![\"\"](\"http:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/M\u00e6ndDerKr\u00e6nkerKvinder-206x300.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
Anmeldelse af Kenneth Reinicke: “M\u00e6nd der kr\u00e6nker kvinder”<\/p>\n
Kenneth Reinicke\u00b4s bog “M\u00e6nd der kr\u00e6nker kvinder” udkom i oktober 2018 p\u00e5 forlaget Samfundslitteratur. Den er p\u00e5 217 sider.<\/p>\n
For at starte med det positive: Den er skrevet i et letl\u00e6st sprog. Der er referencer til alle p\u00e5stande.<\/p>\n
Kenneth Reinicke er mandeforsker p\u00e5 RUC – dvs. et sted, hvor man kun kan passe ind, hvis man er feminist. Han citerer nogle af de h\u00e5rde feminister som Catharine MacKinnon og Sylvia Walby, der mener at m\u00e6nd generelt holder kvinder nede. De mandeforskere han citerer i sin bog – Michael Kimmel, Jeff Hearn, R. W. Connell m.m. – er alle feminister, som fremstiller m\u00e6nd som onde mennesker der burde forbedre sig.<\/p>\n
K\u00f8nsforskningen omfatter kvindeforskning og mandeforskning. Kvinderforskning handler typisk om kvinder, som bliver udsat for overgreb fra m\u00e6nd. Mandeforskning handler om m\u00e6nd, som uds\u00e6tter kvinder for overgreb. Forskellen er alts\u00e5 ens – begge slags “forskning”\u00a0 handler om det samme.<\/p>\n
I bogen her viser Reinicke sig som typisk mandeforsker i denne forstand. Hele bogen handler om nogen, der g\u00f8r noget ondt mod nogen andre. De der g\u00f8r ondt, er altid m\u00e6nd. Overalt i bogen er kvinder udelukkende passive ofre, og vi h\u00f8rer intet om kvinder der m\u00e5ske g\u00f8r noget forkert. Hvis kvinder uds\u00e6tter sig selv for s\u00e6rlig risiko – f.eks. ved at g\u00e5 alene hjem gennem byen en m\u00f8rk nat – s\u00e5 er der intet forkert ved den adf\u00e6rd. Hvis der sker noget, s\u00e5 er det m\u00e6ndenes skyld. Som hovedregel bliver alt i bogen anskuet fra kvinders synsvinkel. Reinicke adskiller sig dog p\u00e5 \u00e9t v\u00e6sentligt punkt fra den typiske radikale feminist: Feministen ser overgreb mod kvinder som udtryk for en generel kultur, som alle m\u00e6nd uden undtagelse er en del af – alle m\u00e6nd er potentielle overgrebsm\u00e6nd. Reinicke, derimod, siger visse steder i bogen at det er kun nogle m\u00e6nd, der beg\u00e5r overgreb, og at man ikke skal ford\u00f8mme alle m\u00e6nd. Han skriver i indledningen, at man skal p\u00e5 alle t\u00e6nkelige m\u00e5der undg\u00e5 at tale m\u00e6nd ned eller d\u00e6monisere m\u00e6nd. \u00a0Han skriver senere om #MeToo bev\u00e6gelsen: “Det er vigtigt, at bev\u00e6gelsen ikke bliver et h\u00e6vntogt, men derimod udvikler sig til en fair og konstruktiv diskussion om, hvordan vi kommer kr\u00e6nkelserne til livs. ”<\/p>\n
Reinicke huske at n\u00e6vne nogle af de mange sider at tilv\u00e6relsen, hvor m\u00e6nd er d\u00e5rligere stillet end kvinder. Han bruger en hel side p\u00e5 at opremse nogle af disse forhold (s. 73). Han husker ogs\u00e5 at n\u00e6vne et af de selvmord, der blev et resultat af #MeToo kampagnen (s. 190). Men i langt hovedparten af teksten er rollefordelingen klar: M\u00e6ndene er de onde, og kvinderne de uskyldige ofre. Reinicke skriver da ogs\u00e5 selv i indledningen: “Bogen er feministisk inspireret og skrevet ud fra et kritisk maskulinitetsperspektiv” (det vil sige at emnet er at kritisere maskulin adf\u00e6rd). Og side 78 skriver han: “\u00c5rsagen til at jeg anl\u00e6gger et socialkonstruktivistisk perspektiv, er, at jeg \u00f8nsker at udfordre naturgivne forestillinger om m\u00e6nd og maskulinitet.”<\/p>\n
Der pr\u00e6senteres fem forskellige mulige forklaringer p\u00e5 hvorfor seksuel chikane forekommer.<\/p>\n
Den f\u00f8rste mulige forklaring er den biologiske – at m\u00e6nd har en medf\u00f8dt trang til at v\u00e6re seksuelt aggressive og udfarende. Den forklaring forkaster han. Hvis den skulle v\u00e6re rigtig, s\u00e5 skulle seksuel chikane is\u00e6r forekomme under den proces, der leder frem til pardannelse, alts\u00e5 i samspillet mellem passende partnere. Men faktisk forekommer seksuel chikane is\u00e6r mellem en meget \u00e6ldre, magtfuld mand, og en ung, underordnet kvinde, siges det. Det tages som bevis p\u00e5, at forklaringen ikke er biologisk. I stedet ses seksuel chikane som udslag af m\u00e6nds \u00f8nske om at f\u00e5 magt over andre. Og den vinkel danner basis for resten af bogen. N\u00e5r en mand f\u00e5r lyst til at klaske en kvinde i hendes bagdel, er det alts\u00e5 if\u00f8lge bogen ikke fordi han er seksuelt tiltrukket af hende, men fordi han \u00f8nsker at ydmyge hende og f\u00e5 magt over hende. Denne opfattelse stammer tilbage fra Catharine MacKinnon og er en grundpille i feminismen. Andre indvender, at chikanen langt overvejende rammer unge kvinder, som er de seksuelt mest attraktive, dvs. sex m\u00e5 v\u00e6re motivet. Hvis magt havde v\u00e6ret motivet, s\u00e5 ville m\u00e6ndene is\u00e6r chikanere lidt \u00e6ldre kvinder, som er p\u00e5 vej til at f\u00e5 magt, for at holde dem nede. Men det er ikke hvad vi ser. S\u00e5 det er ikke et led i en magtkamp. Men denne indvending har ikke fundet plads i Reinickes spalter.<\/p>\n
Bogen er mest en gennemgang af hvad andre har fundet frem til, og indeholder ikke ret meget stof som Reinicke selv har fundet frem. Hans mest selvst\u00e6ndige bidrag er at han har gennemg\u00e5et opslagene p\u00e5 den danske del af hjemmesiden “Everyday sexism project”. Han citerer Tobias Petersen fra “Reel Ligestilling” for at sige, at ingen kan vide om historierne p\u00e5 Everyday Sexism project er sande. Men han tager dem alligevel for p\u00e5lydende med den begrundelse, at hjemmesidens mission om at v\u00e6re med til at s\u00e6tte sexisme p\u00e5 dagsordenen m\u00e5 siges at overskygge indvendingerne imod hjemmesidens eksistens og dens indbyggede metodeproblemer.<\/p>\n
If\u00f8lge Reinicke er der ikke nogen nedre gr\u00e6nse for, hvor sm\u00e5 bagateller der kan betegnes seksuel chikane. “De hyppigste former for seksuelt chikanerende adf\u00e6rd best\u00e5r af seksuelle kommentarer\/jokes og seksuelt betonede blikke”. Hvis en mand ser, kigger eller stirrer p\u00e5 en kvinde p\u00e5 en m\u00e5de, som hun finder ubehagelig, er det seksuel chikane. Virkningen hos den kr\u00e6nkede person afg\u00f8r, om der er tale om sexchikane, og ikke hensigterne for den person, der ud\u00f8ver chikanen (s. 49). Og m\u00e6nd skal kunne d\u00f8mmes h\u00e5rdere for disse ting end de bliver nu. Det er “blevet foresl\u00e5et, at man burde s\u00e6tte et “0” mere bag p\u00e5 b\u00f8derne, s\u00e5 godtg\u00f8relserne ikke i gennemsnit l\u00e5 p\u00e5 25.000 kroner, men i stedet 250.000 kroner.” (s. 50). S\u00e5 alts\u00e5 – hvis man bare kigger p\u00e5 en kvinde p\u00e5 en forkert m\u00e5de, s\u00e5 skal man kunne id\u00f8mmes k\u00e6mpeb\u00f8der. Et s\u00e5dant system vil g\u00f8re samfundet til et kvinde-despoti, hvor m\u00e6nd er fredl\u00f8se og n\u00e5r som helst kan d\u00f8mmes n\u00e6sten uden anledning.<\/p>\n
Reinicke gennemg\u00e5r udf\u00f8rligt hvad feministen Beth Quinn mener om “Girl watching”. Herved forst\u00e5s, at m\u00e6nd i grupper betagter de kvinder, der passerer forbi, og kommenterer deres udseende eller sex appeal. P\u00e5 dansk hedder det vel at man “g\u00e5r ud og ser p\u00e5 damer”. Dette opfattes som et spil hvor m\u00e6nd viser sig over for hinanden, et spil hvor kvindens rolle er ret ligegyldig, og hvor det er afg\u00f8rende for de deltagende m\u00e6nd at de ikke har nogen empati for kvinderne. Girl watching kan m\u00e5ske “skyldes at m\u00e6nd ikke har viden om eller empatisk sans til at s\u00e6tte sig ind i kvindens situation og f\u00f8lelser . . I sin mest alvorlige form kan girl watching fungere som en bevidst magtstrategi”. (s. 96). M\u00e6nd er alts\u00e5 onde, hvis de kigger p\u00e5 kvinder. Her skal man huske, at Reinicke forkaster den mulige biologiske forklaring – at m\u00e6nd har en medf\u00f8dt trang til kigge p\u00e5 kvinder og beundre deres smukke udseende. S\u00e5 alts\u00e5, husk det allesammen: Det er forbryderisk at kigge p\u00e5 kvinder. Reinicke roser da ogs\u00e5 den nye tendens, hvor sk\u00f8nhedskonkurrencen “Miss America” i 2018 ikke l\u00e6ngere vil fokusere p\u00e5 de kvindelige deltageres kroppe. Og om Everyday Sexism Project konkluderes: “De fleste fort\u00e6llinger vidner om, at mange kvinder overordnet set tager afstand fra at blive evalueret med kommentarer om deres krop og udseende.” (s. 135).<\/p>\n
For Reinicke og andre feminister g\u00e5r der en lige linje fra de mest bagatelagtige overgreb, s\u00e5 som at kigge p\u00e5 en kvinde, og s\u00e5 til grov seksuel vold. Sm\u00e5t og stort sl\u00e5s ofte sammen i samme kategori. P\u00e5 side 158 st\u00e5r der s\u00e5ledes: “Derudover omfatter offentlig seksuel chikane bl.a. u\u00f8nsket piften\/fl\u00f8jten, udstilling af lystne blikke, sexistiske eller homofobiske kommentarer eller vedvarende anmodninger om personlige oplysninger (navn, nummer eller bop\u00e6l), efter at de har sagt nej, seksuelle navne, kommentarer og krav, offentlig onani, befamling og milde former for seksuelle kr\u00e6nkelser.”<\/p>\n
Reinicke har tidligere skrevet meget ford\u00f8mmende om prostitution – et f\u00e6nomen som han anskuer udelukkende som det ser ud med kr\u00e6neklsesparate kvinders \u00f8jne. Han synes at man skal g\u00f8re som i Sverige og kriminalisere mandlige prostitutionskunder. “Den feministiske tradition har holdt fast i, at ansvaret for m\u00e6nds destruktive handlinger skal placeres hos m\u00e6ndene” (s. 75).<\/p>\n
Reinicke kritiserer (s. 65 – 72 og s. 164), at m\u00e6ndene ikke selv diskuterer deres k\u00f8nsroller, men tager dem for givet uden at t\u00e6nke over dem. Han taler om “den modstand, der eksisterer mod at problematisere det mandlige k\u00f8n” og sp\u00f8rger: “Men hvorfor er mange m\u00e6nd tavse i ligestillingssp\u00f8rgsm\u00e5l?”. “Det har v\u00e6ret problematisk at f\u00e5 samfundsdebatter om m\u00e6nd til at lande og forblive p\u00e5 den politiske dagsorden”. Han henviser til en artikel af Vera Rosenbeck p\u00e5 Altinget, med overskriften “Kom nu ind i #MeToo kampagnen, m\u00e6nd”, hvor hun sp\u00f8rger: “Hvor fanden er m\u00e6ndene henne i den her debat?”.<\/p>\n
N\u00e5r jeg l\u00e6ser det, bliver jeg vred. Personligt har jeg gjort en kraftanstrengelse for at f\u00e5 et mandligt synspunkt frem i debatten. Jeg har brugt s\u00e5 mange timer, at jeg ikke kan t\u00e6lle dem, og investeret hundredtusinder af kroner i b\u00f8ger, som folk ikke vil l\u00e6se. N\u00e5r jeg sender debatindl\u00e6g til aviserne, bliver de ikke optaget. Alle mine intense anstrengelser bliver tiet ihjel. Det samme g\u00e6lder for alle andre m\u00e6nd i ind- og udland, der har synspunkter, der minder om mine – de bliver stoppet af den massive og udbredte feministiske censur. Feminister har s\u00e5 meget magt i medie- og forlagsverdenen, at de kan bortcensurere u\u00f8nskede synspunkter. N\u00e5r Reinicke efterlyser at m\u00e6nd ytrer sig mere, s\u00e5 er det \u00e5benbart fordi han vil have flere m\u00e6nd til at underst\u00f8tte sin egen synsvinkel. Men det er der kun f\u00e5 m\u00e6nd, der vil. De fleste m\u00e6nd er nok dybt uenige med Reinicke; men disse m\u00e6nd f\u00e5r ikke lov at blive h\u00f8rt. Et betydeligt antal m\u00e6nd fors\u00f8ger at r\u00e5be offentligheden op, men forg\u00e6ves. Og n\u00e5r s\u00e5 feminister som Reinicke kritiserer m\u00e6ndene for ikke at ville sige noget, s\u00e5 er det en uforskammet h\u00e5n. Her repr\u00e6senterer Reinicke magten, og han undertrykker og h\u00e5ner dem, der ikke har del i den magt.<\/p>\n
Der er et afsnit i bogen, der har overskriften “De helt ekstreme m\u00e6nd”. Hvem er det s\u00e5? Det viser sig, at det er dem der ikke har nogen partner – de ensomme m\u00e6nd der kalder sig incels. Her giver Reinicke ordet til Michael Kimmel, n\u00e5r vi skal bel\u00e6res om, hvad incels er for nogen. Det er angiveligt m\u00e6nd der mener, at det er kvinders skyld, at de er ulykkelige. Og i desperation er der s\u00e5 nogle f\u00e5 incels, som beg\u00e5r uhyggelige forbrydelser og sl\u00e5r andre ihjel.<\/p>\n
Reinicke kritiserer igen og igen m\u00e6nd for ikke at have empati nok til at forst\u00e5 kvinder. Men empati for m\u00e6nd er ikke et emne. Det f\u00f8rste, incels har brug for, er empati og at man forst\u00e5 dem. Man skal forst\u00e5, at incels f\u00f8ler at verden er dybt uretf\u00e6rdig. Incels er de p\u00e6ne fyre, der netop er opdraget til empati for kvinder og til at respektere kvinders gr\u00e6nser. De opdager s\u00e5, at netop den opdragelse g\u00f8r, at kvinder ikke vil have dem. De opdager, at de der har succes hos kvinderne, dels er dem med mange penge, og dels de fr\u00e6kke fyre, der netop overskrider kvinders gr\u00e6nser. Det er de forkerte m\u00e6nd, der vinder. Hvis man opf\u00f8rer sig p\u00e6nt, bliver man straffet med ensomhed. Hvis man opf\u00f8rer sig som en badboy, bliver man bel\u00f8nnet. Hvis den smukke lysh\u00e5rede pige i klassen foragter den p\u00e6ne incel-fyr og i stedet dater badboy-typen, s\u00e5 forr\u00e5der denne smukke lysh\u00e5rede pige alle de v\u00e6rdier, som incel-fyren er opdraget til at v\u00e6rds\u00e6tte. Det er en bombe under hele samfundsordenen. Fyren opdager, at han er blevet narret og forr\u00e5dt – han er opdraget til at blive s\u00e5dan, at ingen vil vide af ham. Det bliver mange incel-fyre – med rette – meget vrede over, og enkelte af dem bliver s\u00e5 vrede, at de g\u00f8r det uforsvarlige at sl\u00e5 andre mennesker ihjel.<\/p>\n
De p\u00e6ne fyre, som ingen kvinder vil have, er de indadvendte fyre der lider under selvbebrejdelser – dem der hele tiden sp\u00f8rger sig selv, om de g\u00f8r nok for at tage hensyn til andre. Og derfor vil jeg voldsomt kritisere, at hele Reinickes bog, fra f\u00f8rste til sidste side, g\u00e5r ud p\u00e5 at stimulere m\u00e6nd til selvbebrejdelser. “Hvis vi skal kr\u00e6nkelseskulturen til livs, handler det om, at m\u00e6nd skal l\u00e6re at lytte, pr\u00f8ve at kigge indad og sp\u00f8rge sig selv, om de nogenisnde har kr\u00e6nket andre mennesker.” (s. 164). “M\u00e6nd skal v\u00e6nne sig til og l\u00e6re ikke hele tiden at s\u00e6tte deres egne f\u00f8lelser i centrum” (s. 107).<\/p>\n
Det v\u00e6rste man kan g\u00f8re mod m\u00e6nd i dag, er at g\u00f8re dem endnu svagere, endnu mere selvbebrejdende, endnu mere villige til at tage mere hensyn til andre end sig selv, endnu mere tolerante over at f\u00e5 deres personlige gr\u00e6nser overskredet. Jo mere man opdrager unge eller voksne m\u00e6nd til dette, jo flere incels skaber man, jo flere enlige m\u00f8dre skaber man, og jo flere mandehadende feminister skaber man. Og jo flere incels man skaber, jo st\u00f8rre er risikoen for at nogle af dem bliver s\u00e5 desperate og s\u00e5 vrede, at de sl\u00e5r andre mennesker ihjel. Det er, hvad der kan komme ud af manglende empati for m\u00e6nd.<\/p>\n
Der er dog ogs\u00e5 en smule forst\u00e5else for m\u00e6nds problemer i bogen. Reinicke refererer (s. 101), at dagbladet Information i februar 2018 p\u00e5begyndte en artikelserie og podcast om seksuelle gr\u00e6nser og gr\u00e5zoner set ud fra mandens perspektiv. Her kunne m\u00e6nd fort\u00e6lle om oplevelser med at overtr\u00e6de andres seksuelle gr\u00e6nser. Det bliver ogs\u00e5 n\u00e6vnt, at flirteri afstedkommer ofte og n\u00e6rmest pr. definition en form for overskridelse af en anden persons gr\u00e6nser (s. 149). Der er gr\u00e5zoneomr\u00e5der, hvor manden og kvinden opfatter det, der er sket, forskelligt (s. 172). Reinicke g\u00e5r ikke uden om n\u00e6vne m\u00e6nds problemer med, at kvnder som siger “nej”, m\u00e5ske mener “ja”. “Det kan v\u00e6re sv\u00e6rt for drenge at finde ud af, om de er attraktive nok til, at de kan tillade sig at blive ved med “k\u00f8re p\u00e5” i et seksuelt erobringsfors\u00f8g. En af m\u00e6ndene fra podcasten fortalte, at han havde snakket med en veninde, som havde klaget over en for vedholdende interesse fra en fyr, hvorefter han havde spurgt hende om f\u00f8lgende: “Men hvad hvis det havde v\u00e6ret en l\u00e6kker fyr?” ” (s. 113).<\/p>\n
N\u00e5r Reinicke kommer ind p\u00e5 s\u00e5danne dilemmaer, n\u00e6rmer han sig en fremstilling, der viser forst\u00e5else for m\u00e6nds problemer og kan bringe debatten videre. Men de afsnit der viser en s\u00e5dan forst\u00e5else, udg\u00f8r kun en ganske ringe del af hele bogen. Om langt hovedparten af bogen m\u00e5 jeg sige, at jeg er dybt, dybt uenig side op og side ned, og at bogen stort set vil skade m\u00e6nds sag.<\/p>\n
KOMMENTARER TIL DIVERSE PUNKTER II BOGEN<\/p>\n
Ovenn\u00e6vnte anmeldelse giver mit generelle indtryk af bogen. Der er s\u00e5 mange ting i bogen, jeg er uenig i, at hvis jeg skulle give en udt\u00f8mmende kritik, vil det fylde noget der n\u00e6rmer sig det samme sideantal som bogen selv.
\nJeg vil her blot give nogle specifikke kommentarer til en r\u00e6kke punkter.<\/p>\n
S. 25: “De fleste mennesker kan blive enige om, at seksuelle modydelser i bytte for jobm\u00e6ssig forfremmelse . . . er grov seksuel chikane.” Nej, det tror jeg ikke de fleste mennesker kan blive enige om. Der er tale om en byttehandel, og det kan diskuteres, hvor meget v\u00e6gt der skal l\u00e6gges p\u00e5 fordelen for den ene part, og fordelen for den anden part. I sagen med Harvey Weinstein fremg\u00e5r det mere og mere, at de p\u00e5st\u00e5ede seksuelle overgreb i betydeligt omfang var byttehandler, hvor kvinden frivilligt gik med til sex.<\/p>\n
S. 33: “Deraf skal man selvf\u00f8lgelig passe p\u00e5 med at sige, at der ikke er nogen “som s\u00e5dan”, der er skyldige, fordi det er en hel kultur, der er med til at skabe det, men seksuel chikane kan udspille sig meget bredt . . “. Mener Reinicke, eller mener han ikke, at der er en generel kultur som skaber den skesuelle chikane?<\/p>\n
S. 35: I 82 procent af tilf\u00e6ldene er chikan\u00f8ren en overordnet, og kun 14 procent er kolleger. Dette kan s\u00e5 sammenholdes med s. 43:
\n61,7 % af kr\u00e6nkerne er kunder\/klienter\/patienter. 14,2 % er ledere, 29,3 % er kollegaer, og 3,9 % er underordnede. Og side 44: Det er . . . i overenstemmelse med international forskning, at det oftere er kollegaer end ledere, der ud\u00f8ver seksuel chikane.
\nTingene passer ikke sammen her. Det ene sted er kr\u00e6nkerne langt overvejende ledere, det andet sted er det kunder\/klienter, s\u00e5 som senile gamle m\u00e6nd p\u00e5 sygehuse, eller \u00e5ndssvage.
\nDette kan man s\u00e5 sammenligne med s. 54 og andre steder, hvor det bruges som argument, at kr\u00e6nkeren oftest er kvindens chef, hvilket tages som tegn p\u00e5, at kr\u00e6nkelser handler om at ud\u00f8ve magt og ikke har en biologisk forklaring.<\/p>\n
S. 39: Omsorgsmedarbejdere er hyppigere udsat for u\u00f8nsket seksuel opm\u00e6rksomhed end alle andre faggrupper. Det er jo ikke det, der fremh\u00e6ves i den offentlige debat om MeToo. S\u00e5 det er vel den offentlige debat, der har et sk\u00e6vt fokus?<\/p>\n
S. 40: For 67 procent har h\u00e6ndelserne haft en betydning for deres efterf\u00f8lgende arbejdsliv og psykiske tilstand: Dette er et rimeligt kriterium at anl\u00e6gge. Det vigtigste m\u00e5 v\u00e6re, om episoderne faktisk har skadet kvinden f.eks. ved at afb\u00f8je hendes karriere. Det er ogs\u00e5 det kritierium, som blev anlagt af undertegnede og S\u00f8ren Grinderslev Hansen i vores kronik<\/a> i filmbladet Ekko\u00a0 – her tog vi de beretninger alvorligt, hvor der kunne t\u00e6nkes at v\u00e6re en skade p\u00e5 kvindens karriere. Men se nedenfor, kommentaren til s. 185.<\/p>\n S. 43: en lige s\u00e5 stor del har oplevet upassende blikke m.v.: S. 50: B\u00f8der p\u00e5 250.000 kroner: S. 54: Afvisningen af den biologiske model er ekstremt tynd og latterligt useri\u00f8s. Det er velkendt viden, at m\u00e6nds (og kvinders) sex-drift stimuleres af hormonet testosteron, og at fristelsen til at foretage sig noget seksuelt derfor h\u00e6nger sammen med testosteron-niveauet. I det helle taget er det latterligt useri\u00f8st og ensidgt at skrive en hel bog om seksuelle kr\u00e6nkelser hvor det afvises, at seksuel adf\u00e6rd, herunder kr\u00e6nkelser, har noget med biologi at g\u00f8re. S. 55: “. .\u00a0 m\u00e6nd og kvinder socialiserers p\u00e5 en m\u00e5de, s\u00e5 det bliver naturligt for m\u00e6nd at fremst\u00e5 aggressive og udfarende, og kvinder socialiseres til at v\u00e6re passivt accepterende.” Ja, det er den sociokulturelle teori, og den er der ikke meget hold i. M\u00e6nds udfarende og aggressive adf\u00e6rd h\u00e6nger sammen med hormonet testosteron, og den har en vigtig rolle i det spil, hvor de to k\u00f8n finder sammen. Fors\u00f8g p\u00e5 at ignorere d\u00e9t b\u00f8r ikke tages alvorligt.<\/p>\n S. 56: “Den organisatoriske model forekommer virkelighedsn\u00e6r og er empirisk afpr\u00f8vet.” S. 60: “Opsummerende om de forskellige modeller kan man sige, at den biologiske model fremst\u00e5r meget forenklet og generaliseret.” S 63: “. . . har m\u00e6nd som forskningsobjekter ofte v\u00e6ret neutrale, usynlige og k\u00f8nsl\u00f8se . . . ” Nej, bestemt ikke. Men den forskning der er udf\u00f8rt, har en karakter, som Reinicke ikke kan lide, og derfor p\u00e5st\u00e5r han at den ikke findes.<\/p>\n S. 65: “M\u00e6nd er ligeledes ikke vant til at skulle forklare deres handlinger . . .. ” S. 69-70: Camilla Paglia er stort set den eneste modstander mod feminismen, som omtales i bogen. Og hun citeres p\u00e5 en misvisende m\u00e5de, der giver l\u00e6seren det indtryk, at kvinder vil altid v\u00e6re i fare seksuelt. Det er en s\u00e5 grov ensidighed, at forfatteren i mine \u00f8jne fremst\u00e5r som meget usympatisk.<\/p>\n S. 72: ” . . . det har v\u00e6ret problematisk at f\u00e5 samfundsdebatter om m\u00e6nd til at lande og forblive p\u00e5 den politiske dagsorden . . . “: Ja, og det skyldes feminister som Reinicke, der konsekvent n\u00e6gter folk med anderledes meninger at komme til orde.<\/p>\n S. 75: Reinickes syn p\u00e5 prostitution, og hans sympati med den svenske opfattelse, er meget ensidig. Prostitution er i de fleste tilf\u00e6lde un\u00e6gteligt en byttehandel, hvor begge parter f\u00e5r noget ud af det. At Reinicke ben\u00e6gter det, betyder at jeg ikke kan respektere hans synsvinkel.<\/p>\n S. 76: ” . . en forestilling om, at det patriarkalske samfund ud over at n\u00e6gte kvinder sociale og juridiske rettigheder ogs\u00e5 har undladt at ford\u00f8mme m\u00e6nds amoralske og voldelige handlinger.” Hvis Reinicke har den opfattelse, s\u00e5 lever han i en helt, helt anden verden end os andre.<\/p>\n S. 76:\u00a0 . . . at den i nogen grad kun er skamfuld at blive udsat for, men ikke n\u00f8dvendigvis at ud\u00f8ve.” S. 77: Vold er en overskridelse af uskrevne normer, men det er ud\u00f8velse af seksuel chikane ikke p\u00e5 samme m\u00e5de: S. 78: : “\u00c5rsagen til at jeg anl\u00e6gger et socialkonstruktivistisk perspektiv, er, at jeg \u00f8nsker at udfordre naturgivne forestillinger om m\u00e6nd og maskulinitet.” S. 81: ” . . . at m\u00e6nds seksualitet ikke er en statisk st\u00f8rrelse, men derimod st\u00e5r til at forandre. ” Pr\u00f8v at fort\u00e6lle det til de homoseksuelle, som er udsat for \u00f8nsker om at de skifter til at blive heteroseksuelle. Seksualitet er is\u00e6r bestemt af hormoner, og uden at \u00e6ndre p\u00e5 hormonerne kan man n\u00e6ppe \u00e6ndre seksualiteten.<\/p>\n S. 87: ” . . . \u00f8nsket om at dominere kvinder er et v\u00e6sentligt motiv til at ud\u00f8ve seksuel chikane.” Tjah, hvor meget skal der til for at kalde det v\u00e6sentligt? Det er ikke hovedmotivet, og ofte indg\u00e5r det slet ikke som motiv.<\/p>\n S. 90: “Flere studier har p\u00e5peget en sammenh\u00e6ng mellem tilb\u00f8jelighed til ud\u00f8velse af seksuel chikane og accept af vold mod kvinder.” S. 100: “Det er sv\u00e6rt at give et entydigt billede af den typiske mand, som ud\u00f8ver seksuel chikane.” S. 103: Popul\u00e6rkulturelle forestillnger, der forsvare seksuel chikane: S. 104: Din mund siger `nej\u00b4, men \u00f8jnene siger `ja\u00b4: S. 105: “Det er meget sigende for usynligg\u00f8relsen og accepten af seksuel chikane, at en s\u00e5 st\u00e6rk objektligg\u00f8relse af en kvinde kan ende med at\u00a0 blive en slags mainstreamet popul\u00e6rkulturelt kunstobjekt.” S. 107: “M\u00e6nd skal v\u00e6nne sig til og l\u00e6re ikke hele tiden at s\u00e6tte deres egne f\u00f8lelser i centrum” . S. 109: ” . . . at det specielt for unge mennesker kan v\u00e6re sv\u00e6rt at afkode de seksuelle koder i vores kultur . . .”. Ja, det er ikke bare sv\u00e6rt. Det er for mange hartad umuligt. Hvis man vil skabe f\u00e6rre konflikter mellem m\u00e6nd og kvnder, er det her, man skal s\u00e6tte ind. Kvinders signaler er s\u00e5 tvetydige, ulogiske og underfundige, at det kr\u00e6ver meget undervisning at l\u00e6re at tolke dem.<\/p>\n S. 109: ” . . . ikke alle m\u00e6nd, der kan h\u00e5ndtere kompleksiteten . . . ” Netop. Det er m\u00e5ske endda flertallet af m\u00e6nd, der ikke kan h\u00e5ndtere kompleksiteten. T\u00e6nk p\u00e5, at ca. halvdelen af alle m\u00e6nd bliver skilt, og dertil kommer de mange m\u00e6nd, der aldrig bliver gift. Det skyldes ikke ond vilje fra m\u00e6ndenes side, men derimod, at kvnderne stiller dem p\u00e5 s\u00e5 h\u00e5rde opgaver, at flertallet af m\u00e6nd ikke har indsigt nok til at l\u00f8se dem. At moralisere og sk\u00e6lde m\u00e6nd ud for at v\u00e6re kriminelle, er at f\u00f8je spot til skade. Vis dog empati for m\u00e6nd, som i dag er stillet i en n\u00e6sten ul\u00f8selig situation, i stedet for at drive heksejagt p\u00e5 dem og d\u00e6monisere dem.<\/p>\n S. 114: “Dette kr\u00e6ver, at manden skal v\u00e6re den ops\u00f8gende og potentielt gr\u00e6nseoverskridende. #MeToo bev\u00e6gelsen kan i den sammenh\u00e6ng v\u00e6re med til at skabe en gensidig forst\u00e5else af, at den m\u00e5de, “spillet” er koreograferet og sammensat p\u00e5, ikke er til gavn for hverken kvinder eller m\u00e6nd. ” S. 115: ” . . . man skal v\u00e6re god til at afl\u00e6se den anden person og kunne tolke situationen, tonelejet og kropssproget.” S. 115: “Men det er en farlig cocktail at v\u00e6re d\u00e5rlig til at l\u00e6se signaler og udvise for meget aggressivitet.” S. 117: “Drenge er p\u00e5 ingen m\u00e5de fra f\u00f8dslen forudprogrammerede til at ben\u00e6gte f\u00f8lelser og undg\u00e5 intimitet. ” S. 117: ” . . har fremh\u00e6vet, at drenge allerede i den tidlige barndom mister evnen til at s\u00e6tte ord p\u00e5 deres f\u00f8lelsesliv.” S. 118-119: S. 120: S. 149: S. 149: “Flirteri afstedkommer ofte og n\u00e6rmest pr. definition en form for overskridelse af en anden persons gr\u00e6nser, men hvis handlingen sker i gensidig respekt . . .” S. 149: “Nogle kvinder skriver ogs\u00e5 om den positive sexisme, hvor kvinden kan f\u00f8le sig v\u00e6rdsat:” S. 152: “M\u00e6nd socialiseres ind i en bestemt k\u00f8nsrolle, hvori et konstituerende element er, at de skal performe deres maskulinitet p\u00e5 en udfarende vis.” S. 156: ” . . . b\u00e5de m\u00e6nd og kvinder, som er opdraget med traditionelle k\u00f8nsforestillinger, herunder forestillingen om m\u00e6nds naturligt udfarende seksualitet, er mindre tilb\u00f8jelige til at vurdere h\u00e6ndelser som v\u00e6rende seksuel chikane.” S. 157: “Fort\u00e6llingerne handler i stor udstr\u00e6kning om, at kvinder beskriver, at m\u00e6nd ikke f\u00f8ler, at de skal afkode<\/em>, om den, de n\u00e6rmer sig, har lyst til at tale med dem, men tager for givet, at kvinder er interesseret . . . ” S. 158: “Ofte drejer det sig ogs\u00e5 om manglende sociale f\u00e6rdigheder og ringe evne til at leve sig ind i andres behov, ligesom antisociale personlighedstr\u00e6k og lavt selvv\u00e6rd kan have en betydning. ” S. 160: ” . . . maskulinitetskonceptet kan opfattes som en kulturel ressource, der resulterer i, at m\u00e6nd bl.a. kan tillade sig at v\u00e6re selvpromoverende og arrogante over for andre og optagede af at konkurrere og vinde hele tiden, fordi der st\u00e5r et kulturelt legitimeringsapparat parat til at g\u00f8re denne opf\u00f8rsel acceptabel . . ” S. 161: De helt ekstreme m\u00e6nd. S. 164: “Hvis vi skal kr\u00e6nkelseskulturen til livs, handler det om, at m\u00e6nd skal l\u00e6re at lytte, pr\u00f8ve at kigge indad og sp\u00f8rge sig selv, om de nogenisnde har kr\u00e6nket andre mennesker.” S. 165: “Hvis seksuel chikane skal bek\u00e6mpes, handler det ogs\u00e5 om ikke at beskylde m\u00e6nd for at v\u00e6re sexisitiske og generelt passe p\u00e5 med ikke at male et destruktivt billede af m\u00e6nd. ” S. 170: ” . . . kvinder f.eks. sammenlignet med m\u00e6nd er mere tilb\u00f8jelige til at vurdere “quid pro quo”-scenarier som v\u00e6rende en trussel frem for en social udveksling.” S. 171: Den uagtsomme voldt\u00e6gt S. 179:\u00a0 Hollabach videoen, som viser en kvindelig skuespiller, som i 10 timer g\u00e5r gennem New Yorks gader. S. 182: S. 182: S. 185: S. 186: Dansk #Time\u00b4s Up-manifest: S. 190: Benny Fredriksson: S. 191: ” . . romantiske relationer kr\u00e6ver et frirum, som bev\u00e6gelsen er ved at kv\u00e6le.” S. 196: “Seksuel chikane har s\u00e5ledes v\u00e6ret en beg\u00e6rnsende faktor for mange kvinders liv og virke.” S. 196: “MeToo-bev\u00e6gelsen har sat gang i en samtale med det form\u00e5l at afs\u00f8ge og s\u00e6tte ord p\u00e5 dilemmaer og gr\u00e6nser.” S. 197: “#MeToo-bev\u00e6gelsen viser, hvilke anseelige feministiske kr\u00e6fter der er til stede, men modstanden mod de kr\u00e6fter understreger samtidig, hvor rodf\u00e6stede m\u00e6nds privilegier er, og hvor langt der er igen. ” S. 197: “Feminisme handler naturligvis ikke om at hade m\u00e6nd, men om at afskaffe diskriminereing og undertrykkelse af kvinder.” S. 198: ” . . udover at v\u00e6re opm\u00e6rksomme p\u00e5 usunde mandekulturer (m\u00e6nd, som ikke respekterer et nej og misbruger deres magt) b\u00f8r vi ogs\u00e5 fokusere p\u00e5 usunde kvindekulturer. Med denne betegnelse refereres til det forhold, at mange kvinder ogs\u00e5 har sv\u00e6rt ved at sige fra over for m\u00e6nds chikanerier . . ” S. 199: ” . . . vigtigt at fokusere p\u00e5, hvordan der allerede i skolealderen sker en dannelses- og normaliseringsproces af de traditionelle og stereotype k\u00f8nsroller. ” S. 200: “Her kan det bem\u00e6rkes, at den nye p\u00e6dagoguddannelse har f\u00e5et et nyt modul: K\u00f8n, seksualitet og mangfoldighed. S\u00e5dan et emne burde v\u00e6re lige s\u00e5 obligatorisk som matermatik og dansk i skolen.” S. 201: “”MeToo-bev\u00e6gelsen har tydeligt indikeret, at sexismen er til stede overalt i smfundet og begr\u00e6nser s\u00e6rligt kvinder i hele deres liv.” Anmeldelse af Kenneth Reinicke: “M\u00e6nd der kr\u00e6nker kvinder” Kenneth Reinicke\u00b4s bog “M\u00e6nd der kr\u00e6nker kvinder” udkom i oktober 2018 p\u00e5 forlaget Samfundslitteratur. Den er p\u00e5 217 sider. For at starte med det positive: Den er skrevet i et letl\u00e6st sprog. Der er referencer til alle p\u00e5stande. Kenneth Reinicke er mandeforsker p\u00e5 RUC – dvs. et … L\u00e6s videre “Anmeldelse af Kenneth Reinicke (2018): M\u00e6nd der kr\u00e6nker kvinder”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12,13,2],"tags":[],"class_list":["post-178","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-boganmeldelser","category-diskrimination","category-sex-overgreb-og-metoo"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/178","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=178"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/178\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":189,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/178\/revisions\/189"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=178"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=178"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=178"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nHvis bare en mand ser p\u00e5 en kvinde, s\u00e5 er han alts\u00e5 potentielt en kr\u00e6nker. Han kan aldrig vide, om kvinden f\u00f8ler hans blik passende eller upassende; s\u00e5 hvis han ikke vil kr\u00e6nke nogen, skal han altid undg\u00e5 at se p\u00e5 kvinder og vende hovedet den anden vej. Mon ikke ogs\u00e5 d\u00e9t vil f\u00f8les kr\u00e6nkende? Med andre ord: Hvis blot et blik kan rubriceres som kr\u00e6nkende, s\u00e5 er der ikke noget en mand kan g\u00f8re for at undg\u00e5 at kr\u00e6nke, for han vil altid risikere at hans blik tifl\u00e6ldigt hviler p\u00e5 en kvinde. Kun blinde m\u00e6nd kan undg\u00e5 dette.<\/p>\n
\nDet er ganske horribelt at snakke om b\u00f8der i den st\u00f8rrelsesorden for h\u00e6ndelsesforl\u00f8b, hvor manden m\u00e5ske ikke aner, at han har gjort noget forkert, og hvor kvinden alene skal definere hvorvidt det han gjorde, har kr\u00e6nket hende. Vi ser i praksis nogle ekstremt lave bagatelgr\u00e6nser for hvad der opfattes som kr\u00e6nkelser. Nogle transk\u00f8nnede finder det f.eks. som en alvorlig kr\u00e6nkelse, hvis man siger at kvinder ikke har penisser. Faktisk er det objeektivt sandt, at kvinder ikke har penisser. Det vil sige at man potentielt kan blive id\u00f8mt en b\u00f8de p\u00e5 en kvart million kroner for at sige noget, som 99 % af befolkningen mener er sandt. Det \u00e5bner for en heksejagt p\u00e5 m\u00e6nd, hvor de vil vare i fare for \u00f8konomisk ruin ved anklager der kommer som lyn fra en klar himmel. P\u00e5 samme m\u00e5de som mandlige studerende ved amerikanske universiteter risikerer livs\u00f8del\u00e6ggende sanktioner (bortvisning fra universitetet) for anklager, der kommer som et lyn fra en klar himmel. M\u00e6nd bliver jaget vildt der aldrig nogensinde kan f\u00f8le sig sikkert.<\/p>\n
\nN\u00e5r kr\u00e6nkelser is\u00e6r rammer unge kvinder, typisk i 20-\u00e5rs alderen, s\u00e5 h\u00e6nger det sammen med, at kvinder i den alder er mest seksuelt attraktive for m\u00e6nd. Det er der gode biologiske grunde til. At ignorere det er t\u00e5beligt.<\/p>\n
\nDer er intet bevis for, at magtforhold er forklaringen p\u00e5 seksuel chikane. Hvis man \u00f8nsker at st\u00f8tte sig p\u00e5 hvad der er virkelighedsn\u00e6rt og empirisk afpr\u00f8vet, skulle man hellere st\u00f8tte sig til de biologiske forklaringer.<\/p>\n
\nDette er ekstremt tendenti\u00f8st formuleret, s\u00e5 tendenti\u00f8st, at det ikke burde finde plads i et skrift fra en universitetsansat person. Det er tydeligt, at grunden til at Reinicke afskriver den biologiske model p\u00e5 den m\u00e5de, er at han rent subjektivt ikke kan lide den. De andre n\u00e6vnte modeller er mindst lige s\u00e5 forenklede og generaliserede.<\/p>\n
\nSikke noget vr\u00f8vl. og som skrevet i selve anmeldelsen er det en h\u00e5n mod mig og mange andre m\u00e6nd at p\u00e5st\u00e5, at m\u00e6nd ikke fors\u00f8ger at ytre sig om k\u00f8n. M\u00e6nd vil gerne ytre, sig; men det er feminister som Reinicke, der forhindrer dem i det, fordi de ikke kan lide de holdninger, som flertallet af m\u00e6nd har. F.eks. lavede RUC d. 21. februar 2018 et facebook-opslag om et kommende seminar om MeToo. P\u00c5 RUCs facebookside blev det p\u00e5g\u00e6ldende opslag dog fjernet efter debat med mig og flere andre; man \u00f8nskede \u00e5benbart ikke at vores synspunkter skulle h\u00f8res. Jeg skrev efterf\u00f8lgende personlige breve til opl\u00e6gsholderne; ordlyden kan l\u00e6ses her<\/a>. Disse breve blev ikke besvaret. Og bagefter skriver Reinicke s\u00e5 en bog hvor han over flere sider kritiserer, at m\u00e6nd ikke ytrer sig om MeToo. Det er stinkende dobbeltmoral og et bevis p\u00e5 Reinickes manglende integritet.<\/p>\n
\nVr\u00f8vl, simpelthen.<\/p>\n
\nJamen hvis man inkluderer selv de mindste bagateller under seksuel chikane, s\u00e5 som lystne blikke, s\u00e5 kan det ikke undre at man dermed inklduerer handlinger som ikke overskrider samfundets normer.<\/p>\n
\nSom jeg har p\u00e5peget i bogen “Humaniora – videnskab eller varm luft”, kan jeg ikke anerkende socialkonstruktionisme som en valid betragtningsm\u00e5de, da der ikke findes nogen evidens til at bakke den op. At Reinicke v\u00e6lger denne tilgang, betyder alts\u00e5, at han benytter en tilgang, som jeg ikke kan anerkende som videnskabelig. Og form\u00e5let hermed er subjektivt: At udfordre nogle naturgivne forestillinger. Hvorfra ved Reinicke, at disse forestillinger er naturgivne? M\u00e5ske er de baserede p\u00e5 evidens? Og hvorfor skal de udfordres? \u00d8nsket om at udfordre synes at v\u00e6re subjektivt.<\/p>\n
\nT\u00e6nk engang! Forholder det sig virkelig s\u00e5dan? Hvad skulle vi dog g\u00f8re uden k\u00f8nsforskningen, s\u00e5 ville vi slet ikke ane, at der var en s\u00e5dan sammenh\u00e6ng?<\/p>\n
\nJa, men s\u00e5 er hele dette kapitel ikke lykkedes. M\u00e5ske fordi Reinickes tilgang til problemet ikke er frugtbar.<\/p>\n
\nMan kan l\u00e6re mere nyttigt om forholdet mellem k\u00f8nnene ved at studere denne popul\u00e6rkultur, end ved at l\u00e6se hele Reinickes bog. Hvis f.eks. en bog som “Fifty shades of grey”\u00a0 s\u00e6lger i millionvis af eksemplarer, s\u00e5 siger det noget om kvinders forhold til at blive domineret af en mand. Dette ignorerer Reinicke fuldst\u00e6ndig.<\/p>\n
\nDet forekommer jo ikke kun i popul\u00e6rkulturen, men ogs\u00e5 i virkeligheden. Det er belyst ved en r\u00e6kke videnskabelige unders\u00f8gelser, som Reinicke nok ikke kender, fordi feminister ikke kan lide konklusionerne og derfor ignorerer dem.<\/p>\n
\nVr\u00f8vl. Italienske m\u00e6nd har altid v\u00e6ret meget p\u00e5g\u00e5ende i deres interesse for smukke kvinder, og en enlig smuk kvinde har heller ikke tidligere kunnet g\u00e5 alene p\u00e5 gaden i Italien uden at masser af m\u00e6nd tr\u00e6nger sig p\u00e5. Det er ikke chikane. Det er m\u00e6nds ub\u00e6ndige tiltr\u00e6kning til en smuk kvinde.
\nHvad ang\u00e5r at betragte en smuk kvinde som et objekt, s\u00e5 skal man huske at n\u00e6vne, at mange kvinder \u00f8snker at blive betragtet som objekter for at tiltr\u00e6kke de m\u00e6nd, de \u00f8nsker at tiltr\u00e6kke. Kvinder kl\u00e6der sig faktisk sexet, hvis de \u00f8nsker at blive set som sex-objekter. De g\u00f8r det bevidst, med vilje. Og man skal ogs\u00e5 huske, at der er mindst lige s\u00e5 meget objektg\u00f8relse den modsatte vej rundt. Hvad er mest ydmygende: At blive reduceret til en smuk krop, eller at blive reduceret til en bankkonto, man kan tr\u00e6kke n\u00e6sten ubegr\u00e6nset p\u00e5?<\/p>\n
\nAndetsteds l\u00e6ser vi tv\u00e6rtimod, at m\u00e6nd lukker deres f\u00f8lelser ude, og skal blive bedre til at m\u00e6rke deres egne f\u00f8lelser. Det h\u00e6nger ikke sammen. Den eneste gennemg\u00e5ende tr\u00e5d i fremstillingen er, at uanset hvad m\u00e6nd g\u00f8r, s\u00e5 bliver det altid kritiseret.<\/p>\n
\nNej, det kan MeToo bev\u00e6gelsen ikke.
\nEn \u00f8get gensidig forst\u00e5else kr\u00e6ver dels, at man anerkender at en del af rolle-fordelingen er naturbestemt. Og dels kr\u00e6ver den, at kvinderne anerkender at de har 50 % af skylden for, at det hele er s\u00e5 vanskeligt. Stik imod dette best\u00e5r MeToo beve\u00e6gesen i, at al skyld ensidigt l\u00e6gges p\u00e5 m\u00e6nd, og s\u00e5 mange m\u00e6nd som muligt, mens kvinderne fraskriver sig enhver form for skyld eller ansvar. Derfor ser jeg MeToo bev\u00e6gelsen som en garanti for, at der i mange \u00e5r frem ikke<\/em> vil opst\u00e5 en gensidig forst\u00e5else.<\/p>\n
\nJa, og det har i mange \u00e5r for mig selv v\u00e6ret s\u00e5 vanskeligt, at det var helt umuligt. Jeg var totalt ude af stand til tolke disse ting. Totalt. Masser af m\u00e6nd har samme problem. At vi har det problem, g\u00f8r os ikke til onde eller kriminelle mennesker. Jeg vil snarere sige, at de kvinder, der stiller s\u00e5danne urimelige krav til tolkningsevner, og samtidig n\u00e6gter at forklare hvilke signaler der skal tolkes hvordan, disse kvinder er snarere onde mennesker. De skaber problemer, hvor der ikke beh\u00f8vede at v\u00e6re problemer.<\/p>\n
\nJa, netop, og derfor er det t\u00e5beligt at kvindernes tilgang til dette er at sk\u00e6lde m\u00e6nd ud og d\u00e6monisere dem, i stedt for at l\u00e6re dem at tolke signaler.<\/p>\n
\nIkke det? Jeg har v\u00e6ret med til at undervise 4. klasse elever i at danse folkedans. Det kr\u00e6ver at de tager dansefatning p\u00e5 pigerne. For mange drenge i den alder er d\u00e9t ekstremt gr\u00e6nseoverskridende, og mange drenge kan man slet ikke f\u00e5 til at r\u00f8re ved pigerne. Hvor ved Reinicke fra, at en s\u00e5dan adf\u00e6rd, i tiden f\u00f8r puberteten, ikke er medf\u00f8dt? Hvad ang\u00e5r at vise f\u00f8lelser, s\u00e5 er det ofte til stor skade for m\u00e6nd, hvis de viser f\u00f8lelser. Der skal mod til at vise f\u00f8lelser, og manden risikerer at s\u00e5 snart han har vist f\u00f8lelser, benytter en kvinde den blottede flanke til at s\u00e5re ham dybt. Jeg tror at det har hjulpet m\u00e6nds overlevelse i fortiden ikke<\/em> at vise f\u00f8lelser, og det er derfor muligt, at det er en medf\u00f8dt tendens, der har bidraget til at sikre overlevelsen.<\/p>\n
\nHvordan kan man vide, at de har mistet<\/em> evnen? M\u00e5ske har de aldrig haft den, fordi det er medf\u00f8dt ikke at tale om sine f\u00f8lelser.<\/p>\n
\nJeg tror ikke, at de grimme kommentarer er repr\u00e6sentative for noget som helst. Men det er umuligt at afg\u00f8re, for Reinickes uvidenskabelige tilgang til ESP giver ingen mulighed for at vurdere, hvor selektivt han har udvalgt citaterne.
\nN\u00e5r det g\u00e6lder den kvinde som citerer “S\u00e5 fed og klam og grim, som du er, din m\u00f8gso, burde du da b\u00e6re v\u00e6re glad for, at nogen vil”, s\u00e5 tvivler jeg p\u00e5, at de ting er sagt af m\u00e6nd. Efter min erfaring er det oftest kvinder, der kommer med s\u00e5 grimme kommentarer til andre kvinder.<\/p>\n
\n“Hegemoniske mskulinitetsidealer, hvor man forherliger mod, handlekraft, magt og styrke, er en af hoved\u00e5rsagerne til m\u00e6nds kr\u00e6nkelser af kvinder. ”
\nDet er en helt uhyrlig og ganske uacceptabel s\u00e6tning. Og der er intet bel\u00e6g for den i kapitlet.<\/p>\n
\n“Kvinder er socialiserede til at skulle tilpasse sig m\u00e6nds beg\u00e6r.”
\nDet er socialkonstruktionistisk vr\u00f8vl. Hvis kvinder ikke tilpassede sig m\u00e6nds beg\u00e6r, ville menneskesl\u00e6gten holde op med at formere sig, s\u00e5 mon ikke denne s\u00e5kaldte “tilpasning”\u00a0 er biologisk indkodet?<\/p>\n
\nJa, f\u00f8rste s\u00e6tning i dette citat er meget vigtig og central for bogens emne. Men hvordan skal man afg\u00f8re, hvad der kan forst\u00e5s ved gensidig respekt? Er det gensidig respekt at drille kvinden? Er de gensidig respekt at spille kold over for kvinden, for at f\u00e5 hende til arbejde h\u00e5rdere for at vinde mandens interesse? Er det gensidig respekt at k\u00f8be drinks til hende i forventning om at hun s\u00e5 f\u00f8ler sig forpligtet til en aff\u00e6re?<\/p>\n
\nDet var dog en sj\u00e6lden indr\u00f8mmelse, bogens indhold i \u00f8vrigt taget i betragtning.<\/p>\n
\nHvorfra ved Reinicke, at den adf\u00e6rd stammer fra socialisering, og ikke fra en biologisk disposition? Findes der nogen kulturer i verden, hvor m\u00e6nd ikke performer deres maskulinitet p\u00e5 en udfarende vis?<\/p>\n
\nJa, men s\u00e5 er verden alts\u00e5 mere harmonisk og mindre konfliktfyldt, hvis m\u00e6nd og kvinder opdrages med traditionelle k\u00f8nsforestillinger. Den moderne feminisme, derimod, g\u00f8r mange kvinder kr\u00e6nkelsesparate og hypersensitive og f\u00e5r dem til at opfatte m\u00e6nd, der opf\u00f8rer sig naturligt, som onde eller kriminelle mennesker. Det bliver verden kun mere konfliktfyldt af.<\/p>\n
\nMin kommentar: Ja, men det er desv\u00e6rre en ret generel erfaring, at m\u00e6nd der uden videre g\u00e5r ud fra, at kvinderne er interesseret i dem, har mere held med at erobre kvinder, end andre m\u00e6nd har. M\u00e6nd har god grund til at opf\u00f8re sig p\u00e5 den m\u00e5de – nemlig den grund, at den opf\u00f8rsel ofte f\u00f8rer til succes. M\u00e6nd der er tilbageholdende og som udgangspunkt g\u00e5r ud fra, at kvinden nok ikke er interesseret i dem, har dermod meget, meget ringe succes hos kvinderne.<\/p>\n
\nHer blander Reinicke tingene sammen p\u00e5 en ubehagelig m\u00e5de. Der er himmelvid forskel p\u00e5 m\u00e6nd der er for generte og har lavt selvv\u00e6rd, og som har sv\u00e6rt ved at tolke hvad kvinder t\u00e6nker, og s\u00e5 antisociale personer der f\u00f8rer sig frem med stor selvovervurdering og ignorerer andres behov.<\/p>\n
\nMaskulinitet er ikke et koncept. Det er en del af menneskets natur. Det er ogs\u00e5 en del af menneskets natur, at m\u00e6nd der er selvpromoverende og moderat arrogante og optagede af at konkurrere og vinde, har st\u00f8rre succes hos kvinder end andre m\u00e6nd, m\u00e5ske is\u00e6r fordi kvinder forventer at disse m\u00e6nd f\u00e5r h\u00f8je stillinger og kommer til at tjene mange penge, hvilket er centralt for kvinders vurdering af hvilke m\u00e6nd de vil danne par med. Denne adf\u00e6rd skyldes ikke at samfundet legitimerer den. Den “skyldes”\u00a0 testosteron, og n\u00e5r f\u00f8rst testosteron har skabt denne adf\u00e6rd, s\u00e5 kan samfundet efterf\u00f8lgende<\/em> legitimere den adf\u00e6rd.<\/p>\n
\nReinickes behandling af incel-f\u00e6nomenet, og det at han her st\u00f8tter sig p\u00e5 Michael Kimmel, g\u00f8r i mine \u00f8jne dette til et horribelt afsnit, som beskrevet\u00a0 n\u00e6rmere ovenfor.<\/p>\n
\nNej, bestemt ikke. Problemet er, at m\u00e6nd i for h\u00f8j grad lytter, pr\u00f8ver at kigge indad og sp\u00f8rger sig selv, om de nogensinde har kr\u00e6nket andre mennesker. Et af kvinders vigtigste midler til at styre m\u00e6nd er at give dem d\u00e5rlig samvittighed, ogs\u00e5 n\u00e5r der ikke er grund til det. M\u00e6nd der lider af d\u00e5rlig samvittighed er ikke attraktive for kvinder. Man kan sige at kvinder p\u00e5 den m\u00e5de tester m\u00e6nd for at m\u00e6rke, om de er svage. Hvis de er svage nok til at f\u00e5 d\u00e5rlig samvittighed over naturlig adf\u00e6rd, s\u00e5 er de s\u00e5 svage, at kvinder kasserer dem som mulige partnere.
\nJo mere m\u00e6nd bringes til at ruge over problemer, kigge indad, bebrejde sig selv og f\u00e5 d\u00e5rlig samvittighed over noget, som de d\u00e5rligt nok kan bebrejdes, jo mere \u00f8del\u00e6gges m\u00e6nd som muligt partnermateriale. Og jo mere fors\u00f8ger kvinder at ydmyge m\u00e6ndene yderligere – svaghed inviterer til yderligere angreb. P\u00e5 denne m\u00e5de er feminismen et ubevidst, men m\u00e5lrettet middel til at underminere m\u00e6nds anseelse, og g\u00f8re dem s\u00e5 foragtelige, at kvinder helt vender sig v\u00e6k fra dem. Et samfund hvor m\u00e6nd tager s\u00e5 meget skyld p\u00e5 sig, som Reinicke og andre feminister \u00f8nsker, er et samfund p\u00e5 vej til at g\u00e5 i opl\u00f8sning.<\/p>\n
\nJa!!!!!!<\/p>\n
\nMuligvis, og i s\u00e5 fald er det m\u00e5ske ogs\u00e5 fordi kvinder er mindre \u00e6rlige over for deres egne motiver. Jeg t\u00e6nker f.eks. p\u00e5, at Harvey Weinstein har f\u00e5et sex med rigtig mange kvinder, som gjorde det frivilligt for at gavne deres egen karriere, og at det er et almindeligt udtryk i visse brancher, at kvinder knepper sig til toppen.<\/p>\n
\n“Uagtsom voldt\u00e6gt”\u00a0 er efter min mening et frygtelig koncept, der g\u00f8r m\u00e6nd retsl\u00f8se.<\/p>\n
\nMin kommentar: Nej, den video er ikke<\/em> en \u00f8jen\u00e5bner. Kvinden g\u00e5r bevidst igennem nogle af de h\u00e5rdeste kvarterer i New York, og n\u00e6sten samtlige m\u00e6nd som kontakter eller chikanerer hende, er farvede \/ sorte. En del er narkohandlere. P\u00e5 den m\u00e5de er videoen ikke repr\u00e6sentativ. Alligevel fors\u00f8ger feminister at bruge den til at udsk\u00e6lde . . . hvem? P\u00e6ne, ordentlige, hvide heteroseksuelle m\u00e6nd, som netop meget sj\u00e6ldent g\u00f8r den slags. Videoen g\u00f8r mig vred, fordi den bruges som et middel til at d\u00e6monisere uskyldige m\u00e6nd der kun bestr\u00e6ber sig p\u00e5 at behandle kvinder hensynsfuldt.<\/p>\n
\nKan #MeToo-bev\u00e6gelsen ikke ogs\u00e5 afstedkomme, at det bliver lettere for m\u00e6nd at navigere?
\nNej, tv\u00e6rtimod, MeToo g\u00f8r hele verden til et minefelt, hvor manden aldrig ved, hvorn\u00e5r han uforvarende kommer til at tr\u00e6de p\u00e5 en mine. MeToo kan f\u00f8re til at der bliver flere MGTOWs – m\u00e6nd, der for en sikkerheds skyld undg\u00e5r al kontakt med kvinder.<\/p>\n
\n“Det er ogs\u00e5 undertrykkende for m\u00e6nd at p\u00e5l\u00e6gge dem at v\u00e6re udfarende ud fra deres k\u00f8n.”
\nDet er endnu mere undertrykkende for m\u00e6nd at blive opdraget til ikke <\/em>at v\u00e6re udfarende. Det har jeg pr\u00f8vet, og det er den direkte vej til et ulykkeligt liv.
\nJeg er tr\u00e6t af at feminister h\u00e6vder, at deres bev\u00e6gelse ogs\u00e5 er til m\u00e6nds bedste. Nej, feminisme er ofte til skade for m\u00e6nd. N\u00e5r man l\u00e6gger plusser og minusser sammen, vil jeg mene at feminisme alt i alt er til stor skade for m\u00e6nd.<\/p>\n
\n” . . i december 2017 blev 100 anonymiserede bidrag l\u00e6st op af skuespillere p\u00e5 Edison Teateret . . . ”
\nJeg har studeret de 100 bidrag, og sammen med S\u00f8ren Grinderslev Hansen skrevet en kronik <\/a>der behandler dem, i filmmagasinet Ekko. For at vurdere alvoren af de beskrevne episoder, har vi anvendt det kriterium, at en episode er alvorlig, hvis den potentielt kan bremse kvinden i hendes karriere, f.eks. f\u00e5 hende til at undg\u00e5 at komme mere p\u00e5 institutionen. Dette er det samme kritierium som Reinicke selv omtaler p\u00e5 side 40. Ud fra det kriterium er 7 af de 100 episoder alvorlige. Men n\u00e5r man ser hvad Reinicke skriver p\u00e5 side 185, s\u00e5 pr\u00e6senterer han kun afskyv\u00e6kkende beretninger, f.eks. en mandlige skuespiller, der tager en skuespillerinde p\u00e5 brysterne i stedet for at give hende h\u00e5nden. Jeg kan roligt konkludere, at Reinickes fremstilling her er meget lidt repr\u00e6sentativ og s\u00e5 ensidig, at den er vildledende.<\/p>\n
\nJa, det h\u00e6vdes at der er omfattende seksuel chikane i teater- og filmbranchen. Men der er ingen bevis for det, kun anonyme historier. Beretningerne handler overvejende om overgreb fra m\u00e6nd i chefstillinger, og det h\u00e6vdes, at “alle ved hvem de er”. Men n\u00e5r man konkret sp\u00f8rger skuespillere og andre om de selv kender til tilf\u00e6lde af sexchikane, eller om de ved hvem disse overgribende chefer er, s\u00e5 svarer de alle nej.
\nI den forbindelse t\u00e6nker jeg p\u00e5, at mange kvinder tiltr\u00e6kkes til m\u00e6nd i chefstillinger – selv om de ikke n\u00f8dvendigvis finder disse m\u00e6nd sympatiske, tiltr\u00e6kkes de ofte meget st\u00e6rkt til dem. Det kan ske, at de har bevidste eller ubevidste dr\u00f8mme om at have sex med mandlige ledere, og p\u00e5 en eller anden m\u00e5de kan det stimulere dem til sexede historier om s\u00e5danne m\u00e6nd, mere eller mindre med basis i virkeligheden. I virkeligheden var m\u00e6ndenes tiln\u00e6rmelser m\u00e5ske ikke s\u00e5 bastante som historierne siger. Vi har ingen mulighed for at tjekke, hvor sande historierne er. S\u00e5 l\u00e6nge der ikke er sat navne p\u00e5 og rejst sager, og s\u00e5 l\u00e6nge ingen af dem man sp\u00f8rger, selv kender til nogen tilf\u00e6lde, s\u00e5 m\u00e5 man have lov at forblive skeptisk.
\nS. 189: ” Hvordan kan man, og ikke mindst b\u00f8r man, diskutere k\u00f8n og magt efter #MeToo-bev\u00e6gelsen?”
\nGodt sp\u00f8rgsm\u00e5l. Mit svar er: I hvert fald ikke p\u00e5 den m\u00e5de, som Reinicke l\u00e6gger op til.<\/p>\n
\nJa, glem ikke at #MeToo har f\u00f8rt til selvmord blandt mindst 6 formentlig uskyldige mennesker.<\/p>\n
\nJa, netop.<\/p>\n
\nHvor er dokumentationen for det?<\/p>\n
\nJeg kan ikke se MeToo-bev\u00e6gelsen i et positivt lys, og jeg mener ikke at den har sat gang i en frugtbar samtale. Den har snarere skabt st\u00f8rre kl\u00f8fter og mere had.<\/p>\n
\nM\u00e6nd i dagens Danmark har ingen s\u00e6rlige privilegier. Min modstand mod MeToo og det meste af feminismen skyldes ikke, at jeg har privilegier at forsvare; den skyldes snarere, at jeg ikke har nogen privilegier. Jeg har f.eks. ikke det privelegium at kunne f\u00e5 mine ord h\u00f8rt, for det forhindrer feministerne p\u00e5 RUC og alle mulige andre steder.
\nAt tale om at der er langt igen, er latterligt. Kvinder har i dag flere privilegier end m\u00e6nd – f.eks. i samv\u00e6rssager efter skilsmisse. Vi har lige muligheder for begge k\u00f8n i de fleste andre sager.<\/p>\n
\nProtest.
\nPunkt 1: Der sker ikke i dagens Danmark mere undertrykkelse eller diskriminering af kvinder end af m\u00e6nd.
\nPunkt 2: Feminisme handler lige netop om at hade m\u00e6nd. Talrige af de klassiske feministiske skrifter fra omkring 1970 og \u00e5rene derefter er fulde af gr\u00e6nsel\u00f8st had til m\u00e6nd, og i dag er det oplagt at henvise til den feministiske professor Suzanna Walters, der har skrevet<\/a> at det er OK at hade alle m\u00e6nd, og som ikke afviger ret meget i sine holdninger fra mange andre feministiske professorer.<\/p>\n
\nDa jeg s\u00e5 udtrykket “usunde kvindekulturer” troede jeg lige, at Reinicke omsider indr\u00f8mmede, at der ogs\u00e5 er visse kvinder, der b\u00e6rer sig d\u00e5rligt ad og er urimelige over for m\u00e6nd. Men nej. Bogens gennemg\u00e5ende linje – at kvinder aldrig g\u00f8r noget som helst urimeligt over for m\u00e6nd – er intakt. “Usunde kvindekulturer” har ikke noget at g\u00f8re med falske anmeldelser, med bitch-adf\u00e6rd, med hustruer der \u00f8del\u00e6gger ders m\u00e6nds liv med evigt brok, eller kvinder i Statsforvaltnigen der n\u00e6rmest af princip behandler m\u00e6nd d\u00e5rligt.<\/p>\n
\nDet er ikke sandt. Hvor drenge traditionelt var kvinder overlegne i visse fag i skolen, klarer drenge sig nu generelt d\u00e5rligere i skolen end tidligere, og de f\u00e5r lavere karakterer end piger. Skolen, som den er i dag, er mere indrettet til pigers v\u00e6rem\u00e5de end drenges.
\nK\u00f8nsroller er ikke bare roller, men nedarvede m\u00f8nstre, og der er intet bel\u00e6g for at der er tale om stereotyper, som bliver til ved skolens p\u00e5virkning.<\/p>\n
\nDet lyder gruopv\u00e6kkende. Skal feminister nu have lov at indoktrinere v\u00e6rgel\u00f8se b\u00f8rn i skolen til politisk korrekthed?<\/p>\n
\nHvad menes med “indikeret”? I hvert fald har MeToo ikke vist noget som helst, for nogle af anklagerne har vist sig at v\u00e6re falske, og det er umuligt at vide, hvor mange andre anklager der er falske, is\u00e6r da mange beretninger er anonyme. Jeg ser snarere MeToo-bev\u00e6gelsen som en slags vor tids MacCarthyisme. Mon ikke ogs\u00e5 amerikanere i 1950\u00b4erne i MacCarthy tiden h\u00e6vdede at “kommunismen er til stede overalt i samfundet” ?<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"