![\"\"](\"http:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/03\/TIMMSgrafNaturfag8kl-300x192.jpg\")
\nPr\u00e6stationer i naturfag i 8. klasse. Data fra TIMMS. Gennemsnit for Norge og Sverige.<\/p>\n
D. 30. september 2017 optog Weekendavisen denne artikel af mig om drenges og pigers skolepr\u00e6stationer.<\/p>\n
\nPr\u00e6stationer i naturfag i 8. klasse. Data fra TIMMS. Gennemsnit for Norge og Sverige.<\/p>\n
DRENGE OG PIGER<\/p>\n
Et vigtigt emne for forholdet mellem de to k\u00f8n er forskellen p\u00e5 drenges og pigers indsats og resultater i skolen, hvor man tidligere mente at drenge var bedst til til “h\u00e5rde” fag som matematik og fysik, mens piger var bedst til sprogfagene. Det afspejlede sig f.eks. i k\u00f8nsfordelingen p\u00e5 hhv. de matematiske og sproglige grene i gymnasiet, og det afspejlede sig i testresultater. I de senere \u00e5rtier er mange af forskellene i testresultater mellem k\u00f8nnene blevet udlignet i de fag, hvor drengene tidligere l\u00e5 h\u00f8jest, mens pigernes forspring i l\u00e6sning er blevet bevaret eller endda for\u00f8get. Det, at forskellen mellem drenge og piger i matematik m.m. stort set er forsvundet, er blevet omtalt meget positivt som et tegn p\u00e5, at ligestillingen er sl\u00e5et igennem, hvorimod det felt hvor drengene st\u00e5r d\u00e5rligt, l\u00e6sning, forbig\u00e5s i tavshed.
\nJeg har n\u00e6rmere studeret udviklingen i drenges og pigers pr\u00e6stationer i skolefagene, som de fremg\u00e5r af PISA- og TIMMS-unders\u00f8gelserne – to s\u00e6t af internationale unders\u00f8gelser af skoleelevers f\u00e6rdigheder i modersm\u00e5lsfag, matematik og naturvidenskab. Jeg har valgt at n\u00e6rstudere resultaterne for de nordiske lande (Danmark, Norge, Sverige og Finland), da disse lande har s\u00e6rlig stor lighed mellem k\u00f8nnene p\u00e5 mange felter. Jeg har is\u00e6r set p\u00e5 resultaterne for 8. klasse.<\/p>\n
Jeg har studeret udviklingen i PISA- og TIMMS-resultater over tid, og jeg konstaterer, at udviklingen m.h.t. matematik og naturfag er alt andet end positiv.<\/p>\n
Lad os f\u00f8rst tage resultaterne fra TIMMS (Trends In Mathematics and Science Study). Her g\u00e5r tidsserien tilbage til 1995. Dengang l\u00e5 drengene klart h\u00f8jere end pigerne i naturfag. Siden da er begge k\u00f8ns resultater faldet kraftigt; men drengenes er faldet kraftigere end pigernes, s\u00e5dan at i 2007 l\u00e5 de to k\u00f8n lige, men p\u00e5 et meget lavere niveau end f\u00f8r. Det st\u00f8rste fald er sket i perioden 1995 til 2003. I 1995 l\u00e5 de nordiske lande h\u00f8jere end gennemsnittet; men i 00erne er resultatet kun p\u00e5 linje med gennemsnittet for alle andre deltagende lande rundt om i verden.<\/p>\n
Jeg har ogs\u00e5 set p\u00e5 resultaterne fra PISA-unders\u00f8gelsen (Programme for International Student Assessment). Her kan vi kun f\u00f8lge udviklingen fra \u00e5r 2000 og frem, dvs. efter et formentligt stort fald igennem 1990\u00b4erne. Jeg vil som eksempel omtale resultaterne for matematik i 8. klasse. I \u00e5r 2000 l\u00e5 drengene lidt h\u00f8jere end pigerne; fra da af skete der et fald for begge k\u00f8n, f\u00f8rst langsomt, men fra 2009 et kraftigt fald. Igen er faldet st\u00f8rst for drenge, s\u00e5dan at de to k\u00f8n rammer samme lave niveau i 2012. Samme m\u00f8nster som f\u00f8r: Begge k\u00f8ns pr\u00e6stationer falder, og drengenes falder mest.<\/p>\n
Vi har ofte h\u00f8rt at PISA-unders\u00f8gelserne i matematik viser en udligning mellem k\u00f8nnene, og h\u00f8rt det omtalt som noget positivt. Men hvad der er sket, er faktisk negativt. Der er ikke tale om at vi har f\u00e5et mere gennemslagskraft for ligestillingen, s\u00e5dan at pigerne er kommet op p\u00e5 siden af drengene. Der er derimod tale om, at vi har f\u00e5et en d\u00e5rligere skole, hvor is\u00e6r drengene fungerer d\u00e5rligere, og de er faldet ned p\u00e5 niveau med pigerne.<\/p>\n
Der findes ogs\u00e5 resultater fra TIMMS ang\u00e5ende pr\u00e6stationer i 3. g. i gymnasiet. Her viser resultaterne et enormt fald over \u00e5rene i testeresultater i matematik og fysik, for begge k\u00f8n. I 1995 l\u00e5 begge k\u00f8n i de nordiske lande langt over det internationale gennemsnit. Frem til 2015 er der for begge k\u00f8n sket et enormt fald i b\u00e5de matematik og fysik, s\u00e5dan at de nordiske lande nu ligger langt under det internationale gennemsnit. Men hele vejen igennem ligger drengene stadig tydeligt over pigerne. Det er som man kunne forvente, for fysik og avanceret matematik kr\u00e6ver s\u00e6rlige evner, is\u00e6r til at forestille sig ting rumligt, og her har drenge en medf\u00f8dt fordel i forhold til piger. Det kan v\u00e6re grunden til, at i 3. g bliver drengene ved med at klare sig bedre end pigerne, da de, i gennemsnit, er udstyret med bedre evner.<\/p>\n
Man f\u00e5r s\u00e5ledes indtryk af, at skolev\u00e6senet i stigende grad er til ulempe for indl\u00e6ring af de matematisk-fysiske fag, og at det er til mere ulempe for drengene end for pigerne. For s\u00e5 vidt de to k\u00f8ns pr\u00e6stationer er blevet ens, skyldes det \u00e5benbart, at drengene trives relativt d\u00e5rligt i skolen og ikke l\u00e6rer s\u00e5 meget som tidligere. Skolen er blevet mere orienteret mod det sproglige frem for det matematisk-fysiske, dvs. den er blevet mere orienteret mod de fag, hvor pigerne st\u00e5r st\u00e6rkest. Hvis der var tale om generel ligestilling af k\u00f8nnene, ville drenge og piger ogs\u00e5 f\u00e5 samme testresultater i sprogfag. Men det sker bestemt ikke.<\/p>\n
Jeg kender ikke til andre, der har analyseret PISA- og TIMMS-resultaterne fra denne synsvinkel, og jeg mener at det m\u00e5 have stor interesse at f\u00e5 denne synsvinkel frem; det m\u00e5 kunne kvalificere debatten om testresultater og p\u00e5standen om at skolen i de senere \u00e5r er blevet “feminiseret”.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
D. 30. september 2017 optog Weekendavisen denne artikel af mig om drenges og pigers skolepr\u00e6stationer. Pr\u00e6stationer i naturfag i 8. klasse. Data fra TIMMS. Gennemsnit for Norge og Sverige. DRENGE OG PIGER Et vigtigt emne for forholdet mellem de to k\u00f8n er forskellen p\u00e5 drenges og pigers indsats og resultater i skolen, hvor man tidligere … L\u00e6s videre “Artikel i Weekendavisen om drenges og pigers skolepr\u00e6stationer”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[8,11],"tags":[],"class_list":["post-119","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-koensforskelle-i-evner-og-praestationer","category-uddannelse"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/119","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=119"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/119\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":317,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/119\/revisions\/317"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=119"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=119"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=119"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}