Dette sp\u00f8rgsm\u00e5l er netop blevet aktuelt nu (april\/maj 2019). I den offentlige debat mangler der \u00e5benbart henvisning til viden om hvad det betyder for b\u00f8rn at vokse op hos en solo-for\u00e6lder (som regel en solo-mor). Den viden er det n\u00f8dvendigt at f\u00e5 frem, og derfor giver jeg her en oversigt over hvad jeg lige har kunnet finde frem af evidens for, at det i gennemsnit er d\u00e5rligere for b\u00f8rn at vokse op hos en solofor\u00e6lder end i enkernefamilie.<\/p>\n
Man kan hurtigt finde statistikker, der viser at unge opvokset hos enlige m\u00f8dre relativt ofte udvikler sig uheldigt f.eks. m.h.t. kriminalitet. Her<\/a> er f.eks. en grim statistik for unge opvokset i faderl\u00f8se hjem i USA, og her<\/a> er tilsvarende oplysninger fra Storbritannien.<\/p>\n Noget lignende ses ogs\u00e5 i Danmark: Mange rockere er vokset op uden en far (link her<\/a> og her<\/a>)<\/p>\n Til dette kan man s\u00e5 indvende, at der her for en stor del er tale om enlige m\u00f8dre med d\u00e5rlige sociale og \u00f8konomiske k\u00e5r.<\/p>\n Men der findes ogs\u00e5 unders\u00f8gelser der viser, at selv n\u00e5r man tager h\u00f8jde for forskelle i SES, s\u00e5 g\u00e5r det stadigv\u00e6k d\u00e5rligere for b\u00f8rn der er vokset op hos enlige for\u00e6ldre, i forhold til b\u00f8rn der er vokset op i kernefamilier. Der findes f.eks. en svensk unders\u00f8gelse af Weitoft et al.(2003)<\/a> – popul\u00e6r omtale her<\/a> . Jeg citerer fra abstractet: Den d\u00e5rlige status for b\u00f8rn af alenem\u00f8dre kan alts\u00e5 ikke forklares blot med disse m\u00f8dres d\u00e5rlige sociale og \u00f8konomiske situation.<\/p>\n En stort anlagt amerikansk unders\u00f8gelse<\/a> af unge voksne personer der er vokset op i forskellige familieformer, viser at der er v\u00e6sentlige forskelle mellem b\u00f8rn af enlige m\u00f8dre og b\u00f8rn opvokset i stabile kernefamilier. Ud af 40 parametre, der er registreret, er der forskel p\u00e5 de 21 efter at man har justeret for diverse forhold, s\u00e5som forskelle i indkomst. B\u00f8rn af enlige m\u00f8dre har i gennemsnit lavere uddannelse, er fattigere, er lidt mere kriminelle, er mere promisku\u00f8se, har oftere k\u00f8nssygdomme, har oftere problemer i deres nuv\u00e6rende parforhold, og har flere homoseksuelle erfaringer.<\/p>\n N\u00e5r det g\u00e6lder skilsmisseb\u00f8rn, s\u00e5 er det oplagt at antage, at en opskruet konflikt mellem for\u00e6ldrene er til skade for b\u00f8rnene, og at det derfor vil v\u00e6re bedre for dem at for\u00e6ldrene bliver skilt. Men statistikken bekr\u00e6fter ikke denne antagelse. Selv n\u00e5r der er et vist konflikt-nvieau i kernefamilien, er det stadig bedre for barnet at bo der end at bo hos skilte for\u00e6ldre.<\/p>\n Jeg kan f.eks. citere dette<\/a>: Skilsmisseb\u00f8rn hos solofor\u00e6ldre klarer sig relativt d\u00e5rligere end alle andre. Link: her<\/a>.<\/p>\n Et st\u00f8rre forskningsprojekt fra Sverige i 2016, har arbejdet m\u00e5lrettet med at unders\u00f8ge de forskellige deleordningers konsekvens for b\u00f8rn trivsel og deres relation til for\u00e6ldene. De boformer, der sammenlignes i den svenske unders\u00f8gelse er b\u00f8rn i kernefamilien, deleordning, hvor b\u00f8rnene er lige meget hos begge for\u00e6ldre, deleordning med mest tid hos den ene for\u00e6lder, og de b\u00f8rn, der boede hos kun den ene for\u00e6lder.Unders\u00f8gelsen er korrigeret for sociale faktorer, s\u00e5 som andelen af udenlandske for\u00e6ldre og for\u00e6ldrenes uddannelsesniveau. Men stadigv\u00e6k er konklusionen, at b\u00f8rn der bor hos enlige for\u00e6ldre er de, der har det relativt d\u00e5rligst. (Links: her<\/a> og her<\/a>).<\/p>\n Dette underst\u00f8ttes af et litteraturreview, som Linda Nielsen har stykket sammen (links til del 1<\/a> og del 2<\/a>). I tabel 4 i anden del af review\u00b4et sammenfatter hun data, og de viser at i forhold til intakte familier har b\u00f8rn det i gennemsnit d\u00e5rligere i alle andre familietyper, herunder bestemt ogs\u00e5 i familier med en enlig mor.<\/p>\n Linda Nielsens forskning viser i \u00f8vrigt, at f\u00e6dre p\u00e5 talrige m\u00e5der er specifikt til gavn for deres d\u00f8tres udvikling (links: her<\/a> og her<\/a>)<\/p>\n Hvis datteren har et godt og varmt forhold til sin far, s\u00e5 har det betydning for hendes karrierevalg som voksen. Det giver hende ogs\u00e5 den selvsikkerhed der g\u00f8r, at hun ikke overtales til sex som hun ikke \u00f8nsker. Det gode forhold til faderen \u00f8ger sandsynligheden for et f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt intimt og behovsopfyldende forhold til en mandlig partner. Der er \u00f8get sandsynlighed for et langvarigt og tilfredsstillende \u00e6gteskab.<\/p>\n Disse konklusioner passer fuldst\u00e6ndig sammen med, hvad jeg har skrevet i kapitel 16 i “To k\u00f8n – tre sandheder<\/a>“, nemlig at faderen har betydning for datterens ambitioner, karrierevalg og seksualitet. Dette konkluderede jeg p\u00e5 basis af anden forskning, som alts\u00e5 stemmer helt overens med Linda Nielsens forskning. Jeg vender tilabge til det l\u00e6ngere nede.<\/p>\n Jeg vil kort n\u00e6vne en bog der samler generelle bidrag om emnet: Heri st\u00e5r bl.a. et relevant kapitel af Rob Palkovitz<\/a>:<\/p>\n Jeg kan ogs\u00e5 citere H\u00f8r ogs\u00e5 David Popenoe her<\/a>:<\/p>\n F\u00e6dres specifikke betydning fremg\u00e5r ogs\u00e5 af f\u00f8lgende<\/a>, hvor det siges at det g\u00e6lder uanset indkomstniveau:<\/p>\n Research has shown that fathers, no matter what their income or cultural background, can play a critical role in their children\u2019s education.<\/p>\n For 18-\u00e5rige d\u00f8tre med “boomerang f\u00e6dre”<\/a>, som forlader familien og senere vender tilbage igen, er det bedre at have en far noget af tiden end slet ikke at have nogen far. D\u00f8tre uden far i husholdningen har oftere depression end b\u00e5de d\u00f8tre med permanent far og d\u00f8tre med boomerang-far.<\/p>\n Jeg kan ogs\u00e5 citere fra Heri s. 11: “Unders\u00f8gelsen viser, at f\u00e6drene gennemg\u00e5ende er mere psykisk robuste end m\u00f8drene. Der er s\u00e5ledes relativt f\u00e6rre af f\u00e6drene, der har de unders\u00f8gte psyko-somatiske stress-symptomer.”<\/p>\n Og s. 13: “Umiddelbart ser det ud til, at de b\u00f8rn der bor hos faderen, har nogle fordele, som de b\u00f8rn, der bor hos moderen, kun har i begr\u00e6nset omfang. ”<\/p>\n Der findes mange unders\u00f8gelser af b\u00f8rn der vokser op hos lesbiske par. De fleste af disse har studeret et s\u00e5 lavt antal personer, at man ikke kan forvente at finde statistisk sikre tendenser.Det er desuden et problem, at de fleste unders\u00f8ger b\u00f8rnene mens de er b\u00f8rn eller teenagere, og ikke har set p\u00e5 dem som unge voksne – det er den periode, hvor man kunne forvente problemer med karriere og med relationen til seksuelle partnere. I de senere \u00e5r er der dog lavet et antal unders\u00f8gelser af et stort antal repr\u00e6sentativt udvalgte personer, og de fleste af disse viser v\u00e6sentlige forskelle mellem b\u00f8rn der er vokset op hos homoseksuelle og b\u00f8rn der er vokset op i stabile heteroseksuelle \u00e6gteskaber. Se f.eks. her<\/a>. Det er dog et stort emne, som jeg vil behandle n\u00e6rmere i en blogpost for sig.<\/p>\n Videre til en helt anden indfaldsvinkel: Endelig er der et aspekt mere, nemlig hvad det betyder for m\u00e6nd at v\u00e6re f\u00e6dre. Jeg (K\u00e5re Fog) besk\u00e6ftigede mig en del med disse emner, dengang jeg skrev bogen “To k\u00f8n – tre sandheder<\/a>“, som udkom i 2004 (forlaget Mysis). Heri er bl.a. et kapitel 16 om “Faderens betydning for datterens udvikling”, som n\u00e6vnt ovenfor. Her konkluderer jeg, at faderen ikke har nogen s\u00e6rlig indflydelse p\u00e5, hvordan datteren er som barn, men han har indflydelse p\u00e5 visse forhold der f\u00f8rst viser sig efter at hun er kommet i puberteten. Det drejer sig is\u00e6r om hendes ambitioner, hendes karriere, og hendes seksualitet. Af alle de mange forhold der blev registreret, var der n\u00e6sten ingen der viste nogen sammenh\u00e6ng med kvindernes evne til at f\u00e5 orgasme. For\u00e6ldrenes adf\u00e6rd og v\u00e6rem\u00e5de viste en betydning for datterens seksualitet senerehen. Med hensyn til holdning og opdragelsesmetoder, s\u00e5 havde moderen ingen som helst betydning. Kun faderen havde betydning. Det var et f\u00e6llestr\u00e6k ved de kvinder der havde sv\u00e6rt eller umuligt ved at f\u00f8le orgasme, at deres far i sin tid var lunefuld, ustabil og temmelig ligeglad med sin datter. Det gjaldt f.eks. hvis kvinden fortalte at hendes far lod hende bruge lige s\u00e5 mange penge hun havde lyst til; hvis han lod hende blive oppe lige s\u00e5 l\u00e6nge om aftenen som hun ville; hvis han lod hende passe sig selv og g\u00f8re hvad hun ville; hvis han ikke gav hende p\u00e5bud om at v\u00e6re hjemme til et bestemt tidspunkt om aftenen; og hvis han var ret ligeglad med om de fastsatte regler blev overholdt. Det var s\u00e6rlig skadeligt hvis faderen var alkoholiker med deraf f\u00f8lgende hum\u00f8rsvingninger \u2013 den ene dag meget s\u00f8d og k\u00e6rlig, den anden dag vred og utiln\u00e6rmelig. Omvendt fortalte de kvinder der som voksne havde stor evne til at f\u00f8le orgasme, at deres far lagde v\u00e6gt p\u00e5 moral og \u00e6rlighed, var streng og kr\u00e6vende, fastsatte strenge regler, straffede h\u00e5rdt hvis de ikke blev overholdt, og forlangte ubetinget lydighed.<\/p>\n En s\u00e5dan autorit\u00e6r far-type giver sin datter en f\u00f8lelse af stabilitet, sikkerhed, tryghed og faste holdepunkter, og \u00e5benbart medf\u00f8rer dette at hun senere i livet f\u00f8ler en s\u00e5 fundamental tryghed, at hun t\u00f8r give sig hen uden angst for at miste noget. Det er som om kvinden t\u00f8r kaste sig ud i det tomme rum og f\u00f8ler sig sikker p\u00e5 at nogen vil v\u00e6re der og gribe hende. Det er alts\u00e5 positivt for en pige at have en autorit\u00e6r far, hvis blot faderen ikke overdriver i en s\u00e5dan grad at han bliver som et koldt og utiln\u00e6rmeligt bjerg. Han skal v\u00e6re opm\u00e6rksom og tilg\u00e6ngelig.<\/p>\n I unders\u00f8gelsen af kvinders orgasme viser der sig ganske vist en vis sammenh\u00e6ng med hvordan pigens mor var. Men det handler udelukkende om moderens forhold til mand og hjem, ikke om hendes forhold til datteren. Hvis moderen var utryg, f.eks. hvis hun var bange for sin alkoholiske mand, s\u00e5 har datteren sv\u00e6rt ved at opn\u00e5 orgasme. Hvis derimod moderen var tryg, f.eks. hvis hun mest interesserede sig for at v\u00e6re hjemme og passe familien, eller hvis hun f\u00f8lte sig tilfredsstillet i sit arbejde uden for hjemmet, s\u00e5 har datteren let ved at opn\u00e5 orgasme. Det positive ved moderen er alts\u00e5 at hun er brugbar som rollemodel. ”<\/p>\n Hvad ang\u00e5r seksualitet, kan jeg ogs\u00e5 henvise til forskning udf\u00f8rt af Jay Belsky, som viser at b\u00f8rn der vokser op uden far eller med en ustabil far, ofte senere f\u00e5r et forstyrret forhold til det modsatte k\u00f8n. De l\u00e6rer gennem opv\u00e6ksten at verden er et usikkert sted, hvor personlige relationer mand-kvinde er usikre. For d\u00f8trenes vedkommende f\u00f8rer det typisk til tidlig pubertet (de f\u00e5r deres f\u00f8rste menstruation i en yngre alder end piger der vokser op i stabile kernefamilier), og de f\u00e5r en p\u00e5g\u00e5ende, overfladisk, promisku\u00f8s tilgang til sex.<\/p>\n Jay Belsky, Laurence Steinberg & Patricia Draper (1991): Childhood experience, interpersonal development, and reproductive strategy: An evolutionary theory of socialization. Child development 62: 647-670.<\/p>\n I min tekst fra dengang finder jeg ogs\u00e5 dette afsnit:<\/p>\n “Den positive betydning af omsorgsfulde f\u00e6dre<\/p>\n Der findes talrige unders\u00f8gelser der p\u00e5viser f\u00e6dres positive betydning for deres b\u00f8rns udvikling, men der er for det meste tale om virkninger der f\u00f8rst viser sig ret sent i b\u00f8rnenes udvikling, i teenage\u00e5rene eller endog i den voksne alder (1). De f\u00e6dre der engagerer sig i b\u00f8rnenes udvikling og bruger tid p\u00e5 dem, f\u00e5r b\u00f8rn med en r\u00e6kke positive egenskaber. Bl.a. har man konstateret at f\u00e6dre der engagerer sig meget i leg og fysiske udfoldelser med b\u00f8rnene, har b\u00f8rn som er popul\u00e6re blandt deres j\u00e6vnaldrende. Det vigtige er is\u00e6r faderens evne til at reagere positivt p\u00e5 b\u00f8rnenes initiativer, og at han besk\u00e6ftiger sig ret meget med dem. Men det er ogs\u00e5 uheldigt hvis han besk\u00e6ftiger sig for meget<\/em> med dem; hvis faderen er dominerende, blander sig meget og vil styre b\u00f8rnenes aktiviteter, s\u00e5 l\u00e6rer b\u00f8rnene ingen sociale f\u00e6rdigheder.<\/p>\n Tilsvarende virkninger af faderens indsats er konstateret i andre unders\u00f8gelser: Hvis faderen engagerer sig tilpas <\/em>meget i sine s\u00f8nners liv i b\u00f8rnehavealderen, s\u00e5 kan de bruge ham som forbillede, og da udvikler de en maskulin holdning til sig selv og deres relationer til andre. Hvis faderen er passiv<\/em> eller ligefrem mangler, bliver s\u00f8nnerne derimod ikke ret maskuline, og hvis han tv\u00e6rtimod er meget dominerende <\/em>med masser af straf, forbud og kontrol, s\u00e5 bliver de heller ikke maskuline.<\/p>\n Faderens positive virkninger p\u00e5 datteren viser sig is\u00e6r n\u00e5r datteren bliver \u00e6ldre. Adskillige unders\u00f8gelser viser samstemmende at hvis faderen har interesseret sig for datteren p\u00e5 en god m\u00e5de, s\u00e5 udvikler pigen sig i ungdoms\u00e5rene som regel til et socialt veltilpasset menneske med succes s\u00e5vel i parforhold som i karriere. Hvis faderen behandler sin datter med respekt, st\u00f8tter hende f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt, v\u00e6rds\u00e6tter hendes femininitet og ikke er for autorit\u00e6r og styrende, s\u00e5 kan det \u00f8jensynligt have en meget positiv indflydelse p\u00e5 hendes udvikling i teenage-\u00e5rene og senere (1). Andre typer af f\u00e6dre f\u00e5r derimod en datter med ringe selvtillid og vanskelighed ved at st\u00e5 p\u00e5 egne ben. Det g\u00e6lder f\u00e6dre der er autorit\u00e6re og g\u00e5r ind for traditionelle k\u00f8nsm\u00f8nstre; selv om de elsker deres d\u00f8tre, s\u00e5 g\u00e5r de h\u00f8jere op i at tjene penge til familien, er bange for at engagere sig for meget i d\u00f8trenes liv, og f\u00f8ler at det er m\u00f8drenes opgave at tage sig af d\u00f8trenes udvikling. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 f\u00e6dre de har h\u00f8je akademiske ambitioner p\u00e5 deres d\u00f8tres vegne, men er fjerne og ikke forst\u00e5r at stimulere d\u00f8trene f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt (1). . . .<\/p>\n Andre har lagt mere v\u00e6gt p\u00e5 hvor dygtige eleverne er i skolen, og talrige unders\u00f8gelser af denne type viser at f\u00e6dre har en speciel gavnlig indflydelse p\u00e5 b\u00f8rnenes evner for skolefag (1, 2). Det g\u00e6lder specielt p\u00e5 relativt maskulint betonede felter, s\u00e5 som regning og rumligt betonede tests. Virkningen er tydeligst hos drenge. Hos 9-\u00e5rige drenge har man f.eks. fundet, at de hvis f\u00e6dre var meget til stede i hjemmet, klarede sig bedre i skolefagene end dem hvis f\u00e6dre havde meget lidt tid til deres b\u00f8rn, og dem der helt manglede en far (4). Drenge i den alder synes at bruge deres f\u00e6dre som forbilleder p\u00e5 en ret direkte m\u00e5de, og jo mere tid de bruger sammen med deres far, jo bedre evner viser de for probleml\u00f8sning og m.h.t. intelligens. Hvis drenge uds\u00e6ttes for for\u00e6ldrenes skilsmisse, klarer de sig d\u00e5rligere i skolen (1).<\/p>\n Hos piger er det ofte f\u00f8rst i en noget h\u00f8jere alder at faderens positive indflydelse kan spores. Som f\u00f8r n\u00e6vnt afh\u00e6nger faderens positive indflydelse af at han engagerer sig i sin datters liv, men uden at v\u00e6re for dominerende og autorit\u00e6r.<\/p>\n Flere unders\u00f8gelser har vist at de piger der er dygtigst til at l\u00f8se vanskelige opgaver, er de piger der havde et fjernt forhold til deres mor da de var sm\u00e5. De havde m\u00f8dre der ikke beskyttede dem, og som m\u00e5ske endda var fjendtlige over for dem; dette er helt modsat forholdene for drenge, hvor de bedste intellektuelle evner ses hos drenge med hengivne m\u00f8dre (5). Tilstedev\u00e6relsen af en far viser derimod positiv sammenh\u00e6ng med kvinders intellektuelle udvikling, bl.a. deres dygtighed til matematik (3). \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 \u00d8jensynligt er der endog tale om en varig virkning ogs\u00e5 op i voksenalderen (1). Kvinder der har gjort god karriere, is\u00e6r i fag med maskulint pr\u00e6g, siger ofte at deres far har haft stor betydning for at de kunne opbygge en selvtillid p\u00e5 det faglige omr\u00e5de. Det blev f.eks. n\u00e6vnt i kapitel 7 at de mest fremragende kvindelige matematikere ikke er specielt maskuline, men b\u00e6rer rundt p\u00e5 et indre billede af en positiv far-figur der tjener som model for dem.<\/p>\n I en unders\u00f8gelse lod man for\u00e6ldre og deres teenage-barn diskutere nogle historier der indeholdt vanskelige moralske dilemmaer. Diskussionerne blev optaget p\u00e5 b\u00e5nd og analyseret. Det viste sig at der udspandt sig konstruktive diskussioner mellem faderen og teenage-barnet. F\u00e6drene lagde v\u00e6gt p\u00e5 at fokusere p\u00e5 de afg\u00f8rende forhold, p\u00e5 forklaringer og l\u00f8sning af problemer, hvilket aff\u00f8dte tilsvarende former for argumentation hos deres d\u00f8tre og s\u00f8nner. M\u00f8dres indl\u00e6g, derimod, havde mere karakter af fors\u00f8g p\u00e5 at f\u00e5 overtaget i diskussionen, og indebar ikke nogen intellektuel stimulering af teenage-b\u00f8rnene. Derudover kunne det konstateres at d\u00f8tre talte mere end s\u00f8nner (6). ”<\/p>\n (1) Henry B. Biller & Jon Lopez Kimpton (1997): The father and the school-aged child. Pp. 143-161 i M. E. Lamb (ed.): The role of the father in child development. 3rd<\/sup> ed. Wiley & Sons.<\/p>\n <\/p>\n (2) Patricia Draper & H. Harpending (1982): Father absence and reproductive strategy: An evolutionary perspective. Journal of anthropological research 38: 255-273.<\/p>\n (3) Harris S. Goldstein (1982): Fathers\u00b4 absence and cognitive development of 12- to 17-year-olds. Psychological reports 51: 843-848.<\/p>\n <\/p>\n (4) Robert W. Blanchard & Henry B. Biller (1971): Father availability and academic performance among third-grade boys. Developmental psychology 4: 301-305.<\/p>\n <\/p>\n (5) Dorothy McBride Kipnis (1976): Intelligence, occupational status, and achievement orientation. Pp. 95-122 i B. Lloyd & J. Archer (eds.): Exploring sex differences. Academic Press.<\/p>\n <\/p>\n (6) S. T. Hauser m. fl. (1987): Sex differences within the family: Studies of adolescent and parent family interactions. Journal of youth and adolescence 16 (3): 199-220.<\/p>\n K\u00e5re Fog\u00a0 6.\/5. 2019<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Dette sp\u00f8rgsm\u00e5l er netop blevet aktuelt nu (april\/maj 2019). I den offentlige debat mangler der \u00e5benbart henvisning til viden om hvad det betyder for b\u00f8rn at vokse op hos en solo-for\u00e6lder (som regel en solo-mor). Den viden er det n\u00f8dvendigt at f\u00e5 frem, og derfor giver jeg her en oversigt over hvad jeg lige har … L\u00e6s videre “Klarer b\u00f8rn med kun \u00e9n for\u00e6lder sig lige s\u00e5 godt i livet, som b\u00f8rn med to for\u00e6ldre?”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[17],"tags":[],"class_list":["post-197","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-familieformer"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/197","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=197"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/197\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":204,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/197\/revisions\/204"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=197"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=197"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=197"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\n“After adjustment for confounding factors, such as socioeconomic status and parents’ addiction or mental disease, children in single-parent households had increased risks compared with those in two-parent households for psychiatric disease in childhood . . .
\nGrowing up in a single-parent family has disadvantages to the health of the child. Lack of household resources plays a major part in increased risks. However, even when a wide range of demographic and socioeconomic circumstances are included in multivariate models, children of single parents still have increased risks of mortality, severe morbidity, and injury.”<\/p>\n
\n“When the level of parental conflict was factored in, JPC children still had better outcomes across multiple measures of well-being. High conflict did not override the benefits linked to shared parenting, so JPC children\u2019s better outcomes cannot be attributed to lower parental conflict.”<\/p>\n
\nW. Bradford Wilcox & Kathleen Kovne Kline (2013):
\nGender and parenthood: Biological and social scientific studies.<\/a><\/p>\n
\nDavid Popenoe (1997): Life without father.
\nFra abstractet<\/a> :
\n” The absence of fathers from children’s lives is one of the most important causes of problems related to children’s well-being such as increasing rates of juvenile violent crime, depression and eating disorders, teen suicide, and substance abuse. The economic difficulties experienced by mother-headed families ultimately account for many of the disadvantages found among fatherless children. Fathers make unique contributions to childrearing, including a parenting style different from mothers and an emphasis on play, which facilitates normal emotional development. The largest negative consequence of father absence is juvenile delinquency and violence, and early sexual activity. Marriage and childrearing act as extremely important civilizing forces for men; when there are large numbers of young, unattached males concentrated in one place, there are increases in social disorder. Itis necessary to undo the cultural shift toward radical individualism to restore marriage and reinstate fathers in their children’s lives.”<\/p>\n
\nMogens Nygaard Christoffersen (1996): Opv\u00e6kst hos f\u00e6dre.<\/a><\/p>\n
\nDer findes et ikke direkte relevant, men alligevel tankev\u00e6kkende studie, nemlig fors\u00f8g p\u00e5 mus<\/a>. Disse fors\u00f8g viser at museunger der vokser op uden en far har defekter i den pr\u00e6frontale cortex. Her spiller levestandard jo ikke nogen rolle – der m\u00e5 v\u00e6re tale om en psykisk effekt. Vi ved ikke om det samme g\u00e6lder for mennesker; men musefors\u00f8get viser at en s\u00e5dan virkning potentielt godt kan forekomme – n\u00e5r en s\u00e5dan psykisk mekanisme er mulig hos andre pattedyr, m\u00e5 den ogs\u00e5 v\u00e6re mulig hos mennesker.<\/p>\n
\nForskning udf\u00f8rt af David Eggebeen viser, at faderskab har positiv betydning for m\u00e6nd<\/a>. Det vil sige at samfundet g\u00e5r glip af den positive indflydelse p\u00e5 m\u00e6ndene, hvis de ikke f\u00e5r b\u00f8rn.<\/p>\n
\nBaggrunden for denne konklusion m\u00e5 l\u00e6ses i det p\u00e5g\u00e6ldende bogkapitel. Jeg vil dog her citere nogle uddrag af den tekst, der ligger til grund for den senere endelige udgave af min bog.
\nF\u00f8rst har jeg dette afsnit om kvinders evne til at f\u00e5 orgasme:
\n“En amerikansk l\u00e6ge og forsker, Seymour Fisher, satte sig for at unders\u00f8ge hvad der bestemmer kvinders evne til at f\u00e5 orgasme (Seymour Fisher (1973): The female orgasm. Psychology, physiology, fantasy. 533 pp. Basic Books, Allen Lane).
\nHan og hans kvindelige hj\u00e6lpere unders\u00f8gte omtrent 300 gifte kvinder i alderen 20-45 \u00e5r. Disse kvinder gennemgik meget omfattende og dybtg\u00e5ende interviews om deres k\u00f8nsliv, om deres barndom og opv\u00e6kst m.m., foruden at de blev udsat for mange forskellige fysiologiske m\u00e5linger.<\/p>\n
\nKvinder der havde sv\u00e6rt ved at give sig hen, var kvinder der havde en eller anden angst for tab og adskillelse. F.eks. bad man kvinderne om at fort\u00e6lle om de ti tidligste episoder i deres barndom som de kunne huske. Hvis der blandt disse tidlige barndomserindringer var relativt mange der handlede om d\u00f8d og adskillelse, s\u00e5 havde kvinden sv\u00e6rt ved at f\u00e5 orgasme. M\u00e6rkeligt nok kunne der ikke p\u00e5vises nogen betydning af adskillelse fra moderen, hvorimod adskillelse fra faderen, f.eks. p\u00e5 grund af hans sygdom, d\u00f8d, skilsmisse, eller langvarige forretningsrejser, var vigtigt. Man kan alts\u00e5 sige at den lille piges angst for at miste sin far levere videre som den voksne kvindes angst for at miste den mand hun har knyttet sig til, og dermed en angst for at give sig hen og glemme omverdenen.<\/p>\n