![\"\"](\"http:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/Genusdoktrinen-1-204x300.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
ANMELDELSE<\/p>\n
Ivar Arpi & Anna-Karin Wyndhamn (2020): Genusdoktrinen. 376 pp.
\nForlaget Fri Tanke.
\nPris i Sverige: 199 Skr.
\nF\u00e5s ogs\u00e5 som e-bog.<\/p>\n
Det svenske ord \u201dgenus\u201d betyder det samme som det engelske ord \u201dgender\u201d \u2013 alts\u00e5 k\u00f8nnet opfattet som et socialt produkt. Studiet af dette f\u00e6nomen kaldes genus-videnskab, og det er i Sverige blevet et forskningsfelt med mange ansatte.
\nDet indg\u00e5r i genus-videnskaben, at m\u00e6nd og kvinder ikke er forskellige fra f\u00f8dslen. Forskerne unders\u00f8ger, hvordan samfundets normer skaber k\u00f8nnene, og hvordan man ved at \u00e6ndre normerne kan undg\u00e5 forskelsbehandling og indf\u00f8re ligebehandling af alle, uanset k\u00f8n.
\nFor at gennemf\u00f8re ligestilling overalt i det svenske samfund, satte regeringen i 2016 en proces i gang, som kaldes ligestillings-integrering. Dette galdt is\u00e6r for universiteter og andre h\u00f8jere l\u00e6reanstalter. Der eksisterede p\u00e5 det tidspunkt ved G\u00f6teborgs Universitet en organisation der kaldtes Nationella Sekretariatet f\u00f6r Genusforskning. Dette sekretariat forberedte indf\u00f8relsen af ligestillings-integrering p\u00e5 universiteterne, indtil opgaven i 2018 blev overf\u00f8rt til en nyoprettet myndighed, J\u00e4mst\u00e4lldhets-myndigheten [ligestillings-myndigheden].<\/p>\n
Anna-Karin Wyndhamn blev i 2016 ansat i Nationella Sekretariatet. I begyndelsen var hun begejstret og energisk i sit arbejde der, men gradvis fik hun et helt andet syn p\u00e5 arbejdet. I det tidlige efter\u00e5r 2017 kontaktede hun en journalist og lederskribent p\u00e5 Svenska Dagbladet, Ivar Arpi, der havde skrevet kritiske artikler om k\u00f8nsforskning. De to etablerede et samarbejde, hvor Wyndhamn kunne informere Arpi om hvad der foregik i Nationella Sekretariatet, og det blev i l\u00f8bet af samme efter\u00e5r til seks artikler i Svenska Dagbladet om hvor vanvittigt sp\u00f8rgsm\u00e5l om k\u00f8n behandles p\u00e5 de svenske universiteter. I starten af 2018 forlod Wyndhamn sit arbejde p\u00e5 sekretariatet.<\/p>\n
Efter 2017 har Wyndhamn og Arpi fortsat deres samarbejde. De har systematisk, men hver for sig, fors\u00f8gt at interviewe alle personer som er vigtige for ligestillings-integreringen. Ikke alle har villet udtale sig, og mange vil kun udtale sig anonymt. Men de har f\u00e5et stof nok til de sammen har kunnet udgive bogen \u201dGenusdoktrinen\u201d. Det er en meget l\u00e6sev\u00e6rdig, veldokumenteret og saglig bog med ca. 320 sider tekst og 50 sider noter og referencer.<\/p>\n
Som dansk l\u00e6ser havde jeg forventet, at det st\u00e5r d\u00e5rligt til med svensk forskning i \u201dgenus-videnskab\u201d, og jeg havde ogs\u00e5 h\u00f8rt om artiklerne i Svenska Dagbladet, som beskrev nogle hovedrystende vanvittige historier om hvordan ligestillings-integreringen tvinger universiteterne til vanvittige afg\u00f8relser. Alligevel er jeg overrasket og rystet over pr\u00e6cis hvor vanvittigt det hele er. Det der is\u00e6r ryster mig, er at f\u00e5 indblik i tankegangen hos de personer, der driver dette vanvid fremad.<\/p>\n
Bogen er ikke en systematisk redeg\u00f8relse fra A til Z. Der er ikke nogen stringent disposition, og emnerne kommer lidt hulter til bulter mellem hinanden. Det er formentlig for at g\u00f8re den mere interessant og sp\u00e6ndende at l\u00e6se \u2013 og det er den da ogs\u00e5. Som dansk l\u00e6ser skal man enten v\u00e6re god til svensk, eller ogs\u00e5 skal man v\u00e6re villig til j\u00e6vnligt at sl\u00e5 ord op til overs\u00e6ttelse p\u00e5 google-translate.<\/p>\n
OM INDHOLDET<\/p>\n
F\u00f8rste kapitel handler om hvordan en studenterklage over en mandlig forel\u00e6ser p\u00e5 medicinstudiet behandles af dekanen. Forel\u00e6seren, Germund Hesslow, fort\u00e6ller om at der er forskelle i gennemsnit mellem m\u00e6nd og kvinder, selv om variationen inden for hvert k\u00f8n for det meste er st\u00f8rre end forskellen. En studerende, som i \u00f8vrigt er aktiv i Feministisk Initiativ, klager p\u00e5 forh\u00e5nd over forel\u00e6sningen, inden hun har overv\u00e6ret den. Efter at have h\u00f8rt forel\u00e6sningen genfrems\u00e6tter hun klagen. Ingen andre studerende klager. Men p\u00e5 grund af den ene klage beslutter den mandlige dekan, at indlede en proces mod Hesslow. Den proces f\u00f8rer til at forel\u00e6sningen fremover skal suppleres med en forel\u00e6sning af en kvindelig genus-forsker, der kan gengive det, der er den svenske regerings officielle, udtrykte holdning, nemlig at mandligt og kvindeligt er sociale som skabes ud fra opfostringen, \u00f8konomiske rammer, magtstrukturer og politisk ideologi.
\nBasis for at dekanen kan gribe ind, er en lov fra 2017 som foreskriver, at myndighederne skal forebygge diskrimination. Hvordan forebygger man det? Jo, hvis nogen siger at der er forskel p\u00e5 m\u00e6nd og kvinder, s\u00e5 kan dette potentielt udnyttes til at diskriminere. S\u00e5 selv om der ikke faktisk er sket nogen diskrimination, s\u00e5 er bare det, at man giver indtryk af at der er forskel, nok til at man bryder loven.
\nDet fremg\u00e5r, at bare det at \u00e9n studerende klager, er nok til at dekanen giver studenten ret og retter ind. Det m\u00f8nster ses ofte [det samme m\u00f8nster ses ogs\u00e5 p\u00e5 danske universiteter].
\nVicedekanen siger om samme sag: \u201dS\u00e5 snart en student oplever noget, er kritik berettiget. . .\u00a0 S\u00e5 snart en sag bringes frem af en student, skal vi tage det alvorligt. Da er det berettiget, uanset hvad det drejer sig om. Kritik er i grunden altid berettiget.\u201d
\nDet er jo meget m\u00e6rkeligt, at universitetets ledere, i dette tilf\u00e6lde dekan og vicedekan for et medicinsk fakultet, siger at kritik fra studenter altid skal f\u00f8lges, uanset hvad det handler om. Vicedekanen siger ogs\u00e5, at i en strid er det universitetet, der skal tilpasse sig til studenterne, ikke omvendt. Det er universitetet, der har ansvaret. \u201dVi freml\u00e6gger fakta uden at t\u00e6nke p\u00e5 at den generation som modtager dette, m\u00e5ske ser tingene p\u00e5 en anden m\u00e5de, t\u00e6nker p\u00e5 en anden m\u00e5de. Vi beh\u00f8ver m\u00e5ske at give forskellige perspektiver i en forel\u00e6sning for at tage h\u00f8jde for dette. Vi skal v\u00e6re bedre til at kommunikere og levere et budskab p\u00e5 en professionel m\u00e5de. Det er der vi svigter, og det er det vi skal arbejde p\u00e5\u201d.
\nS\u00e5dan t\u00e6nker man p\u00e5 et universitet, hvor den officielle holdning er at der eksisterer ikke objektive sandheder.
\nEn lignende tankegang g\u00e6lder m.h.t. seksuelle kr\u00e6nkelser. Der skal gribes ind ikke bare, hvis der sker s\u00e5danne kr\u00e6nkelser. Det er nok at nogen mener at der findes en risiko for at visse andre personer kan blive kr\u00e6nket; alene den risiko er nok til at der skal s\u00e6ttes store processer i gang for at \u00e6ndre tingene.
\nDette g\u00e6lder f.eks. i en sag, hvor en forel\u00e6ser, som bestemt ikke kan beskyldes for at v\u00e6re racist imod farvede, svarede p\u00e5 et studentersp\u00f8rgsm\u00e5l i en formulering der n\u00e6vnte det forbudte n-ord (\u201dneger\u201d). Ingen blev kr\u00e6nket af det, og der var ingen farvede til stede. Men bare det, at der teoretisk kunne v\u00e6re en tilh\u00f8rer, der blev kr\u00e6nket, var nok til at igangs\u00e6tte en disciplin\u00e6rsag. Forel\u00e6seren m\u00e5tte love at hun aldrig mere i sit liv n\u00e6vnte det forbudte n-ord.
\nI det hele taget drejer meget sig om brugen af bestemte ord. Det afg\u00f8rende er ikke, om det en person siger, er sandt eller falsk. Det afg\u00f8rende er, hvilke ord personen bruger. Samtidig n\u00e6gter universitetet dog at lave en liste over hvilke ord, der er OK, og hvilke der er forbudte. Men det er klart at f.eks. i relation til transk\u00f8nnede er der formuleringer, som er forbudte.<\/p>\n
Andet kapitel handler om presset p\u00e5 universiteterne for at give kvinder en mere fremtr\u00e6dende plads i l\u00e6restoffet. Der er f.eks. krav om at mindst 40 % af litteraturhenvisningerne i undervisningsmateriale skal v\u00e6re af kvinder, ogs\u00e5 selv om ingen kvinder er relevante for emnet. Og i et\u00a0 kursus om filosofi var underviseren tvunget til at udelade omtale af Immanuel Kant for i stedet at tale om feministen Mary Wollstonecraft. Det endte med at underviseren forlod Sverige og fik en stilling i Istanbul i stedet.
\nDet giver ogs\u00e5 problemer, n\u00e5r nogen skal forel\u00e6se om reproduktion, for man m\u00e5 ikke sige at kun kvinder kan f\u00f8de b\u00f8rn. Der skal tages hensyn til at transk\u00f8nnede ikke f\u00f8ler sig kr\u00e6nket, og det hensyn dokumenteres ved at institutionen bliver hbtq-certificeret (h=homoseksuelle, b = biseksuelle, t= transk\u00f8nnede og q = queer).
\nOgs\u00e5 hospitaler skal hbtq-certificeres. Det har f.eks. medf\u00f8rt p\u00e5 det Sahlgrenska Sygehus\u00b4 psykiatriske afdeling, at der er indf\u00f8rt nye retningslinjer som kr\u00e6ver, at m\u00e6nd og kvinder blandes p\u00e5 f\u00e6llesk\u00f8nnede sovesale. Det vigtigste er at t\u00e6nke kritisk om stereotype opfattelser af forskelle mellem k\u00f8nnene. Men skal ikke placere patienter af samme k\u00f8n i samme sale bare fordi de har samme k\u00f8n. Dette g\u00e6lder ogs\u00e5 selv om der ikke er nogle transk\u00f8nnede patienter p\u00e5 afdelingen. Man m\u00e5 nok undre sig over den prioritering \u2013 i betragtning af hvor meget det kan forstyrre psykiatriske patienter at blive tvunget til at sove i samme sal som nogen af modsat k\u00f8n.
\nOgs\u00e5 politiet skal ligestillings-intgegreres. Derfor fik to l\u00e6rere i genus-videnskab til opgave at \u201dud fra et intersektionelt genus-perspektiv identificere mulige udviklingsomr\u00e5der og indgive forslag til hvordan politi-uddannelsen kan udvikles\u201d. Resultatet blev en rapport, hvor det fremh\u00e6ves at man som betjent ikke kan v\u00e6re neutral. Idealet om at alle skal behandles ens, skal opgives. Politiet skal g\u00f8re forskel alt efter om den person, de st\u00e5r over for, tilh\u00f8rer et undertrykt mindretal. Mist\u00e6nkte personer som st\u00e5r langt nede i magt-pyramiden skal behandles forsigtigere end andre. \u201dEt normkritisk intersektionelt perspektiv kan synligg\u00f8re hvordan forestillinger om neutraliteten i sig selv er koblede til specifikke forestillinger om maskulinitet, hvidhed og svenskhed.\u201d Rapporten om \u00e6ndring af politiets uddannelse er blevet m\u00f8dt med meget kritik. Men udviklingschefen for politiet aff\u00e6rdiger kritikken med at der er tale om \u201duvilje\u201d.<\/p>\n
Tredje kapitel handler om indf\u00f8relsen af ligestillings-integrering p\u00e5 alle h\u00f8jere l\u00e6reanstalter i Sverige. Regeringen stillede i 2016 krav om at alle l\u00e6reanstalter skal udforme en plan for dette. Form\u00e5let er ikke at forhindre diskriminering af enkelte personer; form\u00e5let er at \u201domorganisere virksomheden\u201d og forandre de magtstrukturer, som medf\u00f8rer at diskrimination forekommer.
\nNationella Sekretariatet f\u00f6r Genusforskning i G\u00f6teborg f\u00e5r til opgave at st\u00f8tte denne omorganisering. Den mandlige leder er optaget af at ligestillingen skal gennemsyre alt, herunder bestemme pengestr\u00f8mmene og bestemme eksamenskravene p\u00e5 de enkelte fag.
\nNormkritisk skoling af medarbejdere og studenter er kongevejen ikke bare til bedre arbejdsmilj\u00f8, men ogs\u00e5 til bedre uddannelse. Til det form\u00e5l tjener f.eks. en pjece med navnet \u201dBryt innanf\u00f6rskapet\u201d med konkrete r\u00e5d til hvordan man med intersektionel teori kan nedbryde magtstrukturer. Den bruges bl.a. til kurser hvor de deltagende undervisere skal f\u00e5 kundskab om \u201dteorier af betydning for at udvikle en normkritisk holdningsm\u00e5de . . . om sociale kategoriseringer, normer og magt\u201d.<\/p>\n
Fjerde kapitel
\nKapitlet giver et indblik i tankegangen hos nogle af de personer, der er drivkr\u00e6fter for indf\u00f8relsen af ligestillings-integrering. Formanden for Nationella Sekretariat citeres for dette udsagn, at svenske universiteter best\u00e5r af \u201den allerede velstillet elite af svensktalende, protestantiske, lyshudede k\u00e6ttere som intet hellere vil end at undg\u00e5 at f\u00e5 kendskab til deres egen voldsud\u00f8velse\u201d. Han ser universitetet som en slagmark, hvor eliten fors\u00f8ger at klamre sig til magten. \u201dK\u00e6tterne\u201d er de modernister som tror p\u00e5 at der findes en objektiv sandhed, i mods\u00e6tning til sekretariatslederen selv, der er frustreret over de stadige krav om at give bel\u00e6g for sine p\u00e5stande. Man beh\u00f8ver if\u00f8lge ham ikke at kortl\u00e6gge og unders\u00f8ge den uligestilling, som han jo allerede ved findes. Det kan v\u00e6re n\u00f8dvendigt i forhold til specifikke problemer; men \u201dgenerelt set er det ikke relevant at give bel\u00e6g for allerede kendte strukturelle uretf\u00e6rdigheder\u201d. Disse uretf\u00e6rdigheder er den symbolske vold, som findes overalt i hverdagen.
\nEn kvindelig forskningssamordner p\u00e5 sekretariatet har lavet disputats om feministen Donna Haraway; det g\u00f8r bl.a. at hun mener, at man skal droppe det mandlige begreb om \u00a0objektivitet. Sandheden er subjektiv, og det personligt oplevede er det autentiske og dermed det sande.
\nEndnu en kvinde i sekretariatet har kvalificeret sig med en afhandling, hvor hun bl.a. skriver at \u201dnyliberalismen\u201d undergraver muligheden for virkelig ligestilling. At fokusere p\u00e5 individer g\u00f8r at k\u00f8nsmagt-ordningen forbliver intakt. Ligestilling kr\u00e6ver kollektiv kamp.
\nP\u00e5 sekretariatet handlede det om at f\u00f8re en f\u00e6lles kamp, og her var ingen tolerance for dem som stillede sp\u00f8rgsm\u00e5l til de anvendte metoder. Eventuel intern kritik blev m\u00f8dt med kollektive modangreb fra et stort antal kvinder. Ekstern kritik bliver ogs\u00e5 altid afvist, med p\u00e5stande om at kritikerne blander politik og forskning sammen (selv om det netop er, hvad sekretariatet g\u00f8r). Kritikere kategoriseres som konservative, populistiske, imod genus- begrebet og imod ligestilling. Forsvarerne af sekretariatet udtaler: \u201dLad os sl\u00e5 fast en gang for alle: genusforskning er videnskab!\u201d. Det afg\u00f8rende er ogs\u00e5, hvilke personer der kommer med kritik, mere end hvad kritikken g\u00e5r ud p\u00e5. Man ser livet som en kamp mellem det gode og det onde, hvor man selv st\u00e5r for det onde. Det vil sige at kritiske indvendinger er tegn p\u00e5 d\u00e5rlig moral.<\/p>\n
Femte kapitel er en omtale af nogle af de mest t\u00e5belige forsknings-projekter i Sverige. Vi h\u00f8rer f.eks. om en forsker som mener, at hele tanken om at amning er knyttet til kvinder er socialt konstrueret og heteronormativ.
\nDesuden omtales nogle af de internationale fors\u00f8g p\u00e5 at afsl\u00f8re den postmodernistiske videnskabs fup.<\/p>\n
I sjette kapitel handler det om genus-forskernes modvilje mod at anerkende biologiens betydning. Vi l\u00e6ser om nogle af de forskningsresultater, som p\u00e5viser biologiens betydning, f.eks. forskning udf\u00f8rt af svenske Anna Servin, og vi h\u00f8rer om de argumenter, genus-forskerne bruger til at afvise dem. Et af argumenterne er, at den forskning skal slet ikke udf\u00f8res. \u00a0\u201dHvorfor er Anna Servin overhovedet interesseret i k\u00f8nsforskelle? Hvad skal man anvende forskningsresultatet til?\u201d. Selv en kvindelig docent ved et centrum for evolutionsbiologi siger: \u201dJeg synes at den videnskab som arbejder med biologiske forskelle, den \u00f8del\u00e6gger bare. Den \u00f8del\u00e6gger ligestillingsarbejdet. Den har ikke noget at g\u00f8re d\u00e9r.\u201d
\nI dette kapitel omtales ogs\u00e5 en del af de vanvittige forestillinger om transk\u00f8nnede. Og vi f\u00e5r at vide, at antallet af b\u00f8rn og unge i Sverige som henvender sig til myndighederne fordi de f\u00f8ler k\u00f8nsdysfori \u2013 at v\u00e6re f\u00f8dt i det forkerte k\u00f8ns krop \u2013 er steget voldsomt. Antallet af personer med diagnosen k\u00f8nsdysfori per 100.00 indbyggere var i 1998 t\u00e6t p\u00e5 0; i 2007 var det 31, i 2017 727, og i 2018 5841.
\nHistorikeren Yvonne Hirdman anses af mange for at v\u00e6re den ledende autoritet inden for svensk genus-forskning. For et par \u00e5rtier siden mente hun, at kvindelige l\u00e6rere inden for genus-forskning \u201dskal have lov at v\u00e6re i fred, ellers bliver de opslugt af de \u00f8vrige\u201d. Det vil sige \u2013 p\u00e5 det felt skulle der kun arbejde kvinder, og de skulle v\u00e6re fri for p\u00e5virkning udefra. Dermed skulle de ogs\u00e5 v\u00e6re fri for kritik udefra. Hirdman praler et sted af at en mandlig studerende, som stillede kritiske sp\u00f8rgsm\u00e5l, af hende blev m\u00f8dt med et \u201dHold k\u00e6ft!\u201d, og at hun dermed fik sat ham p\u00e5 plads. Genusforskerne isolerer sig, m\u00f8der kritik med mistro, og ser andre som fjender, ikke som meningsmodstandere. Kritik opfattes som angreb.
\nGenus-videnskabens grundl\u00e6ggende tilgang \u2013 at belyse hvordan egenskaber bliver k\u00f8nnede, hvordan evner bed\u00f8mmes forskelligt hos m\u00e6nd og kvinder \u2013 er gledet i en retning hvor alt stort set antages at v\u00e6re effekter af sk\u00e6ve magtrelationer.
\nP\u00e5 Ume\u00e5 Universitet fik underviserne besked p\u00e5 at \u201danvende en k\u00f8nsbevidst p\u00e6dagogik\u201d og \u201danl\u00e6gge et genus-perspektiv i al undervisning\u201d. Det f\u00f8rte til at en kritisk indstillet psykolog d\u00e9r gav sig til at granske den genus-videnskab, som nu skulle danne baggrund for al undervisning. Han fandt at jo mere en videnskabelig artikel var pr\u00e6get af genus-videnskab, jo lavere kvalitet havde den \u2013 ikke s\u00e5 m\u00e6rkeligt, da genus-videnskab, i mods\u00e6tning til andre videnskaber, mangler en selvkorrigerende procedure.
\nMen revolutionen \u00e6der sine egne. Begreber som \u201dgenus-ordning\u201d og \u201dk\u00f8nsmagt-ordning\u201d, som pr\u00e6gede arbejdet p\u00e5 sekretariatet, er nu p\u00e5 vej ud. De erstattes af queer, trans og intersektionalitet, og if\u00f8lge disse perspektiver findes der ikke noget biologisk k\u00f8n. De betyder, at de \u00e6ldre genus-forskere opponerer imod den nye tendens. Hvis man ikke l\u00e6ngere kan tale om m\u00e6nd og kvinder, hvordan kan man s\u00e5 studere m\u00e6nds undertrykkelse af kvinder?<\/p>\n
Kapitel 7 handler om de tekniske h\u00f8jskoler, hvor der er relativt stort underskud af kvinder. Det vil man have gjort noget ved. Regeringen har forlangt, at mindst 32 % af alle nyudn\u00e6vnte professorer skal v\u00e6re kvinder; det tal er efter 2015 stigende, og i 2030 skal det v\u00e6re 50 %.<\/p>\n
P\u00e5 Kungliga Tekniske H\u00f6gskolan, KTH, har man indrettet et ligestillingskontor med to ansatte kvinder, hvoraf den ene er vicerektoren, Anna Wahl. Hun har ingen faglig indsigt i tekniske fag, men meget magt. Hun sigter ikke bare mod et h\u00f8jere antal af kvindelige professorer. Der er f\u00f8rst ligestilling, n\u00e5r ogs\u00e5 fordelingen af magt, ressourcer og indflydelse er lige. Hun t\u00e6ppebomber h\u00f8jskolen med systematitsk v\u00e6rdigrundlagsarbejde og genus-teori baseret p\u00e5 et intersektionelt perspektiv. Alle studenter, uanset studieretning, og alle medarbejdere, skal have basiskundskaber i genus og et intersektionelt perspektiv. Til det anvendes en l\u00e6rebog skrevet af ligestillingskontorets to ansatte, en l\u00e6rebog som ogs\u00e5 anvendes p\u00e5 mange andre universiteter rundt om i landet. Den er gennemsyret af en postmodernistisk \u00e5nd. Den stiller sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved begreberne kundskab og sandhed, og h\u00e6vder at der ikke findes v\u00e6rdineutral og objektiv viden. K\u00f8n er ikke naturligt, men socialt og kulturelt konstrueret. Det p\u00e5st\u00e5s i bogen, at dette er noget som al k\u00f8nsforskning er enig om. Det sl\u00e5s ogs\u00e5 fast som et ubetvivleligt faktum, at kvinder i dag er underordnede under m\u00e6nd.<\/p>\n
P\u00e5 Chalmers Tekniska h\u00f6gskola har man fra 2019 igangsat et program ved navn Genie, hvor man bevilger 300mio. Skr til at forh\u00f8je andelen af kvindelige professorer, bl.a. ved at lokke dem til med meget gunstige arbejdsbetingelser og \u00f8konomiske rammer.
\nMan sigter mod at andelen af kvindelige professorer i l\u00f8bet af ti \u00e5r skal stige fra de nuv\u00e6rende 17 % til derefter 40 %. Nogle mener, at for at n\u00e5 m\u00e5let skal man k\u00f8be \u00e6ldre mandlige professorer ud, dvs. betale dem for at tage deres afsked, s\u00e5dan at der bliver l\u00e6restole ledige til nye kvindelige professorer. Der skal v\u00e6re kvindelige ans\u00f8gere til alle stillinger, og man sikrer sig p\u00e5 forh\u00e5nd, at der findes kvinder, der kan s\u00f8ge. Hvis der alligevel ikke er kvindelige ans\u00f8gere, bes\u00e6ttes stillingen ikke.
\nGenie-programmet er bl.a. blevet retf\u00e6rdiggjort med henvisning til begrebet stereotypificering, med st\u00f8tte i unders\u00f8gelser udf\u00f8rt af amerikaneren
\nClaude M. Steele. Hen mener at forskellige minoritetsgruppers akademiske underpr\u00e6station i f.eks. matematik og naturvidenskab beror p\u00e5 negative forventninger, som f\u00e5r personerne til at underpr\u00e6stere. Men Steeles resultater om stereotypificering har ikke kunnet reproduceres ved yderligere fors\u00f8g. I dag henviser Chalmers ikke l\u00e6ngere til stereotyp-problemet; men de har aldrig noteret sig, at teorien ikke stemmer.
\nGenie-programmet b\u00e6rer ikke pr\u00e6g af at h\u00e5ndh\u00e6ve meritokratiet \u2013 at man ans\u00e6tter de dygtigste. Det b\u00e6rer mere pr\u00e6g af h\u00e6vn \u2013 den tidligere uretf\u00e6rdighed, at kvinder blev holdt nede, skal erstattes af en ny uretf\u00e6rdighed, at m\u00e6nd skal holdes nede. Lederen af programmet siger at m\u00e6nd, f\u00f8rst og fremmest heteroseksuelle m\u00e6nd, har som gruppe haft en uberettiget andel af magt og h\u00f8stet \u00f8konomiske fordele af det. Derfor skal denne gruppe nu straffes, for retf\u00e6rdighedens skyld, og det kommer til at svie.
\nLederen af Genie har l\u00e6st fritekstsvarene i en unders\u00f8gelse af arbejdsmilj\u00f8et; her brokker mange, m\u00e6nd som kvinder, sig over Genie-programmet. Men det bortforklares med at mange af de kvinder, som er forfremmet, helt enkelt er bedre end m\u00e6ndene, og det bliver m\u00e6ndene selvf\u00f8lgelig sure over at se.
\nFaktisk viser en pr\u00e6cis analyse, at de kvinder, der f\u00e5r professorstillinger, i gennemsnit er d\u00e5rligere kvalificerede end mandlige professorer \u2013 de har f.eks. produceret f\u00e6rre afhandlinger. Men lederen af Genie-programmet h\u00e6vder alts\u00e5, uden bel\u00e6g, det stik modsatte.
\nDet vigtigste for Chalmers i dag er en h\u00f8j kvindeandel \u2013 det er prioriteret over alt andet. Formanden for h\u00f8jskolens rekrutteringskomit\u00e9 skriver: \u201dDet g\u00e5r ikke at h\u00e6vde at der ikke findes nogen kvinder inden for et forskningsomr\u00e5de. I s\u00e5 fald skal vi forlade det. Hvorfor skal vi v\u00e6re til stede p\u00e5 et enk\u00f8nnet felt?\u201d Hvis der kun er m\u00e6nd som forsker i f.eks. brintmotorer, eller noget andet som er smart i forhold til klimaet, skal Chalmers alts\u00e5 ikke besk\u00e6ftige sig med det. Andelen af kvinder er vigtigere end nytten af forskningen.<\/p>\n
P\u00e5 afdelingen for teoretisk fysik ved Uppsala Universitet besluttede fakultetet at man ville lave en \u201dgenus-satsning\u201d. De bestemte at de ville ans\u00e6tte fem hj\u00e6lpelektorer, som alle skulle v\u00e6re kvinder. Da kvotering er ulovligt, gik man en anden vej. Man slog fem stillinger op, p\u00e5 en m\u00e5de s\u00e5 det fremgik at de var helt \u00e5bne for alle, ogs\u00e5 m\u00e6nd. Men samtidig stillede fakultetet en rigelig finansiering i udsigt, og man gjorde det klart over for afdelingen, at hvis de ansatte en mand, udeblev finansieringen, s\u00e5 der ikke var midler at forske for. Dette var jo snyd og manipulation; men hvad g\u00f8r man ikke for at flere kvinder ind.
\nP\u00e5 afdelingen fik man fat i en r\u00e6kke kvinder og bad dem s\u00f8ge; en enkelt mand, som ikke vidste hvad der foregik, s\u00f8gte ogs\u00e5. Derefter skulle ans\u00f8gerne bed\u00f8mmes af en sagkyndig. Han undrede sig over hvorfor det n\u00e6sten kun var kvinder, der havde s\u00f8gt. Da han fik at vide, at der var tale om skjult kvotering, blev han opr\u00f8rt og klagede officielt. Men den klage kom der ikke noget ud af. Men fandt i stedet en anden sagkyndig, der ikke protesterede.
\nP\u00e5 Lunds Universitet er sket en lignende form for skjult kvotering med u\u00e6rlige stillingsopslag.
\nMen p\u00e5 regeringsplan bed\u00f8mmes overv\u00e6gten af mandlige professorer som et problem. Det tages som udtryk for at der sker en usynlig diskrimination mod kvinder. For at unders\u00f8ge det n\u00e6rmere, foretog en psykolog ved Ume\u00e5 Universitet, som f\u00f8r n\u00e6vnt, en unders\u00f8gelse af mere end tusind professorans\u00e6ttelser igennem \u00e5rene 2009-2014 ved Sveriges seks st\u00f8rste universiteter. Han fandt at m\u00e6ndene iblandt dem havde betydeligt flere publiceringer og citeringer, b\u00e5de i medicin og i samfundsvidenskab. Hvilket modbeviser tesen om at en kvinde skal pr\u00e6stere mere end en mand for at blive ansat.
\nUniversiteterne er faktisk godt klare over dette. Nogle tilbyder kvindelige, men ikke mandlige lektorer betalt tid til forskning, s\u00e5dan at de bedre kan kvalificere sig til en professorstilling. Det udtrykte form\u00e5l med dette er at man vil udj\u00e6vne forskellen i kvalifikationer, s\u00e5dan at man kan f\u00e5 flere kvindelige professorer men uden at kunne anklages for kvotering.
\nDer er visse uddannelser, hvor der kr\u00e6ves et h\u00f8jt karaktergennemsnit for at komme ind, og da flere kvinder end m\u00e6nd f\u00e5r h\u00f8je studentereksamenskarakterer, er der en overv\u00e6gt af kvindelige studerende. Det var bl.a. tilf\u00e6ldet p\u00e5 veterin\u00e6ruddannelsen p\u00e5 Sveriges Lantbruksuniversitet. Her indf\u00f8rte man en kvoteordning for at f\u00e5 mindst 40 % mandlige studerende. Men bortkvoterede kvinder klagede ved retten, og fik medhold. De fik en stor pengeerstatning, men ikke en studieplads.
\nDet h\u00f8rer med i billedet, at i 2018 oprettede man J\u00e4mst\u00e4lldhetsmyndigheten (Ligestillingsmyndigheden) som afl\u00f8ser for Nationella Sekretariatet. Denne myndighed er IKKE underlagt nogen krav om ligelig k\u00f8nsfordeling. Der er ansat 51 kvinder og 17 m\u00e6nd.<\/p>\n
Kapitel 8 handler om hvordan genus-perspektivet tvinges igennem i al aktivitet p\u00e5 svenske universiteter. VURDERING<\/p>\n \u201dGenusdoktrinen\u201d er en meget l\u00e6sev\u00e6rdig bog, som st\u00e6rkt kan anbefales. Der ligger et stort arbejde bag udarbejdelsen af bogen, med interviews af talrige relevante personer, gennemgang af relevant forskning, m.m. Ivar Arpi har allerede f\u00f8r arbejdet med bogen blev indledt, markeret sig som en journalist med en us\u00e6dvanligt h\u00f8j faglig standard, og det m\u00e6rkes. Anna-Karin har bidraget med insider-viden om hvordan arbejdet i Nationella Sekretariatet foregik, og det er ligeledes v\u00e6rdifuldt. Tilsammen har de begge bidraget til en meget saglig og oplysende bog.<\/p>\n Hvad der er s\u00e6rlig interessant, er at de g\u00f8r ih\u00e6rdige fors\u00f8g p\u00e5 at belyse, hvordan de personer t\u00e6nker, som driver udviklingen frem. For Danmarks vedkommende er det ofte meget sv\u00e6rt at forst\u00e5, hvorfor autoritetspersoner, s\u00e5 som rektorer og dekaner, igen og igen l\u00e6gger sig fladt ned, n\u00e5r feminister og andre aktivister kommer med s\u00e6rlige krav. Ingen t\u00f8r rigtig g\u00e5 imod hvad feminister kr\u00e6ver. Jeg har altid haft meget sv\u00e6rt ved at forst\u00e5 dette. \u201dGenusdoktrinen\u201d bringer mig t\u00e6ttere p\u00e5 en forst\u00e5else. Uden at man forst\u00e5r disse menneskers tankegang og motivation kan man ikke f\u00e5 held med at bremse feminismens v\u00e6rste udskejelser. Men nogen fuld forst\u00e5else f\u00e5r hverken forfatterne eller l\u00e6serne. Det er stadig et mysterium for mig, hvordan disse mennesker kan t\u00e6nke og mene, som de g\u00f8r.<\/p>\n I Danmark oplever vi ogs\u00e5, at kritik af feminister ikke accepteres \u2013 enten ignoreres den, eller den afvises pure. \u201dGenusdoktrinen\u201d bestyrker den opfattelse, at if\u00f8lge egen selvforst\u00e5else har feministerne s\u00e5 meget ret, at de ikke har brug for selvkritik, og ikke har brug for at lytte til kritik udefra. Kritikere opfattes ikke som meningsmodstandere, men som fjender, der skal bek\u00e6mpes, ikke snakkes med.<\/p>\n Derudover er bogen vigtig ved at vise, hvad socialkonstruktionistisk tankegang f\u00f8rer til i praksis. Sverige er i betydelig grad et feministisk diktatur, hvor regeringen direkte fasts\u00e6tter, at k\u00f8n ikke er biologisk bestemt. Regeringen g\u00e5r meget, meget langt m.h.t. at diktere hvad folk m\u00e5 t\u00e6nke, og der findes horder af meget tjenstvillige embedsm\u00e6nd, der med stor emsighed f\u00f8rer regeringens direktiver ud i livet. Det er rystende at se, i hvor h\u00f8j grad centralt fastsatte direktiver kan sl\u00e5 igennem og udvirke den omorgansering og den tankekontrol, som er tilsigtet. Og det er rystende at se, at relevant forskning, f.eks. i klimasp\u00f8rgsm\u00e5l, skrottes bare fordi den ikke bidrager til \u00f8get ligestilling.<\/p>\n F\u00f8rst og fremmest er bogen en stor, stor advarsel til os danskere om hvad der venter os, hvis feministerne f\u00e5r magt, som de har agt. I Sverige styres hele samfundet af et mindretal af feminister, som har v\u00e6ret dygtige til at s\u00e6tte sig p\u00e5 regeringsposterne, medierne, universiteternes styringsorganer osv., ogs\u00e5 selv om den almindelige svensker m\u00e5ske ikke er enig i hvad de gennemf\u00f8rer. I Danmark ser vi i disse \u00e5r en kraftig udvikling i samme retning. Vi har f.eks. en kvindelig forskningsminister, som er overbevist om, at k\u00f8n er socialt konstrueret, og som agerer ud fra den overbevisning. Nogle danske universiteter fors\u00f8ger p\u00e5 omtrent samme m\u00e5de som de svenske at presse flere kvinder ind p\u00e5 en m\u00e5de, som virker ligesom kvotering, og som s\u00e5 vidt vides er ulovlig. Bogen viser, hvad mere vi kan forvente os af den slags.<\/p>\n S\u00e6rlig uhyggeligt er det at l\u00e6se, at den svenske tilgang indeholder et kraftigt element af tankekontrol. Folk, der ikke t\u00e6nker p\u00e5 den rette m\u00e5de, og folk der ikke anvender de rigtige, politisk korrekte ord, f\u00e5r det sv\u00e6rere, f.eks. har de sv\u00e6rt ved at f\u00e5 forskningsbevillinger. Den svenske regering dikterer, hvad der er rigtigt og sandt \u2013 dvs. sandheden bestemmes politisk.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" ANMELDELSE Ivar Arpi & Anna-Karin Wyndhamn (2020): Genusdoktrinen. 376 pp. Forlaget Fri Tanke. Pris i Sverige: 199 Skr. F\u00e5s ogs\u00e5 som e-bog. Det svenske ord \u201dgenus\u201d betyder det samme som det engelske ord \u201dgender\u201d \u2013 alts\u00e5 k\u00f8nnet opfattet som et socialt produkt. Studiet af dette f\u00e6nomen kaldes genus-videnskab, og det er i Sverige blevet et … L\u00e6s videre “Anmeldelse af “Genusdoktrinen””<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12,13,22,6],"tags":[],"class_list":["post-274","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-boganmeldelser","category-diskrimination","category-feminisme","category-sverige"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/274","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=274"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/274\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":278,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/274\/revisions\/278"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=274"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=274"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=274"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nI 2016 fremsatte forskningsministeren et forslag om dette. Ministeren skrev: \u201dRegeringen anser at det ikke er nok at arbejde for ligestilling inden for forskningen og ved fordelingen af forskningsmidler. I overensstemmelse med regeringens arbejde med ligestillings-integrering skal k\u00f8ns- og genus-perspektivet integreres og v\u00e6re konstant n\u00e6rv\u00e6rende i forskningens indhold.\u201d
\nMan instruerede de fire svenske forskningsr\u00e5d om at det skulle v\u00e6re s\u00e5dan, og det f\u00f8rte til indf\u00f8relsen af et pointsystem, hvor ans\u00f8gere skulle redeg\u00f8re for genus-perspektivet i alle ans\u00f8gninger til forskningsr\u00e5dene. Et af forskningsr\u00e5dene har f.eks. en formular, hvor hele tre punkter drejer sig om k\u00f8n og ligestilling, f.eks. hvordan projektet forbedrer ligestillingen mellem k\u00f8nnene. Hvis man ikke kan give h\u00f8je point til disse tre punkter, er det n\u00e6sten umuligt at f\u00e5 en tilstr\u00e6kkelig h\u00f8j samlet vurdering af ans\u00f8gningens kvalitet, selv om man kommer i top p\u00e5 alle de \u00f8vrige punkter.
\nDet har f.eks. givet problemer for en forsker i fiskebiologi. Den forskning kan ikke p\u00e5virke ligestillingen mellem k\u00f8nnene, og derfor vurderes den lavt. Da der desuden var fem mandlige deltager og ingen kvinder, blev projektet afvist. Senere lykkedes det dog at overtale en kvinde til at st\u00e5 p\u00e5 som medans\u00f8ger; hun vidste godt, at det kun var for en forms skyld; men for at hj\u00e6lpe m\u00e6ndene stillede hun op, og s\u00e5 gik projektet igennem.
\nDen politik giver problemer for klimaforskningen, som langt overvejende udf\u00f8res af m\u00e6nd. Desuden kan man vanskeligt p\u00e5st\u00e5, at klimaforskningen gavner ligestillingen. Derfor er det meget sv\u00e6rt at f\u00e5 st\u00f8tte til klimaforskning.
\nForskningsr\u00e5det for sundhed indf\u00f8rte i 2018 pludselig en ny vurdering, hvor man ikke blot skulle angive projektets relevans for genus, men ogs\u00e5 for mangfoldighed. En forsker i medicin beretter, at han forsker i et omr\u00e5de hvor k\u00f8n og etnisk tilh\u00f8rsforhold ikke har nogen betydning. Han ved godt, at hvis han skrev at biologisk k\u00f8n er et naturligt udgangspunkt for medicinsk forskning, da ville han vanskeligt kunne f\u00e5 st\u00f8tte. Som han siger: \u201dDet handler ikke om at jeg sagligt har ret eller tager fejl, men om at det (biologisk k\u00f8n) ikke er en godkendt ideologi, uanset hvilket sp\u00f8rgsm\u00e5l jeg vil studere.\u201d
\nDette forskningsr\u00e5d har indf\u00f8rt en bestemmelse om at den forskning, som f\u00e5r st\u00f8tte, skal have et genus\/ligestillings-perspektiv i 75 % af projekterne. S\u00e5 der det jo sv\u00e6rt at f\u00e5 noget igennem, som ikke har et genus\/ligestillings-perspektiv.
\nTilsvarende regler g\u00e6lder i \u00f8vrigt for tildeling af st\u00f8tte i kulturlivet. Her skal man svare p\u00e5 ikke mindre end 50 sp\u00f8rgsm\u00e5l om genus m.m., f.eks. skal man sige, om det er sandt at \u201dVi har diskuteret hvorvidt ops\u00e6tningen bidrager til at bevare eller udfordre r\u00e5dende normer og forestillinger om mennesker, eller bare viser hvordan det er. Vi undg\u00e5r dermed at vi ubevidst reproducerer stereotyper.\u201d Det fremh\u00e6ves ogs\u00e5 for ans\u00f8gerne, at normkritik er den metode, man skal anvende, til forskel fra tolerance som bare bevarer privilegier. Tolerance udfordrer ikke normen. Tolerance er alts\u00e5 ikke godt nok.
\nVidenskabsr\u00e5det mener, at diskrimination is\u00e6r sker p\u00e5 grund af \u201dubevidst bias\u201d. Derfor skal ubevidst bias bek\u00e6mpes. Det g\u00f8r man ved en slags stikkerordning, hvor ligestillingsobservat\u00f8rer sidder med i forhandlingerne i Videnskabsr\u00e5det. De skal indberette, hvis der er personer der giver udtryk for fordomme, s\u00e5 som at kvinder er mindre intelligente end m\u00e6nd. Observat\u00f8rerne deltager, men siger ikke noget, og lytter blot efter hvordan de andre m\u00f8dedeltagere taler. Man tager ogs\u00e5 tid p\u00e5, hvor mange minutter m\u00e6nd hhv. kvinder taler (her har man ikke fundet nogen forskel). Man noterer sig, i hvilken orden m\u00e6nd og kvinder sidder ved bordet. Alt dette g\u00f8res hvert andet \u00e5r. I seneste runde er det ikke lykkedes disse observat\u00f8rer at finde tegn p\u00e5 diskrimination. Man mener derfor, at diskrimineringen af kvinder sker via \u201dubevidste fordomme\u201d, og man udbreder informationsmateriale om dette.
\nFaktisk har bl.a. lederen af Nationella Sekretariatet allerede i 2015 set p\u00e5 forskningen om ubevidst bias. Han har set p\u00e5 samtlige internationale studier som unders\u00f8ger fordelingen af m\u00e6nd og kvinder i ans\u00f8gninger. Modvilligt konstaterer han at 77 % af disse studier som tager h\u00f8jde for akademisk position, ikke finder nogen forskel i bed\u00f8mmelse beroende p\u00e5 k\u00f8n. I de resterende 23 % finder man sm\u00e5, men ikke statistisk signifikante forskelle. Men han forkaster den konklusion, man ellers kunne drage, at der ikke sker diskrimination. Jo, for \u201dakademisk position, som per definition er et udslag af en uligestillet og k\u00f8nnet organisatorisk proces, anvendes som variabel der neutraliserer en p\u00e5vist k\u00f8nsforskel.\u201d Han mener alts\u00e5 at der forkert at tage hensyn til akademisk position, eftersom kvinder med st\u00f8rste sandsynlighed er blevet diskrimineret ved tildelingen af positioner. Det kaldes \u00a0\u201dk\u00f8nsneutral k\u00f8nsdiskriminering\u201d.
\nDet antages almindeligt, at der ans\u00e6ttes flest m\u00e6nd, fordi m\u00e6nd foretr\u00e6kker at ans\u00e6tte andre m\u00e6nd. Men her overser man, at det gennemg\u00e5ende er kvinder som foretr\u00e6kker andre kvinder i deres ubevidste attituder, mens m\u00e6nd derimod ikke fremviser ubevidst sexisme.
\nI 1997 lavede to kvinder en unders\u00f8gelse\u00a0 som viste, at kvindelige ans\u00f8gere til det biomedicinske forskningsr\u00e5d blev vurderet lavere end mandlige, s\u00e5fremt de var lige kvalificerede. Det viste ubevidst diskrimination mod kvinder. Da en tilsvarende unders\u00f8gelse blev gennemf\u00f8rt af en mand i 2008, var resultatet det modsatte: Nu havde kvinder 10 % st\u00f8rre chance end m\u00e6nd for at f\u00e5 forskningsmidler. Siden 1997 havde man alts\u00e5 overkompenseret.
\nMen n\u00e5r ligestillings-konsulenter omtaler dette f\u00e6nomen, s\u00e5 refererer de unders\u00f8gelsen fra 1997, ikke den fra 2008.
\nLigestillings-konsulenter henviser ogs\u00e5 gerne til resultatet af et internationalt forskningsprojekt, GEDII, som angiveligt viser at en j\u00e6vnere k\u00f8nsfordeling f\u00f8rer til \u00f8gede videnskabelige fremskridt. Denne konklusion er at finde i en artikel i Nature<\/em>; men den holder ikke stik. Da nogle mere statistisk kyndige personer, bl.a. svenske Ulf Sandstr\u00f6m, gentog de statistiske analyser p\u00e5 en mere solid m\u00e5de, konstaterede de, at der ikke var en s\u00e5dan sammenh\u00e6ng. Nu viste det sig at k\u00f8nsbalancen ikke har nogen som helst indvirkning p\u00e5 resultatet. Den tidligere rapports konklusion er nu \u00e6ndret til at “Regarding gender differences, the models also indicate that there are not statistically significant effect of the share of women on performance \u2013 defined as both productivity and impact.” Men denne \u00e6ndrede konklusion ignorerer ligestillingskonsulenterne.
\nAlle statslige forskningsr\u00e5d har sat som m\u00e5l at kvinder og m\u00e6nd skal have samme bevillingsgrad, uanset hvor mange ans\u00f8gninger der kommer ind fra hvert k\u00f8n. Begrundelsen er at m\u00e6nd som gruppe historisk set har haft en h\u00f8jere bevillingsgrad. Inden for omr\u00e5det naturvidenskab og teknik indsendes tre ud af fire ans\u00f8gninger af m\u00e6nd. Men hvert eneste \u00e5r er det t\u00e6t p\u00e5 50 % af bevillingerne, der gives til kvinder. I de tilf\u00e6lde hvor en bed\u00f8mmergruppe ikke har v\u00e6ret i stand til at n\u00e5 op p\u00e5 m\u00e5let om 50\/50 fordeling, skal de skriftligt motivere hvordan det kan v\u00e6re over for ledelsen.
\nInden for medicin og sundhed mener Videnskabsr\u00e5det, at kvinder bliver uretf\u00e6rdigt bed\u00f8mt af bed\u00f8mmelseskomiteerne, selv om nogle opg\u00f8relser, bl.a. Sandstr\u00f6ms unders\u00f8gelse, viser noget andet. I en rapport fra 2009 erkender Videnskabsr\u00e5det, at mandlige forskere er mere produktive og n\u00e5r l\u00e6ngere i karrieren p\u00e5 en given tid end kvinderne; Videnskabsr\u00e5det formoder, at det skyldes at kvinder prioriterer hjem og b\u00f8rn h\u00f8jere end deres mandlige kolleger. Derfor mener de ikke at det er retf\u00e6rdigt at have samme bed\u00f8mmelseskritierier for m\u00e6nd og kvinder.<\/p>\n