{"id":216,"date":"2019-09-09T08:50:33","date_gmt":"2019-09-09T07:50:33","guid":{"rendered":"http:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/?p=216"},"modified":"2019-09-25T10:16:04","modified_gmt":"2019-09-25T09:16:04","slug":"naar-personer-skifter-koen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/?p=216","title":{"rendered":"N\u00e5r personer skifter k\u00f8n"},"content":{"rendered":"

I kapitlet om transk\u00f8nnede b\u00f8rn<\/a> har jeg beskrevet, at b\u00f8rn ned til 5-\u00e5rs alderen kan f\u00f8le, at de er i et andet k\u00f8n end det, der svarer til deres k\u00f8nsorganer. Denne f\u00f8lelse kan somme tider v\u00e6re meget st\u00e6rk; et barn f\u00f8dt som dreng kan f.eks. insistere h\u00e5rdnakket p\u00e5, at det faktisk er en pige. Men selv for de b\u00f8rn, hvor denne f\u00f8lelse er meget st\u00e6rk, kan f\u00f8lelsen forsvinde, n\u00e5r de kommer i puberteten. De \u00e6ndrer opfattelse og finder sig til rette med det k\u00f8n, de er f\u00f8dt som. Det g\u00e6lder for mindst 70 % af dem, der til en start meget st\u00e6rkt f\u00f8lte at v\u00e6re f\u00f8dt med det forkerte k\u00f8ns krop,<\/p>\n

Hvorfor dette \u00e6ndrer sig, n\u00e5r b\u00f8rnene n\u00e6rmer sig puberteten, vides ikke. Der kan v\u00e6re sociale grunde; men det er nok lige s\u00e5 sandsynligt, at det har at g\u00f8re med begyndende \u00e6ndringer i m\u00e6ngden af k\u00f8nshormoner.<\/p>\n

Omvendt er der b\u00f8rn, som f\u00f8rst n\u00e5r de kommer i puberteten, begynder at f\u00f8le, at de er f\u00f8dt med det forkerte k\u00f8n. Det kan have at g\u00f8re med de mange omv\u00e6ltninger, der sker i livet under puberteten \u2013 omv\u00e6ltninger der g\u00f8r, at man ikke l\u00e6ngere f\u00f8ler at den tildelte k\u00f8nsrolle passer til en. Men ogs\u00e5 her er der den mulighed, at det er hormonale \u00e6ndringer, der g\u00f8r noget ved k\u00f8nsidentiteten.<\/p>\n

P\u00e5 en amerikansk klinik for k\u00f8nsskifte sk\u00f8nner man<\/a>, at ca. 50 % b\u00f8rnene f\u00f8rst henvender sig, n\u00e5r de allerede er kommet langt igennem puberteten. Deres krop har helt eller n\u00e6sten helt n\u00e5et den f\u00e6rdige k\u00f8nnede form med f.eks. bryster eller h\u00e5rv\u00e6kst. Det er is\u00e6r piger, der henvender sig relativt sent. N\u00e5r de f\u00f8rst henvender sig s\u00e5 sent, skyldes det i nogle tilf\u00e6lde, at de ikke var klar over, hvad der var i vejen med dem. De f\u00f8lte sig f.eks. forvirrede omkring at de muligvis var homoseksuelle; men f\u00f8rst da deres krop udviklede sig, fik de en mere intens fornemmelse af at tilh\u00f8re det forkerte k\u00f8n. Der kunne ogs\u00e5 v\u00e6re tale om personer, som i de f\u00f8rste \u00e5r t\u00f8vede med at sige noget om deres fornemmelser til deres for\u00e6ldre. F\u00e6lles for disse sene henvendelser var, at de som b\u00f8rn ikke f\u00f8lte at der var noget s\u00e6rligt forkert ved deres krop \u2013 den f\u00f8lelse opstod f\u00f8rst i puberteten.<\/p>\n

N\u00e5r f\u00f8rst b\u00f8rn ved starten af puberteten eller midt i puberteten fastholder at v\u00e6re f\u00f8dt i det forkerte k\u00f8ns krop, s\u00e5 fastholder de som regel dette resten af livet, dvs. de forbliver transk\u00f8nnede. For disse b\u00f8rn er det s\u00e6rlig pinefuldt at se deres krop \u00e6ndre sig i puberteten i retning af det k\u00f8n, de ikke \u00f8nsker at tilh\u00f8re. En person f\u00f8dt som dreng kan f.eks. m\u00e6rke at stemmen g\u00e5r i overgang og at han f\u00e5r en dybere mandsstemme, og det er s\u00e6rlig pinagtigt, n\u00e5r han ved med sig selv, at han er en pige. Han kan f\u00e5 behandling med k\u00f8nshormoner, f.eks. \u00f8strogen, som g\u00f8r ham mere feminin; men den behandling tillader man f\u00f8rst fra personen er 15 eller 16 \u00e5r gammel. Det giver en periode fra ca. 12-\u00e5rs alderen og nogle \u00e5r frem, som for denne person opleves meget pinagtig. For at hj\u00e6lpe personen til at f\u00f8le sig bedre tilpas i denne vigtige periode af livet, tilbyder man at behandle med hormoner, som helt forhindrer at puberteten g\u00e5r i gang.<\/p>\n

Retningslinjer for at foretage k\u00f8nsskifte-behandling<\/strong>
\nEn videnskabelig organisation (Endocrine Society) har f\u00f8lgende retningslinjer<\/a> for behandling af personer der \u00f8nsker at skifte k\u00f8n:<\/p>\n

–\u00a0 Det anbefales at man undlader hormonbehandling og undlader komplet \u00e6ndring af den sociale rolle f\u00f8r starten af puberteten. Det vil typisk sige 10 \u00e5r eller mere for piger, og 12 \u00e5r eller mere for drenge.
\n–\u00a0 Det anbefales at man starter med at give hormoner, der stopper puberteten. Dette skal f\u00f8rst ske, n\u00e5r de f\u00f8rste tegn p\u00e5 pubertet er tydelige.
\n–\u00a0 Det anbefales at behandling med det modsatte k\u00f8ns k\u00f8nshormoner p\u00e5begyndes n\u00e5r personen har n\u00e5et en alder p\u00e5 16 \u00e5r.
\n–\u00a0 Det anbefales at operation af kroppen venter til personen er fyldt 18 \u00e5r.<\/p>\n

Ud over disse medicinske hensyn, er der ogs\u00e5 andre. Man b\u00f8r ved indledende samtaler unders\u00f8ge eventuelle psykiske lidelser; hvis psykiske lidelser kan komplicere behandlingen, b\u00f8r barnet i f\u00f8rste omgang kun behandles psykiatrisk, ikke med hormoner. Relativt mange b\u00f8rn med k\u00f8nsdysfori er i mild eller sv\u00e6rere grad autister; autister har sv\u00e6rt ved at h\u00e5ndtere sociale samspil, og de kan tro at det vil g\u00f8re det lettere at skifte k\u00f8n. Man er tilbageholdende med at behandle autister.
\nOm k\u00f8nsskiftet bliver vellykket, afh\u00e6nger i h\u00f8j grad af de sociale omgivelser. En amerikansk klinik der behandler mange med \u00f8nsker om k\u00f8nsskifte, redeg\u00f8r for<\/a> at de indledende konsultationer ogs\u00e5 omfatter sp\u00f8rgsm\u00e5l om de sociale omgivelser. Man l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5 om familien (far, mor og s\u00f8skende) vil st\u00f8tte barnet i dets k\u00f8nsskifteproces. Man forh\u00f8rer sig ogs\u00e5 om hvilken reaktion der kan forventes p\u00e5 barnets skole, og om hvordan barnets forhold er til sine kammerater. Gennem hele behandlingsprocessen f\u00f8lges der op p\u00e5, om den n\u00f8dvendige sociale st\u00f8tte er til stede.<\/p>\n

Hormonbehandling der stopper puberteten<\/strong>
\nNormal kropsudvikling betyder, at ved indledningen til puberteten stimuleres k\u00f8nsorganerne (de k\u00f8nscelleproducerende organer) til at vokse og producere k\u00f8nshormoner. Ved k\u00f8nsorganer forst\u00e5s for kvinders vedkommende \u00e6ggestokkene, og for m\u00e6nds vedkommende testiklerne.
\nDenne stimulering af k\u00f8nsorganerne sker for begge k\u00f8ns vedkommende ved at hypofysen, der sidder p\u00e5 undersiden af hjernen, begynder at udskille nogle k\u00f8nsorgan-stimulerende hormoner (FSH og LH<\/a>), der med blodet f\u00f8res til k\u00f8nsorganerne.<\/p>\n

Men hvad f\u00e5r hypofysen til at udskille FSH og LH? Det g\u00f8r et mere overordnet hormon, der udskilles i den centrale del af hjernen og derfra f\u00f8res til hypofysen. Dette hormon kaldes gonadotropin-releasing hormone (GnRH).
\nHvordan GnRH virker, er kompliceret. En omhyggelig forklaring af hvad der foreg\u00e5r, kan l\u00e6se her<\/a>.<\/p>\n

Det m\u00e6rkelige er, at GnRH kun virker, hvis det udskilles i en pulserende rytme, alts\u00e5 at der kommer en puls med meget GnRH, hvorefter der kommer en lang hvileperiode, og derefter igen en puls fulgt at en ny hvileperiode. Kun med en s\u00e5dan pulsrytme stimuleres udskillelsen af FSH og LH.<\/p>\n

Hvis man til en patient tilf\u00f8rer GnRH hele tiden, s\u00e5 \u00f8del\u00e6gger man denne pulserende rytme. Det vil sige, at hvis man kunstigt tilf\u00f8rer GnRH hele tiden, s\u00e5 stoppes den proces, der f\u00e5r k\u00f8nsorganerne til at vokse. P\u00e5 den m\u00e5de kan man stoppe puberteten.<\/p>\n

Det, man g\u00f8r i praksis, er at man anvender kunstigt fremstillede stoffer (GnRH agonister) der har samme virkning p\u00e5 kroppen som GnRH. Med en konstant tilf\u00f8rsel af disse stoffer, stoppes puberteten. De kaldes popul\u00e6rt for stop-hormoner.
\nN\u00e5r puberteten p\u00e5 den m\u00e5de s\u00e6ttes i st\u00e5<\/a>, s\u00e5 har det dog samtidig ogs\u00e5 andre virkninger. Det bremser knoglev\u00e6ksten, s\u00e5dan at personen ender med, som voksen, at blive mindre end ellers. Det kan ogs\u00e5 g\u00f8re knoglerne lidt sk\u00f8rere (lavere mineralt\u00e6thed). Der kan v\u00e6re \u00f8get risiko for fedme, og der kan muligvis ske mentale \u00e6ndringer, herunder moderate skader p\u00e5 hukommelsen. Der kan komme hum\u00f8rsvingninger og hedeture.
\nGnRH-agonister har igennem en del \u00e5r v\u00e6ret anvendt til et andet form\u00e5l, nemlig til at forsinke puberteten hos personer, der g\u00e5r for tidligt i puberteten. Hos b\u00f8rn med for tidlig pubertet kan man bremse udviklingen i nogle \u00e5r. N\u00e5r de har n\u00e5et en passende alder (11-12 \u00e5r), stopper man behandlingen med stop-hormoner, og s\u00e5 g\u00e5r de naturlige processer i gang, og personen kommer i puberteten. Der er alts\u00e5 tale om en midlertidig virkning, ikke en varig virkning. Men om det samme er tilf\u00e6ldet, n\u00e5r disse stop-hormoner anvendes p\u00e5 lidt \u00e6ldre personer, n\u00e5r de naturligt g\u00e5r i puberteten, vides ikke.<\/p>\n

Det h\u00e6vdes at behandlingen kan fortrydes \u2013 alts\u00e5 at hvis man stopper behandlingen, udvikles k\u00f8nsorganerne igen. Men det er der ikke meget sikker viden om. Det kan t\u00e6nkes at hvis f\u00f8rst personen er blevet 15-16 \u00e5r gammel, er det for sent at udvikle k\u00f8nsorganerne.\u00a0 I Danmark er der en enkelt person, der har f\u00e5et afbrudt behandlingen<\/a> med stop-hormoner \u2013 hvordan det gik vedkommende, findes ikke oplyst.
\nJeg kender ikke til oplysninger om dette fra udlandet.<\/p>\n

Behandlingen med GnRH-agonister f\u00e5r hos kvinder de fremvoksende bryster til at skrumpe ind, og menstruationer oph\u00f8rer. Om dette i sig selv f\u00f8rer til sterilitet senere hen, vides ikke. Hos drenge vil testiklerne holde op med at vokse, og skrumpe lidt i st\u00f8rrelse igen. Igen vides der ikke noget sikkert om hvorvidt denne udvikling kan vendes om, hvis man fortryder.<\/p>\n

Behandling med kryds-hormoner<\/strong>
\nBehandling med det modsatte k\u00f8ns hormoner (\u201dkryds-hormoner\u201d) tillades f\u00f8rst fra personen er 15 eller 16 \u00e5r gammel. Hvis der er tale om en person, der f\u00f8rst henvender sig i 15-16 \u00e5rs alderen, g\u00e5r man i gang med at give krydshormoner med det samme.<\/p>\n

I begyndelsen skal der kun gives sm\u00e5 m\u00e6ngder af k\u00f8nshormoner, da k\u00f8nsorganerne til en start er sm\u00e5 og ikke t\u00e5ler store koncentrationer.
\nKvinde-til-mand transk\u00f8nnede behandles med testosteron eller andre hormoner med lignende virkning (androgener). Testosteron og andre androgener \u00f8ger<\/a> kroppens v\u00e6kst, is\u00e6r m\u00e6ngden af muskler, mens der bliver mindre fedt. Det giver sk\u00e6gv\u00e6kst og en dybere stemme. Clitoris vokser og bliver st\u00f8rre.
\nDerudover bruges eventuelt andre hormoner<\/a> (progestiner), der undertrykker menstruation.
\nDen \u00f8gede kropv\u00e6kst er en fordel, fordi kvinderne ved starten af processen har ret lav kropsh\u00f8jde; testosteronet styrker knoglerne og g\u00f8r dem h\u00f8jere, s\u00e5 de n\u00e5r op i en for m\u00e6nd acceptabel h\u00f8jde.
\nBehandlingen g\u00f8r personen permanent ufrugtbar.<\/p>\n

Mand-til-kvinde transk\u00f8nnede behandles med flere hormoner<\/a>. De behandles for det f\u00f8rste med s\u00e5kaldte anti-androgener, dvs. stoffer der h\u00e6mmer udskillelsen af testosteron, og virkningen af det testosteron, der alligevel er udskilt. Dette er n\u00f8dvendigt for at f\u00e5 den fulde virkning af at behandle personen med \u00f8strogen-stoffer. Personen f\u00e5r s\u00e5 ogs\u00e5 \u00f8strogen, enten naturligt \u00f8strogen eller kunstige stoffer med \u00f8strogenvirkning. Denne behandling giver \u00f8get risiko for blodpropper; risikoen er st\u00f8rst med kunstige \u00f8strogen-virkende stoffer, og derfor anbefales naturligt \u00f8strogen.
\n\u00d8strogen-hormonerne bevirker bl.a. udvikling af bryster; efter ca. to \u00e5rs behandling n\u00e5r brysterne deres maksimale st\u00f8rrelse. H\u00e5rv\u00e6kst i ansigtet og p\u00e5 kroppen reduceres, og kroppens fedtdepoter omlejres. Testiklerne svinder ind efterh\u00e5nden, og personen bliver steril. Mangelen p\u00e5 testosteron kan g\u00f8re, at personens seksuelle liido neds\u00e6ttes.<\/p>\n

Hormonbehandling af voksne<\/strong>
\nFor personer der er voksne, n\u00e5r de henvender sig om k\u00f8nsskifte, anbefales en forsigtig tilgang<\/a>. Det anbefales at de f\u00e5r f\u00f8rst hormoner (anti-androgener eller progestiner) der undertrykker deres eget k\u00f8ns hormoner.\u00a0 Denne behandling er reversibel (kan fortrydes). Efter en 2-\u00e5rig pr\u00f8veperiode tager personen stilling til, om han\/hun vil forts\u00e6tte behandlingen. Hvis ja, gives kryds-hormoner, som giver irreversibel sterilitet (dvs. behandlingen kan ikke fortrydes). Efter yderligere to \u00e5r foretages eventuelt k\u00f8nsskifte-operation.<\/p>\n

Operation<\/strong>
\nN\u00e5r personen har n\u00e5et en alder p\u00e5 mindst 18 \u00e5r, og har v\u00e6ret under behandling med kryds-k\u00f8nshormoner igennem et par \u00e5r, kan n\u00e6ste trin v\u00e6re kirurgi.
\nHos kvinder der \u00f8nsker at blive m\u00e6nd, bortoperer man \u00e6ggeledere, livmoder og skede. Man fors\u00f8ger at skabe en kunstig penis, men det er vanskeligt og dyrt. Det kan ikke g\u00f8res p\u00e5 en gang, men kr\u00e6ver en r\u00e6kke operationer. Den f\u00f8lsomme del af penis laves delvis ud fra clitoris, mens skaftet p\u00e5 penis laves af v\u00e6v der tages andet sted fra. Den nye penis kan ikke uden videre rejse sig. Skal man opn\u00e5 det, m\u00e5 man ind-operere en mekanisk indretning, der kan pumpes op. Noget, der ligner den mandlige pung, skabes ud fra de store skaml\u00e6ber.
\nDerudover vil det som regel v\u00e6re n\u00f8dvendigt at bortoperere brysterne, fordi hormonbehandlingen med androgener ikke er nok til at f\u00e5 brysterne til at skrumpe helt ind. S\u00e5danne bryst-operationer tillades allerede n\u00e5r personen er 16 \u00e5r.
\nHos m\u00e6nd der \u00f8nsker at blive kvinder, bortopererer man testiklerne. Der sk\u00e6res i penis, s\u00e5dan at det yderste af den bruges til at skabe en clitoris. Der \u201dbores ind\u201d bag ved penis, s\u00e5dan at der skabes en ca. 10 cm dyb skede. Ofte bruges en del af v\u00e6vet fra penis til at fore v\u00e6ggene p\u00e5 denne skede, s\u00e5dan at den bliver f\u00f8lsom for stimulering. Den hud, der omgiver pungen, bruges til at skabe de store skaml\u00e6ber. Hele indgrebet kan laves p\u00e5 \u00e9n gang, men det er en dyr og kompliceret operation, der varer mange timer.<\/p>\n

Det er store indgreb<\/strong>
\nDe indgreb, der er omtalt oven for, er temmelig vidtg\u00e5ende. F\u00f8rst stopper man puberteten, hvilket har konsekvenser ogs\u00e5 for kroppens v\u00e6kst, for knoglesk\u00f8rhed, for hjernens udvikling m.m. Om dette ogs\u00e5 giver sterilitet, hvis behandlingen forts\u00e6tter langt op i teenage-\u00e5rene, vides ikke med fuld sikkerhed.
\nDern\u00e6st behandler man med kryds-hormoner. Det g\u00f8r personen permanent ufrugtbar.
\nOg endelig sk\u00e6rer man i kroppen og bortopererer visse kropsdele.
\nHvis man indleder og fuldf\u00f8rer denne r\u00e6kke af behandlinger, har det alts\u00e5 meget vidtg\u00e5ende konsekvenser. F\u00f8rst og fremmest betyder det, at personen aldrig f\u00e5r b\u00f8rn. For de fleste personer er dette dog ikke s\u00e5 vigtigt, da de i forvejen er homoseksuelle. Der findes dog ogs\u00e5 en del personer med heteroseksuel orientering<\/a>, som gennemg\u00e5r k\u00f8nsskifte.<\/p>\n

Kan man fortryde?<\/strong>
\nDe der g\u00e5r ind for behandling af flest mulige transk\u00f8nnede, fremh\u00e6ver at de f\u00f8rste skridt kan fortrydes.<\/p>\n

Virkningen af stophormoner er f.eks. reversibel, h\u00e6vdes det. Stophormoner neds\u00e6tter knoglev\u00e6ksten og g\u00f8r knoglerne sk\u00f8rere, is\u00e6r hos piger; den virkning oph\u00e6ves i nogen grad n\u00e5r pigerne g\u00e5r videre til n\u00e6ste skridt, nemlig behandling med testosteron, som \u00f8ger knoglev\u00e6ksten. Men hvad s\u00e5 hvis pigerne fortryder \u00f8nsket om k\u00f8nsskifte og alligevel ikke vil have testosteron? S\u00e5 har de f\u00e5et sv\u00e6kket deres knogler, og derfor kan de blive overtalt til at g\u00e5 videre med testosteron, n\u00e5r f\u00f8rst de har f\u00e5et stophormoner.
\nFaktisk er det s\u00e5dan, at n\u00e6sten alle der har v\u00e6ret i behandling med stophormoner, g\u00e5r videre til behandling med det modsatte k\u00f8ns hormoner. P\u00e5 den centrale klinik for k\u00f8nsskifte i England, Tavistock, g\u00e6lder det for mere end 90 %. I en hollandsk follow-up unders\u00f8gelse<\/a> af ca. 70 personer, gik samtlige personer videre fra stophormoner til kryds-k\u00f8nshormoner.<\/p>\n

Nogle piger i puberteten bruger stofb\u00e6lter til at sn\u00f8re brysterne ind og g\u00f8re dem flade. S\u00e5 kan de lettere kl\u00e6de sig som drenge. Problemet er, at det h\u00e6mmer deres vejrtr\u00e6knng, og de bliver stak\u00e5ndede. S\u00e5 hvis de vil bevare flade bryster, kan de blive n\u00f8dt til at tage n\u00e6ste skridt, og f\u00e5 opereret brysterne v\u00e6k. Igen: Hvis f\u00f8rst de har taget en beslutning om at skifte k\u00f8n \u201dsocialt\u201d, s\u00e5 kan den beslutning presse dem videre til n\u00e6ste skridt, som ikke kan fortrydes.<\/p>\n

N\u00e5r f\u00f8rst beslutningen om at skifte k\u00f8n er taget, s\u00e5 kan det alts\u00e5 v\u00e6re sv\u00e6rt at fortryde senere.<\/p>\n

Hvordan g\u00e5r det efter k\u00f8nsskiftet?<\/strong>
\nDe personer, der gennemg\u00e5r et k\u00f8nsskifte med hormonbehandling og operation, er som regel godt tilfredse bagefter. \u00a0<\/a>Der er bl.a. lavet en unders\u00f8gelse i Holland<\/a>, hvor man har fulgt op p\u00e5 20 personer, der blev behandlet, og 21 andre personer, der valgte ikke at blive behandlet. De blev unders\u00f8gt efter 1 til 4 \u00e5r.
\nDe 20 behandlede led ikke l\u00e6ngere af nogen st\u00f8rre k\u00f8ns-dysfori \u2013 nu var der overensstemmelse med det k\u00f8n, de f\u00f8lte sig som, og den nye krop, de havde f\u00e5et. De 21, der valgte behandling fra, havde ogs\u00e5 lidt mindre k\u00f8ns-dysfori end f\u00f8r \u2013 nu var de afklarede om at tilh\u00f8re det k\u00f8n, de var f\u00f8dt i. Begge grupper havde en rimelig god livskvalitet.<\/p>\n

Der er ogs\u00e5 en del andre unders\u00f8gelser, hvor man efter mindre end ti \u00e5r f\u00f8lger op p\u00e5 personer der har f\u00e5et foretaget k\u00f8nsskifte.<\/p>\n

Der er en svensk unders\u00f8gelse<\/a>, hvor forskerne vurderer at 62 % har f\u00e5et det bedre, 24 % har det u\u00e6ndret, og 14 % har det v\u00e6rre. Det vurderes bl.a. ud fra patienternes sociale situation. De behandlede personer selv synes n\u00e6sten alle, at de har f\u00e5et det bedre. Det giver mistanke om, at de personer, der siger ja til at lade sig unders\u00f8ge igen, er dem der f\u00f8ler at det g\u00e5r godt. Der var yderligere ca. en tredjedel, som ikke lod sig unders\u00f8ge igen \u2013 mange af dem var direkte imod det. Man kan formode, at det var dem der klarede sig d\u00e5rligt og skammede sig over det.<\/p>\n

Tilsvarende er det med to<\/a> unders\u00f8gelser<\/a> ved en belgisk k\u00f8nsskifte-klinik. Omkring 30 % af de behandlede ville ikke m\u00f8de op igen til interview, og nogle modsatte sig det direkte. Men af dem, der faktisk deltog, var alle godt tilfredse. I gennemsnit var der en stor forbedring af deres sociale situation.<\/p>\n

I en spansk unders\u00f8gelse\u00a0<\/a>fik man n\u00e6sten alle til at svare. Her havde alle en nogenlunde god eller ret god livskvalitet efter k\u00f8nsskiftet \u2013 men ingen dog en s\u00e5 god livskvalitet som hos mere gennemsnitlige spaniere. Det, der havde st\u00f8rst betydning for livskvaliteten, var 1) fortsat hormonbehandling, 2) god st\u00f8tte fra familien, og 3) at de havde et arbejde.<\/p>\n

Der findes en litteratur-oversigt fra 2010 over et st\u00f8rre antal opf\u00f8lgnings-studier.<\/a> Den viser samme m\u00f8nster. Ud af 24 studier er der kun 4, hvor patienterne i gennemsnit har f\u00e5et det v\u00e6rre.<\/p>\n

En anden sammenfatning<\/a> omfatter al engelsksproget litteratur frem til 2017. Her viste 52 ud af 56 unders\u00f8gelser positivt udbytte af k\u00f8nsskifte-behandling. Det konkluderes, at k\u00f8nsskifte effektivt kan afhj\u00e6lpe k\u00f8nsdysfori og kan signifikant forbedre transk\u00f8nnede persones velv\u00e6re. Blandt de positive virkninger af k\u00f8nsskifte og dermed forbundne medicinske behandlinger er forbedret livskvalitet, st\u00f8rre tilfredshed i parforhold, h\u00f8jere selvv\u00e6rd og selvsikkerhed, og formindskelse af angst, depression, selvmordstanker og stofmisbrug.<\/p>\n

Der er dog en del grunde til at tro, at dette er et sk\u00f8nmaleri.
\nFor det f\u00f8rste skal det siges, at i de fleste unders\u00f8gelser er personerne kun fulgt i f\u00e5 \u00e5r efter k\u00f8nsskiftet. Der er tegn p\u00e5, at eventuelle problemer for alvor viser sig efter 4-5 \u00e5r<\/a> eller efter 10 \u00e5r<\/a>.<\/p>\n

Nogle personer beretter<\/a>, at i de f\u00f8rste 1-2 \u00e5r var de n\u00e6sten euforiske af gl\u00e6de over behandlingen; men derefter \u00e6ndrede f\u00f8lelserne sig, og de fortr\u00f8d. De kunne ikke l\u00e6ngere forst\u00e5, hvorfor de i en ung alder havde f\u00f8lt sig forkerte, og besluttede til sidst at skifte tilbage til det oprindelige k\u00f8n, nu dog med det problem, at de havde mistet deres k\u00f8nsorganer. En opf\u00f8lgning efter 1-2 \u00e5r kan alts\u00e5 give meget misvisende resultater.<\/p>\n

Det er ogs\u00e5 et problem, at i mange opf\u00f8lgnings-unders\u00f8gelser er der ret stort frafald. En del personer f\u00e5r man ikke svar fra, enten fordi man ikke kan opspore dem, eller fordi de ikke reagerer p\u00e5 henvendelser, eller fordi de aktivt mods\u00e6tter sig at deltage i unders\u00f8gelsen. Det er oplagt, at de personer der har det rigtig godt efter k\u00f8nsskiftet, gerne vil svare, mens de personer, der har det d\u00e5rligt, nok er blandt dem der ikke svarer. Alle unders\u00f8gelser vil alts\u00e5 give et sk\u00e6vt billede, undtagen de hvor man f\u00e5r svar fra n\u00e6sten 100 %.<\/p>\n

I en af de belgiske unders\u00f8gelser<\/a> blev klienterne vurderet blot 1 til 12 m\u00e5neder efter k\u00f8nsskifteoperationen. Her var der en meget p\u00e5faldende grad af tilfredshed. Ca. 95 % af personerne (40 ud af 42) var gladere og i bedre hum\u00f8r end f\u00f8r operationen. Det lyder n\u00e6sten for godt til at v\u00e6re sandt, og det var det ogs\u00e5. Fire af personerne havde beg\u00e5et selvmordsfors\u00f8g efter behandlingen, og en havde beg\u00e5et fuldbyrdet selvmord. S\u00e5 der var ingen sammenh\u00e6ng mellem det p\u00e5st\u00e5ede gode hum\u00f8r og risikoen for selvmordsfors\u00f8g. Nogle af dem, der sagde at de var blevet gladere, var blandt dem der begik selvmordsfors\u00f8g.<\/p>\n

Der er en tendens til, at n\u00e5r personer udsp\u00f8rges blot ca. et \u00e5r efter behandlingen, s\u00e5 svarer de meget positivt om resultatet, selv om de samme personer nogle f\u00e5 \u00e5r senere m\u00e5ske ville svare mere negativt.<\/p>\n

Hyppighed af selvmordsfors\u00f8g<\/strong>
\nRelativt mange transk\u00f8nnede fors\u00f8ger at beg\u00e5 selvmord.<\/p>\n

I en stort anlagt amerikansk unders\u00f8gelse<\/a> udf\u00f8rt af The Williams Institute ved University of California har man indhentet svar fra n\u00e6sten 6.500 personer som selv identificerer sig som transseksuelle eller lignende. Ud af de mand-til-kvinde transk\u00f8nnede havde 42 % fors\u00f8gt selvmord, og ud af de kvinde-til-mand transk\u00f8nnede havde 46 % fors\u00f8gt selvmord. Dette skal sammenlignes med 4,6 % hos den almindelige befolkning.<\/p>\n

Det er s\u00e5dan, at de fleste transk\u00f8nnede fra starten er homoseksuelle (tiltr\u00e6kkes til det k\u00f8n, de er f\u00f8dt med), og ogs\u00e5 blandt homoseksuelle er der relativt<\/a> mange<\/a>, der fors\u00f8ger at beg\u00e5 selvmord. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er s\u00e5, om risikoen for selvmord er st\u00f8rre blandt transk\u00f8nnede end blandt andre grupper som f.eks. homoseksuelle, og om risikoen for selvmord bliver mindre, hvis de transk\u00f8nnede gennemg\u00e5r k\u00f8nsskifte.<\/p>\n

Hvad ang\u00e5r selvmordsfors\u00f8g, s\u00e5 er det faktisk s\u00e5dan at de sker hyppigere hos transk\u00f8nnede end hos andre. Nogle<\/a> litteraturoversigter<\/a> viser, at i mange unders\u00f8gelser er det 25 til 43 % af de transk\u00f8nnede, som har beg\u00e5et selvmordsfors\u00f8g. Dette kan sammenholdes med, at blandt homoseksuelle og biseksuelle<\/a> er det \u201dkun\u201d ca. 12 %, der beg\u00e5r selvmordsfors\u00f8g i l\u00f8bet af deres liv.<\/p>\n

Der findes bl.a. en unders\u00f8gelse fra Californien<\/a>\u00a0 af selvmordsfors\u00f8g blandt lesbiske, b\u00f8sser og transseksuelle. Ca. 20-40 % af de unge under 25 \u00e5r har fors\u00f8gt selvmord, men blandt transk\u00f8nnede (som ikke har gennemg\u00e5et k\u00f8nsskifte), ligger det over 50 %. Blandt voksne har 12-19 % fors\u00f8gt selvmord; men blandt transk\u00f8nnede voksne ligger tallet omkring 30 %. Transk\u00f8nnede lever \u00e5benbart i en mere presset situation end almindelige homoseksuelle, og er i st\u00f8rre risiko for selvmordsfors\u00f8g. De vigtigste forhold, der \u00f8ger risikoen for selvmord, er diskrimination, dvs. manglende accept, samt verbale og fysiske overgreb.
\nSt\u00f8tte og accept fra familien er is\u00e6r vigtig<\/a>.<\/p>\n

Ogs\u00e5 flere<\/a> andre<\/a> st\u00f8rre unders\u00f8gelser i USA, hvori der indg\u00e5r ubehandlede transk\u00f8nnede, viser en meget h\u00f8jere forekomst af selvmordsfors\u00f8g hos de transk\u00f8nnede end hos andre. Der er is\u00e6r mange selvmordsfors\u00f8g i alderen 15-20 \u00e5r. N\u00e5r personerne n\u00e5r en alder af 40 \u00e5r, har ca. 40 % af de transk\u00f8nnede fors\u00f8gt selvmord mindst en gang i livet.<\/p>\n

Det n\u00e6ste sp\u00f8rgsm\u00e5l er, om k\u00f8nsskifte-operation har nogen gavnlig indflydelse p\u00e5 dette punkt. Det h\u00e6vdes i en belgisk unders\u00f8gelse<\/a>. Her foretog 29 % af personerne selvmordsfors\u00f8g inden k\u00f8nsskiftet, men inden for nogle \u00e5r efter k\u00f8nsskiftet havde \u201dkun\u201d 5 % fors\u00f8gt selvmord. Tallet p\u00e5 5 % er dog stadig mere end 30 gange h\u00f8jere end i den almindelige befolkning. I denne unders\u00f8gelse mente langt de fleste personer, at de havde f\u00e5et det bedre efter k\u00f8nsskiftet \u2013 og alligevel fors\u00f8gte 5 % alts\u00e5 selvmord.<\/p>\n

Det er dog et problem med den unders\u00f8gelse, at temmelig mange personer n\u00e6gtede at deltage i unders\u00f8gelsen efter at de var opereret. Man kan formode at et negativt livssyn var mest udbredt blandt dem der afviste at deltage, mens de der accepterede at deltage mest var de personer, der ikke havde fors\u00f8gt selvmord. S\u00e5 tallene kan v\u00e6re misvisende.<\/p>\n

Der findes ogs\u00e5 en japansk unders\u00f8gelse<\/a>
\nhvor kun ret sm\u00e5 mindretal af de transk\u00f8nnede har psykiske lidelser; men alligevel har en meget stor del af dem fors\u00f8gt selvmord.<\/p>\n

I den amerikanske unders\u00f8gelse fra The Williams Institute<\/a> (n\u00e6vnt h\u00f8jere oppe i teksten) der omfattede langt flere personer, er det s\u00e6rlig tydeligt, at der ikke er nogen sammenh\u00e6ng mellem antal selvmordsfors\u00f8g og personernes rapport om deres livskvalitet<\/p>\n

Her har man spurgt personerne, om deres liv er blevet bedre eller d\u00e5rligere ved at de har erkl\u00e6ret sig som transk\u00f8nnede. Blandt dem der svarer, at livet er uforandret, har 31 % fors\u00f8gt selvmord. Blandt dem der svarer, at livet er blevet meget bedre, har 39 % fors\u00f8gt selvmord. Lige som i den f\u00f8rn\u00e6vnte belgiske unders\u00f8gelse er der alts\u00e5 ikke den forventede sammenh\u00e6ng mellem livskvalitet og selvmordsfors\u00f8g. Dog er det selvf\u00f8lgelig s\u00e5dan, at de, for hvem livet er blevet meget v\u00e6rre, er hyppigheden af selvmordsfors\u00f8g ogs\u00e5 betydelig h\u00f8jere (56 %).<\/p>\n

Det n\u00e6ste man kan se i unders\u00f8gelsen fra The Williams Institute, er betydningen af k\u00f8nsskiftebehandling. De der har f\u00e5et r\u00e5dgivning, har h\u00f8jere hyppighed af selvmordsfors\u00f8g, end dem der ikke har. De der har f\u00e5et hormonbehandling, har ogs\u00e5 h\u00f8jere hyppighed af selvmordsfors\u00f8g, end dem, der ikke har f\u00e5et det endnu, og dem der slet ikke \u00f8nsker at f\u00e5 det. Og nogenlunde tilsvarende forholder det sig for dem, der er blevet opereret for at komme til at se ud som det modsatte k\u00f8n.<\/p>\n

S\u00e5 selv om de transk\u00f8nnede selv siger, at de har f\u00e5et det bedre efter r\u00e5dgivning, efter hormonbehandling, og efter operation, s\u00e5 er det alts\u00e5 alligevel s\u00e5dan, at jo mere de har f\u00e5et disse behandlinger, jo st\u00f8rre er hyppigheden af selvmordsfors\u00f8g. Det kunne der m\u00e5ske gives en statistisk forklaring p\u00e5: Det kunne v\u00e6re at de der i forvejen var mest truede, ogs\u00e5 var dem som fortrinsvis kom i behandling. Men tallene tyder ikke rigtig p\u00e5 det. De der gerne vil have behandling, men endnu ikke har f\u00e5et det, har hele vejen igennem lidt lavere hyppighed af selvmordsfors\u00f8g. N\u00e5r det ang\u00e5r hormonbehandling, er andel af selvmordsfors\u00f8g f.eks. som f\u00f8lger: \u00d8nsker ikke behandling: 31 %; \u00f8nsker behandling, men har ikke f\u00e5et det endnu: 40 %; har f\u00e5et behandling: 45 %. Det tyder ikke ligefrem p\u00e5 en gavnlig effekt af hormonbehandlngen .Og stadigv\u00e6k er det s\u00e5dan, at de der siger at de har f\u00e5et det bedre efter behandlingen, oftere g\u00f8r selvmordsfors\u00f8g end dem hvor livet ikke har \u00e6ndret sig m\u00e6rkbart.<\/p>\n

\u00c5benbart kan man ikke ud fra, hvad personerne selv siger, drage nogen p\u00e5lidelige konklusioner om hvordan det faktisk st\u00e5r til med deres selvmordsrisiko. Og der er ikke sikre tegn p\u00e5, at behandling neds\u00e6tter selvmordsrisikoen.<\/p>\n

Der findes en litteraturoversigt<\/a> over 42 amerikanske unders\u00f8gelser af selvmordsfors\u00f8g og selvmordstanker hos transk\u00f8nnede. Kun i enkelte af disse unders\u00f8gelser er personerne unders\u00f8gt b\u00e5de f\u00f8r og efter k\u00f8nsskifte-operation. Samlet set er indtrykket, at der ikke kan p\u00e5vises f\u00e6rre selvmordsfors\u00f8g efter behandlingen i forhold til f\u00f8r.
\nRisikoen for fuldbyrdet selvmord<\/strong>
\nI en hollandsk unders\u00f8gelse\u00a0<\/a>har man fulgt 1331 personer, som fik foretaget k\u00f8nsskifte. Opf\u00f8lgningen er i gennemsnit sket 18 \u00e5r efter k\u00f8nsskiftet. Man konstaterer, at d\u00f8deligheden for disse personer er n\u00e6sten 50 % st\u00f8rre end for befolkningen generelt. Det var stort set ikke, fordi transpersonerne var mere syge end andre. Forklaringerne p\u00e5 den \u00f8gede d\u00f8delighed var AIDS, narkotikamisbrug, og selvmord. Blandt mand-til-kvinde transk\u00f8nnede var hyppigheden af selvmord n\u00e6sten 6 gange st\u00f8rre end i en kontrolgruppe.
\nI en svensk unders\u00f8gelse\u00a0<\/a>har man fulgt samtlige de personer i Sverige, som fik foretaget k\u00f8nsskifte i perioden 1973 til 2003. Det har man gjort ved at f\u00f8lge deres sk\u00e6bne i personnummerregisteret. Ogs\u00e5 her finder man for\u00f8get d\u00f8delighed \u2013 d\u00f8deligheden er ca. 3 gange h\u00f8jere end for andre af samme alder. Den for\u00f8gede d\u00f8delighed viser sig f\u00f8rst fra ca. ti \u00e5r efter k\u00f8nsskiftet \u2013 det vil sige at hvis man skal lave opf\u00f8lgende unders\u00f8gelser, s\u00e5 f\u00e5r man kun et retvisende resultat ved at f\u00f8lge personerne mange \u00e5r frem.
\nD\u00e9r, hvor de transk\u00f8nnede is\u00e6r adskiller sig fra andre, er ved en 5 til 8 gange for\u00f8get hyppighed af selvmordsfors\u00f8g, og en n\u00e6sten 20 gange for\u00f8get hyppighed af fuldbyrdede selvmord. I alt begik 3 % af personerne selvmord.
\nDer findes ogs\u00e5 oplysninger fra Danmark<\/a>. I perioden 1958 til 1977 fik 37 personer i Danmark en k\u00f8nsskifteoperation. Af dem begik 3 selvmord inden for f\u00e5 \u00e5r. Disse 3 personer<\/a> var alle temmelig psykisk ustabile, foruden at de led under at de ikke mente at operationen var s\u00e6rlig vellykket.
\nI perioden 1978 til 2010 fik 104 personer en k\u00f8nsskifteoperation. Af dem begik 2 selvmord, hhv. 19 og 26 \u00e5r senere. Det giver en selvmordsrisiko p\u00e5 2 %.<\/p>\n

De fleste opf\u00f8lgende unders\u00f8gelser andre steder i verden<\/a> viser ogs\u00e5 for\u00f8get risiko for selvmord; men i nogle unders\u00f8gelser er der ingen selvmordstilf\u00e6lde.<\/p>\n

Samlet set er der et tydeligt m\u00f8nster af, at transk\u00f8nnede, efter k\u00f8nsskifteoperation, beg\u00e5r selvmord mange gange hyppigere end andre mennesker. Det er alts\u00e5 v\u00e6rd at understrege, at ganske vist beg\u00e5r transk\u00f8nnede f\u00f8r k\u00f8nsskifte-behandling selvmord meget hyppigere end andre mennesker; men de s\u00e6rlig h\u00f8je selvmordsrater der er fundet i de foreliggende statistikker, g\u00e6lder for selvmord efter<\/em> k\u00f8nsskifte-behandling. Vi kan konstatere, at selv om de fleste, som har f\u00e5et foretaget k\u00f8nsskifte-operation, er glade for resultatet, og mange siger at de har det bedre end f\u00f8r, s\u00e5 forhindrer det ikke en st\u00e6rkt for\u00f8get risiko for selvmord blandt disse mennesker.<\/p>\n

Hvor mange fortryder k\u00f8nsskifte-behandlingen?<\/strong>
\nDen andel, der fortryder indgrebet, menes at v\u00e6re ganske lav \u2013 0 til 8 % i forskellige unders\u00f8gelser<\/a>.<\/p>\n

Blandt de f\u00e5 der fortryder, er der relativt mange som f\u00f8r behandlingen ikke helt typisk svarede til diagnosen<\/a> for at v\u00e6re transk\u00f8nnet .<\/p>\n

I 2018 lavede man en sammenfatning<\/a> af, hvor mange der fortryder en k\u00f8nsskifteoperation ved at sp\u00f8rge et antal kirurger om erfaringerne med de patienter, de havde opereret. Det gav en statistik p\u00e5 over 22.000 behandlede patienter, med brystoperation og\/eller med operation af ydre k\u00f8nsorganer. Af dem var der, if\u00f8lge kirurgerne, i alt 62, der havde fortrudt og var blevet tilbage-opereret, dvs. 0,27 %. Dette lave tal \u2013 eller endnu lavere tal \u2013 citeres ofte af dem der forsvarer at flest mulige transk\u00f8nnede skal opereres \u2013 der er jo stort set ingen, der fortryder, siger de.<\/p>\n

Men faktisk er der en del personer, der fortryder. De fleste t\u00f8r ikke st\u00e5 \u00e5bent frem, men hist og her kan man p\u00e5 nettet se dem pr\u00e6senteret (links: her<\/a>,\u00a0her<\/a>, her<\/a>, her<\/a> og her<\/a>).<\/p>\n

I 2016 fors\u00f8gte en l\u00e6gperson at indsamle oplysninger om personer der havde gennemg\u00e5et \u201ddetransition\u201d, dvs. afbrudt hormonbehandling og skiftet k\u00f8nsidentitet tilbage til det k\u00f8n, de var f\u00f8dt med. I en periode p\u00e5 14 dage indhentede personen svar<\/a> via nogle relevante hjemmesider, og fik i alt 203 besvarelser. Allerede her er der alts\u00e5 flere, der har fortrudt, end blandt de 22.000 opererede personer n\u00e6vnt ovenfor. De fleste af dem, der svarede, var oprindeligt unge kvinder. I gennemsnit havde skiftet k\u00f8nsidentitet i en alder af 17 \u00e5r, og skiftet tilbage igen i en alder af 22 \u00e5r. Den gennemsnitlige varighed fra det f\u00f8rste skift og til de skiftede tilbage, var 4-5 \u00e5r. Hovedparten \u2013 ca. 60 % – angav som vigtigste begrundelse for at skifte tilbage dels ideologiske grunde, og dels at de fandt andre m\u00e5der at h\u00e5ndtere deres k\u00f8nsdysfori p\u00e5. Ca. 75 % angav, at de havde f\u00e5et det bedre efter at de skiftede tilbage til deres oprindelige k\u00f8n.
\nHvor mange, der faktisk har skiftet tilbage, ved vi ikke; men det gik alts\u00e5 let at finde over 200 personer, dengang i 2016, og der m\u00e5 formodes at v\u00e6re mange flere nu.
\nDet er sandsynligt, at i fremtiden vil antallet af personer, der fortryder k\u00f8nsskifte, stige og stige, fordi s\u00e5 mange i dag er ganske unge, n\u00e5r de beslutter at skifte k\u00f8n \u2013 for unge til at forst\u00e5 deres egne motiver, og for unge til at overskue konsekvenserne.<\/p>\n

Slutbetragtninger<\/strong>
\nTransk\u00f8nnede personer har betydelige problemer. Disse problemer er is\u00e6r store, hvis det omgivende samfund ikke anerkender deres transk\u00f8nnethed. En hel del unders\u00f8gelser viser, at det har stor betydning, hvordan omgivelserne reagerer p\u00e5 dem \u2013 allerst\u00f8rst betydning har familien, men ogs\u00e5 skolen, kammeraterne, arbejdspladsen etc. har stor betydning. Hvis den transk\u00f8nnede bliver fuldt ud accepteret og anerkendt disse steder, s\u00e5 har han\/hun som regel et ret tilfredsstillende liv. Tilstedev\u00e6relsen af en seksualpartner har ogs\u00e5 positiv betydning; men en betydelig del af de transk\u00f8nnede har ingen seksualpartner. En del mand-til-kvinde transk\u00f8nnede har meget ringe libido, p\u00e5 grund af hormonbehandlingen.<\/p>\n

Det er alts\u00e5 vigtigt – ja, temmelig afg\u00f8rende – for de transk\u00f8nnede personers livskvalitet, at omgivelserne accepterer og anerkender dem.<\/p>\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5let er, om denne accept og anerkendelse kan drives for vidt. Det b\u00f8r v\u00e6re uden for diskussion, at transk\u00f8nnede personer behandles ordentligt og retf\u00e6rdigt.\u00a0 Men det er ikke det samme som, at der skal tages ekstra hensyn til dem. Snarere skal der tages lige s\u00e5 meget og lige s\u00e5 lidt hensyn til dem, som til alle andre.<\/p>\n

Det er muligt, at transk\u00f8nnethed ogs\u00e5 drejer sig om opm\u00e6rksomhed. Mindre\u00e5rige b\u00f8rn kan opleve, at hvis de siger at de i virkeligheden tilh\u00f8rer det modsatte k\u00f8n, s\u00e5 er det et meget slagkraftigt middel til at f\u00e5 opm\u00e6rksomhed<\/a>. Ogs\u00e5 teenagere og voksne kan hver p\u00e5 deres m\u00e5de bruge transk\u00f8nnethed til at f\u00e5 meget opm\u00e6rksomhed.<\/p>\n

Hvis en transk\u00f8nnet person f.eks. melder sig som studerende p\u00e5 en institution, s\u00e5 kan vedkommende forlange at blive opfattet og tiltalt som kvinde, selv om personen er f\u00f8dt som mand. Hvis blot omgivelserne accepterer dette, beh\u00f8ver det ikke at give noget problem eller noget postyr.<\/p>\n

Men hvis personen forlanger, at der tages helt s\u00e6rlige hensyn, f.eks. at vedkommende hverken omtales som han eller hun, men som \u201dde\u201d eller noget helt fjerde, eller forlanger at der indrettes s\u00e6rlige toiletter, s\u00e5 giver det postyr og dermed meget opm\u00e6rksomhed. Herved kan en person, som tilh\u00f8rer et lillebitte mindretal, f\u00e5 alle andre til at danse efter sin pibe, f\u00e5 meget opm\u00e6rksomhed, og m\u00e5ske ogs\u00e5 meget magt. Det kan v\u00e6re attraktivt i sig selv for personen.<\/p>\n

Der er meget stor forskel p\u00e5 accept, p\u00e5 den ene side, og uforholdsm\u00e6ssig opm\u00e6rksomhed, p\u00e5 den anden side. Den uforholdsm\u00e6ssige opm\u00e6rksomhed betyder ogs\u00e5, at transk\u00f8nnethed som emne kommer i fokus, og det bliver let for andre at f\u00e5 den ide, at de kunne v\u00e6re transk\u00f8nnede, selv om de ellers aldrig ville have f\u00e5et den ide. Ogs\u00e5 for s\u00e5danne andre kan det v\u00e6re et middel til at f\u00e5 opm\u00e6rksomhed at \u00e6ndre k\u00f8nsidentitet \u2013 is\u00e6r hvis personen antager en udefinerbar, flydende k\u00f8nsidentitet, som g\u00f8r at vedkommende kan v\u00e6re utilfreds med blot at blive behandlet som det modsatte k\u00f8n, og i stedet kr\u00e6ver s\u00e6rlige hensyn hver eneste dag i takt med skift frem og tilbage i k\u00f8nsidentitet. Noget s\u00e5dant l\u00e6gger et helt urimeligt pres p\u00e5 omgivelsernes opm\u00e6rksomhed.<\/p>\n

S\u00e5 l\u00e6nge det antal personer, der henvender sig om k\u00f8nsskifte-behandling, forbliver lavt \u2013 i Danmark har det l\u00e6nge v\u00e6ret p\u00e5 under 10 personer om \u00e5ret \u2013 kan man regne med, at hovedparten af de f\u00e5 personer, der henvender sig, faktisk har helt us\u00e6dvanlige problemer, og for en stor del virkelig er bedst tjent med at blive anerkendt som v\u00e6rende af modsat k\u00f8n i forhold til det k\u00f8n, de er f\u00f8dt med. Men det er f\u00f8rst ved starten af puberteten, at man kan vide med nogenlunde sikkerhed, om personen virkelig er varigt transk\u00f8nnet, og indtil da b\u00f8r man ikke drive sin accept s\u00e5 vidt, at man skubber barnet ud i en situation, det m\u00e5ske ikke naturligt ville komme ud i.<\/p>\n

N\u00e5r det g\u00e6lder personer fra 12-\u00e5rs alderen og opad, s\u00e5 vil det i udgangspunktet v\u00e6re s\u00e5dan, at de der klart og tydeligt er transk\u00f8nnede, b\u00f8r anerkendes som s\u00e5dan. Men i de seneste \u00e5r er der sket en markant stigning i antallet af tilf\u00e6lde. Det er sandsynligt, at en del af denne stigning skyldes, at det nu er mere ufarligt end f\u00f8r at springe ud som transk\u00f8nnet. Men sp\u00f8rgsm\u00e5let er, om en del af denne stigning er resultatet af et st\u00f8rre fokus, som giver nogle personer nogle ideer, de m\u00e5ske ellers ikke ville have f\u00e5et. Mange\u00a0 af dem, der f\u00f8rst henvender sig efter 12-\u00e5rs-alderen, havde ikke nogen klar opfattelse af at v\u00e6re f\u00f8dt i det forkerte k\u00f8ns krop, s\u00e5 l\u00e6nge de var b\u00f8rn. Nogle af dem ville m\u00e5ske aldrig v\u00e6re kommet p\u00e5 den ide, at de er f\u00f8dt i den forkerte krop, hvis ikke det blev omtalt meget i samfundet.<\/p>\n

I teenage-\u00e5rene sker der store forskydninger i de sociale relationer, og det kan v\u00e6re vanskeligt for mange. Der kan komme mange tvangstanker, f.eks. i piger som lider af anoreksi. Anoreksi er en lidelse, der kan f\u00f8re til midlertidig sterilitet og i sidste ende d\u00f8d. Holdningen til anoreksi er ikke, at man skal st\u00f8tte den ramte person i hendes egen ide om at hun er for tyk og skal slanke sig. Holdningen er, at pigen har en livstruende vrangopfattelse af sin egen krop, og den opfattelse skal fjernes.<\/p>\n

Tilsvarerende kan det t\u00e6nkes, at hvis der pludselig fremkommer langt flere teenage-personer end f\u00f8r, som mener at v\u00e6re f\u00f8dt i den forkerte krop, s\u00e5 kan der ogs\u00e5 her v\u00e6re tale om vrangopfattelser af egen krop \u2013 vrangopfattelser som ogs\u00e5 her truer med at g\u00f8re personen steril. Hvis s\u00e5danne tilf\u00e6lde kommer v\u00e6ltende ind over os som en modeb\u00f8lge, s\u00e5 er det rimeligt at tro, at dette f\u00e6nomen er noget andet end de reelle, ganske f\u00e5, tilf\u00e6lde af transk\u00f8nnethed. Det er farligt hvis det bliver en alment udbredt tese, at hver gang en person kommer i tvivl om sin sande k\u00f8nsidentitet, s\u00e5 skal man st\u00f8tte og anerkende denne f\u00f8lelse. For de sande transk\u00f8nnede er det korrekt, at st\u00f8tte og anerkendelse er vigtig. Men hvis man altid ukritisk st\u00f8tter og anerkender, s\u00e5 risikerer man, at hos en person, der f\u00e5r en kortvarig grille med hensyn til k\u00f8nsidentitet, kommer man til at puste til denne sk\u00f8re ide og sender personen ud i en psykisk udvikling, som er til skade. Det kan risikere at f\u00f8re til, at en person som ellers kunne leve et normalt liv, bliver gjort steril. Det kan ogs\u00e5 f\u00f8re til, at personen f\u00e5r netop den type af sociale og seksuelle problemer, som plager kernegruppen af transk\u00f8nnede.<\/p>\n

Vi ved, at transk\u00f8nnede, som har gennemf\u00f8rt k\u00f8nsskifte, har en risiko for selvmord, der er for\u00f8get 6 til 20 gange i forhold til andre mennesker. Hvis en person, som ellers var mere normal, bliver tilskyndet til at antage en transk\u00f8nnet identitet, med alle de sociale problemer, det kan medf\u00f8re, s\u00e5 risikerer vi at ogs\u00e5 denne person f\u00e5r en voldsomt for\u00f8get risiko for selvmord, m\u00e5ske ikke her-og-nu, men i l\u00f8bet af nogle \u00e5rtier.<\/p>\n

Der findes ingen let metode til at afg\u00f8re, om en persons f\u00f8lelse af at v\u00e6re f\u00f8dt i en forkert krop er reel, eller er en form for suggestion. Derfor er det forkert at g\u00e5 for vidt i anerkendelsen af enhver person, der udtrykker tvivl om sin k\u00f8nsidentitet. Personer der entydigt er transk\u00f8nnede, skal accepteres og behandles ordentligt. Men det er farligt at g\u00e5 for vidt i denne accept. Man m\u00e5 ikke g\u00e5 s\u00e5 vidt, at mere normale personer skubbes ud i en udvikling i retning af transk\u00f8nnethed og k\u00f8nsskifte.<\/p>\n

Transk\u00f8nnethed er en tilstand, vi m\u00e5 acceptere og anerkende, n\u00e5r den er der. Men transk\u00f8nnethed er ikke en \u00f8nskelig tilstand og skal ikke stimuleres.<\/p>\n

Links til de \u00f8vrige kapitler om transk\u00f8nnede:<\/p>\n

Kapitel 1<\/a>: Transk\u00f8nnede b\u00f8rn<\/p>\n

Kapitel 3<\/a>: Kampen for at g\u00f8re flest mulige personer transk\u00f8nnede<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I kapitlet om transk\u00f8nnede b\u00f8rn har jeg beskrevet, at b\u00f8rn ned til 5-\u00e5rs alderen kan f\u00f8le, at de er i et andet k\u00f8n end det, der svarer til deres k\u00f8nsorganer. Denne f\u00f8lelse kan somme tider v\u00e6re meget st\u00e6rk; et barn f\u00f8dt som dreng kan f.eks. insistere h\u00e5rdnakket p\u00e5, at det faktisk er en pige. Men … L\u00e6s videre “N\u00e5r personer skifter k\u00f8n”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[18],"tags":[],"class_list":["post-216","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-transkoennede"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/216","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=216"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/216\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":240,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/216\/revisions\/240"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=216"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=216"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=216"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}