![\"\"](\"http:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/07\/EnesteEne-205x300.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
<\/p>\n
Katrine Fr\u00f8kj\u00e6r Baunvig (2018): Den eneste ene. Historien om hvordan vi l\u00e6rte at dr\u00f8mme om den store k\u00e6rlighed. 215 pp. Gyldendal.<\/p>\n
Forfatteren beskriver sig selv som fjerdegenerationsfraskilt – dvs. hun er selv skilt, hendes mor blev skilt, b\u00e5de hendes farmor og hendes mormor blev skilt, og hendes oldemor blev ogs\u00e5 skilt. Alligevel skriver hun: “Den lykkelige k\u00e6rlighed er noget, vi alle sammen dr\u00f8mmer om og leder efter. . .” og “Jeg har skrevet denne bog for at forst\u00e5, hvordan jeg som fjerdegenerationsfraskilt kan have en intakt id\u00e9 om, at jeg lever livet med den mand, som er min eneste ene.” . . Hun taler om “det overodnede m\u00f8nster : At k\u00e6rlighed og den st\u00e6rke forbindelse til den eneste ene viser sig i enkeltsituationer, hvis vigtighed er formet af en lang kulturhistorie. At denne historie selvf\u00f8lgelig l\u00e6gger sig som et lag oven p\u00e5 biologiske og hormonelle kendsgerninger, mener jeg er uomtvisteligt. Det er bare ikke forholdet mellem biologi og kultur, men forholdet mellem det liv, jeg (vi) lever, og de kulturelle idealer, jeg har fors\u00f8gt at sige noget om i denne bog.”<\/p>\n
Bogen er derfor et r\u00e6kke nedslag i den europ\u00e6iske historie, fra antkkens Gr\u00e6kenland og frem, hvor hvert nedslag handler om kulturens forhold til k\u00e6rligheden i den periode. Vi h\u00f8rer om en kristen mand der v\u00e6lger livet som eneboer i \u00f8rkenen, hvor han viser “kompromisl\u00f8s og forelsket hengivelse”\u00a0 til Gud, og oplever en bevidsthedsudvidelse. Det ses som en forl\u00f8ber for vor tids ideer om forelskelse, og her har forfatteren muligvis ret.<\/p>\n
Men i n\u00e6ste kapitel h\u00f8rer vi om middelalderen, og her bliver den tr\u00e5d lige netop IKKE taget op. Det er ellers s\u00e5dan, at sidst i 1000-tallet begyndte teologerne i pavestaten i Rom at se behovet for en tilsvarende hengivelse i \u00e6gteskabet – \u00e6gteskabet skulle ikke blot v\u00e6re et praktisk arrangement for husholdning og b\u00f8rneavl, det skulle ogs\u00e5 v\u00e6re en \u00e5ndelig forening mellem mand og kvinde. Dette kr\u00e6ver, at manden og kvinden elsker hinanden, og derfor fastsatte teologerne i begyndelsen af 1100-tallet, at folk skulle have lov at gifte sig med dem, de elskede. Hverken faderen eller herremanden eller nogen anden m\u00e5tte tvinge unge til at gifte sig mod deres vilje. Hvis det kom til en strid om dette, kunne de unge bringe striden for den kanoniske (kirkelige) ret, og f\u00e5 medhold. Dette galdt helt frem til reformationen. Det har jeg n\u00e6rmere beskrevet i kapitel 5 i bogen “Fire myter om patriarkatet”. Men det f\u00e5r Baunvig lige netop ikke fat i – hun p\u00e5st\u00e5r tv\u00e6rtimod, at “Hverken i landsbyen, k\u00f8bstaden eller p\u00e5 herres\u00e6derne kunne giftemodne mennesker alts\u00e5 v\u00e6lge deres fremtidige \u00e6gtemand eller hustru p\u00e5 egen h\u00e5nd.” Det er en udbredt opfattelse, men den er alts\u00e5 ikke sand.<\/p>\n
Hun skriver om, at dyrkelsen af “Den Eneste Ene”\u00a0 dukker op med 1100-tallets trubadurer i Sydfrankrig. Det er en dyrkelse, som stort set altid ender i stor ulykke. “De unge m\u00e6nd synes at have overf\u00f8rt deres loyalitetskodeks fra riddertjenesten og sv\u00e6rger i historierne kvinderne ubrydelig troskab.” Her sker der lidt en sammenblanding af forskellige genrer. De f\u00f8rste trubadurer var inspireret af den religion, der i 1100-tallet var den herskende i Sydfrankrig, nemlig katharismen. I katharernes tro er jordelivet ikke det egentlige. Det er ikke vigtigt, om de elskende f\u00e5r hinanden i jordelivet. Det afg\u00f8rende er, om de f\u00e5r hinanden i livet efter d\u00f8den, for det varer evigt. Den \u00e5ndelige forening her i jordelivet garanterer at de to f\u00e5r hinanden i den \u00e5ndelige verden efter d\u00f8den. Set i det lys ender historierne lykkeligt – trods store vanskeligheder f\u00e5r de hinanden til sidst, hvor til sidst alts\u00e5 vil sige: efter d\u00f8den. Det er et v\u00e6sentligt aspekt for at forst\u00e5 dyrkelsen af de mange historier, hvor de elskende d\u00f8r. Men det aspekt har Baunvig ikke fat i.<\/p>\n
Jeg er s\u00e5ledes ikke imponeret over den grad af viden, Baunvig l\u00e6gger for dagen. Teksten er velskrevet, causerende og underholdende, og hun ber\u00f8rer mange vigtige ting i det kulturhistoriske forl\u00f8b; men der er ikke nogen h\u00e5ndfaste beviser for hvilke str\u00f8mninger der f\u00f8rer videre til hvilke andre str\u00f8mninger – det er m\u00e5ske heller ikke muligt. Det betyder bare, at der postuleres nogle sammenh\u00e6nge, som ofte postuleres, men som m\u00e5ske ikke holder stik alligevel.<\/p>\n
Om 1500-tallet h\u00f8rer vi, at man “stadig var p\u00e5faldende uinteresseret i forelskelser f\u00f8r brylluppet”. Det passer ikke helt. Der var meget diskussion i 1400-, 1500- og 1600-tallet om unge mennesker skulle have lov at gifte sig med dem, de elskede. Nogle var for det, andre imod det. Det er ikke det samme som at man var “p\u00e5faldende uinteresseret”.<\/p>\n
N\u00e5r vi n\u00e5r til 1700-tallet, f\u00e5r vi at vide, at vi er “n\u00e5et til det tidspunkt i historien, hvor forelskelsen koloniserede \u00e6gteskabet”. Det er delvis rigtigt, men kun delvis. Som sagt – forelskelsen har haft betydning hele vejen igennem.<\/p>\n
Her st\u00e5r vi ved en diskussion om betydningen af biologi versus betydningen af kultur. Som biolog tror jeg, at dispositionen for at kunne blive forelsket er nedlagt i os som en del af vores natur – det vil i hvert fald have en oplagt biologisk funktion. Forelskelse indeb\u00e6rer jo ogs\u00e5 nogle biokemiske \u00e6ndringer i vores krop. Jeg kan derfor ikke tro, at forelskelse udelukkende, eller hovedsagelig, er noget som produceres af kulturen. Nogle kulturer kan undertrykke eller tillade forelskelse mere end andre; men jeg tror ikke at de skaber den.<\/p>\n
Lidt i samme boldgade kan man diskutere begrebet om den eneste ene. Her er Baunvig forbl\u00f8ffende negativ. I sidste kapitel skriver hun: “Jeg kan i hvert fald ikke komme i tanke om en historie om stor, livslang, lykkelige k\u00e6rlighed . . . Jeg kan hverken finde en s\u00e5dan historie i den virkelige eller i fiktionens verden. ” Det er meget m\u00e6rkeligt for mig at l\u00e6se. Mine for\u00e6ldre levede i livslang k\u00e6rlighed og n\u00e5ede at v\u00e6re gift i 65 \u00e5r. Ingen i familien, hverken p\u00e5 fars eller mors side, blev gift. Og de fleste af mine f\u00e6tre og kusiner er ogs\u00e5 i livslange \u00e6gteskaber.<\/p>\n
Faktisk er der mange mennesker, der finder Den Eneste Ene. Det har jeg omtalt n\u00e6rmere side 116-119 i min bog fra 2013: “Alfahan eller t\u00f8ffelthelt”. Her citerer jeg den amerikanske bog “Love at first sight”. \u00a0Den redeg\u00f8r for en unders\u00f8gelse, hvor det viser sig, at 36 % af alle kvinder og 40 % af alle m\u00e6nd har oplevet k\u00e6rlighed ved f\u00f8rste blik. Det f\u00f8rte n\u00e6sten altid til, at de forelskede dannede par. I gennemsnit lever 17 % af alle amerikanere i et livslangt \u00e6gteskab med Den Eneste Ene.\u00a0 S\u00e5 det er temmelig m\u00e6rkeligt, at Baunvig ikke kan finde et eneste eksempel p\u00e5 noget, som overg\u00e5r 17 % af alle mennesker i vores kulturkreds.<\/p>\n
Jeg har ogs\u00e5 en bem\u00e6rkning om hendes omtale af 1900-tallet. Her omtaler hun b\u00e5de 1950\u00b4ernes kernefamilieidyl og 1970\u00b4ernes hedonister og hippier. Fremstillingen er n\u00e6rmest s\u00e5dan lidt la-la: Det g\u00e5r lidt den ene vej, og lidt den anden vej. Skilsmissetallene g\u00e5r ned op op. I mine \u00f8jne ser det helt anderledes ud. Der skete et fundamentalt jordsk\u00e6lv i forholdet mellem k\u00f8nnene ved den seksuelle revolution omkring 1970. Jeg har en figur i min bog “To k\u00f8n – tre sandheder” fra 2004 (p\u00e5 bogens side 367), der viser hvor voldsom og pludselig en \u00e6ndring der skete i 1970-71 i skilsmissetallene. I samme bog har jeg ogs\u00e5 en figur (p\u00e5 bogens side 379) om familiernes \/ husholdningernes st\u00f8rrelse fra \u00e5r 1700 til \u00e5r 1991. I \u00e5r 1700 var den gennemsnitlige st\u00f8rrelse af en husholdning p\u00e5 lidt over 4 personer – og det tal har v\u00e6ret konstant i hele vores del af Europa s\u00e5 langt det kan f\u00f8lges tilbage, dvs.tilbage til 800-tallet. Men fra omkring 1900 skete et langsomt, gravis fald i den gennemsnitlige familiest\u00f8rrelse, som s\u00e5 pludselig tipper over og bliver til et foldsomt fald omkring 1971. Det vil sige, at det der skete med den seksuelle revolution i 1970-71, er den st\u00f8rste omv\u00e6ltning i familiem\u00f8nsteret i de sidste mere end tusind \u00e5r!<\/p>\n
Denne omv\u00e6ltning er en af de vigtigste grunde til, at jeg overhovedet har engageret mig i forholdet mellem k\u00f8nnene. Der skete gode og d\u00e5rlige ting omkring 1970; men feministerne n\u00e6gter at g\u00f8re op med de d\u00e5rlige ting, og derfor er jeg i en stadig kamp med feministerne om de ting, der gik galt dengang. Den problemstilling kan man ikke rigtig se fra Baunvigs synsvinkel.<\/p>\n
Som sagt, bogen er meget velskrevet, og den ber\u00f8rer mange vigtige nedslagspunkter i kulturhistorien. Men den forbliver temmelig overfladisk; den fastholder nogle udbredte misforst\u00e5elser i stedet for at g\u00e5 mere i dybden med hvordan det faktisk forholdt sig. Jeg finder sympati for forfatterens \u00e6rinde – at forst\u00e5 hvor forelskelsen og dr\u00f8mmen om Den Eneste Ene kommer fra. Det v\u00e6sentligste ved bogen er at selv det, at den giver udtryk for den dr\u00f8m. Men jeg tror ikke at l\u00e6seren bliver ret meget klogere.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Katrine Fr\u00f8kj\u00e6r Baunvig (2018): Den eneste ene. Historien om hvordan vi l\u00e6rte at dr\u00f8mme om den store k\u00e6rlighed. 215 pp. Gyldendal. Forfatteren beskriver sig selv som fjerdegenerationsfraskilt – dvs. hun er selv skilt, hendes mor blev skilt, b\u00e5de hendes farmor og hendes mormor blev skilt, og hendes oldemor blev ogs\u00e5 skilt. Alligevel skriver hun: … L\u00e6s videre “Anmeldelse af Katrine Fr\u00f8kj\u00e6r Baunvig (2018): Den eneste ene”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[],"class_list":["post-170","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-boganmeldelser"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/170","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=170"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/170\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":171,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/170\/revisions\/171"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=170"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=170"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=170"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}