{"id":150,"date":"2018-07-17T16:32:41","date_gmt":"2018-07-17T15:32:41","guid":{"rendered":"http:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/?p=150"},"modified":"2018-07-17T16:32:41","modified_gmt":"2018-07-17T15:32:41","slug":"om-at-forlange-referencer","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/?p=150","title":{"rendered":"Om at forlange referencer"},"content":{"rendered":"

Indledning<\/strong>
\nN\u00e5r man frems\u00e6tter p\u00e5stande om m\u00e6nd og kvinder, som g\u00e5r imod hvad de mere politisk korrekte t\u00e6nker, s\u00e5 f\u00e5r man ofte den reaktion, at ens mere politisk korrekte modpart forlanger dokumentation for p\u00e5standene. Det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at give. Det kan v\u00e6re at det er noget man har l\u00e6st et-eller-andet sted for flere \u00e5r siden; men man kan ikke lige huske hvor, og det kan v\u00e6re meget sv\u00e6rt at finde oplysningen frem igen. Skal man kunne det, skal man i det daglige bruge en hel del tid p\u00e5 at notere alle relevante links og henvisninger, og man skal finde en m\u00e5de at katalogisere dem p\u00e5, s\u00e5dan at man kan finde dem igen. Jeg bringer f.eks. flere tusind opslag om \u00e5ret p\u00e5 K\u00f8nsdebat, med links til alle mulige artikler og unders\u00f8gelser. Uden et godt system til at finde bestemte links frem igen er man ilde stedt. Og alligevel vil det ofte ske, at det argument man har brug for i en disussion, er noget hvor man ikke lige kan huske hvor man skal finde kildehenvisningen.
\nJeg er dog som regel i stand til at finde relevante henvisninger frem, n\u00e5r der er brug for det. Det kan ofte tage nogle timer; jeg skal s\u00f8ge i mit notatsystem, og\/eller jeg skal komme i tanke om hvilken af b\u00f8gerne p\u00e5 reolen, der har svaret. Som regel, men ikke altid, kan jeg bringe dokumentation for mine p\u00e5stande. Eller ogs\u00e5 er der tale om emner, som jeg allerede har behandlet i en af mine b\u00f8ger p\u00e5 forlaget Mysis, og s\u00e5 kan jeg n\u00f8jes med at henvise til hvad jeg har skrevet d\u00e9r, med referencer.
\nDen f\u00f8rste bog p\u00e5 mit forlag, “To k\u00f8n – tre sandheder<\/a>“, var baseret p\u00e5 langt over 1.000 referencer, med tilsammen ca. 50.000 sider faglitteratur, hvortil kommer sk\u00f8nlitteratur m.m. Jeg valgte at bringe godt 400 referencer, som fylder 15 t\u00e6tskrevne sider sidst i bogen. Hvis alle referencer skulle have v\u00e6ret med, ville bogen v\u00e6re blevet 50 sider tykkere, og dermed b\u00e5de tungere og dyrere at trykke. S\u00e5 jeg valgte denne kompromis-l\u00f8sning. Jeg bragte dog en fuldst\u00e6ndig referenceliste for de f\u00f8rste 10 kapitler p\u00e5 Mysis\u00b4 hjemmeside, med bem\u00e6rkning om at man kunne henvende sig og f\u00e5 oplyst flere referencer. Det er der aldrig en eneste, der har gjort. Men i vurderingen af bogen i bibliotekernes lekt\u00f8rudtalelse blev det noteret som en alvorlig mangel, at bogens udsagn ikke var veldokumenterede, da der manglede en stor del af referencerne. S\u00e5 l\u00e6serne fik indtryk af at den var svagt funderet – selv om den er langt det mest velfunderede, der nogensinde er udgivet om det emne p\u00e5 dansk.
\nSiden da har jeg i de efterf\u00f8lgende b\u00f8ger omhyggeligt anf\u00f8rt alle referencer.
\nN\u00e5r jeg deltager i debatter p\u00e5 nettet, bliver jeg ofte m\u00f8dt af krav om at anf\u00f8re referencer for mine p\u00e5stande. Det sker n\u00e5r det, jeg h\u00e6vder, er i konflikt med min modparts hele livsopfattelse og verdensopfattelse – f.eks. hvis jeg h\u00e6vder at kvinders d\u00e5rligere stilling p\u00e5 et eller andet felt ikke skyldes at de undertrykkes af m\u00e6nd. N\u00e5r jeg s\u00e5 anf\u00f8rer den kr\u00e6vede dokumentation for mine p\u00e5stande, s\u00e5 vil min modpart ikke l\u00e6se dem for at tjekke, om jeg har ret. Det g\u00e6lder for vedkommende om at bevare sin verdensanskuelse, og den vil han\/hun ikke lave om p\u00e5, bare fordi jeg disker op med en referenceliste.
\nHer kan jeg n\u00e6vne en meget omfattende og langvarig debat p\u00e5 Informations internetside i 2011. Den debat har jeg omtalt i starten af kapitel 17 i “Humaniora – videnskab eller varm luft<\/a>“. Her blev jeg afkr\u00e6vet evidens for at mange forskelle mellem k\u00f8nnene er biologisk bestemte. Jeg brugte s\u00e5 nogen tid p\u00e5 at producere en l\u00e6ngere referenceliste, og lagde den op. Det havde ingen konsekvenser. Jeg tror ikke at mine modparter l\u00e6ste noget som helst af den anf\u00f8rte litteratur. I stedet blev jeg senere i debatten bare h\u00e5net. En mand skrev f.eks. til mig “L\u00e6s lidt flere forskellige b\u00f8ger!”, underforst\u00e5et at s\u00e5 blev jeg nok klogere. Det er selvsagt en grov forn\u00e6rmelse mod en person, der indtil da har l\u00e6st over 50.000 sider faglitteratur om det diskuterede emne. Da jeg bad mine modparter om at komme med evidens for deres egne p\u00e5stande – at biologien ikke spiller nogen rolle – gik det derimod ekstremt tr\u00e6gt for dem med at svare.
\nDette var en af de lejligheder hvor jeg l\u00e6rte, at n\u00e5r folk eftersp\u00f8rger dokumentation, s\u00e5 er det ikke fordi de \u00f8nsker at se den dokumentation. Det er snarere fordi de h\u00e5ber at jeg ikke kan fremskaffe den, s\u00e5dan at de fortsat kan fremstille mig som en utrov\u00e6rdig og l\u00f8st funderet person.<\/p>\n

Eksempel: Omsk\u00e6ring af kvinder<\/strong>
\nHer er et nyligt eksempel (juli 2018) p\u00e5 en diskussion p\u00e5 en engelsksproget facebookside:
\nDiskussionen startede ved at en person efterlyste eksempler der modsagde den almindelige historie om undertrykte kvinder og undertrykkende m\u00e6nd. \u00a0Jeg svarede ved at n\u00e6vne flere eksempler, bl.a. kvindelig omsk\u00e6ring. Jeg skrev – i overs\u00e6ttelse – “Man kan ogs\u00e5 sp\u00f8rge om kvindelig omsk\u00e6ring i Nord\u00f8stafrika og dele af Vestafrika er et tilf\u00e6lde af kvindeundertrykkelse. Men her viser det sig endnu en gang at denne frygtelige skik hovedsagelig udf\u00f8res af kvinder, udelukkende p\u00e5 kvinders forlangende. M\u00e6nd har ikke noget med d\u00e9t at g\u00f8re. S\u00e5 man kan ikke kalde det m\u00e6nds undertrykkelse af kvinder.<\/em> ”
\nDette havde jeg masser af bel\u00e6g for at skrive, da jeg kort forinden havde skrevet bogen “Fire myter om patriarkatet<\/a>“, hvor et af kapitlerne var en grundig gennemgang af forholdene m.h.t. kvindelig omsk\u00e6ring, baseret p\u00e5 l\u00e6sning af de mest dybtg\u00e5ende kilder.
\nEn modpart henviste s\u00e5 til en avisartikel i Washington Post og skrev: “Den forestilling at m\u00e6nd ikke har noget at g\u00f8re med kvindelig omsk\u00e6ring er absurd. Lige som det g\u00e6lder for de fleste p\u00e5stande om at “X gruppe af personer som udg\u00f8r 50 % af samfundet har intet at g\u00f8re med Y social adf\u00e6rd . .<\/em> ”
\nJeg svarede at jeg ikke havde adgang til at l\u00e6se avisartiklen, og fortsatte: “I can only state that I have consulted many sources on the subject of female genital mutilation, including books entirely dedicated to the subject, and written by women. I have really studied this carefully, and the unequivocal conclusion is that men share NO RESPONSIBILITY WHATSOEVER for this mutilation. It is ENTIRELY instigated by women, and women alone.<\/em>
\n (Here “entirely” means “more than 99 %”). . .<\/em>”<\/p>\n

Modparten skrev s\u00e5:
\n“K\u00e5re Fog, can you provide titles of these books?<\/em>”
\nDet kunne jeg ret let g\u00f8re, da det kun kr\u00e6vede en moderat omredigering af referencelisten i det p\u00e5g\u00e6ldende kapitel i min bog, s\u00e5 jeg svarede f\u00f8lgende:
\n“Two important books:<\/em>
\n(1) Hanny Lightfoot-Klein (1989): Prisoners of ritual. An odyssey into female genital circumcision in Africa. 306 pp. Haworth Press.<\/em>
\n(2) Bettina Shell-Duncan & Ylva Hernlund (eds) (2000) : Female “circumcision” in Africa. Lynne Rienner Publications.<\/em>
\nIn this book, I have had the most benefit reading the following contributions:<\/em><\/p>\n

Bettina Shell-Duncan & Ylva Hernlund : Female “circumcision” in Africa: Dimensions of the practice and debates. Pp. 1-40. <\/em><\/p>\n

Rogaia Mustafa Abusharaf : Revisiting feminist discourses on infibulation: Responses from Sudanese feminists. Pp. 151 – 166. <\/em><\/p>\n

Gerry Mackie : Female genital cutting: The beginning of the end. Pp. 253 – 281<\/em><\/p>\n

Fuambai Ahmadu : Rites and wrongs: An insider\/outsider reflects on power and excision. Pp. 283 – 312. <\/em><\/p>\n

Other sources: <\/em><\/p>\n

Thomas J. Goliber (1997): Population and reproductive health in sub-saharan Africa. PRB Population bulletin (Population reference bureau) 52(4): 1-44.<\/em><\/p>\n

Janice Boddy (1982): Womb as oasis: The Symbolic Context of Pharaonic Circumcision in Rural Northern Sudan. American ethnologist 9(4): 682-698. <\/em><\/p>\n

Statistics \/ trends: <\/em><\/p>\n

UNICEF\u00b4s data work on FGM\/C.<\/em>
\nhttps:\/\/www.unicef.org\/media\/files\/FGMC_2016_brochure_final_UNICEF_SPREAD.pdf<\/em><\/p>\n

https:\/\/data.unicef.org\/topic\/child-protection\/female-genital-mutilation\/<\/em><\/p>\n

Charlotte Feldman-Jacobs & Donna Clifton: Female genital mutilation\/cutting: Data and trends update 2014. PRB (Population Reference Bureau).<\/em><\/p>\n

http:\/\/www.prb.org\/Publications\/Datasheets\/2014\/fgm-wallchart-2014.aspx\u00a0 “<\/em><\/p>\n

Man skulle vel nu synes, at jeg havde givet solid dokumentation for, at jeg vidste hvad jeg skrev om ( i mods\u00e6tning til min modpart, hvis holdning blot var baseret p\u00e5 l\u00e6sning af en avisartikel). Men nej. Jeg h\u00f8stede ingen som helst anerkendelse for at have fremskaffet den omfattende litteraturliste s\u00e5 hurtigt. I stedet l\u00f8d hans svar:<\/p>\n

“Your initial argument that men play no role in perpetuation this practice is rapidly falling apart: the entire justification you just gave \u2014 at least most of it \u2014 centers around alleged male preference: for rape, for beauty, etc. If men don\u2019t believe this *and know that women are doing this in response to men\u2019s supposed desire and behaviors*, men could correct this by sharing their view presumably. Moreover, I just found \u2014 within a few seconds \u2014 a male governmental official in Egypt (that is, NE Africa) promoting the practice. If you think he\u2019s the only make that ever has or still does, you\u2019re insane. So, we have men actively promoting the practice, and the practice is being done primarily for male-related reasons. The idea that men have nothing to do with this is, frankly, laughable. Are men entirely to blame? Of course not (presumably). But to say that men play no role in this practice is to deny basic fact.<\/em>”<\/p>\n

I stedet for at anerkende mine kilder, henviser han til en enkelt udtalelse fra en mand i \u00c6gypten som han lige har fundet ved en hurtig s\u00f8gning p\u00e5 nettet, og p\u00e5 den baggrund skriver han at jeg ben\u00e6gter basale fakta.<\/p>\n

Derefter fortsatte diskussionen lidt ud ad et sidespor, og min modpart forlangte nye referencer for nye p\u00e5stande. Han skrev, at indtil jeg fremskaffede dem ogs\u00e5, ville han blive st\u00e5ende, og le ad mig.<\/p>\n

Jeg svarede ham: “You are diverging the discussion. The fact is that the shame for female circumcision in Africa cannot be placed on men, because it is performed by women, on the request of women.<\/em>”<\/p>\n

Men n\u00e5r jeg beskyldte ham for hellere at ville tale om noget andet, vendte han det om og skrev:
\n“You made a claim; now, asked to back it up, you avoid the topic…<\/em>”<\/p>\n

Til sidst gav jeg op. Jeg skrev:
\n” You are behaving like a troll, and I stop here. <\/em>
\n You are altogether completely wrong on a subject that you have not studied, and you are correcting me although I have studied the subject carefully. That behavior makes you an extremely unsympathetic person.<\/em>
\n Go to hell.<\/em>”<\/p>\n

Det var ikke s\u00e6rlig p\u00e6nt formuleret. Men det var en reaktion p\u00e5 at han ignorerede den omfattende dokumentation jeg forelagde, og systematisk frakendte mig nogen som helst anerkendelse for min viden om emnet. Han fremstillede mig som en person, han bare kunne le ad, fordi jeg ikke rystede op med yderligere referencer for andre p\u00e5stande.<\/p>\n

Konklusionen her er, i mine \u00f8jne, at min modpart ikke havde nogen som helst intention p\u00e5 noget tidspunkt om at lade sig korrigere af mig. Han havde sin f\u00e6rdigsyede opfattelse, og en udf\u00f8rlig referenceliste kunne i hvert fald ikke f\u00e5 ham til at \u00e6ndre den. I stedet gik han efter at fremstille mig som en utrov\u00e6rdig og latterlig person. Han var sikker p\u00e5, at m\u00e6nd har medskyld i at afrikanske kvinder sk\u00e6rer i hinandens k\u00f8nsdele, og enhver p\u00e5stand om at her er noget, som m\u00e6nd ikke er skyld i, blev blankt afvist. \u00a0P\u00e5 trods af at alle der kender n\u00e6rmere til emnet, ved at omsk\u00e6ring er noget som stort set kun udf\u00f8res af kvinder.<\/p>\n

Andet eksempel: Kvinder der ikke klarer krisesituationer<\/strong>
\nNogle dage senere (ogs\u00e5 i juli 2018) bragte jeg et opslag p\u00e5 K\u00f8nsdebat med nogle eksempler p\u00e5 bragende uheld med skibe og fly i det amerikanske milit\u00e6r. Det var p\u00e5faldende, at navnede p\u00e5 de afg\u00f8rende personer ikke blev offentliggjort, og det s\u00e5ede en mistanke hos en person om, at det kunne v\u00e6re fordi de var kvinder, og man ikke ville h\u00e6nge kvinder ud. Det viste sig, at fire afg\u00f8rende personer i to uheld rent faktisk var kvinder, og at disse kvinder havde handlet uselvst\u00e6ndigt og relativt uengageret og ikke var situationen voksen. Skribenten mente at problemet kunne stamme fra, at man politisk gennemf\u00f8rte en politik for at ans\u00e6tte flere kvinder, og at man derved ogs\u00e5 kom til at ans\u00e6tte kvinder, som ikke var optimalt egnede.
\nDette var, ikke overraskende, en r\u00f8d klud for en af l\u00e6serne p\u00e5 K\u00f8nsdebat. Han skrev: “Hvad baserer du p\u00e5standen om, at kvinder skulle v\u00e6re ringere til at h\u00e5ndtere vanskelige situationer, p\u00e5?<\/em>”
\nDa jeg l\u00e6ste det, t\u00e6nkte jeg: Nu kommer der for Gud ved hvilken gang et krav om pr\u00e6cise referencer, et krav der kun har til form\u00e5l at udstille mig som en der kommer med l\u00f8se ubegrundede p\u00e5stande.
\nOg ganske rigtigt. Det var det, der var p\u00e5 vej. I f\u00f8rste omgang svarede jeg kun kort: “M\u00e6nd og kvinder reagerer helt forskelligt p\u00e5 stress<\/em>.” Men modparten insisterede: “Igen: hvad er bygger du p\u00e5standen om, at kvinder skulle v\u00e6re ringere til at h\u00e5ndtere vanskelige situationer?<\/em>” Jeg gentog det med stress og skrev:<\/p>\n

“Hvis de reagerer anderledes p\u00e5 stress end m\u00e6nd g\u00f8r, s\u00e5 handler de anderledes end m\u00e6nd i stressede situationer. <\/em>
\n Bortset fra det:<\/em>
\n Kan vi v\u00e6re enige om, at ved optagelse af personer til s\u00e5danne stillinger, hvor der forekommer spidsbelastninger og krisesituationer, er det afg\u00f8rende bedst muligt at teste, om ans\u00f8gerne til stillingerne vil kunne klare s\u00e5danne situationer – det g\u00e6lder f.eks. ogs\u00e5 n\u00e5r det g\u00e6lder ans\u00e6ttelse af folk som piloter i civil luftfart.<\/em>
\n Kan vi v\u00e6re enige om at det eneste afg\u00f8rende b\u00f8r v\u00e6re personens evne til at h\u00e5ndtere spidsbelastninger og kriser p\u00e5 den tryggest mulige m\u00e5de, uanset vedkommendes k\u00f8n, hvorimod politisk bestemte \u00f8nsker om at have en vis andel af hvert k\u00f8n i s\u00e5danne stillinger er sagen uvedkommende og b\u00f8r afvises<\/em>?”<\/p>\n

Det sidste sp\u00f8rgsm\u00e5l undgik min modpart at svare p\u00e5, og h\u00e5rdere presset senere i debatten skrev han, at han ikke ville svare p\u00e5 det. Han insisterede derimod p\u00e5 at jeg reagerede p\u00e5 hans sp\u00f8rgsm\u00e5l. Han ville s\u00e5 at sige have bolden over p\u00e5 sin banehalvdel. Han gentog snart efter: “Det er ikke meget forlangt, at der komme noget bel\u00e6g for ens p\u00e5stande<\/em>“. Og lidt senere igen: “jeg vil mene, at det er god skik i en debat, at man har bel\u00e6g for sine p\u00e5stande og kan henvise til det.<\/em>”<\/p>\n

Jeg havde i mellemtiden svaret:
\n“Du kan finde det mange steder i faglitteraturen, at kvinder reagerer anderledes p\u00e5 stress end m\u00e6nd. De to k\u00f8ns reaktioner er ogs\u00e5 fysiologisk forskellige, og det kan relateres til forskelligt evolution\u00e6rt pres m.h.t. overlevelsesstrategier. <\/em>
\n Jeg kan ikke se det som min opgave at finder relevante afhandlinger og bogkapitler frem fra faglitteraturen. Men hvis du vil se en noget mere popul\u00e6r fremstilling p\u00e5 dansk, kan jeg anbefale Storm Stensgaard (2014): Stress navigation for m\u00e6nd. Han har ogs\u00e5 kildehenvisninger til k\u00f8nsforskelle.<\/em>”
\nDette indl\u00e6g reagerede min modpart ikke p\u00e5.<\/p>\n

Jeg kunne godt se, hvor det bar hen. Min modpart ville presse mig til at bruge nogle timer p\u00e5 at fremskaffe referencer. Og n\u00e5r jeg s\u00e5 havde fremskaffet referencer for, at de to k\u00f8n reagerer forskelligt p\u00e5 stress, s\u00e5 ville han h\u00f8jst sandsynligt afvise at det havde noget med sagen at g\u00f8re, og i stedet insistere p\u00e5 at jeg bragte evidens for, at hvis et skib er ved at sejle ind i et andet, s\u00e5 er m\u00e6nd bedre end kvinder til at h\u00e5ndtere den situation. Jeg kunne forvente at skulle bruge sammenlagt en hel dag p\u00e5 at fors\u00f8ge at stille ham tilfreds, og resultatet ville givetvis v\u00e6re, at han stadig afviste mig, fordi han nu engang har en livsanskuelse, som ikke lader sig rokke.<\/p>\n

I stedet svarede jeg derfor med nogle betragtninger, der i hovedsagen l\u00f8d som f\u00f8lger:<\/p>\n

“Den reaktion, du kommer med her, kender jeg til hudl\u00f8shed. Min modpart er st\u00e6rkt modstander af mine synspunkter, og har derfor et st\u00e6rkt \u00f8nske om at stemple mig som utrov\u00e6rdig. Det sker s\u00e5 ved at forlange referencer til hver eneste p\u00e5stand fra min side.<\/p>\n

Somme tider v\u00e6lger jeg at sige nej – og s\u00e5 falder der virkelig br\u00e6nde ned, og jeg bliver sk\u00e6ldt h\u00e6der og \u00e6re fra. Somme tider v\u00e6lger jeg at sige ja – s\u00e5 bruger jeg typisk nogle timer p\u00e5 at fremskaffe de referencer, der eftersp\u00f8rges, da jeg sj\u00e6ldent lige har grydeklare referencelister til hvert eneste af de tusinder af emner, der kommer op.<\/p>\n

Min erfaring er s\u00e5, at hvis jeg efter nogle timers arbejde kommer op med en referenceliste, s\u00e5 gider modparten ikke studere den. Modparten har absolut ikke t\u00e6nkt sig at skaffe de p\u00e5g\u00e6ldende afhandlinger og b\u00f8ger hjem og tjekke, om de dokumenterer mine p\u00e5stande. Form\u00e5let med at efterlyse dem er kun h\u00e5bet om, at jeg ikke kan fremskaffe dem, for s\u00e5 kan jeg stemples som uvederh\u00e6ftig. Hvis derimod jeg KAN fremskaffe dem, s\u00e5 er der to mulige reaktioner i den anden ende:<\/p>\n

1) total tavshed.<\/p>\n

2) Afvisning af at referencerne er svar p\u00e5 lige netop dette sp\u00f8rgsm\u00e5l, og efterlysning af bedre eller mere pr\u00e6cise eller mere l\u00f8dige referencer. Hvis jeg g\u00e5r ind p\u00e5 det, s\u00e5 kan jeg bruge yderligere m\u00e5ske en halv dag p\u00e5 at svare, og n\u00e5r jeg s\u00e5 g\u00f8r det, s\u00e5 er modparten igen ligeglad med mit svar, men stiller bare nogle nye krav.<\/p>\n

Det er et generelt tr\u00e6k i disse diskussioner, at modparten ikke gider r\u00f8re en finger selv..<\/p>\n

Det tager dig ca. 15 sekunder at taste: “Jeg vil mene, at det er ikke meget forlangt, at der kommer noget bel\u00e6g for ens p\u00e5stande.” Med den tidsinvestering – 15 sekunder – kan du s\u00e5 tvinge mig ud i at bruge timer p\u00e5 at fremskaffe referencer, som du ved p\u00e5 forh\u00e5nd, at du ikke vil l\u00e6se.<\/p>\n

Jeg har somme tider fors\u00f8gt at f\u00e5 min modpart til at fremskaffe referencer til det modsatte synspunkt. Det g\u00e5r som regel meget, meget tr\u00e6gt. S\u00e5 kr\u00e6ver det jo pludsselig en investering af tid fra modparten, og s\u00e5 skal jeg gentage mit sp\u00f8rgsm\u00e5l to eller tre gange, f\u00f8rend jeg omsider f\u00e5r en form for svar.<\/p>\n

Der ligger alts\u00e5 en indbygget sk\u00e6vhed her, hvor den ene part skal bruge 500 gange s\u00e5 meget tid som den anden (15 sekunder mod to timer). Jeg har opdaget, at det er s\u00e5dan et spil der k\u00f8rer, der g\u00e5r ud p\u00e5 at k\u00f8re mig tr\u00e6t. Hvis jeg skulle deltage i det spil, s\u00e5 ville 24 timer 365 dage om \u00e5ret n\u00e6ppe v\u00e6re nok til at tilfredsstille min modpart.<\/p>\n

Nu spiller jeg dog alligevel lidt med. Jeg samler masser af opysninger fra videnskabelige v\u00e6rker og afhandlinger, og skriver indholdet sammen til mere letford\u00f8jelige tekster p\u00e5 dansk. Det bruger jeg meget tid og mange penge p\u00e5. N\u00e5r s\u00e5 jeg har lavet en samlet fremstilling af et sagligt emne, s\u00e5 kan jeg derefter bare henvise til mine b\u00f8ger om det. Men hvad sker der? Folk afviser pure at l\u00e6se mine b\u00f8ger – det er jo bare noget, jeg har skrevet, s\u00e5 det er ikke trov\u00e6rdigt.<\/p>\n

Man s\u00e6tter mig s\u00e5ledes i et dilemma, som jeg umuligt kan klare mig ud af. Hvis jeg ikke fremskaffer referencer straks, s\u00e5 er jeg utrov\u00e6rdig. Hvis jeg derimod bruger den n\u00f8dvendige tid p\u00e5 at sammenfatte eksisterende viden om et emne, og lader det trykke, s\u00e5 bliver jeg ogs\u00e5 afvist som utrov\u00e6rdig.<\/p>\n

Jeg bliver under alle omst\u00e6ndigheder stemplet som useri\u00f8s.<\/p>\n

Jeg kender ikke til noget andet menneske i hele Danmark, der bruger mere tid, kr\u00e6fter og penge end mig p\u00e5 at dokumentere sine p\u00e5stande og give saglige sammenh\u00e6ngende redeg\u00f8relser. Derfor er det barokt, at netop jeg – som er mindst lige s\u00e5 solidt fagligt funderet p\u00e5 dette felt som nogen anden person i Danmark – m\u00e5ske endda endnu mere solidt funderet end nogen anden – at netop jeg rangerer i bunden af trov\u00e6rdighed.<\/p>\n

Hvad det vidner om, er at folk p\u00e5 forh\u00e5nd har ford\u00f8mt mig, fordi mine synspunkter ikke er politisk korrekte. Det er jo fuldst\u00e6ndig ligegyldigt, om jeg hopper p\u00e5 tungen eller g\u00f8r alle mulige andre krumspring – min modpart vil aldrig nogensinde acceptere noget som helst jeg skriver.<\/p>\n

Det er samme situation som hvis jeg drev en facebookside om evolution, og nogle religi\u00f8se anti-darwinister blandede sig d\u00e9r og bad om dokumentation, hver gang jeg skrev om at der var foreg\u00e5et en eller anden evolution. Disse anti-darwinister ville jo aldrig nogensinde anerkende nogen som helst dokumentation, uanset hvor lang tid og hvor mange kr\u00e6fter jeg brugte p\u00e5 at fremskaffe den mest muligt solide dokumentation.<\/p>\n

Det er det samme, der sker her – du har nogle politisk korrekte meninger, og intet som helst i hele verden kan f\u00e5 dig fra at have den overbevisning, du har. De referencer, jeg m\u00e5tte fremskaffe, vil du jo alligevel ikke l\u00e6se, vel?”<\/p>\n

Til det sidste svarede min modpart, at ” jeg havde t\u00e6nkt mig at l\u00e6se det faglitteratur, som du ville have henvist til, men jeg vil ogs\u00e5 have retten til at kunne tr\u00e6kke mig fra en diskussion, n\u00e5r jeg f\u00f8ler, at jeg ikke kan bidrage med noget mere.”<\/p>\n

Nuvel, jeg havde dog henvist til \u00e9n bog der omtaler at m\u00e6nd og kvinder reagerer forskelligt p\u00e5 stress. Vi f\u00e5r se, om min modpart vil g\u00e5 p\u00e5 biblioteket og finde den og l\u00e6se den.<\/p>\n

Afslutning<\/strong>
\nTil slut skal jeg lige henvise til en afhandling i et videnskabeligt tidsskrift<\/a>, hvor jeg p\u00e5viser at den feministiske part temmelig effektivt forhindrer at der trykkes og udbredes publikationer der modsiger feminismen. Ogs\u00e5 her er der alts\u00e5 en gevaldig sk\u00e6vhed. Den f\u00f8rste sk\u00e6vhed er, at de der modsiger feministiske opfattelser, bliver udsat for krav om omfattende dokumentation – dokumentation som bliver pure afvist lige s\u00e5 snart den foreligger. Den anden sk\u00e6vhed er, at feminister forhindrer deres modpart i at freml\u00e6gge sammenh\u00e6ngende fremstillinger af deres synsvinkel p\u00e5 tryk. Kun feministiske synsvinkler m\u00e5 freml\u00e6gges, og alt hvad der modsiger dem, bliver pure afvist.<\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Indledning N\u00e5r man frems\u00e6tter p\u00e5stande om m\u00e6nd og kvinder, som g\u00e5r imod hvad de mere politisk korrekte t\u00e6nker, s\u00e5 f\u00e5r man ofte den reaktion, at ens mere politisk korrekte modpart forlanger dokumentation for p\u00e5standene. Det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at give. Det kan v\u00e6re at det er noget man har l\u00e6st et-eller-andet sted for flere \u00e5r … L\u00e6s videre “Om at forlange referencer”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-150","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/150","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=150"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/150\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":152,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/150\/revisions\/152"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=150"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=150"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=150"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}