![\"\"](\"http:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/03\/MinUimodst\u00e5eligeMand-213x300.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
Mette Korsgaard udgav d. 8. marts 2018 “Min uimodst\u00e5elige mand. Vi er alle mandschauvinister. 223 pp. Gyldendal. BOG FINDER K\u00d8NSDISKRIMINATION, HVOR DER INGEN ER Mette Korsgaard udgav d. 8. marts 2018 “Min uimodst\u00e5elige mand. Vi er alle mandschauvinister. 223 pp. Gyldendal. Bogen finder k\u00f8nsdiskrimination, hvor der ingen er. Bogen blev omtalt i mit indl\u00e6g i Berlingske d. 18.\/3, under overksriften METTE KORSGAARDS BOG ER PROPFYLDT MED FEJL. Herunder bringer jeg en udvidet udgave af indl\u00e6gget i Berlingske, med tilf\u00f8jelse … L\u00e6s videre “Anmeldelse af Mette Korsgaard (2018): Min uimodst\u00e5elige mand”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12,13],"tags":[],"class_list":["post-122","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-boganmeldelser","category-diskrimination"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/122","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=122"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/122\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":126,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/122\/revisions\/126"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=122"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=122"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=122"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nBogen finder k\u00f8nsdiskrimination, hvor der ingen er.
\nBogen blev omtalt i mit indl\u00e6g<\/a> i Berlingske d. 18.\/3, under overksriften METTE KORSGAARDS BOG ER PROPFYLDT MED FEJL.
\nHerunder bringer jeg en udvidet udgave af indl\u00e6gget i Berlingske, med tilf\u00f8jelse af kildehenvisninger.<\/p>\n
\nJournalist og dokumentarfilmskaber Mette Korsgaard har lige f\u00e5et udgivet en bog om forholdet mellem k\u00f8nnene, Min Uimodst\u00e5elige Mand. Den handler om hvordan kvinder i dagens samfund stadig underkues. Der henvises til “fakta” og “videnskabelige unders\u00f8gelser” og oplysninger fra k\u00f8nsforskere, som om det var solidt underbygget; men tag ikke fejl – det er det langtfra.
\nLad mig sl\u00e5 ned p\u00e5 tre punkter, hvor Korsgaard viser sin begr\u00e6nsede og ensidige faglige indsigt.
\nFor det f\u00f8rste: Korsgaard skriver at m\u00e6nds og kvinders hjerner ikke er synderligt forskellige; hvis man har en hjernescanning, kan man ikke derudfra se personens k\u00f8n. Hun henviser til en afhandling af Daphna Joel<\/a> m.fl. (Korsgaard har stavet hendes navn forkert) som viser, at med en bestemt analysemetode er der meget f\u00e5 hjerner, som entydigt viser et bestemt k\u00f8n. Hun glemmer bare at n\u00e6vne, at hele fire afhandlinger (her<\/a>, her<\/a>, her<\/a> og her<\/a>) dokumenterer at Joels analysemetode ikke fungerer<\/a>. Hvis man f.eks. brugte same metode til at analysere fotos af ansigter, ville man n\u00e6ppe heller kunne kende forskel p\u00e5 k\u00f8nnene.
\nDesuden forbig\u00e5s det, at det sted i hjernen, hvor k\u00f8nsidentiteten sidder (den pr\u00e6optiske nucleus), er m\u00e6nd og kvinders hjerner n\u00e6sten 100 % forskellige<\/a>.
\nFor det andet: Hun omtaler en amerikansk unders\u00f8gelse af musikeres optagelsespr\u00f8ver til symfoni-orkestre. L\u00e6seren m\u00e5 forst\u00e5 teksten s\u00e5dan, at n\u00e5r musikerne afl\u00e6gger pr\u00f8ve bag et forh\u00e6ng, s\u00e5 bed\u00f8mmerne ikke kan se hvad k\u00f8n de har, stiger kvinders chance for at blive antaget fra 5 % til 30 %. Den p\u00e5stand er dog helt usand. Faktisk kan unders\u00f8gelsens data ikke dokumentere nogen diskrimination mod kvinder overhovedet. Jeg har selv omtalt samme unders\u00f8gelse af orkestermusikere i en bog fra 2015 (Humaniora- videnskab eller varm luft<\/a>, s. 356-359). Her giver jeg den en n\u00f8je behandling over 2\u00bd sider og p\u00e5viser, at der ikke er noget hold i p\u00e5standen om diskrimination.
\nMette Korsgaard forts\u00e6tter igennem sin bog med ensidige p\u00e5stande om generel diskrimination mod kvinder. Vi h\u00f8rer om<\/a> at 127 professorer fik tilsendt fiktive jobans\u00f8gninger med enten et mands- eller et kvindenavn. Resultat: N\u00e5r det var et kvindenavn, blev ans\u00f8gningen vurderet mere negativt. Derimod n\u00e6vner Korsgaard f.eks. ikke en lidt senere unders\u00f8gelse<\/a> med v\u00e6sentligt flere fors\u00f8gspersoner, hvor konklusionen blev den stik modsatte. Korsgaard n\u00e6vner heller ikke en metaunders\u00f8gelse<\/a> af 106 s\u00e5danne fors\u00f8g, der i gennemsnit viser nul tendens. Hun forbig\u00e5r ogs\u00e5 det allervigtigste, nemlig at n\u00e5r det g\u00e6lder ans\u00f8gninger til videnskabelige stillinger i det virkelige liv, s\u00e5 giver et kvindenavn p\u00e5 skrivelsen en lidt bedre chance end et mandenavn, i Danmark<\/a> s\u00e5 vel som i udlandet.
\nOven i k\u00f8bet har man lavet fors\u00f8g i Australien, hvor man har fjernet angivelser af k\u00f8n og race i alle ans\u00f8gninger til stillinger i Australian Public Service. Det viste sig<\/a>, at derved fik kvinder og aboriginer en nedsat chance for at f\u00e5 stillingerne. Angivelse af navn giver alts\u00e5 positiv diskrimination af disse grupper, ikke negativ diskrimination. S\u00e5 man opgav den k\u00f8nsneutrale praksis igen, for at f\u00e5 f\u00e6rre hvide m\u00e6nd ansat.
\nOm pigers og drenges skolepr\u00e6stationer i matematik f\u00e5r vi at vide, at pigerne nu er blevet bedre til matematik og har overhalet drengene. Det er forkert<\/a>. Begge k\u00f8n er blevet d\u00e5rligere til matematik, men faldet er st\u00f8rst for drengene.
\n“M\u00e6nd sl\u00e5r b\u00f8rn ihjel otte gange s\u00e5 ofte som kvinder”, f\u00e5r vi at vide. De data jeg kan finde, viser at de to k\u00f8n er lige grufulde<\/a> p\u00e5 dette punkt, eller at m\u00e6nds overv\u00e6gt i statistikken er moderat<\/a>. Men her, som s\u00e5 mange andre steder i bogen, er der ingen brugbare referencer, s\u00e5 man har ikke mulighed for at tjekke hvor Korsgaard har sine oplysninger fra.
\nJeg kunne n\u00e6vne mange flere fejl i bogen. N\u00e5r man v\u00e6lger s\u00e5 ensidigt som Korsgaard g\u00f8r, s\u00e5 kan man “bevise”\u00a0 hvad som helst. Bogen har i det hele taget ikke den videnskabelige tyngde, som den foregiver. Hun henviser f.eks. mange gange til en hjerneforsker<\/a> ved Aarhus Universitet, som hun har talt med. Han er nu faktisk cand. mag. i dramaturgi, og han er ansat p\u00e5 Institut for Kommunikation og Kultur, der er herostratisk ber\u00f8mt (Koldau-sagen) for kun at acceptere \u00e9n politisk korrekt holdning. “Hjerneforskeren” p\u00e5st\u00e5r at k\u00f8nshormoner har minimal indflydelse p\u00e5 k\u00f8nnet adf\u00e6rd (hvilket er ganske usandt). Vi f\u00e5r omtalt forskning i piger der i fosterlivet blev udsat for unormale m\u00e6ngder testosteron. Men fremstillingen er fejlagtig, og konklusionen af denne forskning bliver n\u00e6rmest vendt til det modsatte af hvad den faktisk viser.
\nRetf\u00e6rdigvis m\u00e5 n\u00e6vnes, at Korsgaard ogs\u00e5 – kort – omtaler nogle af de s\u00e6rlige problemer, der i vore dage rammer mandsk\u00f8nnet. Men sagen er, at mere feminisme ikke gavner m\u00e6nd – feminisme giver f.eks. h\u00f8jere skilsmisserate, hvilket rammer m\u00e6nd kraftigere end kvinder. M\u00e6nd der g\u00e5r ind p\u00e5 kvinders pr\u00e6misser og tager en stor t\u00f8rn i hjemmet, har for\u00f8get risiko for at blive skilt. Kvinderne str\u00f8mmer ind til storbyerne og studerer kunsthistorie og g\u00e5r p\u00e5 caf\u00e9, mens m\u00e6nd i overtal sidder tilbage i Udkantsdanmark og har det d\u00e5rligt. Korsgaard n\u00e6vner det problem – tak for det – men siger at hun ikke kan se nogen l\u00f8sning.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"