Nogle mennesker f\u00f8ler at v\u00e6re f\u00f8dt som det forkerte k\u00f8n. Nogle der er f\u00f8dt med en drengekrop, f\u00f8ler at de i virkeligheden er piger, og nogle der er f\u00f8dt med en pigekrop, f\u00f8ler at de i virkeligheden er drenge. Det de m\u00e6rker i deres hjerne og deres tanker, svarer ikke til den krop, de er udstyret med. Og det f\u00f8les ubehageligt for dem. Man taler om k\u00f8nsdysfori \u2013 dvs. at det f\u00f8les ubehageligt for personen at have en krop der er det modsatte k\u00f8n af hvad personen selv mener at v\u00e6re.<\/p>\n
Uoverensstemmelsen mellem kroppens k\u00f8n og k\u00f8nnet i hjernen er m\u00e5ske medf\u00f8dt. Nogle mener<\/a>, at allerede f\u00f8r et barn er fyldt 1 \u00e5r, kan man registrere tegn p\u00e5 at det vil v\u00e6re transk\u00f8nnet resten af livet\u00a0 – hvordan man s\u00e5 ellers skulle kunne registrere det. Der er mange tilf\u00e6lde, hvor et barn siger at det er transk\u00f8nnet, n\u00e5r det er 5-6 \u00e5r gammelt. Somme tider forsvinder denne opfattelse igen, n\u00e5r barnet kommer i puberteten; men somme tider varer opfattelsen ved igennem puberteten og hele resten af livet.\u00a0 Nogle mennesker bliver f\u00f8rst i en voksen alder klar over, at de f\u00f8ler sig som transk\u00f8nnede. Men artiklen her handler om dem, der f\u00f8ler sig transk\u00f8nnede, mens de er b\u00f8rn.<\/p>\n De fleste transk\u00f8nnede personer er homoseksuelle, s\u00e5dan at forst\u00e5, at de tiltr\u00e6kkes til det samme k\u00f8n som det k\u00f8n, de selv havde ved f\u00f8dslen. En mand-til-kvinde transperson (MtK) vil alts\u00e5 v\u00e6re tiltrukket af m\u00e6nd; vedkommende kan dog ogs\u00e5 i nogle tilf\u00e6lde tiltr\u00e6kkes til en kvinde-til-mand (KtM) transperson. Nogle vil v\u00e6re biseksuelle eller aseksuelle. Og endelig er der nogle der er \u201dheteroseksuelle\u201d\u00a0 i den forstand, at de tiltr\u00e6kkes til det k\u00f8n, de ikke er f\u00f8dt som.<\/p>\n Strukturer i hjernen<\/strong><\/em> Siden da er der lavet<\/a> unders\u00f8gelser<\/a> p\u00e5 levende transk\u00f8nnede personer ved diverse former for hjernescanning. Det er bl.a. unders\u00f8gelser af hjernebarkens tykkelse forskellige steder i hjernen. Her ser man forskelle p\u00e5 m\u00e6nds og kvinders hjerner; transk\u00f8nnede personer afviger p\u00e5 visse steder fra b\u00e5de m\u00e6nd og kvinder . Da de fleste transk\u00f8nnede samtidig er homoseksuelle (tiltr\u00e6kkes til det k\u00f8n, de selv er f\u00f8dt med), er det v\u00e6sentligt at pointere, at de viser visse, sm\u00e5 forskelle ogs\u00e5 fra “almindelige homoseksuelle. I hvilken grad disse forskelle er medf\u00f8dte, vides ikke sikkert<\/a>. De er ikke entydigt bestemt af generne; men generne spiller en vis rolle<\/a>.<\/p>\n N\u00e5r det g\u00e6lder f.eks. forskelle i hjernebarkens tykkelse, s\u00e5 er der ogs\u00e5 den mulighed, at forskellene er et resultat af det liv, personen har levet.<\/p>\n Hvordan kan transk\u00f8nnethed opst\u00e5?<\/strong><\/em> Hvor mange er transk\u00f8nnede?<\/strong><\/em> Hvis man opregner hvor mange nye tilf\u00e6lde der kommer per \u00e5r, og sammenholder det med hvor stor en \u00e5rgang af befolkningen er, finder man typisk<\/a> at ca. 1,5 personer per million kommer til \u00e5rligt. I Danmark l\u00e5 antallet p\u00e5 ca. 4 personer om \u00e5ret frem til 1978<\/a>. I Storbritannien steg antallet af b\u00f8rn<\/a> henvist til en klinik for k\u00f8nsskifteoperation fra 97 i 2009\/10 til 1,419 i 2015\/16.<\/p>\n En anden m\u00e5de at vurdere antallet af transk\u00f8nnede er at sp\u00f8rge direkte. Det virker helt urealistisk at s\u00e5 mange som 1,3 % af de unge mennesker virkelig skulle v\u00e6re transk\u00f8nnede. Men det leder frem til sp\u00f8rgsm\u00e5let: Hvordan afg\u00f8r man om en person virkelig er transk\u00f8nnet?<\/p>\n Kriterier for transk\u00f8nnethed hos b\u00f8rn<\/strong><\/em> Om b\u00f8rn har et dybtf\u00f8lt \u00f8nske om at skifte k\u00f8n har man i en \u00e5rr\u00e6kke unders\u00f8gt med kriterierne fra det s\u00e5kaldte DSM-III (DSM III = Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, Revised Third Edition 1987, senere erstattet med DSM-IV og DSM-V). DSM-III opstiller tre kriterier: A) Personen identificerer sig med det modsatte k\u00f8n. B) Personen f\u00f8ler sig utilpas i det k\u00f8n, som han\/hun for \u00f8jeblikket har f\u00e5et tildelt. C) Der er ikke tale om en intersex-person der er f\u00f8dt med intermedi\u00e6re k\u00f8nsorganer. I DSM_IV er der tilf\u00f8jet et kriterium om at personen f\u00f8ler sig distressed (i krise, ulykkelig) over sin situation. P\u00e5 den baggrund konkluderer man, om personen fuldt ud opfylder kriterierne i DSM for transk\u00f8nnethed, eller om personen kun i nogen grad opfylder kriterierne.<\/p>\n Det er vigtigt at skelne mellem, om personen h\u00e6vder at han\/hun er det modsatte k\u00f8n, eller om personen blot ville \u00f8nske at han\/hun var det modsatte k\u00f8n. I fag-artikler udtrykkes det s\u00e5dan, at man dels registrerer kognitiv k\u00f8nsutilpashed, dvs. at personen i sin erkendelse anser sig for at v\u00e6re det modsatte k\u00f8n, og dels registrerer affektiv k\u00f8nsutilpashed, dvs. at personen i sine f\u00f8lelser \u00f8nsker at han\/hun var det modsatte k\u00f8n.<\/p>\n I danske unders\u00f8gelser<\/a> har man ogs\u00e5 lagt v\u00e6gt p\u00e5, om der er tegn p\u00e5 at personen har en forstyrret virkelighedsopfattelse. Bliver b\u00f8rn med k\u00f8nsdysfori transk\u00f8nnede som voksne? <\/strong><\/em> Netop fra Holland findes der derfor en del unders\u00f8gelser af, om b\u00f8rn der henvender sig til klinikken med \u00f8nske om k\u00f8nsskifte, nu ogs\u00e5 fastholder dette \u00f8nske senere hen.<\/p>\n En af unders\u00f8gelserne<\/a> handler om 54 personer, der som b\u00f8rn henvendte sig til klinikken med \u00f8nske om k\u00f8nsskifte. De var dengang i alderen 5 til 12 \u00e5r, i gennemsnit 8 \u00e5r. Man fulgte op p\u00e5 deres situation da de var mindst 16 \u00e5r gamle, i gennemsnit 19 \u00e5r gamle. En anden tilsvarende unders\u00f8gelse<\/a> omfattede 99 b\u00f8rn, som ved f\u00f8rste unders\u00f8gelse var under 12 \u00e5r, i gennemsnit 9 \u00e5r. Ved opf\u00f8lgningen var de mindst 15 \u00e5r, i gennemsnit 16 \u00e5r. For begge unders\u00f8gelser g\u00e6lder det, at en del af dem, som havde konsulteret klinikken som b\u00f8rn, ikke senere kunne opspores. De reagerede ikke p\u00e5 henvendelser. Da der i Holland kun er det ene sted at f\u00e5 k\u00f8nsskifte-behandling, og da personerne n\u00e6ppe er flyttet til udlandet, antager man at disse udeblevne personer ikke har fastholdt deres \u00f8nske om k\u00f8nsskifte. Hvis de inkluderes i data-materialet, falder procentdelen af personen som fastholdt deres \u00f8nske om k\u00f8nsskifte.<\/p>\n Senere er der kommet supplerende oplysninger<\/a> om, at 5 personer f\u00f8rst henvendte sig med en beslutning om k\u00f8nsskifte efter at de var fyldt 18 \u00e5r. Af forskellige grunde havde de holdt deres beslutning hen. Det var is\u00e6r fordi de f\u00f8rst fors\u00f8gte at gennemf\u00f8re en tilv\u00e6relse som homoseksuelle m\u00e6nd, men efterh\u00e5nden m\u00e5tte konkludere at den tilv\u00e6relse ikke var tilfredsstillende. N\u00e5r disse sene henvendelser inkluderes i statistikken, er det samlede resultat, at ud af 150 b\u00f8rn som havde henvendt sig om k\u00f8nsskifte, var der 45 \u2013 alts\u00e5 30 % – som senere i livet fastholdt dette \u00f8nske. De \u00f8vrige 70 % synes at have frafaldet deres \u00f8nske om k\u00f8nsskifte.<\/p>\n Konklusionen i disse hollandske unders\u00f8gelser er alts\u00e5 ret samstemmende: Ud af de personer, der henvendte sig som b\u00f8rn, er det omkring 30 %, som ogs\u00e5 efter at de var fyldt 12 \u00e5r fastholdt \u00f8nsket om k\u00f8nsskifte. Af dem, der ikke fuldt ud opfyldte DSM-kriterierne for k\u00f8nsdysfori, var det meget f\u00e5 som senere skiftede k\u00f8n. Af dem, der fuldt ud opfyldte kriterierne for k\u00f8nsdysfori, var det halvdelen eller lidt over halvdelen, som senere skiftede k\u00f8n. Det betyder at DSM-kriterierne ikke i sig selv kan vise sikkert, om personen er varigt transk\u00f8nnet.<\/p>\n DSM-kriterierne alene er alts\u00e5 ikke nok. Men derudover har man i den ene af de hollandske unders\u00f8gelser<\/a> ogs\u00e5 i sin tid vurderet de mindre\u00e5rige b\u00f8rn med hensyn til flere andre kriterier, bl.a. om de viser kognitiv k\u00f8nsutilpashed og affektiv k\u00f8nsutilpashed.<\/p>\n Resultaterne er forskellige for dem der er f\u00f8dt drenge og dem der er f\u00f8dt piger. Det der bedst kan bruges til at forudsige, om barnet senere vil fastholde \u00f8nsket om k\u00f8nsskifte, er for drengenes vedkommende at de allerede som barn havde skiftet identitet ved at tage et pigenavn og kl\u00e6de sig i piget\u00f8j. Derudover var det ogs\u00e5 af betydning, at drengen viste kognitiv k\u00f8nsutilpashed, dvs. at han h\u00e6vdede med bestemthed at v\u00e6re en pige. Derimod havde det ingen sikker prognose-v\u00e6rdi, om han viste affektiv k\u00f8nsutilpashed, dvs. udtrykte et \u00f8nske om at v\u00e6re pige. Bliver b\u00f8rn med k\u00f8nsdysfori transk\u00f8nnede som voksne? \u2013 samlet indtryk<\/strong><\/em> Der er lavet en oversigt over, om andre forskere kan bekr\u00e6fte tallene fra Zucker og Bradley. Denne oversigt\u00a0<\/a>omfatter 11 unders\u00f8gelser, heraf ogs\u00e5 de f\u00f8rn\u00e6vnte fra Holland. Tilsammen omfatter de 489 b\u00f8rn, og i gennemsnit er der 20,0 % af disse b\u00f8rn, hvis k\u00f8nsdysfori varer ved efter at de er kommet i puberteten. Zuckers og Bradleys tal bekr\u00e6ftes alts\u00e5 af andre forskere.<\/p>\n Man kan dog stille sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved, hvor sn\u00e6vert man definerer de b\u00f8rn, der viser k\u00f8nsdysfori. I de hollandske unders\u00f8gelser er der anvendt ret stramme og stringente kriterier. Nogle af de andre unders\u00f8gelser har mere l\u00f8se kriterier for hvilke b\u00f8rn, de inkluderer. Jo strammere kriterierne er, jo st\u00f8rre en procentdel af b\u00f8rnene fastholder deres k\u00f8nsdysfori. Men selv i de hollandske unders\u00f8gelser, der anvender de strammeste kriterier, er det som n\u00e6vnt stadig kun 30 % af b\u00f8rnene, der fastholder deres k\u00f8nsdysfori.<\/p>\n Hvorfor er det vigtigt at kende frafaldet?<\/strong><\/em> Denne proces forl\u00f8ber glattest, hvis behandlingen starter allerede lige inden de f\u00f8rste tegn p\u00e5 at personen g\u00e5r i puberteten. Men det er netop f\u00f8rst n\u00e5r personer begynder at g\u00e5 i puberteten, med de deraf f\u00f8lgende \u00e6ndringer i hormon-niveauerne, at hovedparten af de unge \u00e6ndrer opfattelse og accepterer det k\u00f8n, de er f\u00f8dt med. Hvis nu sandsynligheden for, at den unge fastholder sit \u00f8nske om k\u00f8nsskifte, kun er 20-30 %, s\u00e5 er det meget bet\u00e6nkeligt at igangs\u00e6tte hormonbehandlingen allerede n\u00e5r den unge er f.eks. 12 \u00e5r. Der er meget stor risiko for, at en person som trods alt \u00f8nskede at beholde sit k\u00f8n, g\u00f8res steril for resten af livet.<\/p>\n Fyringen af Zucker<\/strong><\/em> Men efter \u00e5rtusindskiftet blev trans-aktivister stadig mere aktive og uforsonlige<\/a>. De var f\u00f8rst og fremmest utilfredse med, at Zucker anbefalede en vent-og-se strategi over for transk\u00f8nnede b\u00f8rn, i stedet for at b\u00f8rnene straks skulle underst\u00f8ttes i deres trans-identitet. LGBT-aktivister protesterede mod at Zucker sad i arbejdsgruppen for DSM-5. The National Gay and Lesbian Task Force udsendte en erkl\u00e6ring, hvor de beskyldte Zucker for at anbefale \u201dconversion therapy\u201d, alts\u00e5 missionerende terapi der skal f\u00e5 homoseksuelle til at blive straight. Dette er en ekstremt grov forvridning af fakta.<\/p>\n Kritikken fra trans-lobbyisters side tog stadig til. I 2014 foregik en underskriftsamling<\/a> med krav om at man skulle \u201deliminere dr. Kenneth Zucker og hans praksis\u201d. Den fik 2.200 underskrifter.<\/p>\n Motivationen var at Zucker foretrak, at et barn med k\u00f8nsdysfori s\u00e5 vidt muligt beholdt det k\u00f8n, det var f\u00f8dt med. \u00a0Protesten f\u00f8rte i 2014 til<\/a> at ventelisten til klinikken i Toronto blev lukket. Dern\u00e6st igangsatte universitetet en unders\u00f8gelse af klinikkens virksomhed, udf\u00f8rt af to psykiatere. Deres rapport underst\u00f8ttede kritik af klinikken. Et af de vigtigste angrebspunkter var en episode, hvor Zucker skulle have forn\u00e6rmet en af klienterne. Zucker selv h\u00e6vder at den episode er opdigtet og aldrig fandt sted. Desuden kritiseres Zucker for at have stillet klienterne sp\u00f8rgsm\u00e5l som var upassende for deres aldersgruppe (hvilket n\u00e6ppe kan undg\u00e5s n\u00e5r det handler om seksualitet).<\/p>\n Alt i alt var der meget lidt substans i kritikken af Zucker. Alligevel blev han i december 2015 kaldt til et m\u00f8de p\u00e5 universitetet, hvor det tog mindre end en halv time f\u00f8r han var fyret<\/a>, med adgang n\u00e6gtet til at hente personlige ejendele p\u00e5 sit kontor. Han fik ingen mulighed for at forsvare sig. I betragtning af, at Zucker i realiteten intet galt havde gjort, er fyringen af ham udtryk for at ideologisk fanatiske trans-aktivister fik universitetet til at udf\u00f8re deres vilje. Samtidig blev klinikken helt lukket.<\/p>\n Efter fyringen udsendte en gruppe p\u00e5 mere end 500 klinikere og forskere inden for k\u00f8nsdysfori et \u00e5bent brev, hvor de udtrykte deres forf\u00e6rdelse over universitetets afg\u00f8relse.<\/p>\n Zucker ytrede sig ikke offentligt om sagen i de f\u00f8lgende \u00e5r; men han anlagde en retssag mod universitetet. Den blev afgjort i 2018 med et forlig<\/a>, der gav Zucker oprejsning samt en relativt\u00a0 stor erstatning (586.000 $).<\/p>\n Kritik af forskningen<\/strong><\/em> Her<\/a> er bl.a. en h\u00e5rd kritik af disse unders\u00f8gelser. Der er ogs\u00e5 kommet faglig kritik i videnskabelige tiddskrifter, bl.a. i denne artikel<\/a> af Pyne, Newhook m.fl. Her rammer de noget centralt. Forskere som dem i Holland konstaterer at flertallet af de b\u00f8rn, der henvender sig, sidenhen bliver tilfredse nok med deres k\u00f8nsidentitet, og derfor skal man vente og se, hvordan de udvikler sig. Pyne, Newhook m.fl. \u00f8nsker derimod, at man ikke skal vente; hvis et barn siger, at det er transk\u00f8nnet, s\u00e5 skal man ubetinget acceptere dets f\u00f8lelser, og hvad end det udtrykker om sine f\u00f8lelser, s\u00e5 skal man underst\u00f8tte det. Man skal i realiteten ikke lave opf\u00f8lgende forskning hvor man registrerer b\u00f8rnenes udvikling; i stedet skal man til enhver tid anerkende rigtigheden af hvad b\u00f8rnene siger, og st\u00f8tte dem. De mener at \u201cen stabil k\u00f8nsidentitet er et positivt sundhedsresultat som burde opprioriteres for alle b\u00f8rn\u201d, dvs. n\u00e5r f\u00f8rst et 6-\u00e5rigt barn \u00e9n gang har erkl\u00e6ret sig som transk\u00f8nnet, s\u00e5 g\u00e6lder det om at personen resten af livet beholder denne transk\u00f8nnethed.<\/p>\n De hollandske forskere har skrevet et forsvar mod kritikken<\/a>, hvor de ben\u00e6gter at de generelt anser tilbagevenden til den oprindelige k\u00f8nsidentitet som det bedste resultat. De f\u00f8lger barnets udvikling, og de har ingen fordomme om hvad der er den bedste udvikling. De var de f\u00f8rste i verden der tilb\u00f8d transk\u00f8nnede unge pubertetsblokerende hormoner, dvs. man kan ikke beskylde dem for at arbejde imod transk\u00f8nnede. Men denne behandling er s\u00e5 indgribende, at de var n\u00f8dt til at unders\u00f8ge n\u00f8je, hvorn\u00e5r den er berettiget. I deres r\u00e5dgivning st\u00f8ttede forskerne hele tiden de b\u00f8rn, der fastholdt \u00f8nsket om k\u00f8nsskifte. Men samtidig observerede de, at mange af b\u00f8rnene ret pludselig mistede al interesse for k\u00f8nsskifte, n\u00e5r de kom i puberteten.<\/p>\n Det er en stadig mere udbredt attitude p\u00e5 den politisk korrekte \u201dhumanistiske\u201d fl\u00f8j, at man altid skal tage s\u00e5rbare personers f\u00f8lelser alvorligt. N\u00e5r som helst en person f\u00f8ler sig st\u00f8dt, kr\u00e6nket eller ubehagelig til mode, skal alle andre b\u00f8je sig for dennes vilje og anerkende personens ret til at f\u00f8le sig forulempet. Det betyder at personer som er meget drevet af deres f\u00f8lelser, f\u00e5r magt til at diktere alle andre, hvad de skal g\u00f8re og mene. P\u00e5 den m\u00e5de kan sm\u00e5 mindretal tvinge alle andre til at danse efter deres pibe. Jo mere f\u00f8lsom og kr\u00e6nkelsesparat, man er, jo mere bliver man en diktator som herser med alle andre.<\/p>\n Jo mere andre giver efter for s\u00e5danne personer, jo mere v\u00e6nner de sig til altid at f\u00e5 ret. De f\u00f8ler at de har ubetinget ret, og de mener at de har ret til at sabotere tilv\u00e6relsen for alle, som mener noget andet \u2013 som f.eks. ret til at sabotere klinikken i Toronto og \u00f8del\u00e6gge Kenneth Zuckers tilv\u00e6relse. De hollandske forskere afslutter deres forsvar med at skrive: \u201dVi beklager imidlertid meget at vores omhyggelige s\u00f8gen for at finde frem til optimal omsorg for b\u00f8rn med k\u00f8nsvariation ved at pr\u00f8ve at f\u00e5 mere indsigt i denne gruppes udvikling, anses for at v\u00e6re uetisk opf\u00f8rsel. I stedet for den polarisering og de angreb som man kan l\u00e6se s\u00e5 ofte i litteraturen, ville det tjene sagen bedre at samarbejde om at indsamle mere (og bedre) information om k\u00f8nsvarierende b\u00f8rn i forskellige sociale sammenh\u00e6nge. B\u00f8rn og deres familier har ikke brug for klinikere der sk\u00e6ndes, men for ansvarlig omsorg baseret p\u00e5 solid evidens.\u201d<\/p>\n Hvad vil trans-lobbyen?<\/strong><\/em> Hun h\u00e6vder frejdigt, at hun er i stand til p\u00e5 forh\u00e5nd at vurdere, om et barn der viser k\u00f8nsdysfori i en ung alder, vil udvikle sig til en transk\u00f8nnet person senere hen. S\u00e5 hun har ingen bet\u00e6nkeligheder med hensyn til, at et barn, der udtrykker at det er transk\u00f8nnet, skal st\u00f8ttes i vedholdende psykoterapi igennem hele sin udvikling.<\/p>\n I mods\u00e6tning til hende har de hollandske forskere har gjort alt hvad de kan for at anvende de mest muligt stramme kriterier i deres forudsigelser af, hvilke b\u00f8rn der vil udvikle en transk\u00f8nnet identitet p\u00e5 l\u00e6ngere sigt. I den heftige kritik af disse forskere p\u00e5peges det, at de ikke har udvalgt deres gruppe af transk\u00f8nnede b\u00f8rn stramt nok \u2013 hvis forskerne havde anvendt mere stramme kriterier, ville de st\u00e5 med en gruppe b\u00f8rn som n\u00e6sten 100 % udviklede sig til transk\u00f8nnethed. Form\u00e5let med denne kritik er at bombardere den opfattelse, at der findes b\u00f8rn som v\u00e6lger transk\u00f8nnethed fra. I mods\u00e6tning hertil st\u00e5r den p\u00e5g\u00e6ldende psykoanalytiker, som ikke giver den mindste skygge af evidens for p\u00e5standen om at hun n\u00e6sten 100 % sikkert kan forudsige forl\u00f8bet.<\/p>\n Der er opst\u00e5et et diskussionsklima, hvor selv den mest grundige evidens fra omhyggelige og l\u00f8dige forskere fors\u00f8ges kritiseret s\u00f8nder og sammen i en s\u00e5dan grad, at deres forskning helt forkastes, hvorimod de personer der ensidigt k\u00e6mper for at st\u00f8tte transk\u00f8nnede, slipper for kritik og slipper godt fra p\u00e5stande helt uden evidens. Der er alts\u00e5 en v\u00e6ldig dobbeltmoral her i vurderingen af forskningen.<\/p>\n Denne kvindelige psykoterapeut og andre med hende<\/a> h\u00f8rer til de personer, der p\u00e5ber\u00e5ber sig at ca. 1 % af befolkningen er transk\u00f8nnede. Dette sk\u00f8n p\u00e5 1 % er svagt funderet, og det virker helt urealistisk h\u00f8jt. Men hvis man skulle tage det for p\u00e5lydende, og hvis man skulle acceptere at den rigtige behandling af alle disse millioner af transk\u00f8nnede skulle v\u00e6re underst\u00f8ttende psykoterapi gennem hele deres udvikling som b\u00f8rn og unge, s\u00e5 ville det kr\u00e6ve at samfundet brugte enorme ressourcer til at have en h\u00e6rskare af psykoterapeuter til at behandle alle disse mennesker. Det ville ogs\u00e5 betyde at der ville blive lagt enorme byrder p\u00e5 sundhedsv\u00e6senet, n\u00e5r mange af disse mennesker skulle gennemg\u00e5 k\u00f8nsskifte-operationer, der jo er meget kr\u00e6vende og dyre operationer.<\/p>\n Det virker meget foruroligende, at de mange mennesker der er imod at indsamle evidens om udviklingen af muligt transk\u00f8nnede b\u00f8rn, snakker om at der er tale om meget store antal personer, og at disse personer ikke skal have nogen som helst kritiske sp\u00f8rgsm\u00e5l, men hele tiden blot skal st\u00f8ttes i deres f\u00f8lelser.<\/p>\n Jeg vil gerne endnu engang betone, at de der kritiserer forskningen, mener at \u201cen stabil k\u00f8nsidentitet er et positivt sundhedsresultat som burde opprioriteres for alle b\u00f8rn\u201d, dvs. n\u00e5r f\u00f8rst et 6-\u00e5rigt barn \u00e9n gang har erkl\u00e6ret sig som transk\u00f8nnet, s\u00e5 g\u00e6lder det om at personen gennem hele sin barn- og ungdom skal gives psykoterapi som underst\u00f8tter denne transk\u00f8nnethed.<\/p>\n Det fortolker jeg p\u00e5 den m\u00e5de, at trans-lobbyen best\u00e5r af personer, som \u00f8nsker at s\u00e5 mange mennesker som overhovedet muligt er og forbliver transk\u00f8nnede, og som forarges over at nogen p\u00e5st\u00e5r, at der er mennesker som p\u00e5 et tidspunkt i deres barndom forlader f\u00f8lelsen af at v\u00e6re transk\u00f8nnede.<\/p>\n Hvad betyder det for tanken om juridisk k\u00f8nsskifte for b\u00f8rn ned til 6 \u00e5r?<\/strong><\/em> Men jeg bliver urolig n\u00e5r jeg ser p\u00e5standen om, at \u201den stabil k\u00f8nsidentitet er et positivt sundhedsresultat som burde opprioriteres for alle b\u00f8rn\u201d. Deri ligger, at hvis f\u00f8rst et 6-\u00e5rigt barn har f\u00e5et det modsatte k\u00f8ns personnummer, s\u00e5 ligger der et pres for at f\u00e5 dette barn til at fastholde den transk\u00f8nnede status mange \u00e5r frem. Et s\u00e5dant barn har kun 20-30 % sandsynlighed for faktisk at \u00f8nske at v\u00e6re transk\u00f8nnet senere i livet. Men det risikerer at blive behandlet af psykoterapeuter, som \u00f8nsker at den transk\u00f8nnede status skal forts\u00e6tte, og som vil v\u00e6re fristet til at opmuntre barnet, hver gang det giver udtryk for k\u00f8nsdysfori. Det kan f\u00f8re til, at b\u00f8rn som ellers ville have f\u00e5et et ret normalt udviklingsforl\u00f8b, kommer frem til et punkt hvor de behandles med pubertets-standsende hormoner og bliver permanent sterile.<\/p>\n Jeg bliver ogs\u00e5 urolig n\u00e5r jeg ser, at antallet af personer, der \u00f8nsker k\u00f8nsskifte-operation, er steget n\u00e6sten eksplosivt i de seneste f\u00e5 \u00e5r, i Danmark, i Sverige, og sikkert andre steder. Det virker p\u00e5 mig som udtryk for en form for modestr\u00f8mning, hvor det pludselig bliver moderne at tro at man er transk\u00f8nnet.<\/p>\n Jeg har beskrevet, at der kan konstateres forskelle i hjernen mellem trans-k\u00f8nnede og cis-k\u00f8nnede. Det viser for mig, at transk\u00f8nnethed ikke kun er subjektiv indbildning. Jeg er ogs\u00e5 klar over, at personer der virkelig for alvor f\u00f8ler sig transk\u00f8nnede, f\u00e5r et bedre liv hvis samfundet og deres familie anerkender deres transk\u00f8nnethed. Men denne anerkendelse vil jeg lade omfatte de m\u00e5ske ca. 10 personer om \u00e5ret, der i mere besindige tider gennemgik k\u00f8nsskifte. Jeg vil ikke lade den omfatte op imod 1 % af befolkningen.<\/p>\n Forslaget om juridisk k\u00f8nsskifte ang\u00e5r b\u00f8rn i en meget ung alder, hvor et barn n\u00e6ppe endnu kan vide hvad det egentlig vil, n\u00e5r det bliver voksent. Et s\u00e5dant forslag ser jeg som et af mange led i en trans-lobbyisme og ideologisk bev\u00e6gelse, der arbejder for at s\u00e5 mange personer som overhovedet muligt skal v\u00e6re transk\u00f8nnede, og som viser tendenser til infame angreb p\u00e5 alle anderledes t\u00e6nkende.<\/p>\n Transk\u00f8nnede unge<\/strong><\/em> Tredje artikel i serien hedder: Kampen for at g\u00f8re flest mulige personer transk\u00f8nnede<\/a>.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Nogle mennesker f\u00f8ler at v\u00e6re f\u00f8dt som det forkerte k\u00f8n. Nogle der er f\u00f8dt med en drengekrop, f\u00f8ler at de i virkeligheden er piger, og nogle der er f\u00f8dt med en pigekrop, f\u00f8ler at de i virkeligheden er drenge. Det de m\u00e6rker i deres hjerne og deres tanker, svarer ikke til den krop, de er … L\u00e6s videre “Transk\u00f8nnede b\u00f8rn”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[18],"tags":[],"class_list":["post-210","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-transkoennede"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/210","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=210"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/210\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":237,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/210\/revisions\/237"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=210"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=210"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=210"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nI den centrale, nederste og mest primitive (oprindelige) del af hjernen ligger der hjernecentre af betydning for k\u00f8nsidentitet og seksuel orientering. Det g\u00e6lder is\u00e6r det omr\u00e5de, der hedder hypothalamus. Ved dissektion af afd\u00f8de personers hjerner kan man konstatere, at flere af disse hjernecentre har forskellig st\u00f8rrelse alt efter om personen er mand eller kvinde, homo- eller heteroseksuel. I 1995 blev der offentliggjort en unders\u00f8gelse<\/a> af afd\u00f8de transk\u00f8nnede personers hjerner. Her fandt man et nervecenter, lidt h\u00f8jere oppe i hjernen end hypothalamus, der havde samme st\u00f8rrelse uanset om personen var homo- eller heteroseksuel. M\u00e6nd, uanset retningen for deres seksualitet, havde et relativt stort nervecenter her, hvorimod kvinder havde et mindre center, og MtF transk\u00f8nnede havde et center der var endnu lidt mindre end kvinders. Der var ikke tale om absolutte forskelle; der var en vis overlapning mellem disse grupper; men overlapningen var ikke ret stor. De transk\u00f8nnede personer havde v\u00e6ret behandlet med k\u00f8nshormoner; men forskellige detaljer gjorde at man kunne sige, at forskellene ikke kunne skyldes disse hormonbehandlinger.<\/p>\n
\nDerudover viser hjernescanninger ogs\u00e5 forskelle mellem transk\u00f8nnede og andre i flere hjerneomr\u00e5der der har at g\u00f8re med opfattelsen af ens egen krop.
\nPiger der f\u00f8ler sig som drenge anvender hjernen p\u00e5 en maskulin m\u00e5de n\u00e5r de l\u00f8ser rumlige opgaver (link<\/a>).
\nUd fra s\u00e5danne hjerneunders\u00f8gelser m\u00e5 man tro, at f\u00f8lelsen af at v\u00e6re transk\u00f8nnet er ikke blot en subjektiv indbildning. Der er virkelig forskelle fra normale mennesker visse steder i hjernen, som har at g\u00f8re med k\u00f8nsidentitet, seksuel orientering og kropsopfattelse, foruden andre funktioner som ikke specielt er relateret til k\u00f8n.<\/p>\n
\nTransk\u00f8nnethed er formentlig medf\u00f8dt.
\nUnder et fosters udvikling p\u00e5virkes det af k\u00f8nshormoner. P\u00e5 et vist tidspunkt i hjernens udvikling p\u00e5virkes den af k\u00f8nshormoner og bliver forudbestemt til at blive enten en kvindelig eller en mandlig hjerne. Det tidspunkt i fosterudviklingen, hvor dette sker, ligger noget senere end det tidspunkt hvor k\u00f8nshormonerne pr\u00e6ger udviklingen af de ydre og indre k\u00f8nsorganer (links her og her). Man kunne derfor forestille sig at der findes enkelte tilf\u00e6lde, hvor m\u00e6ngden af k\u00f8nshormoner varierer meget hen igennem fosterudviklingen, s\u00e5dan at k\u00f8nsorganerne p\u00e5virkes anderledes end hjernen g\u00f8r. Noget s\u00e5dant kan man eksperimentelt fremkalde hos fors\u00f8gsdyr; men det vil n\u00e6ppe nogensinde v\u00e6re muligt at unders\u00f8ge det p\u00e5 mennesker (links her<\/a> og her<\/a>).
\nDer foreligger ingen evidens for at transk\u00f8nnethed skulle skyldes p\u00e5virkninger efter f\u00f8dslen.
\nGenetiske afvigelser spiller en rolle. Sj\u00e6ldne kromosomafvigelser kan f\u00f8re til transk\u00f8nnethed, og mutationer i gener for k\u00f8nshormon-receptorer for\u00f8ger ogs\u00e5 risikoen for transk\u00f8nnethed (link<\/a>).<\/p>\n
\nAntallet af transk\u00f8nnede personer kan vurderes ud fra hvor mange der kontakter statslige institutioner for at ans\u00f8ge om k\u00f8nsskifteoperation. For personer der er f\u00f8dt som hank\u00f8n, har man i sidste halvdel af 1900-tallet fundet hyppigheder fra 1 ud af hver 100.000 til 1 ud af hver 10.000. For personer f\u00f8dt som hunk\u00f8n er hyppigheden lidt lavere, ca. 1\/3 af hyppigheden blandt m\u00e6ndene. Der er dog en undtagelse, nemlig Singapore, hvor hyppigheden for m\u00e6nd er ca. 1 ud af hver 3.000, og hyppigheden for kvinder igen ca. 1\/3 heraf (link<\/a>).<\/p>\n
\nDer er is\u00e6r mange oplysninger fra Sverige<\/a>.
\nHer l\u00e5 det \u00e5rlige antal af personer der henvendte sig for at f\u00e5 k\u00f8nsskifte ret konstant omkring 10 personer om \u00e5ret i perioden 1972 til 1992. Det holdt sig s\u00e5dan frem til 2002; men derefter steg antallet<\/a> til ca. 50 personer \u00e5rligt i 2006-2007, og det er steget yderligere siden.
\nI 2012 s\u00f8gte 4 b\u00f8rn om k\u00f8nsskifteoperation i Sverige. Det steg til ca. 200 b\u00f8rn<\/a> i 2016.<\/p>\n
\nEndnu omkring 2004 blev der henvist omkring 5 personer om \u00e5ret til k\u00f8nsskifteoperation p\u00e5 Rigshospitalet. Dette er siden da steget til ca. 350 personer om \u00e5ret<\/a>, dvs. langt flere end der er kapacitet til at operere.
\nDer er bl.a. ogs\u00e5 sket en stor stigning i antallet af b\u00f8rn der henvises til operation<\/a><\/p>\n
\nEn unders\u00f8gelse i USA<\/a> omfattede 150.000 repr\u00e6sentativt udvalgte personer. Der fik per telefon stillet dette sp\u00f8rgsm\u00e5l: \u201dAnser du dig selv for at v\u00e6re transk\u00f8nnet? Ja eller nej\u201d. Ud af de adspurgte svarede ca. 0,6 % ja. Blandt de 18-24-\u00e5rige svarede 0,66 % ja.
\nEn anden amerikansk unders\u00f8gelse<\/a> bestod i at man udspurgte 2.700 skoleelever i 6.-8. klasse i skoler i San Francisco. De blev spurgt: \u201dHvilket k\u00f8n har du?\u201d Svarmulighederne var mand, kvinde eller transk\u00f8nnet. 1,3 % af de adspurgte svarede transk\u00f8nnet.<\/p>\n
\nDet sker at b\u00f8rn i alderen fra 5 \u00e5r og op sammen med deres for\u00e6ldre konsulterer k\u00f8nsskifte-klinikker. P\u00e5 en s\u00e5dan klinik udsp\u00f8rges b\u00f8rnene n\u00e6rmere for at finde ud af, hvor dybt deres utilfredshed med det nuv\u00e6rende k\u00f8n stikker. B\u00f8rn i s\u00e5 ung alder kan godt have nogle ideer om, at de hellere ville tilh\u00f8re det modsatte k\u00f8n, uden at disse ideer n\u00f8dvendigvis stikker dybt. Et eksempel kan v\u00e6re en dreng, der f\u00e5r en lilles\u00f8ster og oplever, at al for\u00e6ldrenes interesse samler sig om s\u00f8steren, mens han selv f\u00f8ler sig overset. Han kan s\u00e5 tro, at piger i det hele taget f\u00e5r meget opm\u00e6rksomhed, mens drenge ikke f\u00e5r det; og s\u00e5 \u00f8nsker han at v\u00e6re pige for at f\u00e5 lige s\u00e5 meget opm\u00e6rksomhed som s\u00f8steren. Et andet eksempel kan v\u00e6re, at en pige oplever at faderen ofte er voldelig mod moderen og sl\u00e5r hende; hun f\u00e5r den opfattelse, at det er kun kvinder, der bliver sl\u00e5et, og derfor vil hun hellere v\u00e6re af hank\u00f8n for at hun ikke bliver sl\u00e5et, n\u00e5r hun bliver voksen. I s\u00e5danne tilf\u00e6lde m\u00e5 man tro, at b\u00f8rnenes \u00f8nske om at v\u00e6re det modsatte k\u00f8n er forbig\u00e5ende og oph\u00f8rer, n\u00e5r de bliver \u00e6ldre og forst\u00e5r tingene bedre.<\/p>\n
\nFor at anerkende personen som egnet til k\u00f8nsskifteoperation har man lagt v\u00e6gt p\u00e5, at personen har en god realitetssans. Ofte kan denne realitetssans udm\u00f8nte sig i, at personen er god til at tilpasse sig de krav som samfundet stiller til ham\/hende med det k\u00f8n, som han\/hun er f\u00f8dt med. Men n\u00e5r personen er alene, kommer der ofte dr\u00f8mme eller ligefrem illusioner om et andet liv \u2013 det er en slags flugt ud i en verden, som f\u00f8les mere t\u00e5lelig. Selv om personen har selvkontrol nok til at opf\u00f8re sig som det forventes, vil personen som regel samtidig insistere h\u00e5rdnakket p\u00e5 at han\/hun i virkeligheden tilh\u00f8rer det modsatte k\u00f8n. Denne insisteren p\u00e5 faktisk at v\u00e6re af det modsatte k\u00f8n er \u00f8jensynlig det klareste tegn p\u00e5 at vedkommende virkelig er transk\u00f8nnet.<\/p>\n
\nDet land, hvor der er udf\u00f8rt mest forskning om transk\u00f8nnede, er Holland. Her \u00e5bnede der en statslig klinik for k\u00f8nsskifte i 1987, dvs. man har over tredive \u00e5rs erfaring med de f\u00f8rste personer, der konsulterede klinikken. Samtidig fremh\u00e6ver man, at der generelt i Holland er en \u00e5ben attitude over for transk\u00f8nnede, s\u00e5dan at folk der \u00f8nsker at skifte k\u00f8n, kun i ringe grad holdes tilbage af omverdenens ford\u00f8mmelse.<\/p>\n
\n42 af b\u00f8rnene blev i sin tid, ud fra DSM-III, vurderet at opfylde kriterierne for k\u00f8nsdysfori. Af dem var det halvdelen, alts\u00e5 21, der senere i livet fastholdt at v\u00e6re transk\u00f8nnede og som blev behandlet for at f\u00e5 k\u00f8nsskifte. Den anden halvdel var faldet fra og levede med det k\u00f8n, de var f\u00f8dt med. De resterende 12 af b\u00f8rnene opfyldte i sin tid ikke fuldt ud kriterierne for transk\u00f8nnethed. Samtlige disse 12 var senere i livet faldet fra.
\nKonklusionen er alts\u00e5 her, at kun b\u00f8rn, der meget entydigt opfattede sig selv som transk\u00f8nnede, faktisk ogs\u00e5 senere forblev transk\u00f8nnede; men selv blandt dem var den entydige diagnose ikke nok til at forudsige, om de fastholdt \u00f8nsket om k\u00f8nsskifte.<\/p>\n
\nHer fandt man at ud af de 69, der i f\u00f8rste runde entydigt opfyldte kriterierne for k\u00f8nsdysfori if\u00f8lge DSM-IV, var det 64 % der i anden runde fastholdt deres \u00f8nske om k\u00f8nsskifte. Ud af de 30, der i f\u00f8rste runde ikke s\u00e5 klart opfyldte kriterierne for k\u00f8nsdysfori, var der kun 10 % som senere fastholdt \u00f8nsket om k\u00f8nsskifte.<\/p>\n
\nFor pigerne var det anderledes. Her var antallet mindre, og derfor kunne f\u00e6rre faktorer vise statistisk sikkerhed. Her havde faktisk k\u00f8nsskifte som barn ikke nogen prognose-v\u00e6rdi;\u00a0 kognitiv k\u00f8nsutilpashed havde en del prognosev\u00e6rdi, og affektiv k\u00f8nsutilpashed havde ogs\u00e5 prognosev\u00e6rdi. For pigerne havde f\u00f8lelser, \u00f8nsker og dr\u00f8mme \u00e5benbart st\u00f8rre betydning end for drengene. Derudover havde piger med senere k\u00f8nsskifte en relativt udadvendt adf\u00e6rd, med mange adf\u00e6rdsformer som var us\u00e6dvanlige for piger i \u00f8vrigt.<\/p>\n
\nDe f\u00f8rste som i st\u00f8rre omfang unders\u00f8gte hvordan det g\u00e5r med b\u00f8rn der henvender sig med k\u00f8nsdysfori, var psykologen Kenneth Zucker og hans kollega Susan J. Bradley. Zucker bestyrede igennem en lang \u00e5rr\u00e6kke en k\u00f8nsskifteklinik i Toronto, Canada. Siden midten af 1970\u00b4erne behandlede klinikken omkring 500 b\u00f8rn med k\u00f8nsdysfori; deres fokus var p\u00e5 at mindre\u00e5rige b\u00f8rn endnu ikke har nogen sikker k\u00f8nsidentitet, og at man b\u00f8r vente og se til de kommer i puberteten, om deres \u00f8nske om k\u00f8nsskifte er vedvarende. Erfaringerne er samlet i en bog af Zucker og Bradley fra 1995<\/a>. I denne bog beskrives det, at ud af 45 b\u00f8rn der havde k\u00f8nsdysfori, var der 9 (alts\u00e5 20 %), som stadig havde k\u00f8nsdysfori da de kom i puberteten. 6 af dem (alts\u00e5 14 %) \u00f8nskede k\u00f8nsskifte. Dette tal er blevet kendt vidt og bredt \u2013 at kun 20 % af dem der som b\u00f8rn viser k\u00f8nsdysfori, beholder k\u00f8nsdysforien videre hen i livet. Men det har ogs\u00e5 vakt megen modvilje blandt personer, der st\u00f8tter de transk\u00f8nnedes sag.<\/p>\n
\nDisse tal er vigtige, fordi det har konsekvenser hvis et barn fastholder \u00f8nsket om k\u00f8nsskifte. Hvis man efterkommer dette \u00f8nske, s\u00e5 g\u00e5r der en flertrins proces i gang. Det f\u00f8rste er, at lige f\u00f8r barnet g\u00e5r i puberteten, s\u00e5 behandles det med et hormonpr\u00e6parat, som forhindrer at det g\u00e5r i puberteten. Derved forhindres det f.eks. for drenges vedkommende, at der kommer en stigning i m\u00e6ngden af testosteron, som bevirker at deres krop udvikler sig til en voksen mandekrop. Men samtidig betyder behandlingen, at personen for altid mister sin evne til at f\u00e5 b\u00f8rn, og den g\u00e5r ogs\u00e5 ud over knoglernes v\u00e6kst. N\u00e5r puberteten er holdt tilbage igennem flere \u00e5r, kan den unge person ved en alder af 16 \u00e5r begynde behandling med det modsatte k\u00f8ns k\u00f8nshormoner, s\u00e5dan at de der tidligere var drenge, f.eks. kan udvikle bryster. Endelig kan personen som voksen gennemg\u00e5 en egentlig k\u00f8nsskifte-operation.<\/p>\n
\nKenneth Zucker, lederen af k\u00f8nsskifteklinikken i Toronto, var den mest fremtr\u00e6dende<\/a> person<\/a> inden for det fagomr\u00e5de der besk\u00e6ftiger sig med transk\u00f8nnede. Han har forfattet 97 videnskabelige artikler og 48 bogkapitler, og er en af de mest citerede forskere inden for k\u00f8nsdysfori og k\u00f8nsidentitet; han var redakt\u00f8r af et af de vigtigste tidsskrifter om k\u00f8n, Archives of Sexual Behavior. Han havde en ledende rolle i udviklingen af diagnoser og vejledninger. Han var leder af den arbejdsgruppe, der formulerede kriterierne for k\u00f8nsdysfori i version 5 af DSM; og han hjalp med at skrive den nyeste udgave af \u201cStandards of care\u201d vejledningen for \u201dthe World Professional Association for Transgender Health\u201d.<\/p>\n
\nSp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvorvidt 8-9-\u00e5rige b\u00f8rn, der f\u00f8ler sig som transk\u00f8nnede, nu ogs\u00e5 forbliver transk\u00f8nnede p\u00e5 l\u00e6ngere sigt, har v\u00e6ret genstand for grundig og l\u00f8dig forskning, is\u00e6r i de omtalte hollandske unders\u00f8gelser. Alligevel er forskningen blevet genstand for kritik fra lobbygrupper og personer der forsvarer transk\u00f8nnede.<\/p>\n
\nKritikken fremstilles her i en saglig tone, der p\u00e5 overbevisende m\u00e5de giver publikum indtryk af at der er dybtg\u00e5ende fejl og mangler i forskningen. Bl.a. fokuseres meget p\u00e5 de personer, som ikke besvarede henvendelserne om opf\u00f8lgning. Men det g\u00e6lder jo al social forskning, at der er en stor gruppe af personer som ikke svarer p\u00e5 henvendelser. Hvis det skulle g\u00f8re forskningen utrov\u00e6rdig, s\u00e5 ville stort set al social forskning overhovedet v\u00e6re utrov\u00e6rdig.
\nN\u00e5r man sammenholder kritikken med hvad der faktisk st\u00e5r i afhandlingerne, s\u00e5 viser det sig, at stort set intet af kritikken er berettiget. Jeg kan i hvert fald ikke give noget som helst medhold i den fremf\u00f8rte kritik.<\/p>\n
\nKritikken s\u00f8ger her endnu engang at skyde den p\u00e5stand ned, at det kun er ca. 20 % af b\u00f8rn med k\u00f8nsdysfori, der \u00f8nsker k\u00f8nsskifte n\u00e5r de n\u00e5r op i ungdomsalderen. Artiklens forfattere \u201ddekonstruerer\u201d\u00a0 fortolkningen af forskningsresultaterne ved at fokusere p\u00e5 det milj\u00f8, den baggrund og det tankes\u00e6t, der ligger\u00a0 bag forskningen. De kritiserer forskningen for at lede frem til nogle forkerte anbefalinger. De \u00f8nsker at man skal bev\u00e6ge sig v\u00e6k fra sp\u00f8rgsm\u00e5let \u201cHvordan b\u00f8r b\u00f8rns k\u00f8nsidentitet udvikle sig over tid\u201d og over til sp\u00f8rgsm\u00e5let \u201cHvordan kan man bedst underst\u00f8tte b\u00f8rn efterh\u00e5nden som deres k\u00f8nsidentitet udvikler sig?\u201d.<\/p>\n
\nHvis der er personer, som p\u00e5 denne m\u00e5de n\u00e6gter at acceptere modsigelse, s\u00e5 bliver det umuligt for os at kommunikere med hinanden. Vi m\u00e6rker i disse \u00e5r, at selv helt uskyldige bem\u00e6rkninger kan blive mistolket som meget forargelige, og efterh\u00e5nden kommer vi i en situation, hvor al samtale er umulig, fordi den ene part hele tiden bliver forarget over noget. Den demokratiske samtale \u00f8del\u00e6gges.<\/p>\n
\nVisse fagfolk med sympati for transk\u00f8nnethed mener at de udm\u00e6rket kan vide, hvilke personer der skal st\u00f8ttes i retning af at blive transk\u00f8nnede. Det g\u00e6lder f.eks. en amerikansk kvindelig psykoanalytiker<\/a>, som argumenterer for det rigtige i hele tiden at lytte til b\u00f8rnene og forst\u00e5 b\u00f8rnene i alle deres varierende og komplicerede former for k\u00f8nsidentitet.<\/p>\n
\nDer ligger p.t. et politisk forslag om juridisk k\u00f8nsskifte for b\u00f8rn ned til 6 \u00e5r. Dette k\u00f8nsskifte best\u00e5r simpelt hen i en \u00e6ndring af personnummeret, dvs. at et nummer skiftes ud med et andet nummer. Det i sig selv har n\u00e6ppe nogen indvirkning p\u00e5 barnet.<\/p>\n
\nArtiklen forts\u00e6tter med en artikel om k\u00f8nsskifte<\/a> og virkningen af k\u00f8nsskifte-operationer.<\/p>\n