I januar i \u00e5r (2019) har regeringen foresl\u00e5et, at psykisk vold skal have sin egen paragraf i straffeloven. I den anledning vil jeg her se n\u00e6rmere p\u00e5, hvad man ved om psykisk vold.<\/p>\n
Man skal ikke undervurdere betydningen af psykisk vold. Der er betydelig sammenh\u00e6ng mellem psykisk vold i parforholdet og senere udvikling af angst og depression. Dette g\u00e6lder for b\u00e5de m\u00e6nd og kvinder. Men kvinder angiver specielt, at for dem er psykisk vold mere smertefuldt end fysisk vold (1). N\u00e5r man studerer nyligt indg\u00e5ede \u00e6gteskaber igennem flere \u00e5r, s\u00e5 finder man en tendens til at pyskisk vold ofte er et forvarsel om at der senere kommer fysisk vold (2). Alt i alt skal psykisk vold tages lige s\u00e5 alvorligt som fysisk vold, og det er muligvis lige s\u00e5 skadeligt.<\/p>\n
Hvordan registreres psykisk vold?<\/strong> En af metoderne best\u00e5r i at parret inviteres ind i et fors\u00f8gslokale, hvor de bliver sat til at diskutere et eller flere emner, samtidig med at de bliver videofilmet. Videoerne bliver s\u00e5 efterf\u00f8lgende gennemset af psykologer, som efter bestemte forskrifter koder for 1) fjendtlig adf\u00e6rd, s\u00e5 som at personen viser foragt, krigerisk indstilling, og g\u00e5r i forsvarspositione. Desuden koder de for 2) \u00a0psykisk ubalance, so\u00e5 som at personen er ansp\u00e6ndt, bedr\u00f8vet, eller gr\u00e6der. Og endelig handler det om 3) tilbagetr\u00e6kning og afstandtagen, dvs. at personen tr\u00e6kker sig mentalt tilbage fra diskussionen.<\/p>\n Der findes ogs\u00e5 en del unders\u00f8gelser hvor man lader et st\u00f8rre antal persone udfylde sp\u00f8rgeskemaer, ofte p\u00e5 internettet, eller ved at en telefoninterviewer krydser af i et sp\u00f8rgeskema. Her sp\u00f8rger man dem typisk om bestemte episoder er forekommet inden for det seneste \u00e5r. Der er udviklet forskellige gennempr\u00f8vede s\u00e6t af sp\u00f8rgsm\u00e5l, der viser sig at give et godt indtryk af forekomsten af psykisk vold. Et af disse s\u00e6t (4) opdeler den psykiske vold i fire typer. A) Fjendtlig tilbagetr\u00e6kning, f.eks. at personen surmuler, n\u00e6gter at tale om emnet, eller n\u00e6gter at der er et problem. B) Dominerende og skr\u00e6mmende adf\u00e6rd, f.eks. trusler om at kaste med noget, trusler om at skade partnerens venner, eller \u00f8del\u00e6ggelse af noget der tilh\u00f8rer partneren. C) Neds\u00e6ttende bem\u00e6rkninger om at partneren ikke duer, er v\u00e6rdil\u00f8s, eller grim. Og endelig D), kontrollerende adf\u00e6rd, hvor man kritiserer eller forhindrer at partneren tilbringer tid sammen med andre.<\/p>\n Det mest anvendte s\u00e6t af sp\u00f8rgsm\u00e5l er den s\u00e5kaldte Conflict Tactics Scale. Princippet er her, at personen ikke direkte sp\u00f8rges om der forekommer nogen form for vold i parforholdet, men derimod om hvordan konflikter l\u00f8ses i parforholdet. Det f\u00e5r personen til at tale mere \u00e5bent om detaljer, som vedkommende m\u00e5ske ikke selv har t\u00e6nkt p\u00e5 som psykisk vold. Her indg\u00e5r 8 sp\u00f8rgsm\u00e5l, hvor personen skal svare p\u00e5 om han\/hun har Det diskuteres noget i fagkredse, om det med at klappe i og tr\u00e6kke sig tilbage egentlig h\u00f8rer til under psykisk vold. Det vil is\u00e6r kvinder nok v\u00e6re tilb\u00f8jelige til at mene, da kvinder meget mere end m\u00e6nd p\u00e5virkes negativt af s\u00e5dan en adf\u00e6rd. Her m\u00e5 jeg indskyde en personlig bem\u00e6rkning: Nogle mennesker har meget sv\u00e6rt ved at t\u00e5le at blive uds\u00e6t for sk\u00e6nderi eller at blive sk\u00e6ldt ud. Dem h\u00f8rer jeg til. Her vil kvinden ofte forvente at man svarer igen med argumenter, som kan s\u00e6tte hende til v\u00e6gs. Hvis man kan det, vil hun respektere det. Men mange m\u00e6nd er sprogligt underlegne og kan ikke lige i situationen finde p\u00e5 noget at svare igen med. De f\u00f8ler at kvinden manipulerer med dem og s\u00e6tter dem til v\u00e6gs, og de aner ikke hvordan de skal forsvare sig. De bliver vrede og ophidsede, og f\u00f8ler en trang til at forsvare sig ved at angribe hende fysisk. Men det er jo helt utilladeligt. S\u00e5 den enste udvej, de kan se, for ikke at blive provokeret til at begynde at sl\u00e5, er at forlade lokalet. Jeg f\u00f8ler det selv lige som en h\u00f8j hyletone, som man ikke kan stoppe – den eneste l\u00f8sning er at l\u00f8be v\u00e6k. Hvis manden f\u00f8ler det s\u00e5dan, s\u00e5 b\u00f8r hans adf\u00e6rd ikke regnes for en form for vold – han fors\u00f8ger netop at undg\u00e5 vold. Men andre opfatter det, som om han klapper i og forlader stedet med en fjendtlig hensigt – fordi han ved at det g\u00f8r ondt p\u00e5 kvinden. I s\u00e5 fald kan adf\u00e6rden godt anses for en form for vold. S\u00e5 her ligger en tvetydighed, som ingen har fundet en god l\u00f8sning p\u00e5.<\/p>\n Hvilket k\u00f8n ud\u00f8ver mest psykisk vold?<\/strong> N\u00e5r det g\u00e6lder interviewunders\u00f8gelser og svar p\u00e5 sp\u00f8rgeskemaer, s\u00e5 er der ogs\u00e5 lavet en del unders\u00f8gelser i de senere \u00e5rtier. En langt st\u00f8rre amerikansk unders\u00f8gelse omfattede ca. 6.000 repr\u00e6sentativt udvalgte personer over 18 \u00e5r gamle, halvt af hver k\u00f8n (8). Her anvendte man The Conflict Tactics Scale. Kvinder angav flere tilf\u00e6lde af psykisk vold end m\u00e6nd, b\u00e5de den vold de selv ud\u00f8vede, og den vold de var offer for. Kvinder opfatter \u00e5benbart flere episoder af psykisk vold end m\u00e6nd g\u00f8r. Begge k\u00f8n angav i gennemsnit lige ofte at ud\u00f8ve psykisk vold, og at v\u00e6re offer for psykisk vold. I gennemsnit for hver person, uanset k\u00f8n, var der ca. 10 episoder af psykisk vold om \u00e5ret.<\/p>\n En anden stor unders\u00f8gelse blev udf\u00f8rt i USA i 2010, med interviews af ca. 9.000 kvinder og godt 7.000 m\u00e6nd, alle repr\u00e6sentativt udvalgte (9). Her var resultatet, at inden for de seneste tolv m\u00e5neder var 13,9 % af kvinderne, og 18,1 % af m\u00e6ndene, blevet udsat for psykisk vold. Kvinderne blev is\u00e6r udsat for verbal vold, mens m\u00e6ndene is\u00e6r blev udsat for kontrollerende adf\u00e6rd.<\/p>\n Som eksempel p\u00e5 en unders\u00f8gelse uden for USA kan tages en unders\u00f8gelse af n\u00e6sten 2.000 unge universitetsstuderende i Spanien, flest kvinder. De var ikke gift, men var i dating-forhold (10). Her anvendte man Conflict Tactics skalaen foruden flere andre s\u00e6t sp\u00f8rgsm\u00e5l, blandt andet om kontrollerende adf\u00e6rd. Den langt overvejende tendens var at kvinderne ud\u00f8vede mest psykisk vold. de l\u00e5 tydeligt h\u00f8jest n\u00e5r det galdt at forn\u00e6rme eller bande over partneren, og de l\u00e5 tydeligt h\u00f8jest n\u00e5r det galdt at tvinge den anden til at adlyde sig ved at true med at de ellers ville afbryde forholdet. Kvinderne var vistnok ogs\u00e5 mest jaloux; men det afhang af hvem af parterne man spurgte.<\/p>\n Der er gjort en indsats for at sammenfatte unders\u00f8gelser af psykisk vold i lande over hele kloden (11). N\u00e5r det g\u00e6lder ikke-engelsktalende lande, s\u00e5 er der 54 tilg\u00e6ngelige unders\u00f8gelser, hvor man kan sammenligne forekomsten af psykisk vold over for m\u00e6nd og over for kvinder. I 2\/3 af disse unders\u00f8gelser beg\u00e5r kvinder mere psykisk vold end m\u00e6nd g\u00f8r.<\/p>\n Det samlede indtryk, b\u00e5de for USA og resten af verden, er alts\u00e5, at i nogle unders\u00f8gelser beg\u00e5s der nogenlunde lige meget psykisk vold af begge k\u00f8n, og i nogle unders\u00f8gelser beg\u00e5s psykisk vold lidt hyppigere af kvinder.<\/p>\n En oversigt over unders\u00f8gelser i Norge og Sverige \u00a0(12) viser at der her er fire unders\u00f8gelser hvor man kan sammenligne forekomsten af psykisk vold hos m\u00e6nd og kvinder inden for det sidste \u00e5r. I tre af de fire unders\u00f8gelser st\u00e5r de to k\u00f8n lige; i den fjerde er kvinder udsat n\u00e6sten dobbelt s\u00e5 ofte som m\u00e6nd.<\/p>\n Psykisk partnervold i Danmark<\/strong> Ca. 19 % af begge k\u00f8n angiver at have v\u00e6ret udsat for psykisk vold, men det inkluderer psykisk vold fra kolleger, fra fremmede etc. Hvis man ser p\u00e5 psykisk vold beg\u00e5et af en partner, s\u00e5 er det 1,2 % af m\u00e6ndene, men 3,9 % af kvinderne, der har v\u00e6ret udsat for det. I den danske unders\u00f8gelse er kvindernes situation, i forhold til m\u00e6ndenes, alts\u00e5 langt d\u00e5rligere end i nogen som helst andre unders\u00f8gelser i Skandinavien eller i verden. Den vigtigste forklaring p\u00e5 det us\u00e6dvanlige resultat netop i den danske unders\u00f8gelse, ligger nok i de stillede sp\u00f8rgsm\u00e5l. Bare to sp\u00f8rgsm\u00e5l er sandelig ikke meget til at give et d\u00e6kkende indtryk af alt det, der rubriceres som psykisk vold. Specielt det f\u00f8rste sp\u00f8rgsm\u00e5l er lidt bet\u00e6nkeligt – “Har du oplevet, at en person har truet dig med vold”. Det svarer delvis til \u00e9t af sp\u00f8rgsm\u00e5lene i Conflict Tactics skalaen, men ikke til f.eks. trusler om at skade partnerens venner eller trusler om at afbryde parforholdet. Og hvad ang\u00e5r trusler om at kaste med noget, er det s\u00e5 “trusler om vold” – det vil mange af dem der udsp\u00f8rges nok ikke mene.<\/p>\n Hvis man opfatter at blive “truet med vold” som en trussel om fysisk angreb, s\u00e5 kan vi formode, at meget f\u00e5 kvinder vil frems\u00e6tte en s\u00e5dan trussel. Kvinder beg\u00e5r lige s\u00e5 ofte som m\u00e6nd fysisk vold mod partneren, men hvor ofte vil kvinder true med<\/em> at beg\u00e5 fysisk vold? Den trussel vil ikke v\u00e6re effektiv, for manden er jo som regel fysisk st\u00e6rkere. Derfor kan man formode, at personer der frems\u00e6tter trusler om<\/em> fysisk vold, n\u00e6sten altid vil v\u00e6re m\u00e6nd – kun hos dem vil truslen virke farlig.<\/p>\n Det findes ikke oplyst i rapporten, hvor mange af tilf\u00e6ldene af psykisk vold, der handler om svar p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l 1, og hvor mange der handler om svar p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l 2. Vi kan derfor ikke vide, hvor stor en andel af tilf\u00e6ldene af psykisk vold, der best\u00e5r i at partneren har truet med at beg\u00e5 fysisk vold. Hvad nu hvis det er hovedparten af tilf\u00e6ldene? S\u00e5 kan det v\u00e6re den helt enkle forklaring p\u00e5, at i den danske unders\u00f8gelse er hyppigheden af s\u00e5kaldt psykisk vold meget st\u00f8rre hos kvinder end m\u00e6nd – n\u00e6sten fire gange st\u00f8rre – mens et s\u00e5dant resultat ikke kendes fra nogen som helst unders\u00f8gelser i udlandet.<\/p>\n Et andet aspekt ved det danske resultat, er at det overvejende ang\u00e5r vold fra tidligere partnere. Hvis man ser p\u00e5 partnere i skilsmisseforhandlinger, s\u00e5 vil nogle nok mene, at m\u00e6ndene i de ret mange h\u00f8jkonflikt-sager uds\u00e6ttes for psykisk vold fra kvinderne, f.eks. ved at kvinderne beskylder m\u00e6ndene for incest eller vold, og at kvinderne fors\u00f8ger at fratage m\u00e6ndene retten til at se deres b\u00f8rn. Den form for psykisk vold mod m\u00e6ndene kan have ekstremt negativ indflydelse p\u00e5 disse m\u00e6nds liv og velf\u00e6rd. Men s\u00e5danne tilf\u00e6lde d\u00e6kkes \u00f8jensynlig ikke af de to sp\u00f8rgsm\u00e5l, som den danske unders\u00f8gelse er baseret p\u00e5.<\/p>\n Det nye lovforslag<\/strong> Hvad jeg s\u00e6rligt vil bem\u00e6rke her, at ingen af disse ti former for “psykisk vold” er d\u00e6kket tydeligt af de to sp\u00f8rgsm\u00e5l, som interviewpersonerne skulle svare p\u00e5 i den danske interview-unders\u00f8gelser. De ti punkter indeholder ikke noget om trusler om fysisk vold, og de indeholder ikke noget om at man taler nedv\u00e6rdigende til partneren, kun hvordan man “omtaler” partneren. Som det blev h\u00e6vdet fra foreningen LevUdenVold i en nylig artikel i Politiken<\/a>: “Psykisk vold er ikke, hvis din partner bliver vred og i et ophedet sk\u00e6nderi kalder dig dum.” Den situation falder ellers ind under det der registreres i den ofte anvendte Conflict Tactics skala; men det h\u00f8rer alts\u00e5 ikke under det der t\u00e6ller som pyskisk vold i det nye lovforslags forstand.<\/p>\n Det vil sige at resultaterne i den danske rapport slet ikke er relevante for regeringens lovforslag. Alligevel bliver rapportens tal n\u00e6vnt i avisartikler som begundelse for regeringens lovforlsag, f.eks. her i Ekstrabladet<\/a>, der har f\u00e5et oplysningerne fra Danner-huset (16): Faktisk er disse tal ekstremt svagt begrundede, og hvad ang\u00e5r psykisk vold, handler de alts\u00e5 n\u00e6rmest om noget andet end det, som regerings lovforlsag omhandler. Men tal som 72.000 og 19.000 f\u00e5r det til at fremst\u00e5 meget autoritativt. Realiteten er formentlig, at mindst lige s\u00e5 mange m\u00e6nd som kvinder uds\u00e6ttes for psykisk vold – hvis forholdene er som i andre lande, eller hvis man medregner m\u00e6nd i skilsmisseforhandlinger.<\/p>\n Referencer:<\/strong><\/p>\n (1) Violence and Victims 24 (1): 20-35<\/p>\n (2)<\/p>\n Christopher M. Murphy & K. Daniel O\u00b4Leary (1989): Psychological aggression predicts physical aggression in early marriage. Journal of consulting and clinical psychology 57(5): 579-582.<\/p>\n (3) (4) (5) (6)<\/p>\n Erica M. Woodin (2011): A two-dimensional approach to relationship conflict: Meta-analytic findings.<\/p>\n Journal of family psychology\u00a0 25 (3): 325\u2013335. (8) (9) (10) (11) (12)<\/p>\n Mai Heide Ottosen & Stine Vernstr\u00f8m \u00d8stergaard (2018): Psykisk partnervold. En kvantitativ kortl\u00e6gning. (13) I januar i \u00e5r (2019) har regeringen foresl\u00e5et, at psykisk vold skal have sin egen paragraf i straffeloven. I den anledning vil jeg her se n\u00e6rmere p\u00e5, hvad man ved om psykisk vold. Man skal ikke undervurdere betydningen af psykisk vold. Der er betydelig sammenh\u00e6ng mellem psykisk vold i parforholdet og senere udvikling af angst … L\u00e6s videre “Noget om psykisk partnervold”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[16,3,15],"tags":[],"class_list":["post-191","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-lovgivning","category-partnervold","category-psykisk-vold"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/191","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=191"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/191\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":195,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/191\/revisions\/195"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=191"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=191"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=191"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nDer findes forskellige metoder til at registrere psykisk vold.<\/p>\n
\nHvis man unders\u00f8ger de samme personer b\u00e5de ved observation af diskussioner, og ved at personerne svarer p\u00e5 sp\u00f8rgeskemaer, s\u00e5 viser der sig ret god overensstemmelse (3).<\/p>\n
\n– forn\u00e6rmet eller bandet over partneren
\n– r\u00e5bt eller skreget ad partneren
\n– forladt lokalet eller huset i vrede under et sk\u00e6nderi
\n– sagt noget spydigt til parneren
\n– kaldt partneren fed eller grim
\n– \u00f8delagt noget som tilh\u00f8rte partneren
\n– beskyldt partneren for at v\u00e6re en elendig elsker
\n– truet med at ville banke eller kaste noget mod partneren
\nErfaringen viser, at folks svar p\u00e5 dette s\u00e6t af ret forskellige sp\u00f8rgsm\u00e5l tilsammen ret godt d\u00e6kker hvad de fleste forst\u00e5r ved psykisk vold.<\/p>\n
\nDer er lavet en sammenfatning af en lang r\u00e6kke unders\u00f8gelser hvor man har observeret adf\u00e6rden hos parrene (6). Fjendtlig adf\u00e6rd er observeret i 47 unders\u00f8gelser, og her ligger kvinderne i gennemsnit lidt h\u00f8jere end m\u00e6ndene. Det der ovenfor er kaldt pyskisk ubalance, erobserveret i 13 unders\u00f8gelser; her ligger kvinderne ogs\u00e5 lidt h\u00f8jere. Tilbagetr\u00e6kning og afstandtagen er observeret i 22 unders\u00f8gelser; her ligger m\u00e6ndene lidt h\u00f8jere end kvinderne.<\/p>\n
\nDer er f.eks. en amerikansk unders\u00f8gelse af 100 nygifte par, som blev fulgt igennem flere \u00e5r (1, 7). Psykisk vold blev registreret med flere metoder, blandt andet de ovenn\u00e6vnte. Generelt var m\u00e6ndene oftere end kvinderne ofre for psykisk vold. Dominerende og skr\u00e6mmende adf\u00e6rd fandtes mest hos kvinder i starten af \u00e6gteskabet, men mest hos m\u00e6nd nogle \u00e5r senere. Kontrollerende adf\u00e6rd fandtes udpr\u00e6get mest hos kvinderne, hele vejen igennem. Neds\u00e6ttende bem\u00e6rkninger kom oftest fra kvinderne, is\u00e6r i de f\u00f8rste \u00e5r. Tilbagetr\u00e6kning og afstandtagen forekom oftest hos m\u00e6ndene, jo mere, jo l\u00e6ngere \u00e6gteskabet havde varet.<\/p>\n
\nFor Danmark har der indtil for nylig ikke eksisteret nogen viden om disse ting. Men i 2018 udkom en rapport om psykisk partnervold i Danmark (12). Den er baseret p\u00e5 at man har udspurgt et stort antal repr\u00e6sentativt udvalgte danskere i alderen 18 til 64 \u00e5r, n\u00e6rmere bestemt ca. 9.000 m\u00e6nd og ca. 10.000 kvinder. Det er sket som led i en mere omfattende unders\u00f8gelse med betgnelsen SHILD, der st\u00e5r for Survey of Health, Impairment and Living Conditions in Denmark. <\/em>Disse mange personer har f\u00e5et stillet mange sp\u00f8rgsm\u00e5l med relation til sundhed, og to af disse sp\u00f8rgsm\u00e5l belyser psykisk vold. De to sp\u00f8rgsm\u00e5l lyder:
\n– Har du inden for det sidste \u00e5r oplevet, at en person har truet dig med vold?
\n– Har du inden for det sidste \u00e5r oplevet, at en person har nedv\u00e6rdiget eller ydmyget dig, latterliggjort dig, kritiseret dig konstant eller kaldt dig \u00f8genavne?
\nHvis personen har svaret ja til et af disse sp\u00f8rgsm\u00e5l, s\u00e5 regnes vedkommende som udsat for psykisk vold.<\/p>\n
\nEn p\u00e5faldende detalje er, at ud af det samlede antal tilf\u00e6lde af psykisk partnervold i den danske unders\u00f8gelse, g\u00e6lder mere end halvdelen vold fra en tidligere partner. De n\u00e6vnte tal giver alts\u00e5 ikke hyppigheden af psykiske overgreb mellem mand og kone rundt omkring i de sm\u00e5 hjem. De fleste tilf\u00e6lde er tilf\u00e6lde hvor de to ikke lever sammen l\u00e6ngere. M\u00e5ske har de bare v\u00e6ret k\u00e6rester, som nu er g\u00e5et fra hinanden; m\u00e5ske er de separeret eller skilt – det er ikke oplyst. Men da vi ved, at et stort antal skilsmissesager er h\u00f8jkonflikt-sager, hvor parterne f\u00f8rer psykisk krig mod hinanden, s\u00e5 er det n\u00e6rliggende at forestille sig den slags situationer.<\/p>\n
\nI januar 2019 har regeringen fremsat et forslag<\/a> om at psykisk vold skal have sin helt egen paragraf i straffeloven, og at strafferammen skal v\u00e6re helt op til 3 \u00e5rs f\u00e6ngsel (13, 14). De former for psykisk vold, der skal v\u00e6re strafbare, er bl.a. f\u00f8lgende<\/a>:
\n1) At man over en l\u00e6ngere periode ignorerer sin partner eller sine b\u00f8rn
\n2) At man uden samtykke overv\u00e5ger eller isolerer sin partner
\n3) At man udbreder ondsindet sladder
\n4) At gennemtvinger kontrol over partnerens hverdag
\n5) At man holder partneren i uvished om afg\u00f8rende beslutninger
\n6) At man indskr\u00e6nker partnerens bev\u00e6gelsesfrihed
\n7) At man n\u00e6gter partneren at s\u00f8ge arbejde
\n8) At man omtaler personen som om vedkommende ikke er noget v\u00e6rd
\n9) At man tager kontrol over partnerens \u00f8konomi
\n10) At man l\u00e6gger pres p\u00e5 partneren m.h.t. store livsbeslutninger.<\/p>\n
\n” Hvert \u00e5r bliver 38.000 kvinder udsat for fysisk vold af deres partner. Omkring dobbelt s\u00e5 mange – 72.000 kvinder – uds\u00e6ttes for psykisk vold. . . For vold mod m\u00e6nd er tallene lavere. 19.000 m\u00e6nd om \u00e5ret bliver udsat for fysisk vold og 22.000 uds\u00e6ttes for psykisk vold.”<\/p>\n
\nErika Lawrence et al. (2009): Is psychological aggression as detrimental as physical aggression? The independent effects of psychological aggression on depression and anxiety symptoms.<\/p>\n
\nDeborah M. Capaldi & Lynn Crosby (1997): Observed and reported psychological and physical aggression in young, at-risk couples. Social development 6(2): 184-206.<\/p>\n
\nChristopher M. Murphy & Sharon A. Hoover (1999): Measuring emotional abuse in dating relationships as a multifactorial construct.
\nViolence and victims 14(1): 39-53.<\/p>\n
\nMurray A. Straus et al. (1996): The revised conflict tactics scales (CFS2). Journal of family issues 17(3): 283-316.<\/p>\n
\n(7)
\nEunyoe Ro & Erika Lawrence (2007): Comparing three measures of psychological aggression: Psychometric properties and differentiation from negative communication.
\nJournal of family violence 22: 575\u2013586.<\/p>\n
\nMurray A. Straus & Stephen Sweet (1992):
\nVerbal\/symbolic aggression in couples: incidence rates and relationships to personal characteristics.
\nJournal of marriage and the family 54: 346-357.<\/p>\n
\nMichele C. Black et al. (2011):
\nThe National Intimate Partner and Sexual Violence Survey:2010 Summary Report
\nNational Center for Injury Prevention and Control
\nhttps:\/\/www.cdc.gov\/ViolencePrevention\/pdf\/NISVS_Report2010-a.pdf<\/p>\n
\nMarina J. Mu\u00f1oz-Rivas et al. (2007): Physical and psychological aggression in dating relationships in Spanish university students.
\nPsicothema 19 (1): 102-107.<\/p>\n
\nJohn Hamel (2012):
\nPartner Abuse State of Knowledge Project. Findings at-a-glance.
\nhttp:\/\/domesticviolenceresearch.org\/pdf\/FindingsAt-a-Glance.Nov.23.pdf
\nhttps:\/\/domesticviolenceresearch.org\/pdf\/PASK.Tables5.Revised.pdf<\/p>\n
\nhttps:\/\/www.vive.dk\/da\/udgivelser\/psykisk-partnervold-7024\/<\/p>\n
\nhttp:\/\/www.justitsministeriet.dk\/sites\/default\/files\/media\/Pressemeddelelser\/pdf\/2018\/2019\/lovforslag_om_aendring_af_straffeloven_og_forskellige_andre_love_selvstaendig_bestemmelse_om_psykisk_vold.pdf<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"