{"id":225,"date":"2019-09-18T15:29:18","date_gmt":"2019-09-18T14:29:18","guid":{"rendered":"http:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/?p=225"},"modified":"2019-09-22T18:31:22","modified_gmt":"2019-09-22T17:31:22","slug":"kampen-for-at-goere-flest-mulige-personer-transkoennede","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/?p=225","title":{"rendered":"Kampen for at g\u00f8re flest mulige personer transk\u00f8nnede"},"content":{"rendered":"

I det f\u00f8rste kapitel om transk\u00f8nnede\u00a0<\/a>har jeg skrevet om mindre\u00e5rige b\u00f8rn, der f\u00f8ler at de er f\u00f8dt i det forkerte k\u00f8ns krop. Det viser sig, at et sted mellem 10 og 30 % af disse b\u00f8rn stadig f\u00f8ler sig som transk\u00f8nnede, n\u00e5r de n\u00e5r puberteten. Hos resten, alts\u00e5 et stort flertal, g\u00e5r tingene i sig selv igen. De accepterer det k\u00f8n, de er f\u00f8dt med, og som voksne bliver de oftest homoseksuelle.<\/p>\n

Dette er resultatet af forskning flere steder i verden, bl.a. en klinik i Toronto, hvor en af verdens f\u00f8rende eksperter p\u00e5 omr\u00e5det, Kenneth Zucker, arbejdede. Lobbyorganisationer for transk\u00f8nnede var s\u00e5 utilfredse med resultaterne fra Zuckers forskningsgruppe, at de fik universitet i Toronto til at fyre ham, uanset at han ikke havde gjort noget galt. De transk\u00f8nnede aktivister er utilfredse med selve ideen om, at der kan v\u00e6re nogle b\u00f8rn, som p\u00e5 et tidspunkt f\u00f8ler sig som transk\u00f8nnede, men ikke bliver ved med at f\u00f8le sig som transk\u00f8nnede og ikke g\u00e5r ind i et behandlingsforl\u00f8b for at f\u00e5 k\u00f8nsskifte. Aktivisterne ser det som diskrimination og manglende anerkendelse, at et barn ikke straks bliver anerkendt som transk\u00f8nnet. Selve det, at nogen p\u00e5 et tidspunkt kan f\u00f8le sig som transk\u00f8nnede, og s\u00e5 senere fortryder, er en torn i \u00f8jet p\u00e5 de transk\u00f8nnedes organisationer, og de g\u00f8r hvad de kan for at nedg\u00f8re og udslette forskningsresultater, der g\u00e5r imod dem.<\/p>\n

I det andet kapitel om transk\u00f8nnede<\/a> har jeg beskrevet hvordan det forl\u00f8ber, hvis en ung person p\u00e5begynder en proces henimod k\u00f8nsskifte. Det starter gerne med at personen f\u00e5r \u201dstop-hormoner\u201d, der s\u00e6tter puberteten p\u00e5 standby. Det bremser kroppens v\u00e6kst og udviklingen af modne k\u00f8nsorganer, og har alts\u00e5 omfattende konsekvenser. N\u00e5r personen n\u00e5r en alder p\u00e5 16 \u00e5r, begynder man at behandle ham\/hende med det modsatte k\u00f8ns hormoner. Det f\u00f8rer til varige \u00e6ndringer og til sterilitet for resten af livet. N\u00e5r personen er fyldt 18 \u00e5r, kan man f\u00f8lge op med kirurgiske indgreb, hvor man modellerer de ydre k\u00f8nsorganer om, s\u00e5 kroppen mest muligt ligner det modsatte k\u00f8ns krop.<\/p>\n

Alt dette betyder, at n\u00e5r f\u00f8rst en ung person p\u00e5begynder processen henimod k\u00f8nsskifte, s\u00e5 er det en proces, der f\u00f8rer frem til varig \u00e6ndring af kroppen og varig sterilitet. Det kr\u00e6ver n\u00f8je overvejelser at g\u00e5 ind i en s\u00e5dan proces, som ikke kan fortrydes, og beslutningen b\u00f8r tages efter n\u00f8je gennemdr\u00f8ftelse i samr\u00e5d med den unges for\u00e6ldre. Imidlertid er de transk\u00f8nnede lobbyister meget ivrige for, at en s\u00e5dan beslutning skal tages s\u00e5 hurtigt som muligt, og gerne uden for\u00e6ldrenes godkendelse. De \u00f8nsker tydeligvis, at s\u00e5 mange mennesker som muligt tager skridtet og skifter k\u00f8n, og jo tidligere dette skridt bliver taget, jo st\u00f8rre er muligheden for at f\u00e5 den unge ind i en proces, som ikke kan fortrydes. De \u00f8nsker ogs\u00e5 at beslutningen tages tidligt i livet, hvor den unge endnu ikke har nogen realistisk fornemmelse af risici.<\/p>\n

Den store stigning i antal tilf\u00e6lde<\/strong>
\nI de allerseneste \u00e5r er antallet af tilf\u00e6lde, hvor en person henvender sig til k\u00f8nsskifte-klinikker, steget voldsomt.
\nI 2012 s\u00f8gte 4 b\u00f8rn om k\u00f8nsskifteoperation i Sverige. Det steg til ca. 200<\/a> b\u00f8rn i 2016.
\nI Danmark<\/a> l\u00e5 antallet p\u00e5 ca. 4 personer om \u00e5ret frem til 1978.
\nEndnu omkring 2004 blev der henvist omkring 5 personer om \u00e5ret til k\u00f8nsskifteoperation p\u00e5 Rigshospitalet. Dette er siden da steget til ca. 350 personer<\/a>, dvs. langt flere end der er kapacitet til at operere.
\nDer er bl.a. ogs\u00e5 sket en stor stigning i antallet af b\u00f8rn der henvises til operation.<\/a>
\nI Storbritannien er antallet af b\u00f8rn og unge, der identificerer sig som transk\u00f8nnede, steget fra 51 i 2009 til 1766 i 2016<\/a> \u2013 det er en stigning p\u00e5 en faktor 34 p\u00e5 bare syv \u00e5r.<\/p>\n

Denne stigning m\u00e5 tydeligvis have noget at g\u00f8re med \u00f8get opm\u00e6rksomhed. Flere mennesker l\u00e6ser om transk\u00f8nnede p\u00e5 nettet, eller ser videoer om k\u00f8nsskifteoperation. Det kan g\u00f8re, at personer som havde diffuse problemer med at finde ind i en passende k\u00f8nsrolle, pludselig bliver opm\u00e6rksom p\u00e5 muligheden for, at de i virkeligheden er transk\u00f8nnede. Det kan ogs\u00e5 have skabt st\u00f8rre accept i for\u00e6ldregenerationen, s\u00e5dan at flere b\u00f8rn og unge nu t\u00f8r komme frem med deres sande f\u00f8lelser om dette.<\/p>\n

Der er ogs\u00e5 en anden teori, nemlig at det kan have at g\u00f8re med \u00f8strogen-lignende stoffer i milj\u00f8et<\/a>, f.eks. fra forurening eller fra visse typer af hovedpinepiller.<\/p>\n

Der er dog et m\u00f8nster, der g\u00f8r, at ingen af disse forklaringer helt stemmer. Indtil for f\u00e5 \u00e5r siden var det s\u00e5dan, at ca. \u00be af de personer, der henvendte sig om k\u00f8nsskifte, var drenge og m\u00e6nd. S\u00e5dan er det ikke l\u00e6ngere. Den store stigning blandt unge mennesker er langt st\u00f8rre for kvinder end for m\u00e6nd. Denne tendens til at kraftig overv\u00e6gt af unge kvinder<\/a> blandt dem, der vil have k\u00f8nsskifte, ses overalt i vores kulturkreds, f.eks. i USA, Canada, Storbritannien, Holland, Finland og New Zealand.
\nF.eks. er tallene for Storbritannien<\/a> som f\u00f8lger:
\nI 2009 var der i alt 15 unge kvinder, der identificerede sig som transk\u00f8nnede. I 2016 var det tal steget til 1.071 \u2013 p\u00e5 syv \u00e5r var antallet alts\u00e5 steget med mere end en faktor 70.<\/p>\n

Der er ingen af de n\u00e6vnte forklaringer der kan forklare, hvorfor stigningen er langt st\u00f8rre for kvinder end for m\u00e6nd, og hvorfor den tidligere overv\u00e6gt af m\u00e6nd der blev transk\u00f8nnede nu er skiftet til\u00a0 en overv\u00e6gt af kvinder p\u00e5 op til 80 %.<\/p>\n

For de transk\u00f8nnede lobbyister kan denne udvikling ses som en stor sejr \u2013 mange, mange flere end f\u00f8r er nu kommet ind i de transk\u00f8nnedes r\u00e6kker. Og noget tyder p\u00e5, at det netop er s\u00e5dan disse tal skal anskues \u2013 som resultat af en bevidst indsats fra trans-lobbyisternes side.<\/p>\n

En artikel om teenagerpigers pludselige transk\u00f8nnethed<\/strong>
\nDet meget store antal teenage-piger, som pludselig har erkl\u00e6ret, at de er transk\u00f8nnede, har f\u00e5et mange af pigernes for\u00e6ldre til at reagere. I 2015 og 2016 blev der oprettet flere grupper og sider p\u00e5 internettet for bekymrede for\u00e6ldre med b\u00f8rn, der pludselig, ud af det bl\u00e5, erkl\u00e6rede sig som transk\u00f8nnede. En amerikansk forsker, Lisa Littman, lagde et sp\u00f8rgeskema ud p\u00e5 disse sider, og fik det besvaret af flere hundrede for\u00e6ldre i slutningen af 2016. Hun bearbejdede den information, hun fik fra de i alt 256 besvarelser, og resultaterne<\/a> blev offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift i 2018.<\/p>\n

De oplysninger, hun fremlagde, var temmelig rystende \u2013 de viste hvor let piger i den meget p\u00e5virkelige alder kan p\u00e5virkes af internet-sider og is\u00e6r af veninder til pludselig at erkl\u00e6re sig transk\u00f8nnede uden forudg\u00e5ende varsel.<\/p>\n

Det gjorde da ogs\u00e5 stort indtryk p\u00e5 transk\u00f8nnede personer, at Littman kunne argumentere for at det pludseligt store antal unge kvinder, som ville have k\u00f8nsskifte, nok ikke faktisk var transk\u00f8nnede. Trans-lobbyen f\u00f8lger hele tiden den linje, at enhver der p\u00e5 noget tidspunkt erkl\u00e6rer at v\u00e6re transk\u00f8nnet, uden videre skal anerkendes som s\u00e5dan, og skal st\u00f8ttes i en udvikling hen imod k\u00f8nsskifte-behandling.<\/p>\n

Anonyme personer med st\u00e6rke personlige interesser i dette forskningsfelt henvendte sig til tidsskriftet med p\u00e5stande om at metode og konklusioner var fejlagtige. De mente at artiklen var udtryk for trans-fobi. En af henvendelserne var fra en anonym person med email-adressen SadistHailey og med teksten: \u201dDen vedh\u00e6ftede artikel blev skrevet under anvendelse af transfobiske pift (f.eks. k\u00f8n observeret ved f\u00f8dslen), s\u00e5 det er sandsynligt at en transfobisk person har bidraget, en person som ved n\u00f8jagtigt hvad de g\u00f8r.\u201d<\/p>\n

M\u00e6rkeligt nok reagerede redakt\u00f8ren meget im\u00f8dekommende<\/a> og venligt p\u00e5 denne messenger-besked. Stillet over for s\u00e5danne p\u00e5stande, som s\u00e5 ud til at h\u00f8ste opbakning fra grupper p\u00e5 de sociale medier befolket af l\u00e6gmands-aktivister, gav tidsskriftet efter for kritikken allerede fem dage efter at artiklen var publiceret. Tidsskriftets redakt\u00f8r annoncerede, at de ville igangs\u00e6tte en faglig efter-vurdering. Littmans universitet fjernede en artikel p\u00e5 deres hjemmeside, som ellers omtalte unders\u00f8gelsen. I stedet<\/a> udsendte de en erkl\u00e6ring om, at de st\u00f8tter seksuelle minoriteters sundhed, og at de vil neds\u00e6tte en gruppe af eksperter som skal give retningslinjer for fremtidig forskning p\u00e5 omr\u00e5det.<\/p>\n

Efter 7 m\u00e5neder var efter-vurderingen af artiklen f\u00e6rdig, og det f\u00f8rte til at artiklen blev publiceret i en ny udgave med sm\u00e5 korrektioner og en l\u00e6ngere kommentar-artikel<\/a>.<\/p>\n

Der er stadig et relevant punkt, hvor artiklen kan kritiseres fagligt: Nemlig at data bygger p\u00e5 indberetning fra en gruppe for\u00e6ldre, som ikke n\u00f8dvendigvis er repr\u00e6sentative. Der er ingen krydstjekning fra andre grupper, s\u00e5 som de unge selv. Som vi skal se i det f\u00f8lgende, vil et s\u00e5dant krydstjek dog v\u00e6re umuligt.<\/p>\n

For\u00e6ldrene i unders\u00f8gelsen er hovedsagelig fra USA, Canada og Storbritannien. 88 % af for\u00e6ldrene svarer ja til, at transk\u00f8nnede personer fortjener de samme rettigheder og den samme beskyttelse som andre personer i deres land. Blandt et repr\u00e6sentativt udvalg af den amerikanske befolkning svarer 89 % ja til samme sp\u00f8rgsm\u00e5l, s\u00e5 disse for\u00e6ldre er temmelig repr\u00e6sentative i deres holdning til transk\u00f8nnede generelt.<\/p>\n

Rapid onset gender dysphoria<\/strong>
\nLittmans artikel<\/a> formulerer et nyt begreb, \u201dRapid Onset Gender Dysforia\u201d (ROGD). Det betyder k\u00f8nsdysfori, som indtr\u00e6der meget hurtigt.<\/p>\n

De unge, som blev beskrevet via for\u00e6ldrenes svar, var hovedsagelig kvinder. De var i gennemsnit 15 \u00e5r gamle, da de bekendtgjorde at de var transk\u00f8nnede. Indtil det tidspunkt var 35 % af pigerne og 57 % af drengene klart heteroseksuelle. Resten var aseksuelle, biseksuelle, homoseksuelle eller uafklarede.\u00a0 80 % af dem havde som mindre\u00e5rige ikke vist et eneste tegn p\u00e5 en adf\u00e6rd, der tydede p\u00e5 k\u00f8ns-dysfori, og ikke en eneste havde som mindre\u00e5rig fuldt ud opfyldt de officielle DSM-5 kriterier for transk\u00f8nnethed. Da de unge meddelte for\u00e6ldrene, at de f\u00f8lte sig som transk\u00f8nnede, kom det i 32 % af tilf\u00e6ldene helt uden forudg\u00e5ende tegn. For nogle havde der v\u00e6ret nogle forudg\u00e5ende tegn inden for den seneste foreg\u00e5ende uge, eller indenfor en periode p\u00e5 3 m\u00e5neder. Kun 36 % af dem havde vist visse tegn l\u00e6ngere tid forud. Det var alts\u00e5 omkring halvdelen af dem, hvor p\u00e5standen om at v\u00e6re transk\u00f8nnet kom stort set helt ud af det bl\u00e5. Der var s\u00e5ledes i ekstrem grad tale om \u201drapid onset\u201d. Kun 2 % af for\u00e6ldrene anerkendte umiddelbart, at deres barn virkelig var transk\u00f8nnet.<\/p>\n

De unges kendskab til transk\u00f8nnethed stammede dels fra internettet, og dels fra venindegrupper. I 67 % af tilf\u00e6ldene var det s\u00e5dan, at p\u00e5 det tidspunkt, da de \u201dsprang ud\u201d, var de medlem af en venindegruppe hvor ogs\u00e5 en eller flere andre pludselig var transk\u00f8nnede. De fleste af de \u00f8vrige havde kort forinden vist en st\u00e6rkt for\u00f8get interesse for oplysninger p\u00e5 internettet.<\/p>\n

Disse oplysninger g\u00f8r det rimeligt at tvivle p\u00e5, om disse unge mennesker virkelig var transk\u00f8nnede i almindelig forstand. Det g\u00e6lder for ca. 0,7 % af unge amerikanere, at de siger at de er transk\u00f8nnede (og endnu f\u00e6rre er transk\u00f8nnede efter en n\u00f8jere vurdering). Hvis der f.eks. er fire teenagepiger i en venindegruppe, som alle sammen er transk\u00f8nnede, s\u00e5 er sandsynligheden for at dette skulle ske rent tilf\u00e6ldigt, mindre end 1:100.000.000. Man kunne godt formode, at alle piger p\u00e5 en skole, der f\u00f8ler sig som transk\u00f8nnede, kan finde sammen i \u00e9n gruppe; men der er ikke tegn p\u00e5, at venindegrupperne blev dannet p\u00e5 den m\u00e5de. F\u00f8rend det kom p\u00e5 mode at v\u00e6re transk\u00f8nnet, dvs. f\u00f8r \u00e5r 2000, var det h\u00f8jst 1:10.000 der var reelt transk\u00f8nnede. Sandsynligheden for, at der i en venindegruppe samtidig skulle v\u00e6re 3-4 reelt transk\u00f8nnede i traditionel fortand, er derfor stort set nul. Det er derfor rimeligt at konkludere, at der kan umuligt v\u00e6re tale om at disse piger er reelt transk\u00f8nnede i den forstand, som der blev redegjort for i artikel 1 og artikel 2.<\/p>\n

Over halvdelen af disse unge (hovedsagelig piger) har if\u00f8lge for\u00e6ldrene d\u00e5rlig eller meget d\u00e5rlig evne til at h\u00e5ndtere negative f\u00f8lelser. 62 % havde let ved at blive overv\u00e6ldet af negative f\u00f8lelser, og \u201dh\u00e5ndterede\u201d det ved at undg\u00e5 situationer, der kunne udl\u00f8se disse f\u00f8lelser. 63 % havde en eller flere diagnoser p\u00e5 psykiske eller neurotiske lidelser. N\u00e6sten halvdelen var pr\u00e6get af traumatiske oplevelser. Mange var autister.<\/p>\n

Over halvdelen af alle teenagepiger er utilfredse med deres krop; hvis den utilfredshed parres med tendens til at undg\u00e5 negative f\u00f8lelser, s\u00e5 kan mange piger m\u00e5ske finde en l\u00f8sning ved at tro, at de i virkeligheden befinder sig i den forkerte krop.<\/p>\n

Samtidig er det s\u00e5dan, at de internetsider, der inspirerer disse unge til at erkl\u00e6re sig som transk\u00f8nnede, har meget brede beskrivelser af hvad der kan indikere at man er i den forkerte krop. Littmans artikel giver eksempler fra Reddit og Tumblr p\u00e5 angivelige tegn p\u00e5 k\u00f8nsdysfori. Det er f.eks. vedvarende vanskelighed ved at komme igennem sin dag; fornemmelsen af at v\u00e6re fremmed over sine egne f\u00f8lelser; mangel p\u00e5 form\u00e5l med tilv\u00e6relsen. Enhver person med pubertetsproblemer og manglende evne til at h\u00e5ndtere negative f\u00f8lelser vil kunne f\u00f8le, at disse tegn passer, og begynde at tro, at han\/hun er transk\u00f8nnet.<\/p>\n

Littmans artikel beskriver ogs\u00e5 det meget st\u00e6rke gruppepres, som de fleste af disse unge er udsat for. Inden for en venindegruppe er der stor beundring for dem der er transk\u00f8nnede, og stor foragt for den omgivende verden, som ikke er transk\u00f8nnet. Hvis en pige siger, at hun ikke er transk\u00f8nnet, vil hun blive h\u00e5net og m\u00e5 formentlig forlade gruppen. Det er s\u00e5 deprimerende at forlade gruppen, at hun s\u00e5 hellere vil blive i gruppen og erkl\u00e6re sig transk\u00f8nnet lige som de andre.<\/p>\n

Fra internettet henter de unge r\u00e5d om, hvordan de skal h\u00e5ndtere omgivelserne. De l\u00e6ser hvordan de skal optr\u00e6de over for den l\u00e6ge, de konsulterer. De skal p\u00e5 forh\u00e5nd l\u00e6se om DSM-5 kriterierne for transk\u00f8nnethed, og s\u00f8rge for at pr\u00e6sentere en historie, der passer med disse kriterier. De skal sige at de l\u00e6nge har f\u00f8lt s\u00e5dan, men ikke turdet fort\u00e6lle det til nogen \u2013 den p\u00e5stand kan aldrig verificeres. De skal finde ud af, hvad l\u00e6gen gerne vil h\u00f8re for at kunne udskrive behandling med testosteron, og s\u00e5 sige pr\u00e6cis det. De f\u00e5r at vide at det er lige meget om de lyver \u2013 det afg\u00f8rende er at f\u00e5 testosteronet.<\/p>\n

Det er da ogs\u00e5 s\u00e5dan, de unge opf\u00f8rer sig overfor for\u00e6ldre og l\u00e6ger. Samtidig findes der ingen objektive kriterier for hvorn\u00e5r en person er transk\u00f8nnet; det afg\u00f8rende er, at personen selv insisterer p\u00e5 at v\u00e6re det. Det kan aldrig kontrolleres, og der er derfor frit spil for at fremstille sig selv p\u00e5 den \u201drigtige\u201d m\u00e5de. Der er tegn p\u00e5, at mange af de unge faktisk lyver om disse ting, og i hvert fald tvivler 77 % af for\u00e6ldrene direkte p\u00e5 hvad de unge siger. Lige netop derfor er det umuligt at unders\u00f8ge forekomsten af ROGD ved at interviewe de unge selv.<\/p>\n

Kun 44 % af de unge er villige til at arbejde med deres problem med det psykiske helbred. Men 56 % af de unge tror entydigt, at de vil f\u00e5 det bedre hvis de skifter k\u00f8n. P\u00e5 det tidspunkt, da de \u201dspringer ud\u201d \u2013 alts\u00e5 gennemsnitligt i en alder af 15 \u00e5r \u2013 vil 67 % have kryds-sex hormoner, og 53 % vil opereres. Det vil sige at flertallet vil med det samme ind i behandling, som g\u00f8r dem permanent sterile. Denne ut\u00e5lmodighed og overilede attitude stemmer med, hvad trans-lobbyister vil have de unge til at g\u00f8re \u2013 de skal s\u00e5 hurtigt som muligt g\u00f8re noget uigenkaldeligt, s\u00e5 der ikke er nogen vej tilbage, s\u00e5dan at det sikres, at de ikke fortryder.<\/p>\n

If\u00f8lge for\u00e6ldrene fik lidt over halvdelen af de unge fra internettet eller fra bekendte r\u00e5d om, hvordan de skulle overtale for\u00e6ldrene til at acceptere deres k\u00f8nsskifte: At det var vigtigt at de p\u00e5begyndte k\u00f8nsskifte \u00f8jeblikkeligt (35 % af de unge); at hvis for\u00e6ldrene n\u00e6gtede de unge at f\u00e5 hormoner med det samme, skulle de kalde for\u00e6ldrene groft uf\u00f8lsomme og transfobiske (34%); at hvis de udsk\u00f8d k\u00f8nsskiftet ville de senere fortryde det (29%); hvad de skulle sige til en l\u00e6ge eller terapeut for at f\u00e5 hormoner (23%); og hvis for\u00e6ldrene var modvillige, skulle de fort\u00e6lle for\u00e6ldrene at der en h\u00f8j risiko for selvmord blandt transk\u00f8nnede teenagere. Faktisk havde 64 % af de unge kaldt deres for\u00e6ldre transfobiske eller fanatisk reaktion\u00e6re, og \u00a031 % af de unge havde n\u00e6vnt selvmordsrisikoen for for\u00e6ldrene; det l\u00e6gger selvsagt et voldsomt pres p\u00e5 for\u00e6ldrene og er effektivt for at f\u00e5 for\u00e6ldrene til at give efter.<\/p>\n

Mange af de unge fik det d\u00e5rligere efter at de havde fortalt deres for\u00e6ldre, at de ville have k\u00f8nsskifte. Kun 7 % fik et bedre forhold til for\u00e6ldrene; 57 % fik et d\u00e5rligere forhold. 35 % pr\u00e6sterede d\u00e5rligere i skolen derefter. N\u00e6sten 60 % fik mere ensidige interesser.<\/p>\n

De sociale f\u00f8lgevirkninger af at de unge erkl\u00e6rede sig transk\u00f8nnede, var omfattende. 45 % af de unge havde trukket sig v\u00e6k fra familien, og endnu flere fors\u00f8gte at isolere sig fra familien. 43 % skrev p\u00e5 de sociale medier, at deres for\u00e6ldre var transfobiske eller toksiske. 29 % n\u00e6gtede at tale med deres for\u00e6ldre. 25 % holdt helt op med at omg\u00e5s personer der ikke var transk\u00f8nnede. 52 % havde ingen tillid til mainstream samfundets l\u00e6ger og terapeuter. 47 % havde kun tillid til de informationer, som kom fra transk\u00f8nnede personer og netsider. 18 % var fjendtlige over for alle ikke-transk\u00f8nnede personer.<\/p>\n

Tendensen til at de unge fik det v\u00e6rre efter at de var \u201dsprunget ud\u201d, var langt st\u00f8rre for dem der var under indflydelse af en venindegruppe end for de \u00f8vrige. En relativt stor andel af de unge i venindegrupper (modsat dem der ikke var i en gruppe) havde f\u00f8r de sprang ud ingen psykiske problemer; men efter at de sprang ud, havde 52 % f\u00e5et det psykisk d\u00e5rligere.<\/p>\n

Alt dette giver indtryk af en form for hjernevask, som kan sammenlignes med det der sker, n\u00e5r en person indfanges af en religi\u00f8s sekt.<\/p>\n

En del af for\u00e6ldrene kunne fort\u00e6lle om den unges f\u00f8rste konsultation med en l\u00e6ge eller en specialist i transk\u00f8nnethed. I 67 % af tilf\u00e6ldene var det, den unge sagde under konsultationen, ikke sandt, og i mange af de resterende tilf\u00e6lde tilbageholdt de unge vigtig information. I 70 % af tilf\u00e6ldene spurgte specialisten overhovedet ikke til psykiske sygdomme hos den unge, p\u00e5 trods af at der ofte var grund til det. P\u00e5 trods af at ingen af de unge opfyldte normale krav til transk\u00f8nnethed, var det mindst 24 % af specialisterne, som udskrev recepter p\u00e5 hormoner allerede ved f\u00f8rste konsultation. De unge har tydeligvis ops\u00f8gt specialister med sympati for transk\u00f8nnethed, og som p\u00e5 helt uansvarlig vis har samarbejdet om at s\u00e6tte k\u00f8nsskifte i gang hurtigst muligt. De fleste af disse specialister undlod at samarbejde med den unges almindelige l\u00e6ge. De fleste specialister var ligeglade med hvad for\u00e6ldrene fortalte, og en del af dem skubbede aktivt p\u00e5 for at f\u00e5 k\u00f8nsskifteprocessen i gang, ogs\u00e5 f\u00f8rend den unge selv havde bedt om det.<\/p>\n

Der er nogle tr\u00e6k ved de venindegrupper, der st\u00f8tter hinanden i at ville skifte k\u00f8n, som minder om hvad der foreg\u00e5r i forbindelse med anorexi<\/a>.
\nAnorexi er ogs\u00e5 en tilstand som mest rammer piger i teenage-alderen, og som har at g\u00f8re med en forstyrret opfattelse af kroppen. Anorexi-piger st\u00f8tter hinanden i grupper p\u00e5 internettet. Her beundres de piger, der taber mest i v\u00e6gt, og alle opfordrer hinanden til at g\u00e5 videre endnu. Der er internt sammenhold og modstand mod den uforst\u00e5ende omverden, og der gives r\u00e5d om hvordan man kan lyve og snyde s\u00e5 omgivelserne ikke ved, hvor lidt man spiser.<\/p>\n

I tilf\u00e6ldet anorexi er det oplagt, at omverdenen ikke skal st\u00f8tte pigerne i deres tankeverden. Pigerne er p\u00e5 vej til at \u00f8del\u00e6gge sig selv, p\u00e5 grund af vrangforestillnger. Dette er m\u00e5ske ikke s\u00e5 langt fra situation for unge med ROGD.<\/p>\n

Der findes ogs\u00e5 andre vrangforestillinger<\/a>, hvor man ikke skal opfylde patientens \u00f8nsker; f.eks. findes der vrangforestillinger, hvor en person med en sund krop vil have et ben eller en arm amputeret.<\/p>\n

Man kan h\u00e6vde det synspunkt, at ROGD-f\u00e6nomenet er en form for psykisk epidemi<\/a>. Man kan kalde det for en massesuggestion, eller en lidelse der udbredes ved social smitte. Der er mange eksempler p\u00e5, at kvinder er mere modtagelige for s\u00e5dan noget, end m\u00e6nd er. Kvinder i teenage-alderen er ofte meget afh\u00e6ngige af den gensidige sociale st\u00f8tte i sm\u00e5 venindegrupper, hvor de er s\u00e5 t\u00e6t sammen, at de bliver enige om alt. Der kendes eksempler p\u00e5 mystiske og uforklarlige sygdomme, som rammer unge kvinder, og som spredes ved social kontakt<\/a>.
\nEndog selvmords-epidemier<\/a> kan spredes ved \u201dsocial smitte\u201d.<\/p>\n

N\u00e5r noget s\u00e5dant kan lade sig g\u00f8re i andre forbindelser, s\u00e5 m\u00e5 det ogs\u00e5 v\u00e6re muligt her. Det er i mine \u00f8jne den mest sandsynlige forklaring der kan gives for ROGD-f\u00e6nomenet. Det er ikke en forklaring, der kan bevises, for ingen ved med sikkerhed, hvilke motiver der driver andre mennesker. Men det er en forklaring der virker mere sandsynlig end at alle disse teenagere pludselig alle sammen, ud af det bl\u00e5, skulle vise sig at v\u00e6re transk\u00f8nnede. Den statistiske sandsynlighed for, at det virkelig skulle forholde sig s\u00e5dan, er meget, meget lille.<\/p>\n

Behandler-systemets accept af transk\u00f8nnethed<\/strong>
\nI Nordamerika (USA og Canada) vil en ung person med \u00f8nske om k\u00f8nsskifte som regel kontakte en eller anden form for k\u00f8ns-terapeut eller k\u00f8nsskifte-klinik. Specialister og terapeuter p\u00e5 s\u00e5danne steder er oftest tilh\u00e6ngere af den tankegang, den identitets-model, at enhver person selv afg\u00f8r sin egen identitet. Ideologisk set kan det ses som en tilslutning til identitetspolitik. Enhver person definerer selv, hvem han\/hun er. Hvis nogen f.eks. h\u00e6vder at v\u00e6re kunstner, s\u00e5 er vedkommende kunstner, uanset hvad andre synes.<\/p>\n

Inden for sp\u00f8rgsm\u00e5let om transk\u00f8nnede g\u00e5r denne identitets-model dog et skridt videre. Ikke blot accepterer man uden sp\u00f8rgsm\u00e5l hvad klienten siger om sin k\u00f8nsidentitet; man undlader ogs\u00e5 at tage stilling<\/a> til andre forhold, der kunne spille ind.<\/p>\n

De fleste af de pubertetspiger, der henvender sig om k\u00f8nsskifte, har problemer med deres psykiske helbred. Langt de fleste pubertetspiger er utilfredse med deres krop, og kan have psykiske problemer i den forbindelse. Men her er der tale om, at hovedparten af klienterne har neurotiske forstyrrelse, lider af angst, har problemer med spirende homoseksualitet, har PTSD, eller har diagnoser s\u00e5 som autisme. Dette er f.eks. tydeligt i en finsk unders\u00f8gelse<\/a>, hvor hovedparten af de unge var i psykiatrisk behandling allerede f\u00f8r de henvendte sig om k\u00f8nsskifte. I de officielle retningslinjer for behandling af b\u00f8rn der f\u00f8ler k\u00f8nsdysfori angives udtrykkeligt, at hvis der er problemer af de n\u00e6vnte typer, skal disse problemer h\u00e5ndteres f\u00f8rst. Det sker ikke p\u00e5 de amerikanske k\u00f8nsklinikker. Her er den normale procedure, at der netop ikke stilles sp\u00f8rgsm\u00e5l om klientens mentale sundhedstilstand. Man g\u00e5r uden videre ud fra, at hvis der er problemer, s\u00e5 kan de l\u00f8ses ved k\u00f8nsskifte. Klienterne modtager helt utilstr\u00e6kkelig terapi og r\u00e5dgivning inden de g\u00e5r videre til k\u00f8nsskifte.<\/p>\n

Den lempelige tilgang betyder en v\u00e6ldig oms\u00e6tning for alle led i behandlersystemet. I USA er antallet af k\u00f8nsskifteklinikker vokset enormt. De der producerer testosteron, f\u00e5r en stor del af deres oms\u00e6tning fra behandling af transk\u00f8nnede. Der findes endog reklamer<\/a>, der skal overtale unge med k\u00f8nsdysfori til at forlange behandling med stophormoner.<\/p>\n

Enhver der m\u00f8der op og siger at han\/hun er transk\u00f8nnet, regnes for faktisk at v\u00e6re transk\u00f8nnet i samme \u00f8jeblik som vedkommende erkl\u00e6rer det. Dette pr\u00e6ger klinikkerne i de liberalistiske \u00f8konomier i Nordamerika. Men selve tankegangen i identitets-modellen er udbredt overalt \u2013 i samme \u00f8jeblik en person h\u00e6vder at v\u00e6re transk\u00f8nnet, skal dette accepteres ubetinget.<\/p>\n

Imidlertid er der siden \u00e5rtusindskiftet sket en holdnings\u00e6ndring blandt behandlere. Mange har forladt ideen om, at k\u00f8nsdysfori er en personlighedsforstyrrelse, som skal verificeres med en bestemt diagnose. I stedet mener man<\/a>, at k\u00f8nsidentitet er socialt bestemt, og at depression og andre lidelser hos den unge skyldes manglende accept af hans\/hendes k\u00f8nsidentitet. Ud fra den holdning \u00f8nsker man at forlade ideen om at den unge skal unders\u00f8ges n\u00f8je og skal opfylde kravene for en diagnose. Man er imod at voksne specialister skal v\u00e6re \u201dd\u00f8rvogtere\u201d, der kontrollerer hvem der kan g\u00e5 videre i k\u00f8nsskifte-processen; barnet skal selv bestemme; man skal uden forbehold acceptere den unges egen opfattelse af sin k\u00f8nsidentitet. Den terapi eller behandling, den unge skal have, skal v\u00e6re \u201dk\u00f8ns-bekr\u00e6ftende\u201d (gender-affirming). Den unge skal give informeret samtykke til den videre k\u00f8nsskifte-behandling, og man g\u00e5r ud fra at selv b\u00f8rn er modne nok til at give et s\u00e5dant informeret samtykke. Man sparer udgifter til dyre specialister og g\u00e5r direkte over til konkret handling.<\/p>\n

Dette\u00a0 betyder f.eks. at b\u00f8rn i 8-9-\u00e5rs alderen modtager k\u00f8ns-bekr\u00e6ftende terapi, som i praksis fastholder dem i deres \u00f8nske om at v\u00e6re transk\u00f8nnede. Dette sker, uanset at 70 \u2013 90 % af dem ville forlade ideen om v\u00e6re transk\u00f8nnede, hvis de blev overladt til sig selv. Med k\u00f8ns-bekr\u00e6ftende terapi kan man formode, at en st\u00f8rre andel af b\u00f8rnene fastholder deres \u00f8nske om at skifte k\u00f8n, og de transk\u00f8nnedes lobbyister er meget interesserede i, at det skal v\u00e6re s\u00e5dan. De er voldsomt imod den vent-og-se strategi, som bl.a. Kenneth Zucker har st\u00e5et for, og deres ekstremt st\u00e6rke modstand mod den strategi var motivationen for, at de fik Zucker fyret, som beskrevet i kapitel 1<\/a>.
\n
\n<\/strong>Samtidig mener nogle<\/a> specialister<\/a>, at de ofte kan afg\u00f8re om et barn er transk\u00f8nnet eller ej, blot efter en halv times konsultation. Hvor forskningen ellers viser, at man selv med de strengeste kriterier ikke kan forudsige, om et 8-9-\u00e5rigt barn vil blive transk\u00f8nnet, s\u00e5 mener disse specialister skr\u00e5sikkert, at man p\u00e5 bare en halv time kan afg\u00f8re det rimeligt sikkert.<\/p>\n

Der eksisterer en organisation af specialister der behandler transk\u00f8nnethed. Siden 2006 har den haft navnet World Professional Association for Transgender Health (WPATH). Medlemmerne af WPATH er positive over for at personer med k\u00f8nsdysfori s\u00e5 vidt muligt skal skifte k\u00f8n. De personer, der er mere forbeholdne, er ikke velkomne i organisationen og bliver udelukket<\/a>.
\nWPATH udgiver et videnskabeligt tidsskrift, som dog kun bringer artikler der underst\u00f8tter WPATHs positive holdning til k\u00f8nsskifte.<\/p>\n

Igennem de seneste 40 \u00e5r har denne organisation haft faglige standarder for behandlingen af transk\u00f8nnede. Disse standarder er dog blevet lempet meget<\/a>.
\nI 2011 vedtog WPATH en ny standard<\/a>, hvor man opgav at specialister skulle have en \u201dd\u00f8rvogter\u201d-funktion. De nye regler bet\u00f8d blot et krav om \u201dinformeret samtykke\u201d, hvorefter den unge straks kunne g\u00e5 i gang med hormonbehandling. Det betyder i praksis, at n\u00e5r f.eks. teenage-piger pludselig, i stort antal, henvender sig til k\u00f8nsskifte-klinikker, s\u00e5 bliver de alle positivt modtaget, og nogle f\u00e5r lov at g\u00e5 i gang med k\u00f8nsskiftebehandling lige med det samme.
\nDesuden kan teenagere k\u00f8be hormoner p\u00e5 nettet og g\u00e5 i gang med hormonbehandling uden at nogen l\u00e6ge er involveret, og da foreligger der ikke \u201dinformeret smatykke\u201d.<\/p>\n

Nogle g\u00e5r i gang med behandling p\u00e5 trods af for\u00e6ldrenes vilje. En amerikansk \u201dbioetiker\u201d har i et videnskabeligt tidsskrift redegjort for<\/a>, at det er skadeligt ikke at efterkomme et barns \u00f8nske om k\u00f8nsskifte. Det er derimod det etisk rigtige at staten gennemtvinger hormonbehandling af barnet imod for\u00e6ldrenes vilje.
\nDer findes ogs\u00e5 stater i USA hvor for\u00e6ldre ikke har den juridiske ret<\/a> til at mods\u00e6tte sig hormonbehandling af deres barn.<\/p>\n

Den meget lempelige tilgang g\u00f8r det muligt for nogle behandlere at behandle b\u00f8rn i ret ung alder. Amerikanske Johanne Olson-Kennedy<\/a>, der har behandlet over 1000 klienter indtil nu,\u00a0 har f\u00e5et et statsligt forskningsstipendium til at f\u00f8lge virkningen af k\u00f8nsskifte-behandling i meget ung alder. Mindstealderen for at give det modsatte k\u00f8ns hormoner, alts\u00e5 f.eks. testosteron til piger, er nu nedsat fra 16 \u00e5r til 13 \u00e5r (i nogle tilf\u00e6lde 11 \u00e5r); for piger med tidlig pubertet er den nedsat til 8 \u00e5r.
\nPiger ned til en alder af 13 \u00e5r<\/a> har f\u00e5et bortopereret bryster.<\/p>\n

I Storbritannien eksisterer der lobby-organisationer for transk\u00f8nnede, bl.a. Mermaids, der yder st\u00f8tte til b\u00f8rn og unge der vil skifte k\u00f8n. Mermaids er ivrige for at s\u00e6nke den alder, hvor piger kan f\u00e5 testosteron; de bruger den argumentation, at det er en form for mishandling af b\u00f8rnene ikke at give dem testosteron, n\u00e5r de har brug for det. De har inviteret Johanne Olson-Kennedy til England<\/a> i fors\u00f8g p\u00e5 at f\u00e5 samme forhold i Storbritannien som i USA.<\/p>\n

I Storbritannien har en lang r\u00e6kke foreninger af psykoterapeuter, samt de l\u00e6gelige direkt\u00f8rer for National Health Service i England og Skotland, underskrevet et memorandum som forbyder konverteringsterapi<\/a>.
\nVed konventeringsterapi forst\u00e5s som regel kristne gruppers fors\u00f8g p\u00e5 at \u00e6ndre et individs seksuelle orientering fra homoseksuel til heteroseksuel; disse kristne grupper ses som reaktion\u00e6re modstandere af alt andet end heteroseksualitet. I 2017 udkom dette memorandum i en ny udgave, hvor konverteringsterapi defineres som ethvert tiltag der bygger p\u00e5 at bestemte former for seksualitet eller bestemte k\u00f8nsidentiteter er at foretr\u00e6kke frem for andre.\u00a0 I memorandummet udtrykker de underskrivende organisationer deres enighed om at enhver form for konverteringsterapi, hvad enten det drejer sig om seksuel orientering eller k\u00f8nsidentitet, er uetisk og potentielt skadelig.
\nOgs\u00e5 i USA er der nogle faglige organisationer, som blander konverteringsterapi for homoseksuelle sammen med sp\u00f8rgsm\u00e5l om k\u00f8nsidentitet<\/a> hos b\u00f8rn. Derved f\u00e5r de vendt argumentationen p\u00e5 hovedet og forsvarer at b\u00f8rn altid skal g\u00e5 i k\u00f8nsskiftebehandlng, hvis de \u00f8nsker det. Det betyder at hvis et barn udtrykker k\u00f8nsdysfori og h\u00e6vder at v\u00e6re f\u00f8dt i det forkerte k\u00f8ns krop, s\u00e5 er det uetisk af behandleren at stille sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved dette. Den eneste tilladte form for terapi er k\u00f8nsbekr\u00e6ftende terapi, dvs. en terapi hvor m\u00e5let om k\u00f8nsskifte stort set \u00a0er givet p\u00e5 forh\u00e5nd. Hermed fastsl\u00e5r alle relevante autoriteter i Storbritannien, at vent-og-se strategien er uetisk og potentielt skadelig. Alle involverede b\u00f8rn skal bringes frem til k\u00f8nsskifte.<\/p>\n

I USA og Canada har en r\u00e6kke stater vedtaget love, der g\u00f8r det forbudt at fors\u00f8ge at \u00e6ndre et barns k\u00f8nnede adf\u00e6rd. Det vil sige, at hvis barnet mener at tilh\u00f8re det modsatte k\u00f8n, s\u00e5 er det forbudt at g\u00e5 imod barnets opfattelse. Det eneste lovlige er k\u00f8nsbekr\u00e6ftende terapi<\/a>, dvs. at f\u00f8re barnet frem mod k\u00f8nsskifte.<\/p>\n

S\u00e5danne regler og love kommer i stand p\u00e5 basis af, hvad trans-lobbyen siger til politikere og andre. Trans-lobbyen p\u00e5st\u00e5r, at deres opfattelse er fagligt velfunderet, og det tror politikerne s\u00e5 p\u00e5. Men faktisk g\u00e5r de vedtagne regler helt p\u00e5 tv\u00e6rs af eksisterende forskning<\/a>, som entydigt viser at vent-og-se strategien er den rigtige over for mindre\u00e5rige b\u00f8rn.<\/p>\n

Sm\u00e6dekampagner<\/strong>
\nBlandt transk\u00f8nnede er der relativt mange, der har en us\u00e6dvanligt fjendtlig indstilling over for meningsmodstandere; de viser sig som intolerante, uforsonlige, hadske og aggressive. Det g\u00e6lder nok is\u00e6r mand-til-kvinde transk\u00f8nnede, som p\u00e5 den m\u00e5de demonstrerer, at de stadig har bevaret en mandligt-aggressiv mentalitet, og ikke opf\u00f8rer sig som kvinder.<\/p>\n

Der er mange eksempler p\u00e5 dette. Som f\u00f8rste eksempel vil jeg n\u00e6vne kampagnen mod Michael Bailey, psykologiprofessor ved Northwestern University. Bailey bygger p\u00e5 en anden forsker, Ray Blanchard, der st\u00e5r for den opfattelse, at mand-til-kvinde transk\u00f8nnede ikke er kvinder fanget i en mands krop; mange af dem er auto-gynofile (auto-gynephilic), hvilket vil sige at de er m\u00e6nd som f\u00f8ler sig erotisk stimuleret ved at se sig selv som kvinder. Det er en opfattelse, som mange transk\u00f8nnede bliver forarget og vrede over.<\/p>\n

Bailey udgav i 2003 en bog<\/a>, hvor han pr\u00e6senterer Blanchards hypotese. Det f\u00f8rte til voldsomme<\/a> angreb<\/a> p\u00e5 ham fra en r\u00e6kke af mand-til-kvinde transk\u00f8nnede. Bailey modtog emails med chikane og trusler. Hans kolleger fik henvendelser om at Bailey var alkoholiker og burde fyres. Bogen blev pr\u00e6senteret som en form for Ku-Klux-Klan vendt mod transk\u00f8nnede. Der blev oprettet en omfangsrig internetside hvis form\u00e5l var at f\u00e5 Bailey fyret. Han blev beskyldt for at have opdigtet data, for at praktisere uden tilladelse, og for at have haft sex med en af sine klienter. Der blev lagt pornografiske billeder op af hans b\u00f8rn, og han blev beskyldt for at have dyrket analsex med sin datter. Der var ogs\u00e5 chikane mod hans ex-kone, hans k\u00e6reste, og hans venner. Mange journalister refererede anklagerne ukritisk, og Bailey blev fremstillet i pressen som \u201dDr. Sex\u201d.<\/p>\n

Universitetet indledte en unders\u00f8gelse mod Bailey, og samtidig tr\u00e5dte han tilbage som institutleder. Han bevarede dog sin professorstilling. Hans bog var indstillet til at modtage en pris, men trans-aktivisterne fik forpurret at den modtog prisen.<\/p>\n

En ung journalist og tidligere aktivist, Alice Dreger<\/a>, havde sympati for Bailey og gav sig til at efterforske hele aff\u00e6ren. Hun fors\u00f8gte at interviewe nogle af de centrale personer som styrede sm\u00e6dekampagnen. Det f\u00f8rte til, at ogs\u00e5 hun blev udsat for chikane, trusler og h\u00e5n. Hendes s\u00f8n blev kaldt for en \u201dmavesvulst\u201d, og b\u00e5de hun og s\u00f8nnen m\u00e5tte have politibeskyttelse.<\/p>\n

I 2016 udgav Alice Dreger en bog<\/a> om hele aff\u00e6ren. Hun modtog ogs\u00e5 i den anledning af trussels-emails, og trans-aktivisterne forhindrede<\/a> ogs\u00e5 denne gang, at bogen modtog en pris, som den var indstillet til. Translobbyen fryder<\/a> sig over deres sejr p\u00e5 det felt.<\/p>\n

I kapitel 1<\/a> beskrev jeg hvordan translobbyen var i stand til at f\u00e5 fyret en af verdens f\u00f8rende eksperter i transk\u00f8nnede, Kenneth Zucker, og f\u00e5 nedlagt hele hans klinik med alle dens ansatte.
\nOgs\u00e5 her tog en journalist, Jesse Singal, fat p\u00e5 at beskrive hvad der var foreg\u00e5et. Det f\u00f8rte til at translobbyen kastede sig over ham, og han modtog en lang r\u00e6kke d\u00f8dstrusler<\/a>.<\/p>\n

Den praktiserende psykolog Tania Marshall<\/a> er specialist i sammenh\u00e6ngen mellem autisme og transk\u00f8nnethed. Det er et problem, at mange unge, ogs\u00e5 piger, som viser ROGD\u00a0 (\u00f8nsker k\u00f8nsskifte), samtidig er autister. De transpositive behandlere har ikke mange h\u00e6mninger med ogs\u00e5 at bringe autister i k\u00f8nsskfite-behandling, og det har Marshall skrevet imod. Translobbyen har mobbet hende, hun angribes af internet-trolde, og hun har modtaget d\u00f8dstrusler.<\/p>\n

Det er f\u00e6lles for alle disse forl\u00f8b, at translobbyen bruger personangreb som taktik. De fors\u00f8ger at skr\u00e6mme deres modstandere fra vid og sans. De fors\u00f8ger at \u00f8del\u00e6gge folks gode navn og bringe dem i van\u00e6re. Enhver modstand mod at give unge mennesker let adgang til k\u00f8nsskifte anses for at v\u00e6re konverteringsterapi, alts\u00e5 noget dybt reaktion\u00e6rt og uetisk.<\/p>\n

De mange sm\u00e6dekampagner mod enhver modstander g\u00f8r, at fagfolk overalt er s\u00e5 skr\u00e6mte, at de forholder sig tavse<\/a>. Journalister som Alice Dreger og Jesse Singal oplever, at det er meget sv\u00e6rt at f\u00e5 fagfolk til at tale \u00e5bent. De fleste fagfolk er rystende bange for at sige noget som helst, fordi de ved hvor meget det vil g\u00e5 ud over dem personligt. Trans-lobbyen har s\u00e5ledes effektivt saboteret ytringsfriheden og forskningsfriheden.<\/p>\n

En af de f\u00e5, der t\u00f8r \u00e5bne munden, er den britiske psykiater Lucy Griffin. Hun er meget bet\u00e6nkelig ved hormonbehandling af unge mennesker med ROGD, da behandlingen g\u00f8r dem permanent sterile, og da langtidsvirkningerne er ukendte. Hun arbejder under the National Health Service (NHS) i Storbritannien; men hun siger at NHS er blevet meget skr\u00e6mt over det st\u00e6rkt stigende antal krav om tilladelser til hormonbehandling. De t\u00f8r ikke g\u00e5 imod det, da de er bange for at blive kaldt reaktion\u00e6re fanatikere (`bigots\u00b4). Griffin skulle holde et foredrag arrangeret af en kvindeorganisation. Det blev forhindret<\/a> ved at en gruppe p\u00e5 30 trans-aktivister stormede m\u00f8det og afbr\u00f8d foredraget.<\/p>\n

Kathleen Stock er professor i psykologi ved University of Sussex. Hun dristede sig til at skrive et indl\u00e6g p\u00e5 en blog om en lov om juridisk k\u00f8nsskifte. Det udl\u00f8ste en sm\u00e6dekampagne imod hende<\/a>. Studenter stillede sig op med plakater imod hende, og en studenterforening udtalte, at de ikke accepterede at hun udspredte had p\u00e5 universitetet. Der kom mange beksyldninger mod hende, og nogle fors\u00f8gte at f\u00e5 hende fyret. Det v\u00e6rste for hende var dog kollegernes reaktion. De to gkontakt til hende og sagde privat, at de var enige med hende, men ikke turde sige det \u00e5bent. De var bange for at ruinere deres egen karriere. De fleste af disse kolleger var kviner, nogle med b\u00f8rn og de fleste med tidsbegr\u00e6nsede kontrakter, som de ikke kun klare at miste.<\/p>\n

James Caspian er en psykoterapeut ansat ved det britiske Bath Spa University. Som erfaren forsker i transk\u00f8nnethed har han f\u00e5et kontakt til flere personer, der har fortrudt deres k\u00f8nsskifte. Translobbyen h\u00e6vder, at stort set ingen der har gennemf\u00f8rt k\u00f8nsskifte-behandling, fortryder bagefter; alle er tilfredse. Det er dog ikke ganske sandt. Caspian formulerede et forskningsprojekt der skulle unders\u00f8ge de n\u00e6rmere omst\u00e6ndigheder omkring transk\u00f8nnede, der fortryder og vil v\u00e6re cisk\u00f8nnede igen. Men universitetet sagde nej til projektet<\/a>, fordi det var \u201detisk komplekst\u201d. Universitetets etiske komit\u00e9 udtalte at \u201cde angreb, der vil komme p\u00e5 de sociale medier, vil m\u00e5ske ikke begr\u00e6nse sig til forskeren; de vil m\u00e5ske ogs\u00e5 ramme universitetet\u201d.<\/p>\n

Caspian har anlagt sag mod sit universitet for at f\u00e5 en juridisk vurdering, med den argumentation at universitetet har afvist et stykke potentielt politisk ukorrekt forskning fordi det vil udg\u00f8re en risiko for universitetet. Men dommeren har afvist sagen, fordi Caspian ikke har overholdt den n\u00f8dvendige tidsfrist.<\/p>\n

En anden sag, n\u00e6vnt ovenfor, angik Lisa Littmans afhandling om ROGD. Som n\u00e6vnt fors\u00f8gte translobbyen at f\u00e5 tidsskriftet til at revurdere afhandlingen, efter at den var godkendt af peer-review og trykt i tidsskriftet \u2013 en hidtil uset procedure. Og lobbyen fik Brown University til at slette en meddelelse om afhandlingen.<\/p>\n

Debra Soh<\/a> er en canadisk kvinde som har forsket i neurovidenskab. Som barn var hun ikke k\u00f8nstypisk \u2013 n\u00e6rmest en drengepige, n\u00e6rmest prototypen p\u00e5 en pige der ville blive transk\u00f8nnet. Men et stykke inde i puberteten \u00e6ndrede det sig pludselig, og hun fik lyst til at v\u00e6re den heteroseksuelle kvinde, hun er nu.<\/p>\n

Hun ser med gru p\u00e5 ROGD-f\u00e6nomenet og p\u00e5 hvordan trans-lobbyen hele tiden presser p\u00e5 for at unge mennesker skal g\u00e5 i k\u00f8nsskifte-behandling. Hvis hun havde v\u00e6ret teenager i dag, ville hun nok ogs\u00e5 have g\u00e5et i k\u00f8nsskiftebehandling og v\u00e6re blevet steril. Derfor \u00f8nskede hun at skrive artikler offentligt der advarede mod ROGD.\u00a0 Hun havde et manuskript liggende i et halvt \u00e5r og vidste ikke om hun turde publicere det. Hun dr\u00f8ftede det med sine neurovidenskab-kolleger og vejledere, som alle r\u00e5dede hende fra at publicere det. De sagde at videnskaben om dette var skudsikker; men at hun m\u00e5tte vide, hvad der ville ske, hvis hun sagde det offentligt. Hun \u00f8nskede at forts\u00e6tte sin akademiske karriere, og spurgte om det var klogest at vente til hun fik en fast stilling; svaret var, at selv hvis hun sad i en fast stilling, ville det ikke beskytte hende \u2013 hun kunne stadig miste sit job. S\u00e5 besluttede hun at hun ikke ville blive i et milj\u00f8, hvor hun ikke kunne tale \u00e5bent og fort\u00e6lle sandheden, og ikke kunne studere emner som gav mening for hende, fordi hun ikke kunne forudsige, hvem der pludselig ville blive rasende p\u00e5 hende og forhindre at hun fik penge at forske for. S\u00e5 hun publicerede sin artikel<\/a> og forlod den akademiske karriere.<\/p>\n

Trans-lobbyen har som bekendt form\u00e5et at gennemf\u00f8re krav om hvordan man skal tale om k\u00f8n p\u00e5 universiteterne. Et grotesk eksempel er en sag, hvor en ph.d.-studerende ung mand skrev i et studenterblad, at kvinder ikke kan have en penis. Det er imod den transk\u00f8nnede ideologi, hvor en person med penis godt kan erkl\u00e6re sig for at v\u00e6re kvinde. Manden blev beskyldt for trans-fobi og blev smidt ud af universitetet<\/a>, dvs. hans karriere blev \u00f8delagt.
\nDet viser hvor ekstremt stor magt trans-lobbyen har f\u00e5et over hvad folk m\u00e5 mene.<\/p>\n

Alt dette, og meget andet, viser at trans-lobbyen med enorm energi og ih\u00e6rdighed n\u00e6rmest t\u00e6ppebomber alt hvad der r\u00f8rer sig, som ikke i et og alt stemmer overens med lobbyens sn\u00e6vre opfattelse af hvordan man skal opfatte og h\u00e5ndtere transk\u00f8nnethed. Hele universitetsmilj\u00f8et er pr\u00e6get af frygt, og mange er skr\u00e6mt til tavshed. Det er lykkedes trans-lobbyen at sabotere den akademiske frihed og ytringsfriheden. Man kan ikke frit forske i hvad man finder vigtigt, og ikke frit udtrykke sin mening.<\/p>\n

Trusler mod sundhedsfagligt personale<\/strong>
\nFagpersoner i sundhedsv\u00e6senet er etisk forpligtede til at g\u00f8re det bedst mulige for patienterne og ikke for\u00e5rsage nogen skade.
\nDette udnyttes<\/a> af translobbyen til at presse disse fagfolk.<\/p>\n

Som omtalt i kapitel 2<\/a> er der en st\u00e6rkt forh\u00f8jet risiko for selvmord blandt transk\u00f8nnede. Det kan h\u00e6nge sammen med, at mange der skifter k\u00f8n, i forvejen har psykiske problemer. Der er en st\u00e6rkt forh\u00f8jet risiko for selvmord b\u00e5de f\u00f8r og efter personerne g\u00e5r i k\u00f8nsskiftebehandling, og det er usikkert om denne risiko bliver st\u00f8rre eller mindre efter behandlingen. Det h\u00e6vdes at v\u00e6re vigtigt for personernes trivsel, at omgivelserne accepterer og anerkender deres transk\u00f8nnethed. Det er sandt; men som omtalt i kapitel 2<\/a> er det ikke klart om k\u00f8nsskifte neds\u00e6tter risikoen for selvmord. Det kanogs\u00e5 v\u00e6re at det \u00f8ger risikoen for selvmord.<\/p>\n

Trans-lobbyen fremstiller det s\u00e5dan, at der er overh\u00e6ngende fare for at en person beg\u00e5r selvmord, hvis man ikke anerkender at personen er transk\u00f8nnet, og ikke hurtigst-muligt igangs\u00e6tter k\u00f8nsskifte. De n\u00e6vner f.eks. den svenske unders\u00f8gelse, der dokumenterer en 20 gange for\u00f8get risiko for selvmord blandt transk\u00f8nnede; men de glemmer at n\u00e6vne, at denne tyve gange for\u00f8gede risiko er for mennesker, der HAR gennemg\u00e5et k\u00f8nsskiftebehandling.<\/p>\n

Med denne forvr\u00e6ngede fremstilling kan de beskylde personer der, som Kenneth Zucker, st\u00f8tter en vent-og-se strategi, for kynisk at bringe b\u00f8rn i fare for selvmord. Det er p\u00e5 alle m\u00e5de usandt; men det er en strategi, der virker. Sp\u00f8rgsm\u00e5let om selvmord bruges til f\u00f8lelsesm\u00e6ssig afpresning<\/a>. Ingen t\u00f8r f\u00e5 det stempel p\u00e5 sig, at man bringer s\u00e5rbare personer i fare for selvmord. Selvmords-argumentet overtrumfer alt og f\u00e5r n\u00e6sten enhver til at rette ind efter trans-lobbyens \u00f8nske.<\/p>\n

Et eksempel p\u00e5 truslerne: En l\u00e6ge lagde et tweet ud<\/a> med teksten: \u201dJeg er en canadisk b\u00f8rnel\u00e6ge, og mange af os er forf\u00e6rdede over at vores s\u00e5kaldte \u201dledere\u201d tager trans-aktivisters ideologi til sig\u201d. Det skulle han ikke have skrevet. Han indr\u00f8mmer f\u00f8lgende:
\n\u201d`Hvis du ikke kan lide lugten i bageriet, s\u00e5 find et andet sted at v\u00e6re!\u00b4 skrev jeg skr\u00e5sikkert for en m\u00e5ned siden som respons p\u00e5 det tilbageslag, der havde ramt mig efter mit tweet . . . Men nu vil jeg blive i dette bageri, uanset hvor slemt det bliver .\u201d Han forts\u00e6tter: \u201dMen den lille opblussen var at regne for en sommerbrise i sammenligning med det hvidgl\u00f8dende Twitter-raseri der v\u00e6ltede ind over mig fra en rasende p\u00f8bel af trans-aktivister. Jeg flygtede ud af bageriet; jeg deaktiverede min Twitter-konto, forskr\u00e6kket og demoraliseret \u2013 og oprigtig talt en lille smule bange.\u201d<\/p>\n

Fortrydere presses til tavshed<\/strong>
\nS\u00e5 vidt vides er langt hovedparten af de, der f\u00e5r k\u00f8nsskiftebehandling, tilfredse med resultatet. Men der findes ogs\u00e5 personer, som fortryder. Der kan v\u00e6re personer som p\u00e5 et tidspunkt af deres liv hvor de havde psykiske problemer, troede at de var transk\u00f8nnede, selv om de n\u00e6ppe var det. Efter at v\u00e6re blevet opereret g\u00e5r det m\u00e5ske op for dem, at det var en fejltagelse, og de fortryder<\/a> at de nu har mistet deres k\u00f8nsorganer.<\/p>\n

S\u00e5danne personer burde i sin tid have f\u00e5et en mere kritisk r\u00e5dgivning. Derfor kan de bruges som argument for at opretholde ordninger hvor specialister fungerer som \u201dd\u00f8rvogtere\u201d, der kun giver tilladelse til behandling, n\u00e5r de f\u00f8ler sig meget sikre p\u00e5 det. Trans-lobbyen, derimod, \u00f8nsker at alle, som \u00f8nsker, skal have adgang til behandling, uden at blive stoppet af vogtere.<\/p>\n

Der er h\u00f8jreorienterede organisationer, som kan bruge fortrydere i deres politiske dagsorden, og som gerne promoverer disse fortryderes historier. Netop derfor er fortrydere i stor risiko for at blive chikaneret af trans-aktivister og truet til tavshed. De fleste personer, der fortryder k\u00f8nsskifte, holder sig tilbage, og vi h\u00f8rer intet om dem. De t\u00f8r ikke st\u00e5 frem<\/a>.<\/p>\n

For\u00e6ldre behandles negativt<\/strong>
\nEn canadisk mor havde en teenage-pige der h\u00e6vdede at v\u00e6re transk\u00f8nnet. Moderen fos\u00f8gte at finde en st\u00f8ttegruppe for for\u00e6ldre der k\u00e6mpede imod at deres b\u00f8rn skulle have hormonbehandling. Der var ingen s\u00e5dan st\u00f8ttegruppe noget sted. Men der var en st\u00f8ttegruppe for for\u00e6ldre til transk\u00f8nnede b\u00f8rn, der modtog offentlig pengest\u00f8tte, og hun fik at vide at hun ville v\u00e6re velkommen<\/a> der. Ved sit f\u00f8rste bes\u00f8g i gruppen ville hun advare de \u00f8vrige for\u00e6ldre om ROGD . Hun fortalte om ROGD og om hvor meget\u00a0 risiko der kunne v\u00e6re ved hormonbehandling. Der blev f\u00f8rst helt stille, og s\u00e5 fik hun at vide at hun ikke h\u00f8rte til d\u00e9r. Hun var ikke velkommen, og da hun ikke straks ville g\u00e5, forlod de 20-30 andre for\u00e6ldre lokalet og lod hende alene tilbage. Politiet blev tilkaldt, og hun m\u00e5tte skynde sig v\u00e6k, f\u00f8r de kom.<\/p>\n

Til for\u00e6ldre som hende, der er bekymrede for hormonbehandling, \u00a0blev der i 2015-2016 oprettet flere internetsider. En f\u00f8rende trans-positiv internationalt kendt specialist har helt urimeligt sammenlignet disse internetsider med Ku Klux Klan<\/a>.<\/p>\n

Der er s\u00e5ledes to grupper af for\u00e6ldre \u2013 de, der er bekymrede og ikke \u00f8nsker hormonbehandling af deres b\u00f8rn, og de, der er trans-positive og g\u00e5r ind for k\u00f8ns-bekr\u00e6ftende behandling. De to grupper er ikke p\u00e5 talefod.<\/p>\n

For\u00e6ldre der ikke g\u00e5r ind for hormonbehandling af deres b\u00f8rn, beskyldes<\/a> for at v\u00e6re sekteriske, trans-fobiske og endog nazister.\u00a0 En del for\u00e6ldre modtager grove trusler<\/a>, herunder mordtrusler.<\/p>\n

Ogs\u00e5 l\u00e6rere og myndighedspersoner kan v\u00e6re ret uforsonlige over for s\u00e5danne for\u00e6ldre. De kan f.eks. sige at deres datter faktisk er en s\u00f8n, og n\u00e5r for\u00e6ldrene mods\u00e6tter sig at datteren f\u00e5r brysterne sk\u00e5ret af, f\u00e5r de at vide at de er trans-fobiske<\/a>.<\/p>\n

Der er et stigende antal tilf\u00e6lde, hvor for\u00e6ldre bliver indrapporteret<\/a> til B\u00f8rnev\u00e6rnet af skadestue-personale, terapeuter eller l\u00e6ger, fordi for\u00e6ldrene ikke vil bekr\u00e6fte deres barns forkerte k\u00f8n.<\/p>\n

Nogle specialister taler om, at hvis for\u00e6ldrene ikke vil tillade barnet at g\u00e5 i hormonbehandling, s\u00e5 udg\u00f8r familien et \u201dgiftigt milj\u00f8\u201d. S\u00e5 skal man overveje den mulighed, at familien indrapporteres<\/a> til sundhedsmyndighederne som et usikkert milj\u00f8, hvor det er n\u00f8dvendigt at fjerne barnet.<\/p>\n

En moder, som efter en TV-udsendelse i England kom til at kalde et transk\u00f8nnet barn, f\u00f8dt som dreng,\u00a0 for \u201dham\u201d, er blevet indkaldt til politiforh\u00f8r<\/a>, idet hun anklages for at have overtr\u00e5dt \u201dthe \u00a0Malicious Communications Act\u201d, fra 1988.<\/p>\n

I Canada har retten afgjort, at en 14-\u00e5rig pige har ret til at f\u00e5 hormonbehandling med det form\u00e5l at skifte k\u00f8n, selv om for\u00e6ldrene er imod det. Pigens far blev st\u00e6digt ved med at kalde hende en pige, og det har f\u00f8rt til at statens h\u00f8jesteret har d\u00f8mt ham for \u201dfamilievold\u201d<\/a>. Hvis han igen kalder barnet for en pige, vil han blive arresteret. Det h\u00f8rer med til historien, at den 14-\u00e5rige pige er i kontakt med to l\u00e6ger, som begge er ekstremt trans-positive. Den ene l\u00e6ge er kendt for at 20 % af de for\u00e6ldrel\u00f8se b\u00f8rn, han er l\u00e6ge for, bliver erkl\u00e6ret transk\u00f8nnede.
\nHvis folk der bruger et \u201dforkert\u201d pronomen, kan blive d\u00f8mt som kriminelle, s\u00e5 kan det nok f\u00e5 mange til helt at holde op med at diskutere om transk\u00f8nnede.<\/p>\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5let om b\u00f8rns k\u00f8nsidentitet dukker stadig oftere op i skilsmissesager, hvor den ene for\u00e6lder fastholder, at barnet er en pige, og den anden fastholder, at det er en dreng. Her<\/a> er f.eks. en sag, hvor moderen st\u00e6digt fastholder at det 4-\u00e5rige barn er transk\u00f8nnet.<\/p>\n

Den store fokus p\u00e5 transk\u00f8nnede b\u00f8rn betyder nu, at mange b\u00f8rn endnu mere end f\u00f8r psykologisk set bliver fl\u00e5et i stykker af for\u00e6ldrenes divergerende holdninger.<\/p>\n

Skolev\u00e6senet<\/strong>
\nEn organisation der kalder sig Transgender Trend har udarbejdet informationsmateriale til brug i skoler<\/a>, hvor de argumenterer for en forsigtig tilgang til k\u00f8nsskifte.\u00a0 Da de ikke har form\u00e5et at f\u00e5 \u00f8konomisk st\u00f8tte fra fonde, \u00a0har de fors\u00f8gt at rejse penge via crowdfunding. Men det fik trans-aktivister til at bombardere Crowdfunding-firmaet med protestbreve, og Transgender Trend fik deres indest\u00e5ende suspenderet<\/a>, indtil man ved n\u00e6rmere unders\u00f8gelse kunne konstatere, at der ikke var bel\u00e6g for at sige at deres materiale indeholdt hadtale.<\/p>\n

Anderledes let g\u00e5r det for de organisationer, der st\u00f8tter hurtigt k\u00f8nsskifte for flest mulige b\u00f8rn. Der gives store fondstilskud til trans-lobbygrupper, som best\u00e5r af personer med ekstreme ideologiske holdninger. De \u00f8nsker at fremme en udvikling, hvor flest mulige personer ikke identificerer sig som det k\u00f8n, de er f\u00f8dt med, ud fra en dagsorden om at f\u00e5 udvisket gr\u00e6nserne mellem k\u00f8nnene<\/a>.<\/p>\n

Det g\u00e6lder bl.a. organisationen \u201dMermaids\u201d, der best\u00e5r af l\u00e6gfolk der arbejder for at flest mulige b\u00f8rn og unge skal anerkendes som transk\u00f8nnede. Mermaids henvender sig til skoler og tilbyder kurser for l\u00e6rerstaben<\/a>. P\u00e5 disse kurser fremstilles overgangen til det modsatte k\u00f8ns identitet som entydigt positivt, ogs\u00e5 for sm\u00e5 b\u00f8rn. Et eksempel p\u00e5 en video der anvendes i disse kurser, ses her<\/a>.<\/p>\n

Resultatet er, at b\u00f8rn helt ned 5-\u00e5rs alderen bliver undervist i, at k\u00f8n ikke n\u00f8dvendigvis er noget evigt fastlagt \u2013 k\u00f8nnet kan godt skifte, og b\u00f8rnene opfordres til at t\u00e6nke over, hvilket k\u00f8n de egentlig tilh\u00f8rer. Det kan f\u00f8re til, at mindre\u00e5rige b\u00f8rn begynder at tro, at de m\u00e5ske tilh\u00f8rer det forkerte k\u00f8n. Hvis l\u00e6rerne s\u00e5 konstaterer, at b\u00f8rnene f\u00f8ler sig som transk\u00f8nnede, sp\u00f8rger de om b\u00f8rnene har sagt det til for\u00e6ldrene. Hvis b\u00f8rnene s\u00e5 siger, at de t\u00f8r de ikke, s\u00e5 kan for\u00e6ldrene blive anklaget for at skabe et fjendtligt milj\u00f8, hvor b\u00f8rnene ikke t\u00f8r afsl\u00f8re deres sande k\u00f8nsidentitet. Det kan muligvis i fremtiden f\u00f8re til sager, hvor p\u00e6dagoger forlanger b\u00f8rnene fjernet fra deres for\u00e6ldre<\/a>.<\/p>\n

Mange steder i Storbritannien har skoleledelsen givet efter for presset fra trans-lobbyen. Man har f.eks. skyndt sig at nedl\u00e6gge alle pigetoiletter, s\u00e5 alle toiletter er k\u00f8nsneutrale. Det har gjort mange piger utilfredse, f.eks. piger som menstruerer og er n\u00f8dt til at bes\u00f8ge toiletrum, hvor der ogs\u00e5 er drenge til stede. Enkelte piger har helt forladt deres skoler i protest. Nedl\u00e6ggelse af pigetoiletter er ulovligt; men skoleledelsen har v\u00e6ret mere optaget af at lytte til trans-lobbyen end af at overholde loven.<\/p>\n

Trans-lobbyen f\u00e5r ogs\u00e5 skoler til at indf\u00f8re nye regler om lejrskoleophold, hvor transk\u00f8nnede og cisk\u00f8nnede f\u00e5r besked p\u00e5 at sove i samme rum. Ogs\u00e5 det giver protester.<\/p>\n

Skolerne indf\u00f8rer regler om tiltaleformer og om anerkendelse af at der er mere end to k\u00f8n. Det kaldes at v\u00e6re inkluderende. I den forbindelse kan n\u00e6vnes en episode<\/a> fra en skole i Skotland, hvor en 17-\u00e5rig elev kommer op at sk\u00e6ndes med sin l\u00e6rer. Eleven fastholder, at der kun eksisterer to k\u00f8n. L\u00e6rerens reaktion er disciplin\u00e6r straf (eftersidning). Ordet \u201dinklusion\u201d omfatter \u00e5benbart ikke accept af personer med anderledes meninger. Fri diskussion af sp\u00f8rgsm\u00e5l om k\u00f8n er ikke tilladt.<\/p>\n

Sprogpolitiet<\/strong>
\nSom bekendt er der udbredt lydh\u00f8rhed over for transk\u00f8nnedes \u00f8nsker om at regulere andres sprogbrug. Ogs\u00e5 p\u00e5 danske uddannelses-institutioner begynder der at komme regler, der forbyder folk at omtale transk\u00f8nnede som et andet k\u00f8n end det, de \u00f8nsker at blive betegnet som. Det g\u00e5r s\u00e5 vidt, at der udm\u00f8ntes regler om at det er forbudt overhovedet at omtale nogen person som mand eller kvinde, f\u00f8rend vedkommende eksplicit har givet tilladelse til det, dvs. det er forbudt at g\u00f8re antagelser om folks k\u00f8ns-identitet alene ud fra deres fremtoning. Det kan v\u00e6re forbudt at bruge ord som \u201dhan\u201d og \u201dhun\u201d; i stedet forlanges at man bruges pronominet \u201dde\u201d, ogs\u00e5 om personer i ental. Et s\u00e5dant helt overdrevent hensyn til en lille bitte minoritetsgruppes s\u00e6rlige \u00f8nsker, kan ses som en \u00f8del\u00e6ggelse af sproget \u2013 og vel ogs\u00e5 en \u00f8del\u00e6ggelse, som de transk\u00f8nnede netop \u00f8nsker.<\/p>\n

Hvis nogen bruger forkerte personbetegnelser p\u00e5 de sociale medier, kan de blive straffet for det. Der f.eks. et sprogpoliti p\u00e5 Twitter, der g\u00f8r det muligt for transk\u00f8nnede at anmelde formuleringer, de ikke bryder sig om, og f\u00e5 vedkommendes Twitter-konto lukket<\/a>.<\/p>\n

Et eksempel er en af de f\u00f8rende canadiske feminister, som p\u00e5 Twitter argumenterede mod at mand-til-kvinde transk\u00f8nnede skal have adgang til kvinders toiletter, baderum etc. Hun skrev: \u201dM\u00e6nd er ikke kvinder\u201d. Den kommentar blev anmeldt til Twitter, som gav klagerne ret, og feministens Twitter-konto blev lukket<\/a>.<\/p>\n

En s\u00e5 stram sprogcensur betyder, at almindelig fri diskussion om k\u00f8nsforhold ikke er mulig.<\/p>\n

Folk skal ikke altid have lov at definere sig selv.<\/strong>
\nDet er et problem at der ikke findes nogen objektive kriterier for, hvorn\u00e5r en person er transk\u00f8nnet. Det vigtigste kriterium er, at personen selv h\u00e6vder at v\u00e6re det, og det g\u00e6lder lige fra 3-4-\u00e5rige b\u00f8rn og op. Sp\u00f8rgsm\u00e5let om en person er transk\u00f8nnet, er alts\u00e5 n\u00e6sten helt subjektivt, og n\u00e5r noget er s\u00e5 subjektivt, er det umuligt at skabe enighed med henvisning til fornuftsargumenter.<\/p>\n

Man kan ikke bare beslutte, at enhver har suver\u00e6n ret til at bestemme, hvordan vedkommende vil omtales og opfattes. Der er f.eks. m\u00e6nd der i en voksen alder skifter k\u00f8n til kvinde, og derefter deltager i elitesportskonkurrencer for kvinder. Af naturen er de st\u00e6rkere og mere muskul\u00f8se end dem, der er f\u00f8dt som kvinder, og derfor vil de som regel vinde. Det giver unfair konkurrence i sporten, og i sin yderste konsekvens g\u00f8r det kvindesport umulig. Derfor kan man ikke bare anerkende en transk\u00f8nnet som fuldt ud kvinde, bare fordi vedkommende selv h\u00e6vder at v\u00e6re det.<\/p>\n

Der er ogs\u00e5 problemer med kriminelle indsatte i f\u00e6ngsler, der skifter k\u00f8n for at blive overf\u00f8rt til kvindef\u00e6ngsler. Kvinderne i disse f\u00e6ngsler n\u00e6gter at acceptere de transk\u00f8nnede.<\/p>\n

Og der er endog tilf\u00e6lde, hvor m\u00e6nd har skiftet k\u00f8n juridisk, men har beholdt deres penis. De g\u00e5r s\u00e5 ind i damernes bade- og omkl\u00e6dningsrum, til stor bestyrtelse for kvinderne der, som n\u00e6gter at acceptere dem. Se f.eks. her<\/a> og her<\/a>.<\/p>\n

Helt generelt kan vi ikke basere os p\u00e5, at man aldrig m\u00e5 betvivle hvad en person siger om sig selv. Hvis vi p\u00e5 et veldokumenteret grundlag bed\u00f8mmer en person til at v\u00e6re psykopat, og vedkommende ben\u00e6gter det, skal vi stadig have lov at sige at han er psykopat.<\/p>\n

Konklusion<\/strong>
\nDe fleste har en forestilling om, at transk\u00f8nnede er en undertrykt minoritetsgruppe, og at ordentlige mennesker b\u00f8r acceptere og inkludere de transk\u00f8nnede. Man t\u00e6nker p\u00e5 de uhyrligheder, der er beg\u00e5et over for seksuelle minoriteter i fortiden, og man \u00f8nsker at tage helt afstand fra alle till\u00f8b til at behandle minoriteterne umenneskeligt.<\/p>\n

Men i dag er tingene vendt om. Accept af transk\u00f8nnede er s\u00e5 vidt udbredt, at de transk\u00f8nnede kan s\u00e6tte dagsordenen. Det viser sig, at deres dagsorden er mere vidtr\u00e6kkende end man f\u00f8rst skulle tro. For trans-lobbyen g\u00e6lder det ikke bare om at sikre, at deres identitet som transk\u00f8nnede bliver anerkendt. Deres dagsorden er at f\u00e5 s\u00e5 mange mennesker som overhovedet muligt til at blive transk\u00f8nnede, dvs. de har udviklet sig til en slags sekt, der missionerer for at f\u00e5 flere medlemmer.<\/p>\n

Det eneste kriterium for, om en person er transk\u00f8nnet, er at vedkommende selv siger, at han\/hun er det. D\u00e9t kan trans-lobbyen udnytte til at h\u00e6vde, at n\u00e5r som helst en person bare \u00e9n gang siger, at han\/hun f\u00f8ler sig som det forkerte k\u00f8n, s\u00e5 skal vedkommende have \u201dk\u00f8ns-bekr\u00e6ftende terapi\u201d \u2013 et misvisende udtryk, da terapien tv\u00e6rtimod g\u00e5r ud p\u00e5 at personen skal afkr\u00e6fte sit nuv\u00e6rende k\u00f8n. Der findes udbredt propaganda, is\u00e6r p\u00e5 nettet, som kan f\u00e5 svage sj\u00e6le til at tro, at de er transk\u00f8nnede. N\u00e5r f\u00f8rst de er kommet til at tro det, s\u00e5 er det forbudt at modsige dem. Hvis for\u00e6ldre f.eks. er skeptiske, s\u00e5 sk\u00e6ldes de ud for at v\u00e6re trans-fobiske, og i v\u00e6rste fald kan de d\u00f8mmes for ikke at tro p\u00e5 hvad deres b\u00f8rn siger.<\/p>\n

Der er solid videnskabelig forskning der viser, at ud af dem, der som mindre\u00e5rige b\u00f8rn mener at v\u00e6re transk\u00f8nnede, er det 70 \u2013 90 %, der \u00e6ndrer holdning n\u00e5r de kommer i puberteten. Det er derfor rigtig at bruge en vent-og-se strategi og forkert at give et barn, der m\u00e5ske er transk\u00f8nnet, en k\u00f8nsbekr\u00e6ftende terapi. Den terapi kan f\u00e5 mange, der ellers ville blive cisk\u00f8nnede, til at forblive transk\u00f8nnede. Netop derfor g\u00e5r trans-lobbyen st\u00e6rkt imod vent-og-se strategien, og de g\u00f8r alt hvad de kan for at bringe anderledes t\u00e6nkende til tavshed.<\/p>\n

Det helt nye f\u00e6nomen, ROGD, alts\u00e5 Rapid Onset Gender Dysphoria, best\u00e5r i at unge i puberteten, is\u00e6r piger, f\u00e5r den sk\u00f8re ide, at de er transk\u00f8nnede. Det g\u00f8r de dels ved at de bliver offer for propaganda p\u00e5 internettet, og dels ved at de presse socialt fra andre piger i deres venindegrupper. N\u00e6sten ingen af disse piger har tidligere vist tegn p\u00e5 at v\u00e6re transk\u00f8nnede \u2013 ideen opst\u00e5r ud af det bl\u00e5, ofte p\u00e5 mindre end en uge. Eftersom sk\u00f8nsvis 0,7 % af alle teenagere siger at de er transk\u00f8nnede \u2013 og endnu f\u00e6rre faktisk er det \u2013 s\u00e5 er det statistisk meget usandsynligt at der i en venindegruppe skal v\u00e6re ikke blot 1, men 3-4 transk\u00f8nnede. Af den grund vil jeg konkludere, at personer med ROGD som regel faktisk ikke er transk\u00f8nnede.<\/p>\n

Der ligger imidlertid et stort pres fra trans-lobbyen for at disse piger skal g\u00e5 i hormonbehandling. Det vil g\u00f8re dem permanent sterile, og alts\u00e5 skade dem for livet. Behandlingen kan ikke fortrydes. Alligevel ligger der et stort pres for at behandlingen skal g\u00e5 i gang umiddelbart, med minimal forudg\u00e5ende konsultation, og for at den skal igangs\u00e6ttes i en meget lav alder. Det virker som om trans-lobbyen \u00f8nsker at f\u00e5 flest mulige til at tage det f\u00f8rste skridt, og n\u00e5r f\u00f8rst det skridt er taget, er der ingen vej tilbage. Det er en m\u00e5de at f\u00e5 \u201dflest mulige medlemmer i sekten\u201d.<\/p>\n

Alle der p\u00e5 nogen som helst m\u00e5de taler imod trans-lobbyens tankegang, uds\u00e6ttes for trusler og chikane. Mange universitetsansatte t\u00f8r ikke tale \u00e5bent, fordi de ved at hvis de g\u00f8r det, vil det blive udsat for voldsom chikane, fors\u00f8g p\u00e5 at f\u00e5 dem fyret, trusler mod deres familie, eller s\u00e5gar d\u00f8dstrusler. Det samme g\u00e6lder journalister og andre, der drister sig til at tale \u00e5bent om emnet. Der er s\u00e5ledes ikke tale om, at de transk\u00f8nnede er en s\u00e5rbar minoritet, der lider under chikane fra omverdenen. Tingene er tv\u00e6rtimod vendt om. De transk\u00f8nnede er blevet en aggressiv og dominerende minoritet, som ud\u00f8ver chikane mod alle som ikke er enige med dem. De undertrykker al opposition ved hj\u00e6lp af trusler, der g\u00f8r folk tavse.<\/p>\n

Samtidig arbejder trans-lobbyen effektivt for at plante deres tankegang hos myndigheder, redakt\u00f8rer, l\u00e6ger, terapeuter, sundhedsorganisationer, dommere, lovgivere og skolel\u00e6rere. Folk disse steder tror p\u00e5 hvad de f\u00e5r at vide, fordi alle kritiske stemmer er gjort tavse og alts\u00e5 ikke kan h\u00f8res.<\/p>\n

P\u00e5 den m\u00e5de lykkes det de transk\u00f8nnede at blive en slags mafia, der f\u00e5r alle til at rette ind efter deres tankegang. Det langsigtede m\u00e5l synes at v\u00e6re helt at opl\u00f8se alle k\u00f8nsforskelle i samfundet. En britisk artikel skriver om de transk\u00f8nnedes tyranni<\/a> og n\u00e6vner utallige eksempler p\u00e5 hvordan trans-lobbyen p\u00e5 mange forskellige m\u00e5der truer og tvinger folk til tavshed.<\/p>\n

Historisk set er der fortilf\u00e6lde for, at store blomstrende kulturer g\u00e5r ind i en forfaldsfase, hvor der kommer meget fokus p\u00e5 transk\u00f8nnede og andre afvigelser fra den skarpe opdeling i m\u00e6nd og kvinder. Det fremh\u00e6ves af Camilla Paglia<\/a>, en canadisk akademiker, der ogs\u00e5 anser sig selv for at v\u00e6re transk\u00f8nnet. Hun konstaterer at de store kulturer alle har haft fokus p\u00e5 transk\u00f8nnede kort tid f\u00f8r kulturen br\u00f8d sammen og forsvandt, og hun advarer om, at det samme er ved at ske med vores egen kultur.<\/p>\n

Om hun har ret, kan vi ikke vide. Men det er givet, at jo mere transk\u00f8nnede har held til at nedbryde alle skel mellem k\u00f8nnene, jo mindre vil befolkningen v\u00e6re i stand til at reproducere sig selv. Befolkningen kommer til at lide af en manglende selvopholdelsesdrift, der er et forvarsel om, at den g\u00e5r sin egen udd\u00f8en i m\u00f8de.<\/p>\n

Det meste af det , der er berettet ovenfor, handler om forholdene i den angelsaksiske verden. Men al erfaring viser, at de bev\u00e6gelser, der opst\u00e5r her, is\u00e6r i USA, i l\u00f8bet af f\u00e5 \u00e5r breder sig videre til os. Alt det ovenst\u00e5ende kan derfor tjene som advarsel om, hvad der kan v\u00e6re i vente ogs\u00e5 for os.<\/p>\n

Slutbem\u00e6rkning
\nTil sidst vil jeg n\u00e6vne en britisk kvinde, Stephanie Davies<\/a>. Hun var som barn langtfra nogen typisk pige. Hun ville kun lege med drenge. Da hun blev teenager, gjorde hun alle de klassiske ting som piger i den alder g\u00f8r, hvis de reagerer imod at blive voksne kvinder: Hun skar i sig selv; hun fik anorexi; hun skiftede til bulimi; hun kom i en depression. Hvis hun havde v\u00e6ret ung i dag, er det oplagt at hun ville f\u00e5 den opfattelse, at hun var transk\u00f8nnet, og hun ville have f\u00e5et hormonbehandlinger der ville g\u00f8re hende steril. Men i slutningen af puberteten \u00e6ndrede hun opfattelse, og i dag er hun mor til fire b\u00f8rn.<\/p>\n

Tidligere kapitler i serien om transk\u00f8nnede:<\/p>\n

Kapitel 1: Transk\u00f8nnede b\u00f8rn<\/a><\/p>\n

Kapitel 2: N\u00e5r personer skifter k\u00f8n<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I det f\u00f8rste kapitel om transk\u00f8nnede\u00a0har jeg skrevet om mindre\u00e5rige b\u00f8rn, der f\u00f8ler at de er f\u00f8dt i det forkerte k\u00f8ns krop. Det viser sig, at et sted mellem 10 og 30 % af disse b\u00f8rn stadig f\u00f8ler sig som transk\u00f8nnede, n\u00e5r de n\u00e5r puberteten. Hos resten, alts\u00e5 et stort flertal, g\u00e5r tingene i sig … L\u00e6s videre “Kampen for at g\u00f8re flest mulige personer transk\u00f8nnede”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[18],"tags":[],"class_list":["post-225","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-transkoennede"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/225","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=225"}],"version-history":[{"count":10,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/225\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":239,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/225\/revisions\/239"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=225"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=225"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=225"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}