det gik ud over!\u201d. N\u00e5r kvinderne s\u00e5 bliver favoriseret p\u00e5 bekostning af m\u00e6nd, s\u00e5 er det s\u00f8nnerne, det g\u00e5r ud over; men det tager man sig ikke af.
\nDet g\u00e6lder typisk for disse topchefer, at de har deres p\u00e5 det t\u00f8rre. De kan lade `k\u00f8nsdiversiteten\u00b4 blomstre p\u00e5 lavere niveauer, hvilket ikke rammer dem selv, men deres underordnede med `det forkerte k\u00f8n\u00b4. De opf\u00f8rer sig som alfa-hanner, der kan lide at omgive sig med en loyal flok af kvinder, samtidig med at de kan dukke de opstigende mandlige konkurrenter, der potnetielt kunne `bide dem i haserne\u00b4.
\nBonde kalder det \u201den ny galanthedskultur fra de \u00f8verste ledelseslag\u201d (s. 285).<\/p>\n

Alt i alt er det en fremragende bog. M\u00e6ngden af oplysninger er imponerende stor. Det g\u00f8r bogen lidt tungere at l\u00e6se end den foreg\u00e5ende bog; men det g\u00f8r samtidig ogs\u00e5 bogen til et v\u00e6gtigt, ja, tungtvejende argument i debatten.
\nEfter denne ros vil jeg alligevel p\u00e5pege nogle punkter, hvor jeg synes at bogen er lidt for svag.<\/p>\n

Filmbranchen
\nDet f\u00f8rste punkt er filmbranchen. Jeg har selv, sammen med et par andre, v\u00e6ret dybt involveret i kritikken af k\u00f8nskvotering i filmbranchen. Jeg ved at Bonde har samarbejdet t\u00e6t med en af disse m\u00e6nd fra filmbranchen, og netop p\u00e5 den baggrund finder jeg det lidt skuffende, hvad der er kommet med i det kapitel. Der er kommet mange vigtige ting med, men jeg savner alligevel lidt. F.eks. refereres en svensker for at film lavet af kvinder s\u00e6lger f\u00e6rre billetter end film lavet af m\u00e6nd. Men her burde der m\u00e5ske ogs\u00e5 have v\u00e6ret omtalt danske oplysninger, der viser det samme.
\nIs\u00e6r savner jeg dog omtale af den konfrontation i 2016-2017, der viser hvad den danske konflikt drejer sig om. Her kunne v\u00e6re refereret til den kronik<\/a> om filmbranchen, som jeg sammen med Niels N\u00f8rl\u00f8v Hansen fik i Berlingske. Her er f.eks. denne centrale passus: \u201d En person skriver: \u00bb. . . \u00e5rsagen til den sk\u00e6ve k\u00f8nsfordeling blandt instruk\u00adt\u00f8rer og manuskriptforfattere skyldes mange forskellige ting; manglende lyst, manglende motivation, k\u00f8nsrollem\u00f8nstre, filmkulturen, en mandsdomineret film\u00adhistorie, manglende forbilleder, manglende opbakning, manglende udholdenhed af kvinder, barsel, og ubevidst diskrimination b\u00e5de i og udenfor branchen.\u00ab Det er vigtigt, at disse forklaringer netop ikke holder stik. Den passus indeholder netop alt det, som Bonde i \u00f8vrigt argumenterer imod i hele bogen.
\nFagforeningen Danske Filminstrukt\u00f8rer (DF) udsendte i 2016 en pressemeddelelse, hvor man bl.a. p\u00e5stod, at der i filmbranchen foreg\u00e5r \u201dsystematisk forskelsbehandling\u201d mod kvinder.
\nJeg vil gerne her citere en ordveksling der foregik<\/a> i et m\u00f8de i fagforeningen kort tid senere i 2016, hvor Niels N\u00f8rl\u00f8v Hansen var til stede som eneste mand:
\nNNH spurgte: \u201dN\u00e5r 25 % af ans\u00f8gerne til udviklingsst\u00f8tte er kvinder, og 29 % kvinder opn\u00e5r st\u00f8tte. Og n\u00e5r 19 % kvinder s\u00f8ger produktionsst\u00f8tte, og 18 % kvinder opn\u00e5r st\u00f8tte – hvordan kan der s\u00e5 v\u00e6re tale om ‘systematisk forskelsbehandling’?\u201d<\/p>\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5let blev stillet mindst tre gange i l\u00f8bet af de godt to timer, m\u00f8det varede. Men der kom intet svar. Kommentarer var der nok af: \u201dNu har du talt nok!\u201d og \u201dDu skal ikke komme h\u00e9r og kuppe m\u00f8det!\u201d . . .
\nTil stede var ogs\u00e5 Anne Boukris, der af DF’s formand, Christina Rosendahl, blev pr\u00e6senteret som noget i retning af \u201dligestillingskonsulent\u201d. Anne Boukris var meget aktiv p\u00e5 m\u00f8det. Hun figurerer i KVINFO’s database over personer, der kan give ekspertbistand i sp\u00f8rgsm\u00e5l om bl.a. ligestilling, ligebehandling og anti-diskrimination. Anne Boukris havde tilsyneladende fodret bestyrelsen med \u201ddokumentation\u201d for, at diskrimination af kvinder er ud meget udbredt og urimeligt f\u00e6nomen.
\nDet kunne tydeligt h\u00f8res, da formanden, Christina Rosendahl \u2013 uden at svare p\u00e5 NNH’s sp\u00f8rgsm\u00e5l – til sidst konkluderede DF’s holdning til DFI’s rapport:<\/p>\n

\u201dBestyrelsen har besluttet sig for, at de tal, der er kommet ud fra DFI, repr\u00e6senterer ikke<\/u> den filmbranche, som vi vil have. Det er s\u00e5dan det er. Det er en holdning.\u201d
\nNNH: \u201dJamen, det var ikke mit sp\u00f8rgsm\u00e5l… \u201d
\nChristina Rosendahl: \u201dMen de tal, der findes, de er nok. Sammen med den \u00f8vrige diskussion, der har v\u00e6ret i bestyrelsen \u2013 alle mulige rapporter.\u201d
\nRosendahl erkl\u00e6rede, at fagforeningens bestyrelsen havde besluttet sig for, at de tal, der er kommet ud fra en officel rapport, ikke repr\u00e6senterer den filmbranche, som de vil have. Man vil have en filmbranche, hvor der st\u00e5r kvindelige instrukt\u00f8rer bag 50 procent af alle spillefilmsans\u00f8gninger i 2020. Og dette selv om kvinder kun udg\u00f8r 34 procent af fagforeningens medlemmer.
\nDette er en solid dokumentation af, at fifty-fifty-ideologien er styrende, og at impulsen kommer fra centralt feministisk hold (en ligestillingskonsulent tilknyttet Kvinfo). Den dokumentation kunne godt v\u00e6re kommet st\u00e6rkere frem i kapitlet, og den ville have styrket den pointe, Hans Bonde allerede har.
\nHans Bonde beretter om hvordan det ramte formanden for Danske Biografer at kritisere Christina Rosendahl \u2013 der blev anlagt en retssag imod ham. Men ellers fremg\u00e5r det kun svagt, hvorfor s\u00e5 f\u00e5 m\u00e6nd t\u00f8r protestere mod den feministiske damptromle. Det siges kort om m\u00e6nd i filmbranchen: \u201dDe f\u00f8ler at deres fremtid i filmbranchen er truet, for eksempel hvad ang\u00e5r bevillinger, hvis de tillader sig at kritisere den herskende k\u00f8nsdiskurs.\u201d Det kunne godt v\u00e6re sagt st\u00e6rkere.
\nMit eget engagement imod denne k\u00f8nsdiskurs i filmbranchen har f\u00f8rt til noget af det mest psykisk belastende, jeg har oplevet i mit liv. Der blev beg\u00e5et et regul\u00e6rt ondskabsfuldt karaktermord p\u00e5 mig<\/a> p\u00e5 internettet, med en indsats hvor en mand \u00e5benbart har arbejdet i dagevis p\u00e5 at finde citater, han kunne manipulere, for at kunne h\u00e6nge mig ud som en potentiel massemorder. En kvindelig filminstrukt\u00f8r opfordrede en mand til at skyde mig!
\nBogen henviser kun ganske kort (note 237) til, at Niels N\u00f8rl\u00f8v Hansens engagement i denne sag bet\u00f8d, at han ikke l\u00e6ngere kunne f\u00e5 arbejde som filminstrukt\u00f8r. En anden involveret mand er blevet ramt s\u00e5 h\u00e5rdt, at jeg personlig mener at hele hans livsforl\u00f8b og psykiske velf\u00e6rd er blevet \u00f8delagt.
\nDet er for mig en vigtig pointe, HVOR h\u00e5rdt m\u00e6nd bliver ramt, hvis de protesterer mod det feministiske propaganda-apparat. Det er lidt for tamt at sige, at m\u00e6nd \u201df\u00f8ler at deres fremtid i filmbranchen er truet\u201d. Der er tale om at man risikerer massive, \u00f8del\u00e6ggende angreb p\u00e5 sin person. Det vil f\u00e5 langt de fleste personer til at tie stille. Frygten for at blive udsat for noget meget, meget ubehageligt er reel.<\/p>\n

Medierne
\nDet andet punkt er medierne. Det har f\u00e5et en omtale p\u00e5 blot fem sider i bogen, og det er for lidt. Det er for lidt, fordi der foreg\u00e5r en systematisk indtr\u00e6ngen af feministiske kvinder i medierne \u2013 b\u00e5de de elektroniske og de trykte.
\nP\u00e5 Berlingske kom der f.eks. i 2015 et betydeligt rykind af nye kvindelige journalister, og siden da har der v\u00e6ret en hidtil uset fokus i avisen p\u00e5 feministiske emner. Jeg har foretaget en opt\u00e6lling af antallet af artikler i avisen, der har et ensidigt feministisk fokus p\u00e5 kvinder. I l\u00f8bet af \u00e9t \u00e5r, 2016, var der 1116 artikler og indl\u00e6g specielt om kvinder<\/a>, og n\u00e6sten samtlige af disse havde feministisk tilsnit. Jeg har gennemg\u00e5et en del af disse artikler<\/a> og vist hvordan de har karakter af feministisk propaganda. Der var cirka\u00a060 artikler om behovet for at kvinder skal g\u00f8re karriere og n\u00e5 topposterne \u2013 det emne blev alts\u00e5 behandlet med en hyppighed og en intensitet der g\u00f8r, at det har karakter af propaganda. Emnet blev behandlet helt ensidigt; der var intet om kvinder der finder det rart at v\u00e6lge karrieren fra. I en del artikler henvises til unders\u00f8gelser der viser, at virksomheder med mange kvinder i deres bestyrelse giver bedre resultater p\u00e5 bundlinjen. Der blev aldrig henvist aldrig til de unders\u00f8gelser, der viser det modsatte. Hele denne propaganda fik lov at st\u00e5 uimodsagt, da alle l\u00e6serindl\u00e6g imod artiklerne blev afvist.
\nEt tilsvarende pr\u00e6g af feministisk propaganda ses i andre aviser \u2013 i meget h\u00f8j grad i Politiken, og i nogen grad i Information. Jeg selv havde god adgang til at f\u00e5 optaget l\u00e6serbreve, der gik imod feminister, i Information i \u00e5rene ca. 2005 \u2013 2010. Men pludselig var der lukket totalt \u2013 jeg kunne intet f\u00e5 optaget, og misvisende artikler om k\u00f8n dukkede op i stedet. Det skete i forbindelse med at Informations redaktion skiftede engang omkring nyt\u00e5r 2010\/2011.
\nGenerelt er der langt flere m\u00e6nd end kvinder, der indsender l\u00e6serbreve til aviserne.
\nI 2017 viste en unders\u00f8gelse fra Cevea, at under 15 pct. af alle debatindl\u00e6g<\/a> i Danmark bliver skrevet af kvinder, og kun fem pct. af folk med erhvervsuddannelser. Det vil sige at h\u00f8jtuddannede m\u00e6nd udg\u00f8r en majoritet af indsenderne. Det vil aviserne gerne korrigere for; de har et m\u00e5l om, at 50 % af alle trykte l\u00e6serbreve skal v\u00e6re af kvinder.
\nDa Anne Sophia Hermansen i september 2016 tiltr\u00e5dte i stillingen som debatredakt\u00f8r hos Berlingske, var en af hendes f\u00f8rste udmeldinger, at hun agtede at\u00a0diskriminere mandlige skribenter. Den holdning blev styrket hos hende da Cevea kom med ovenn\u00e6vnte oplysning om 15 % kvinder. Nu fort\u00e6ller Anne Sophia Hermansen<\/a>, at hendes diskrimination af skribenterne\u00a0g\u00e5r videre end til blot at afg\u00f8re, hvilke af de indsendte indl\u00e6g der kommer i avisen, og hvilke der sorteres fra. Indsender en kvinde eksempelvis et indl\u00e6g, som har potentiale, men i sin nuv\u00e6rende udgave er for ringe til at blive bragt, er der stor sandsynlighed for, at\u00a0Anne Sophia Hermansen tager kontakt til kvinden med henblik p\u00e5 at \u00a0forbedre indl\u00e6gget. Omvendt afvises mange m\u00e6nd.
\nN\u00e5r det g\u00e6lder Politiken, s\u00e5 er sandsynligheden for at f\u00e5 bragt et debatindl\u00e6g<\/a> typisk ca. 50 procent for kvinder og 5,5 procent for m\u00e6nd.
\nN\u00e5r k\u00f8nssp\u00f8rgsm\u00e5l kommer op som emne, s\u00e5 har m\u00e6nd alts\u00e5 langt ringere mulighed for at ytre sig end kvinder \u2013 m\u00e6ndenes kvote er s\u00e5 at sige for l\u00e6ngst opbrugt, s\u00e5 kvinder f\u00e5r n\u00e6sten monopol, n\u00e5r der kommer et emne op (k\u00f8nssp\u00f8rgsm\u00e5l) som f\u00e5r kvinder til at komme ud af busken.
\nSp\u00f8rgsm\u00e5let om medierne er meget centralt for de sp\u00f8rgsm\u00e5l, Bonde behandler i sin bog. Kvinder der igennem deres universitetsuddannelse er blevet p\u00e5virkede til et ensidigt feministisk verdensbillede, kom ud af universiteterne som kandidater, og skulle jo have jobs. S\u00e5 en flodb\u00f8lge af indoktrinerede akademiske feminister er v\u00e6ltet ind over alle mulige institutioner, og is\u00e6r over pressen. Det betyder at hele den danske medieverden \u2013 bortset fra nogle f\u00e5 perifere, uafh\u00e6ngige medier \u2013 bidrager til ensidigt at fremme det feministiske verdenssyn. Andre synsvinkler og andre argumenter kan kun meget vanskeligt og sj\u00e6ldent komme frem. Derfor kan korrektioner af feministernes fejltagelser og misinformation ikke ske. Overalt i medieverdenen sidder der kvinder, som forhindrer det. Den der har magten over hvilken information der n\u00e5r frem til borgerne, har i sidste ende magten over hele samfundet. Det vil sige, at n\u00e5r f\u00f8rst feminister har sat sig s\u00e5 tungt p\u00e5 medierne, som tilf\u00e6ldet er nu, s\u00e5 har de i realiteten allerede erobret magten i samfundet.
\nDet g\u00e6lder ikke kun trykte medier. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 TV, ikke mindst DR, hvor ledelsen nu omfatter en kvindelig generaldirekt\u00f8r, en kvindelig direkt\u00f8r for medier, og en kvindelig direkt\u00f8r for nyheder. Denne kvindedominans afspejles i mediefladen, is\u00e6r DR2.
\nI august 2020 sendte DR2 f.eks. en serie i fem dele med titlen \u201dAlle hader feminister\u201d, der blev bakket op af \u201dfaktaark\u201d m.m. p\u00e5 DR\u00b4s hjemmeside. Men serien var s\u00e5 fuld af fejl og misvisende oplysninger, at ogs\u00e5 DR\u00b4s detektor<\/a> m\u00e5tte konstatere at der var fejl. Det n\u00e6vnes af Bonde; men DRs opbakning om ensidig propaganda kunne godt v\u00e6re betonet mere.
\nI 2015 sendte DR2 Dokumania en amerikansk film, der p\u00e5 dansk fik titlen \u201dVoldtaget af elitens s\u00f8nner\u201d. Ikke blot blev denne film sendt i fjernsynet, den blev til overflod ogs\u00e5 vist p\u00e5 storsk\u00e6rm ved to friluftarrangementer. Filmen var ekstremt f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt manipulerende og med mange misvisende og lodret forkerte oplysninger. Der fandtes p\u00e5 nettet udf\u00f8rlig dokumentation af filmens mange fejl. Den dav\u00e6rende leder af Dokumania, den st\u00e6rkt feministiske Mette Hoffmann Meyer, blev gjort opm\u00e6rksom p\u00e5 filmens fejl og mangler; men hun n\u00e6gtede at reagere. Mine intense fors\u00f8g p\u00e5 at f\u00e5 DR til at bringe korrektioner eller i det mindste en paneldebat om filmen blev pure afvist; samtidig var det temmelig h\u00e5bl\u00f8st at f\u00e5 aviserne til at optage l\u00e6serindl\u00e6g om filmen.<\/p>\n

Jeg og andre licensbetalere har alts\u00e5 betalt for at TV bringer film der bagtaler m\u00e6nd og \u00f8ger det generelle had imod mandek\u00f8nnet. Hvis en kanal med public service-forpligtelse sender s\u00e5dan noget, s\u00e5 burde det sendes kommenteret, s\u00e5dan at begge sider af en sag kan komme frem. Men det er ikke tilf\u00e6ldet. Den feministiske dominans i DR betyder ensidig slagside til fordel for feminismen.
\nDette er alt sammen vigtigt, fordi den der behersker medierne, behersker den offentlige opinion, og dermed p\u00e5 langt sigt magten over sj\u00e6lene.
\nDet som Bonde skriver p\u00e5 de fem sider om pressen, er udm\u00e6rket. Men i betragtning af hvor central en rolle den spiller for meningsdannelsen, burde der have st\u00e5et mere.<\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Anmeldelse af Hans Bonde (medvirken: Torsten Skov): \u201dVi vil have vores fair andel!\u201d 387 pp. Gyldendal. Pris: 300 kr. Denne bog er en slags forts\u00e6ttelse af Hans Bondes bog fra 2013, \u201dFordi du fortjener det\u201d. Her kritiserede han, at den moderne kvindebev\u00e6gelse er blevet til en bev\u00e6gelse for favorisering af kvinder. Dette er ogs\u00e5 hovedemnet … L\u00e6s videre “Anmeldelse af Hans Bonde: “Vi vil have vores fair andel””<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12,13,22],"tags":[],"class_list":["post-279","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-boganmeldelser","category-diskrimination","category-feminisme"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/279","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=279"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/279\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":283,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/279\/revisions\/283"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=279"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=279"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=279"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}