Der er et stigende antal “regnbuefamilier”, dvs. familier hvor b\u00f8rn vokser op med to homoseksuelle for\u00e6ldre. I de fleste tilf\u00e6lde er det to lesbiske for\u00e6ldre.<\/p>\n
Sp\u00f8rgsm\u00e5let er, om en s\u00e5dan opv\u00e6kst er fuldst\u00e6ndig lige s\u00e5 god som opv\u00e6kst i en normal kernefamilie. Er det f.eks. et problem for b\u00f8rn i en lesbisk familie, at de ikke i det daglige har en mandlig figur at forholde sig til? Har b\u00f8rn brug for en far, eller kan en lidt maskulin lesbisk kvinde udfylde samme funktion som en far kan?<\/p>\n
N\u00e5r man vil svare p\u00e5 det sp\u00f8rgsm\u00e5l, l\u00f8ber man ind i problemer. Det f\u00f8rste problem er, at homoseksuelle familier er mere ustabile end heteroseksuelle. Der er mere partnervold<\/a> i lesbiske par end i heteroseksuelle. Skilsmisseraten for lesbiske \u00e6gteskaber er cirka dobbelt s\u00e5 h\u00f8j<\/a> som for heteroseksuelle. Generelt holder lesbiske parforhold meget kortere tid<\/a> en heteroseksuelle parforhold. I\u00a0 mange lesbiske familier udskiftes den biologiske mors kvindelige partner flere gange eller mange gange i l\u00f8bet af b\u00f8rnenes opv\u00e6kst. Det betyder at der er meget f\u00e5 familier, hvor b\u00f8rn gennem hele deres opv\u00e6kst har de samme to, lesbiske for\u00e6ldre.<\/p>\n Det er et meget generelt tr\u00e6k, at b\u00f8rn klarer sig bedst, ogs\u00e5 senere i livet, hvis de er vokset op i en stabil kernefamilie med en mor og en far. Hvis familien bliver skilt, klarer de sig f.eks. d\u00e5rligere. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er s\u00e5, om man skal sammenligne lesbiske familier med stabile kernefamilier, eller med gennemsnittet af alle kernefamilier inklusive dem der bliver skilt, eller med skilte familier, eller med opv\u00e6kst hos enlige m\u00f8dre. Antallet af forandringer<\/a> i hvem der er for\u00e6ldre i l\u00f8bet af barnet opv\u00e6kst har stor betydning for barnets trivsel, og man kan defor sige, at hvis man skal unders\u00f8ge betydningen af lesbisk for\u00e6ldreskab i sig selv, s\u00e5 skal man sammenligne med de heteroseksuelle familier, der er lige s\u00e5 ustabile som de lesbiske familier. Alternativt kan man sige, at hvis et lesbisk par overvejer at f\u00e5 b\u00f8rn, s\u00e5 skal det inkluderes i overvejelserne, at et s\u00e5dant par p\u00e5 forh\u00e5nd m\u00e5 regnes for mere ustabilt end et normalt \u00e6gteskab, og det kunne tale imod at f\u00e5 b\u00f8rn.<\/p>\n Man f\u00e5r selvf\u00f8lgelig forskellige resultater, afh\u00e6ngigt af om b\u00f8rn fra lesbiske familier sammenlignes med b\u00f8rn fra stabile kernefamilier eller med b\u00f8rn fra brudte familier, enlige m\u00f8dre etc.<\/p>\n Det n\u00e6ste sp\u00f8rgsm\u00e5l er om familierne udv\u00e6lges repr\u00e6sentativt. Tidligere var det s\u00e5dan, at unders\u00f8gelser der blev udf\u00f8rt af lesbiske forskere som regel rekrutterede via det lesbiske milj\u00f8 – f.eks. via lesbiske tidsskrifter, lesbiske boghandeler, kvindestudiemilj\u00f8er, eller via en “snebold-effekt” igennem bekendtskabskredsen. Derved f\u00e5r man familier med relativt h\u00f8jt uddannede partnere. Men mange lesbiske familier befinder sig blandt de lavere klasser, og relativt ofte blandt personer af andre racer end hvid. Hvis man s\u00e5 f.eks. sammenligner b\u00f8rn af h\u00f8jtuddannede lesbiske med b\u00f8rn fra heteroseksuelle familier i lavere samfundsklasser, kommer der en sk\u00e6vhed i sammenligningen.<\/p>\n De fleste unders\u00f8gelser ang\u00e5r kun b\u00f8rn op til 17-\u00e5rs alderen, og de viser derfor ikke om opv\u00e6kst hos lesbiske for\u00e6ldre giver problemer i voksenalderen, f.eks. med karriere eller seksualitet. Det er ellers netop p\u00e5 de punkter, som p\u00e5virkes af personens rollemodeller i barndommen, at man kan forvente de vigtigste virkninger, specielt virkningen af ikke at have en far. Den f\u00f8rste unders\u00f8gelse der har fulgt de unge op til voksenalderen, er af Fiona Tasker og Susan Golombok (1995).<\/a> Den viser ogs\u00e5 hos disse personer meget f\u00e5 problemer. Men det m\u00e5 bem\u00e6rkes at ud af 37 unge vokset op hos lesbiske, var der 12 som ikke kunne unders\u00f8ges igen, fordi m\u00f8drene modsatte sig det. Tilbage var kun 25 unge. Det er en rimelig hypotese, at andelen af unge med problemer er h\u00f8jere hos dem, hvor m\u00f8drene mods\u00e6tter sig en unders\u00f8gelse. Det kan give en alvorlig slagside i resultaterne, hvis netop de tilf\u00e6lde, der falder ud, er dem, der mest sandsynligt viser den efters\u00f8gte effekt.<\/p>\n Det er ikke bare vigtigt, at de udvalgte familier skal v\u00e6re repr\u00e6sentative. De skal ogs\u00e5 v\u00e6re mange nok. De kun 25 unge, der blev unders\u00f8gt af Tasker og Golombok, er f.eks. alt for f\u00e5.<\/p>\n Vi kan f.eks. se p\u00e5, om der er en forh\u00f8jet andel af homoseksuelle blandt de personer, der vokser op som b\u00f8rn af homoseksuelle. Det er der selvf\u00f8lgelig – for homoseksualitet er delvis genetisk betinget, s\u00e5 det ville v\u00e6re meget uventet, hvis andelen ikke var forh\u00f8jet. Gennemgang af et st\u00f8rre antal b\u00f8ger<\/a> og afhandlinger<\/a> viser sammenlagt, at blandt b\u00f8rn af homoseksuelle er der en meget forh\u00f8jet sandsynlighed for at de selv er homoseksuelle – det er op til ca. 10 gange mere sandsynligt. Denne konklusion er baseret p\u00e5 observation af mange hundrede personer. Men i den f\u00f8rn\u00e6vnte afhandling af Tasker og Golombok<\/a> er der kun observeret 25 b\u00f8rn af\u00a0 lesbiske m\u00f8dre. Her konkluderer man, at der ikke er en forh\u00f8jet andel af homoseksuelle. Det er 36 % af b\u00f8rnene af lesbiske m\u00f8dre, der er homoseksuelle, mod 20 % af dem fra heteroseksuelle for\u00e6ldre. Med det antal fors\u00f8gspersoner er den forskel ikke stor nok til at v\u00e6re statistisk sikker, og forfatterne konkluderer s\u00e5, at der ikke er forskel. Det er jo misvisende – der er tale om en ret stor forskel, og den ville nok v\u00e6re blevet signifikant med et st\u00f8rre datamateriale. P\u00e5 den m\u00e5de kan forfatterne undg\u00e5 ubehagelige konklusioner ved at have sm\u00e5 datameterialer. Oven i k\u00f8bet viste deres data, at langt flest af dem med lesbiske for\u00e6ldre havde overvejet at dyrke homoseksuel sex, og de fleste af de f\u00f8rste havde faktisk gjort det, mod ingen af dem i kontrolgruppen. Det er meget signifikant, selv med et s\u00e5 lille datamateriale; men alligevel siger forfatterne, at der ikke er forskel. Her er vi alts\u00e5 derhenne, hvor forfatterne bevidst ignorerer de resultater, som er u\u00f8nskede for dem.<\/p>\n For at have en rimelig sandsynlighed for, at moderat store forskelle mellem b\u00f8rn fra forskellige typer familier skal blive signifikante (statistisk sikre), skal antallet af unders\u00f8gte personer ligge p\u00e5 omtrent 400<\/a>. Men faktisk ligger n\u00e6sten alle unders\u00f8gelser udf\u00f8rt indtil for ti-femten \u00e5r siden p\u00e5 kun knap 100 personer, og ofte endnu lavere. Det betyder, at i disse unders\u00f8gelser kan man ikke forvente at finde nogen signifikante forskelle, selv om der i virkeligheden er forskelle.<\/p>\n I 2005 offentliggjorde det amerikanske psykologforbund, APA, en samlet oversigt over hvad der vides om b\u00f8rn af homoseksuelle for\u00e6ldre. Deres rapport hedder “Lesbian and gay parenting<\/a>“. Den indeholder en omfattende litteraturgennemgang skrevet af Charlotte J. Patterson, en professor inden for feltet, og selv lesbisk<\/a> – i lighed med formentlig de fleste andre af de forskere, hun omtaler. Hun gennemg\u00e5r det samlede resultat af et stort antal unders\u00f8gelser, og hele vejen igennem maler hun et rosenr\u00f8dt billede – n\u00e6sten uanset hvilke aspekter man studerer, s\u00e5 er der ingen forskel p\u00e5 b\u00f8rn vokset op i heteroseksuelle og homoseksuelle familier. Hun skriver f.eks., at der ikke er nogen forh\u00f8jet andel af homoseksuelle b\u00f8rn. Her refererer hun til ovenn\u00e6vnte afhandling af Tasker og Golombok og konkluderer, at de ikke fandt nogen forskel. I sin konklusion skriver hun: ” Not a single study has found children of lesbian or gay parents to be disadvantaged in any significant respect relative to children of heterosexual parents.” (ikke en eneste unders\u00f8gelse er n\u00e5et frem til at b\u00f8rn af lesbiske eller b\u00f8sse-for\u00e6ldre er udsat for ulemper i nogen som helst signifikant henseende i forhold til b\u00f8rn af heteroseksuelle for\u00e6ldre.)<\/p>\n N\u00e5r man gennemg\u00e5r de mange unders\u00f8gelser<\/a>, som Patterson refererer, s\u00e5 er det bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt, at der er ikke nogen af dem der sammenligner opv\u00e6kst hos hetero- og homo-seksuelle, som kommer bare i n\u00e6rheden af et tilstr\u00e6kkeligt stort antal observerede personer. En hoved\u00e5rsag til, at der angiveligt ikke er nogen af dem, der finder nogen forskelle, er at de allesammen har for sm\u00e5 datas\u00e6t, s\u00e5 forskellene ikke kan blive signifikante.<\/p>\n Der findes dog to unders\u00f8gelser, der er udf\u00f8rt f\u00f8r 2005, og som bygger p\u00e5 st\u00f8rre datas\u00e6t. Den ene er af Paul & Kirk Cameron<\/a>, fra 1996 (Kirk er Pauls s\u00f8n). Den har en s\u00e5 stor kontrolgruppe, at statistisk sikre forskelle kan forventes, og s\u00e5danne forskelle dukkede da ogs\u00e5 op, f.eks. at b\u00f8rn af homoseksuelle relativt ofte involveres i incest. S\u00e5danne resultater f\u00f8rte til et storml\u00f8b mod Paul Cameron. Hans forskning blev kaldt uetisk, han blev presset til at forlade de amerikanske forbund af sociologer og psykologer<\/a>; disse forbund erkl\u00e6rede at hans forskning var vildledende, ikke var sociologisk, og ikke burde citeres.<\/p>\n Den anden unders\u00f8gelse, der er udf\u00f8rt f\u00f8r 2005, er af den australske adjunkt Sotirios Sarantakos<\/a>. N\u00e6st efter Cameron er hans datamateriale det med st\u00f8rst styrke<\/a> til at finde signifikante forskelle, selv om der stadig er langt til de \u00f8nskelige 400 personer. Sarantakos har unders\u00f8gt mange forskellige aspekter, og fundet en del signifikante forskelle. De homoseksuelle for\u00e6ldre havde ingen s\u00e6rlige m\u00e5l for deres b\u00f8rns uddannelse, og b\u00f8rnene klarede sig i gennemsnit v\u00e6sentligt d\u00e5rligere i skolen i fag som sprog og matematik. Det resultat er ikke hvad fortalere for homoseksuelle familier kunne \u00f8nske.<\/p>\n I Charlotte Pattersons gennemgang af feltet i 2005 v\u00e6rdiger hun kun Cameron og Sarantakos omtaler i en fodnote. Om Sarantakos skriver hun, at der er fejl i hans metoder, og at hans resultater strider imod alle andre unders\u00f8gelser, s\u00e5 derfor afviser hun dem. At alle andre unders\u00f8gelser har st\u00f8rre fejl end dem hos Sarantakos, forbig\u00e5r hun. Om Cameron skriver hun, at hans metoder er suspekte, at hans resultater strider mod hvad alle andre har fundet, og at andre ikke citerer hans forskning. P\u00e5 den baggrund udelukker han de to unders\u00f8gelser med det mest solide datameteriale, og konkluderer at “ikke en eneste unders\u00f8gelse er n\u00e5et frem til at b\u00f8rn af lesbiske eller b\u00f8sse-for\u00e6ldre er udsat for ulemper”.\u00a0 Den konklusion bygger p\u00e5, at de resultater, der ikke stemmer med hendes \u00f8nsker, bliver ignoreret.<\/p>\n Dette var status for forskningen frem til 2005. Derefter var det blevet tydeligt, at de fleste tidligere unders\u00f8gelser omfattede for f\u00e5 personer, og at disse personer ofte ikke var repr\u00e6sentativt udvalgt.<\/p>\n I de senere \u00e5r har man lavet unders\u00f8gelser baseret p\u00e5 store databaser af repr\u00e6sentativt udvalgte personer, mest i USA. De unders\u00f8gelser af den type, der er udf\u00f8rt af personer med sympati for homoseksuelle familier, viser alle at der ikke er nogen forskel mellem b\u00f8rn fra forskellige familietyper.<\/p>\n For det f\u00f8rste er der en unders\u00f8gelse udf\u00f8rt af Michael Rosenfeld<\/a>, der bygger p\u00e5 oplysninger om mere end 700.000 b\u00f8rn, hvoraf 3.500 angiveligt er vokset op med homoseksuelle for\u00e6ldre. Her ses ingen forskel i skolepr\u00e6stationer. Men det har siden vist sig, at der er en afg\u00f8rende fejl: N\u00e5r der indkodes s\u00e5 store datam\u00e6ngder, s\u00e5 sker der fejl. Somme tider bliver for\u00e6lder nr. 2 fejlagtigt kodet som kvinde, hvor det faktisk var en mand. De fleste af de angiveligt homoseksuelle familier var i virkeligheden heteroseksuelle<\/a>, og derfor kan resultaterne ikke bruges.<\/p>\n Derudover er der tre afhandlinger udf\u00f8rt af Jennifer Wainright, Stephen Russell og Charlotte Patterson. Her var der tale om interviews med over 12.000 teenagere. Af dem var 44 klassificeret som vokset op hos homoseksuelle for\u00e6ldre, og deres interviews blev j\u00e6vnf\u00f8rt med 44 teenagere med mere normal baggrund. Der var dog kun 18 teenagere<\/a>, som if\u00f8lge interviewene entydigt var vokset op hos lesbiske for\u00e6ldre. 26 andre var muligvis fejlkodninger. Forfatterne erkl\u00e6rer at de har tjekket for fejlkodninger; men det ser faktisk ikke ud til at v\u00e6re tilf\u00e6ldet. En anden forsker<\/a> har tjekket n\u00f8jagtigt det samme datamateriale og her set p\u00e5 hver enkelt af de 44 p\u00e5st\u00e5ede homoseksuelle for\u00e6ldreskaber. Han n\u00e5r frem til at kun 17 af disse for\u00e6ldreskaber faktisk var homoseksuelle. I alle de \u00f8vrige tilf\u00e6lde boede der en far eller en stedfar i familien. Denne anden forsker har s\u00e5 gentaget analysen af de samme grunddata, og fundet helt andre resultater. Bl.a. fandt han en forskel mellem b\u00f8rn af gifte og samboende homoseksuelle for\u00e6ldre. Der var en st\u00e6rkt signifikant tendens til at b\u00f8rn af gifte homoseksuelle for\u00e6ldre havde flere depressioner og f\u00e6rre positive f\u00f8lelser. Desuden var de langt oftere blevet tvunget til sex mod deres \u00f8nske. Der var desuden en generel signifikant tendens til, at alle b\u00f8rn med homoseksuelle for\u00e6ldre klarede sig noget d\u00e5rligere i skolen.<\/p>\n Disse unders\u00f8gelser baseret p\u00e5 meget store datas\u00e6t, som h\u00e6vdedes at vise ingen forskelle mellem familierne, kunne alts\u00e5 afvises som fejlfortolkede. Der var faktisk forskelle. Alligevel ser vi, at lesbiske forskere, som \u00f8nsker at h\u00e6vde at den lesbiske familieform er uden problemer, bliver ved med at citere disse afhandlinger og ignorere de helt fundamentale fejl, som de lider af. Det er barokt, i betragtning af hvor meget de samme personer sl\u00e5r ned p\u00e5 deres modstanderes afhandlinger og bruger langt mindre fejl som begrundelse for at disse afhandlinger skal kasseres. Det skal vi se p\u00e5 nu.<\/p>\n Sociologiprofessor Paul Sullins lavede en analyse af sundhedsdata for 200.000 b\u00f8rn, heraf ca. 500 opvokset i homoseksuelle familier. B\u00f8rnene var i alderen 4 til 17 \u00e5r. Han fandt at alvorlige f\u00f8lelsesm\u00e6ssige problemer fandtes dobbelt s\u00e5 ofte hos b\u00f8rn fra homoseksuelle, lige som de dobbelt s\u00e5 ofte havde ADHD eller indl\u00e6ringsproblemer. En anden forsker, sociologen Mark Regnerus, offentliggjorde samtidig med Sullins en artikel<\/a> om personer vokset op hos homoseksuelle for\u00e6ldre, med den forskel at han ikke s\u00e5 p\u00e5 b\u00f8rn, men s\u00e5 p\u00e5 personer i alderen 18 til 39 \u00e5r, alts\u00e5 den alder hvor de vigtigste effekter eventuelt viser sig. Han trak data ud fra en stor database og analyserede data for omtrent 3.000 personer, heraf ca. 900 som var vokset op hos deres biologiske for\u00e6ldre i stabile heteroseksuelle \u00e6gteskaber, mens resten var vokset op i en r\u00e6kke andre familieformer. I analyserne kunne der tages hensyn til forskelle i levestandard. For hver person var registreret 40 forskellige parametre som havde at g\u00f8re med trivsel og levevis, f.eks. om de var i arbejde, om de modtog underst\u00f8ttelse, om de var gift nu, hvor mange seksualpartnere de havde haft i alt, om de var d\u00f8mt for kriminalitet, om de tog narkotika etc. I forhold til personer vokset op i intakte kernefamilier havde personer vokset op i de andre familieformer d\u00e5rligere resultater i gennemsnit for op til 25 ud af de 40 parametre. Personer vokset op hos lesbiske for\u00e6ldre stod f.eks. s\u00e6rdeles meget d\u00e5rligere m.h.t. incest og andre seksuelle overgreb i deres barndom. De var i gennemsnit d\u00e5rligere uddannede, var oftere p\u00e5 bistand, og tjente i gennemsnit mindre. De var mere utro over for deres partner, deres nuv\u00e6rende parforhold havde oftere problemer, og de havde haft betydelig flere seksualpartnere i deres liv. Deres fysiske og mentale helbred var d\u00e5rligere, og de var oftere i terapi. De var oftere kriminelle, r\u00f8g mere tobak og hash, og brugte mere tid p\u00e5 at h\u00e6nge foran\u00a0 fjernsynet. P\u00e5 en lang r\u00e6kke punkter adskilte de sig alts\u00e5 negativt fra b\u00f8rn af stabile \u00e6gteskaber.<\/p>\n Dette resultat vakte voldsom stor vrede hos de der sympatiserer med homoseksuelle, bl.a. i APA og ASA. Man kritiserede bl.a. at Regnerus ukritisk havde regnet alle de familier for lesbiske, hvor s\u00f8nnen\/datteren havde oplyst at moderen var lesbisk. Derved skete der en sammenblanding af familier, hvor den lesbiske mor enten boede alene med b\u00f8rnene, eller i kortere eller l\u00e6ngere tid havde en lessbisk k\u00e6reste boende hos sig i familien. Regnerus lavede s\u00e5 en ny analyse af sine data, hvor han foretog en skelnen mellem om moderens partner boede eller ikke boede sammen med moderen, og fik den nye version<\/a> offentliggjort i et senere nummer af samme tidsskrift. I denne nye analyse var konklusionerne n\u00e6sten uforandrede, og hans modstandere var derfor stadig lige vrede p\u00e5 ham. Det fremg\u00e5r af en redeg\u00f8relse for sagen<\/a>. 201 akademikere sendte et brev til tidsskriftets redakt\u00f8r og protesterede mod at det havde antaget artiklen til offentligg\u00f8relse. Regnerus\u00b4 tidligere afdelingsleder fik trykt en kronik om at hun var rasende over at Regnerus havde produceret dette pseudovidenskab. Talrige andre beklikkede Regnerus, og redakt\u00f8ren, og integriteten af tidsskriftets peer review. Universitetet gennemf\u00f8rte en unders\u00f8gelse af om Regnerus havde udvist god videnskabelig skik, en unders\u00f8gelse der handlede om hvorvidt de metoder han klart beskrev i sin afhandling var i orden. Han blev kritiseret voldsomt af mange for at hans metoder og data ikke var gode nok, selv om de p\u00e5 n\u00e6sten alle punkter var markant bedre end langt de fleste afhandlinger der st\u00f8tter homoseksuelt for\u00e6ldreskab. Faktisk er de unders\u00f8gelser, der st\u00f8tter homoseksuelt for\u00e6ldreskab, pr\u00e6get af talrige metodefejl<\/a>.<\/p>\n En professor kritiserede at tidsskriftet havde offentliggjort en s\u00e5 politisk f\u00f8lsom artikel – og her er vi ved kernen: kritikken gik i virkeligheden ikke p\u00e5 artiklens kvalitet, men p\u00e5 at den gik imod politisk korrekthed. P\u00e5 de amerikanske universiteter er der en overv\u00e6gt af venstreorienterede i forhold til konservative p\u00e5 mellem 8:1 og 30:1. Mange forskere siger at man ikke skal offentligg\u00f8re noget som st\u00f8tter konservativ ideologi, og ikke invitere konservative forskere til symposier. De udtrykker s\u00e5danne synspunkter som f.eks. at “socialvidenskab skal v\u00e6re et redskab for social forandring og b\u00f8r alts\u00e5 fremme de korrekte v\u00e6rdier og ideologiske standpunkter”. P\u00e5 grund af denne altdominerende politiske korrekthed t\u00f8r de fleste forskere ikke publicere noget der g\u00e5r imod de homoseksuelles interesser, og specielt t\u00f8r de ikke publicere resultater der taler disse interesser imod. Ingen ved hvor mange der afholder sig fra at lave eller publicere videnskabelige unders\u00f8gelser p\u00e5 grund af denne korrekthed. Men sagen viser i hvert fald tydeligt, at denne del af sociologien er gennem-korrumperet af ideologiske og politiske hensyn.<\/p>\n En gennemgang<\/a> af hvad forskning som st\u00f8tter homoseksuelt for\u00e6ldreskab har fundet frem til, og hvad forskning som g\u00e5r imdo homoseksuelt for\u00e6ldreskab har fundet frem til, viser at p\u00e5 en meget lang r\u00e6kke punkter har de f\u00e5et diametralt modsatte resultater. De f\u00f8rste finder at der ikke er nogen forskelle mellem personer vokset op i forskellige familieformer, mens de andre finder at der er talrige signifikante forskelle. Nogle af forskellene (f.eks. i hyppighed af seksuelle overgreb mod b\u00f8rnene) er ganske store.<\/p>\n Der er sidenhen fremkommet flere unders\u00f8gelser der st\u00f8tter Sullins og Regnerus i at personer opvokset hos homoseksuelle for\u00e6ldre klarer sig relativt d\u00e5rligt, f.eks. med hensyn til uddannelse som i \u00a0denne canadiske unders\u00f8gelse<\/a> af ca. 1,4 mio. personer, heraf ca. 1.400 fra homoseksuelle familier. \u00a0Der er ogs\u00e5 fremkommet flere unders\u00f8gelser der viser at b\u00f8rn fra de to familieformer klarer sig pr\u00e6cis lige godt, f.eks. denne unders\u00f8gelse<\/a> af knap 200 b\u00f8rn i alderen 6 – 17 . Der bliver alts\u00e5 ved med at fremkomme unders\u00f8gelser der peger i hver sin retning. Noget af dette kan m\u00e5ske forst\u00e5s p\u00e5 den m\u00e5de, at der er ikke mange forskelle at spore, s\u00e5 l\u00e6nge der er tale om b\u00f8rn. Det er f\u00f8rst n\u00e5r de bliver voksne, at der dukker tydelige problemer op m.h.t. uddannelse, karriere og seksualliv.<\/p>\n Alt i alt er der s\u00e5 stor uenighed mellem forskere der er tilh\u00e6ngere og modstandere af homoseksuelt for\u00e6ldreskab, at man ikke kan konkludere noget. Forskningen er s\u00e5 gennemsyret af ideologi, at den har mistet sin trov\u00e6rdighed. Og forskning som man ikke kan tro p\u00e5, er v\u00e6rdil\u00f8s. Det vil sige at den ideologiske infiltration har \u00f8delagt videnskaben p\u00e5 dette felt og gjort den v\u00e6rdil\u00f8s. Personlig ser jeg hoved\u00e5rsagen til denne mis\u00e9re i den udbredte holdning som fremg\u00e5r af ovenn\u00e6vnte citat: “”socialvidenskab skal v\u00e6re et redskab for social forandring og b\u00f8r alts\u00e5 fremme de korrekte v\u00e6rdier og ideologiske standpunkter”. Den holdning dominerer blandt fork\u00e6mpere for seksuelle minoriteters rettigheder og blandt feminister, og det betyder at disse gruppers indblanding \u00f8del\u00e6gger videnskabens trov\u00e6rdighed.<\/p>\n Man skulle s\u00e5 tro, at de to modparter i det mindste kunne blive enige om at de er uenige. Men nej, heller ikke det er tilf\u00e6ldet. De der st\u00f8tter homoseksuelt for\u00e6ldreskab, ben\u00e6gter pure at der overhovedet findes nogen forskning, der modsiger dem.<\/p>\n Et nyligt eksempel fra 2017 er at The Australian Medical Association (AMA) i en redeg\u00f8relse har henvendt sig til det australske parlament for at f\u00e5 dem til at lovgive til fordel for homoseksuelt \u00e6gteskab. Her h\u00e6vder de<\/a>, at der findes ingen peer-reviewed p\u00e5st\u00e5et evidens som tyder p\u00e5 at b\u00f8rn opvokset i homoseksuelle familier lider under d\u00e5rligere helbred eller d\u00e5rligere psykosocialt resultat end andre. Det h\u00e6vdes endda at der er forskning der viser at fysisk, psykisk, psykosocialt og m.h.t. uddannelse st\u00e5r de lige med andre b\u00f8rn, eller endda over dem. Dette kritiseres<\/a> s\u00e5 af en australier som over flere sider gennemg\u00e5r den meget omfattende evidens der viser en meget, meget lang r\u00e6kke af d\u00e5rlige resultater for b\u00f8rn fra homoseksuelle familier.<\/p>\n Jeg n\u00e6vnte tidligere, at i en samlet oversigt over litteraturen om emnet frem til 2005 skrev den lesbiske forsker Charlotte J. Patterson: ” ikke en eneste unders\u00f8gelse er n\u00e5et frem til at b\u00f8rn af lesbiske eller b\u00f8sse-for\u00e6ldre er udsat for ulemper i nogen som helst signifikant henseende i forhold til b\u00f8rn af heteroseksuelle for\u00e6ldre.” Der er un\u00e6gtelig fremkommet nogle unders\u00f8gelser siden da som tyder i andre retninger. Har det f\u00e5et Patterson til at udtale sig mindre skr\u00e5sikkert? Nej! Her i 2019 er der udkommet en ny udgave af et bogv\u00e6rk i fem bind, “Handbook of parenting”. I bind tre<\/a> har Patterson skrevet et kapitel om homoseksuelle for\u00e6ldre. I konklusionsafsnittet skriver hun at “resultaterne af forskningen indtil nu er us\u00e6dvanligt klare. B\u00f8rn af lesbiske og b\u00f8sse-for\u00e6ldre udvikler sig meget p\u00e5 samme m\u00e5de som andre b\u00f8rn g\u00f8r. Forskningen st\u00f8tter ikke den forestilling at b\u00f8rn af lesbiske eller b\u00f8sse-for\u00e6ldre lide runder skadleige ulemper som skyldes deres for\u00e6ldres seksuelle orientering.”<\/p>\n N\u00e5r Patterson skriver s\u00e5dan, s\u00e5 er det ikke bare usandt. Det er direkte l\u00f8gn, skrevet imod bedre vidende. Resultaterne af forskningen ikke nu er bestemt ikke “us\u00e6vanligt klare.” Nej, de er us\u00e6dvanligt modstridende.<\/p>\n Ogs\u00e5 danske medier giver det forkerte indtryk, at alle unders\u00f8gelser af b\u00f8rn fra homoseksuelle familier klarer sig lige s\u00e5 godt som alle andre. En artikel i Politiken<\/a> i 2017 refererer f.eks. den britiske lesbiske forsker Susan Golombok, som siger til avisen at “De her b\u00f8rn har akkurat den samme risiko for at f\u00e5 problemer og den samme chance for at have et succesfuldt liv som alle andre b\u00f8rn.” Avisen har ogs\u00e5 indhentet en kommentar fra seniorforsker Mogens Christoffersen, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velf\u00e6rd, som siger: “Jeg har fulgt med i forskningsresultater gennem \u00e5rene, og de er meget enslydende fra forskellige steder i Europa og i USA.” Dette fejlagtige indtryk er s\u00e5 yderligere blevet viderebragt i DR\u00b4s d\u00e6kning af valgkampen<\/a> i 2019.<\/p>\n De dominerende forskere, is\u00e6r lesbiske forskere, har \u00e5benbart form\u00e5et at s\u00e6tte deres pr\u00e6g s\u00e5 effektivt p\u00e5 feltet, at de form\u00e5r at gemme de unders\u00f8gelser helt bort, hvis resultater de ikke kan lide. Deres plan om at censurere forskningen over for befolkningen ser ud til at lykkes.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Der er et stigende antal “regnbuefamilier”, dvs. familier hvor b\u00f8rn vokser op med to homoseksuelle for\u00e6ldre. I de fleste tilf\u00e6lde er det to lesbiske for\u00e6ldre. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er, om en s\u00e5dan opv\u00e6kst er fuldst\u00e6ndig lige s\u00e5 god som opv\u00e6kst i en normal kernefamilie. Er det f.eks. et problem for b\u00f8rn i en lesbisk familie, at de … L\u00e6s videre “Opv\u00e6kst hos homoseksuelle for\u00e6ldre”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[17],"tags":[],"class_list":["post-206","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-familieformer"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/206","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=206"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/206\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":207,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/206\/revisions\/207"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=206"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=206"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=206"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nDen konklusion g\u00e5r stik imod hvad det amerikanske psykologforbund (APA) \u00f8nsker. APA har tidligere nedsat en arbejdsgruppe som har produceret en vejledning<\/a> i hvordan man undg\u00e5r homofobisk forskning – og forskning der stiller homoseksuelle for\u00e6ldre i et d\u00e5rligt lys f\u00e5r hurtigt stemplet “homofobisk”. Faktisk har APA oprettet en “LGB bekymringskomit\u00e9” (se link s. 6-7<\/a>), som meget nidk\u00e6rt modarbejder al forskning, de ikke synes om. Bl.a. n\u00e6gter de at anerkende enhver forskning der sammenligner homoseksuelle par med GIFTE heteroseksuelle par. De n\u00e6gter alts\u00e5 at anerkende at man laver pr\u00e6cis de analyser, der er s\u00e6rlig relevante – effekten af at vokse op i et stabilt normalt \u00e6gteskab m\u00e5 ikke vurderes i sammenligning med homoseksuelle\u00a0 familietyper. APA og det amerikanske sociologforbund (ASA), har rettet en h\u00e5rd kritik<\/a> mod Sullins\u00b4 analyse, hvis v\u00e6rdi de helt afviser. De mener f.eks. at forskellen mellem de to grupper af b\u00f8rn skyldes at de homoseksuelle par er mere ustabile, og at det han registrerer, er effekten af ustabilitet, ikke effekten af at begge k\u00f8n har samme par. Men faktisk er de to grupper af familier ret godt matchet m.h.t. stabilitet, fattigdom, andel af stedfor\u00e6ldre m.m. , og i det hele taget afviser Sullins kritikken (se link s. 20-29)<\/a>.<\/p>\n