Steen Baag\u00f8e Nielsen, Gitte Riis Hansen og Anette Erlandson Pedersen (red.) (2020): K\u00f8n, seksualitet og mangfoldighed. 2,. udgave. 350 pp. Forlaget Samfundslitteratur.<\/p>\n
P\u00e6dagoguddannelsen i Danmark indeholder et nationalt modul: \u201dK\u00f8n, Seksualitet og Mangfoldighed\u201d. Dette modul har i en del \u00e5r v\u00e6ret obligatorisk for alle p\u00e6dagogstuderende. P\u00e5 l\u00e6reruddannelsen har det indtil nu ikke v\u00e6ret et selvst\u00e6ndigt modul; men s\u00e5 vidt jeg forst\u00e5r, er det p\u00e5 vej til at blive et obligatorisk modul ogs\u00e5 der.<\/p>\n
Den her anmeldte bog \u00a0\u201dK\u00f8n, seksualitet & mangfoldighed<\/strong>\u201d er skrevet som l\u00e6rebog til dette modul. Hovedforfatterne er Steen Baag\u00f8e Nielsen, lektor p\u00e5 RUC i uddannelses- og k\u00f8nsforskning, tilknyttet center for daginstitutionsforskning; Gitte Riis Hansen, chefkonsulent i Center for P\u00e6dagogik, Professionsh\u00f8jskolen Absalon, og Anette Erlandson Pedersen, adjunkt ved professionsh\u00f8jskolen UCC. Men i alt er der 21 forskellige forfattere til bogens 15 kapitler.<\/p>\n Foruden de 15 kapitler er der en indledning<\/strong>, som er skrevet af de tre hovedforfattere i f\u00e6llesskab. Her anf\u00f8res en r\u00e6kke tendenser i tiden, som skaber \u00f8get behov for viden om k\u00f8n. Det er bl.a. den st\u00e6rkt for\u00f8gede fokus p\u00e5 seksuel mangfoldighed. Desuden er der et nyt pres p\u00e5 det p\u00e6dagogiske felt, som udfordres af erkendelser inden for sundhedsvidenskab og biologi. Det p\u00e6dagogiske felt har hidtil v\u00e6ret baseret p\u00e5 et humanistisk og samfundsvidenskabeligt grundlag; men nye udfordringer fra sundhedsvidenskab og biologi sender p\u00e6dagoger \u201dp\u00e5 udebane\u201d. Det strider imod, at man ellers i naturvidenskaberne er meget tilbageholdende med at udtale sig kategorisk om sammenh\u00e6nge mellem menneskers krop (dvs. deres k\u00f8n)\u00a0 og s\u00e5 den mangfoldige og foranderlige organisering af menneskers sociale liv. Disse fag h\u00e6vder at besidde nogle fakta, og det f\u00f8les for p\u00e6dagogerne som noget uomg\u00e6ngeligt, som de m\u00e5 afvise, fordi det st\u00e5r i vejen for at det p\u00e6dagogiske arbejde orienteres imod udviklingsmuligheder, l\u00e6ring og institutionel rummelighed. Der kommer for tiden et nyt pres fra forskningsformidling og popul\u00e6re bearbejdninger af naturvidenskabelige forskningsresultater. Det anf\u00f8res, at \u201dforskere i kognitiv neurovidenskab, psykologi og p\u00e6dagogik har p\u00e5peget, at der ikke findes reelt videnskabeligt bel\u00e6g for at p\u00e5st\u00e5 nogen st\u00f8rre generel forskel p\u00e5 k\u00f8nnenes addf\u00e6rd og pr\u00e6stationer \u00a0. \u201d. Og i kapitel 1 hedder det at disse forskere har p\u00e5peget, at der reelt ikke findes videnskabeligt bel\u00e6g for at p\u00e5st\u00e5 nogen hjernem\u00e6ssig eller hormonel baggrund for generelle forskelle p\u00e5 k\u00f8nnenes adf\u00e6rd og pr\u00e6stationer. \u201d Is\u00e6r med denne sidste formulering bliver udsagnet til en regul\u00e6r usandhed, der er totalt i strid med hvad der er p\u00e5vist i masser af forskning. I kapitel 1<\/strong> skriver Steen Baag\u00f8e Nielsen: \u201dSelvom biologien tilstr\u00e6ber objektivitet, s\u00e5 er den \u201dbiologiske krop\u201d . . .\u00a0 reelt den biologiske og biomedicinske videnskabs konstruktion, bestemt af de redskaber, som biologien nu har til r\u00e5dighed. Med andre ord: Det \u201dbiologiske k\u00f8n\u201d findes kun, fordi biologien findes.\u201d Det g\u00e5r igen i hele bogen, at biologi og sundhedsvidenskab bryder man sig ikke om. Det er noget, som ikke skal tages i betragtning, n\u00e5r man studerer k\u00f8n. Det ser ud som udslag af en slags mindrev\u00e6rdskompleks over for de eksakte videnskaber. \u201dFaktisk kan man som hovedregel godt tillade sig at v\u00e6re skeptisk, hvis man pr\u00e6senters for \u201deksakt viden\u201d, som fx med et naturvidenskabeligt udgangspunkt fort\u00e6ller, at drenge er p\u00e5 en bestemt m\u00e5de . . \u201d. . . \u201dPointen i stort set al human- og samfundsvidenskabelig forskning om k\u00f8n . . . er at bryde med biologiens og l\u00e6gevidenskabens deterministiske forst\u00e5elser af k\u00f8n.\u201d Steen Baag\u00f8e Nielsen forts\u00e6tter i bogens kapitel 2<\/strong> med at redeg\u00f8re for forskellige tilgange til k\u00f8nsforskning, is\u00e6r den tilgang der er baseret p\u00e5 socialkonstruktionisme og poststrukturalisme. Her henvises is\u00e6r til Judith Butler, som tildeles en central placering i k\u00f8nsforskningen. Der henvises ogs\u00e5 til videnssociologerne Berger & Luckman, til Michel Foucault, og til Donna Haraway. Dvs. her opmarcheres netop en r\u00e6kke personer, som jeg kritiserer i bogen \u201dHumaniora \u2013 videnskab eller varm luft<\/a>\u201d. Det er netop ved at basere sig p\u00e5 s\u00e5danne personer, at k\u00f8nsforskning bliver til fata morganaer \u2013 til luftige teorier som ikke har basis i virkeligheden, s\u00e5dasn som jeg har redegjort for i ovenn\u00e6vnte bog om humaniora. Her i bogen l\u00e6ser vi at poststrukturalismen har som udgangspunkt, at der ikke findes nogen anden virkelighed end den, vi skaber sammen gennem ordene og sproget. Der ville s\u00e5ledes ikke findes noget k\u00f8n, hvis der ikke var et sprog om k\u00f8n \u2013 et ret bizart synspunkt, i betragtning af at dyr ikke har noget sprog; men der findes i h\u00f8j grad hun- og hank\u00f8n hos dyr.<\/p>\n I kapitel 2<\/strong> redeg\u00f8res ogs\u00e5 for form\u00e5let med k\u00f8nsforskning. Den skal tjene en politisk kamp for kvinders frig\u00f8relse; den skal bidrage til kulturel anerkendelse af kvinders liv, arbejde og kompetencer, og den skal udfordre traditionel samfunds- og naturvidenskab. Den k\u00f8nsforskning, som bogen pr\u00e6senterer, tager alts\u00e5 udgangspunkt i feminisme, dvs. bogen har et politisk \u00e6rinde mere end bare at pr\u00e6sentere viden.<\/p>\n Hvad dette \u00e6rinde n\u00e6rmere bestemt er, ser man is\u00e6r i bogens sidste kapitel, kapitel 15<\/strong>, som er skrevet af de to kvinder blandt hovedforfatterne. Her hedder det: \u201dSom beskrevet i kapitel 1 er k\u00f8nsidentitet i et socialkonstruktivistisk perspektiv ikke noget, vi kan forst\u00e5 som iboende, som noget essentielt. K\u00f8n og k\u00f8nsidentitet er i dette perspektiv noget, der handler om familie- og samfundsnormer . . . \u201d. Det fremh\u00e6ves, at k\u00f8n er et p\u00e6dagogisk og fagligt anliggende. Et bevidst reflekteret arbejde med k\u00f8n er en del af p\u00e6dagogisk faglighed. \u201dDe faglige og teoretiske diskussioner udfordrer en hverdagslig forst\u00e5else af k\u00f8nsidentitet som noget selvf\u00f8lgeligt. I stedet bliver k\u00f8n et\u00a0 emne, der m\u00e5 forst\u00e5s og analyseres i det perspektiv, at k\u00f8n skabes og reproduceres i et socialt samspil . . . \u201d. Der gives i kapitlet en del eksempler p\u00e5, at den p\u00e6dagogiske fagkundskab afviser betydningen af almindelige menneskers oplevelser af k\u00f8nsforskelle i hverdagen. K\u00f8n behandles her n\u00e6rmest som et akademisk fagligt emne, som l\u00e6gfolk skal afholde sig fra at mene noget om. Der st\u00e5r at det er p\u00e5kr\u00e6vet at kunne l\u00f8fte sig ud af en ensidig privat hverdagsforst\u00e5else, hvor k\u00f8n bare er k\u00f8n. I bogens kapitel 10<\/strong> behandles lignende emner af to andre kvindelige akademiske p\u00e6dagoger. Her drejer det sig dog om b\u00f8rn i de laveste skoleklasser. Ogs\u00e5 her hedder det, at p\u00e6dagogers bevidsthed om egne normer er af afg\u00f8rende betydning for inklusionsarbejde. P\u00e6dagogerne skal \u00e5benbart g\u00f8re op med egne forestillinger om traditionelle k\u00f8nsnormer. \u201dHvis folkeskolen skal leve op til m\u00e5l om \u00e5ndsfrihed, ligestilling og demokrati, kr\u00e6ver det, at p\u00e6dagogiske fagpersoner stiller sig selv og hinanden kritiske sp\u00f8rgsm\u00e5l om k\u00f8n. Herunder hvorden mulighederne mellem b\u00f8rn ikke er lige, n\u00e5r heteronormative k\u00f8nsnormer ubevidst reproduceres. P\u00e6dagogerne skal oplyses og l\u00e6re forst\u00e5else for tolerance over for dem, der afviger fra flertallets normer. S\u00e5 en grundholdning om heteroseksualitet bliver alts\u00e5 en hindring for \u00e5ndsfrihed.<\/p>\n De \u00f8vrige kapitler handler om en r\u00e6kke forskellige emner. Det er f\u00e6lles for de fleste kapitler, at de st\u00f8tter sig p\u00e5 Judith Butler, Michel Foucault og andre postmoderne t\u00e6nkere. I kapitel 3<\/strong> diskuteres, hvordan den p\u00e6dagogiske praksis bedst muligt kan forholde sig til de b\u00f8rn, som umiddelbart ikke passer ind, dvs. det handler om kritik af de forst\u00e5elser af normalitet og lighed, der hersker i samfundet.<\/p>\n Kapitel 4<\/strong> handler om hvad b\u00f8rn ser p\u00e5 nettet, herunder porno og digitale kr\u00e6nkelser. P\u00e6dagogerne skal her l\u00e6re at se det i relation til hvad bl.a. Butler og Foucault siger om seksualitet; de siger at kategorier som k\u00f8n og seksualitet er historisk og kulturelt forankrede, at seksualitet er formbar; det er\u00a0 ikke en dybtliggende essens i individet, men noget som opst\u00e5r gennem ens handlinger.<\/p>\n Kapitel 5<\/strong> handler om familielivet, og om hvor meget familierne har \u00e6ndret sig i de senere \u00e5rtier. Her st\u00e5r: \u201dI den p\u00e6dagogiske praksis kan vores indsats m\u00e5ske best\u00e5 i at se ud over egne og kulturelle fordomme om, hvad en \u201drigtig\u201d\u00a0 familie er, og i stedet se p\u00e5 hverdagsliv, som b\u00f8rn, unge, voksne og \u00e6ldre lever, og derigennem f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 familielivet.\u201d<\/p>\n Kapitel 6<\/strong> tager fat p\u00e5 tiltag, der skal bryde med forestillingen om, at m\u00e6nd og kvinder grundl\u00e6ggende er forskellige. Her omtales et projekt, hvor 300 p\u00e6dagogstuderende fors\u00f8gte at udvikle k\u00f8nspolitikker i samarbejde med omkring 40 daginstitutioner. Vi f\u00e5r dog ogs\u00e5 at vide, at i en st\u00f8rre sp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelse blandt p\u00e6dagoger svarede 60 % nej til, om der i dagtilbudsloven skulle indskrives krav om, at institutionerne skal modvirke traditionelle k\u00f8nsroller. Tillige svarede 54 % , at det p\u00e6dagogiske fokus p\u00e5 b\u00f8rns k\u00f8nsroller var mindre vigtigt. Denne modvilje mod lovgivning p\u00e5 omr\u00e5det h\u00e6nger sammen med, at der i forvejen er s\u00e5 mange krav oppefra. Men presset ovenfra er vedholdende. I et fors\u00f8g p\u00e5 at underst\u00f8tte og realisere ligebehandlingsarbejdet mere direkte i p\u00e6dagogisk praksis har Institut for Menneskerettigheder i 2017 udarbejdet et omfattende l\u00e6ringsmateriale henvendt til p\u00e6dagogprofessionen.<\/p>\n Kapitel 7<\/strong> bygger ogs\u00e5 p\u00e5 en postmoderne forst\u00e5else af k\u00f8n med henvisning til Butler. If\u00f8lge dette har et menneske ikke et selvst\u00e6ndigt jeg, og k\u00f8n er noget, der bliver til gennem tilegnelse af kulturelt k\u00f8nnede koder. K\u00f8nsnormer baseret p\u00e5 en biologisk forst\u00e5else af k\u00f8n, derimod, tjener det form\u00e5l at begrunde og opretholde gr\u00e6nser mellem piger og drenge; dermed fastholdes specifikke forventninger, og b\u00f8rnenes muligheder begr\u00e6nses.<\/p>\n Kapitel 8<\/strong> af Steen Baag\u00f8e Nielsen kan jeg, i mods\u00e6tning til de \u00f8vrige kapitler, fatte nogen sympati for. Det handler om muligheder og vilk\u00e5r for at m\u00e6nd kan arbejde som p\u00e6dagoger i b\u00f8rnehaver, og hvilket arbejde de s\u00e5 f\u00e5r mulighed for at udf\u00f8re d\u00e9r.<\/p>\n Kapitel 9<\/strong> n\u00e6vner, at der er en evig diskussion om k\u00f8n i relation til arv versus milj\u00f8. Men \u201duanset om man h\u00e6vder, at k\u00f8nsforskelle er biologisk eller socialt betinget, er generaliseringer om k\u00f8n altid undertrykkende.\u201d Selv om man har idealer om, at drenge og piger skal have samme muligheder, s\u00e5 kommer det ofte frem, at personalet mener, at piger og drenge alligevel er forskellige , og at de foretr\u00e6kker forskellige aktiviteter og lege, fordi de er af det ene eller det andet k\u00f8n. Den enkelte p\u00e6dagog skal udvikle metoder, der fremmer ligestilingsadf\u00e6rd. M\u00e5let er bl.a. at \u201dopdage og itales\u00e6tte holdninger og v\u00e6rdier, s\u00e5ledes at de\u00a0 kan blive genstand for forandring.\u201d Den mandlige forfatter af dette kpaitel har dog ogs\u00e5 denne lille kommentar: \u201dHar det forhold, at drenge er overrepr\u00e6senteret blandt dem, som bliver henvist til p\u00e6dagogisk psykologisk r\u00e5dgivning, noget at g\u00f8re med, at den kvindelige gruppe har sine egne tolerancegr\u00e6nser for, hvad der er s\u00e6dvanlig\/acceptabel adf\u00e6rd i daginstitutionen? . . . Kan det f\u00f8re til, at mange b\u00f8rn bliver diagnosticeret uden egentlig at skulle det?\u201d<\/p>\n Kapitel 11<\/strong> diskuterer mediedebatten fra dengang, da der i 2012 kom en historie frem om 3-\u00e5rige Herbert, der er glad for at g\u00e5 i kjole, og af sin mor fik lov at have kjole p\u00e5 i b\u00f8rnehaven. Det handler om folks reaktioner p\u00e5 handlinger, der falder uden for det heteronormative.<\/p>\n Kapitel 12<\/strong> handler om udviklingsh\u00e6mmedes skesualitet og k\u00e6rlighedsliv. Her f\u00e5r vi at vide, at mennesker med handicap formelt set har ret til et seksualliv og til at blive st\u00f8ttet og vejledt i dette. Det er derfor en vigtig p\u00e6dagogisk opgave at l\u00e6re udviklingsh\u00e6mmede at sige tydeligt fra og til at l\u00e6se hinandens signaler. Jeg hoppede\u00a0 lidt i stolen, da jeg l\u00e6ste det. Hvis d\u00e9t er en menneskeret, hvorfor er der s\u00e5 ikke tilsvarende muligheder for de alt for mange enlige m\u00e6nd, som ikke har noget seksualliv, selv om de \u00f8nsker det, og som ikke undervises i at sige tydeligt fra og til at l\u00e6se hinandens signaler?<\/p>\n Emnet om handicappedes ret til seksualliv forts\u00e6tter i kapitel 13<\/strong>, hvor man citerer WHOs tanker om at enhver har ret til egen seksualitet. S\u00e5 g\u00e5r man videre til endnu en gang at gennemg\u00e5 det filosofiske, postmoderne grundlag med afs\u00e6t i Foucault. If\u00f8gle Foucault er kroppen og seksualiteten ikke udelukkende et privat anliggende, men ogs\u00e5 et statsanliggende. Foucault mener, at der i alle relationer i samfundet ud\u00f8ves magt. Magten antager bl.a. en r\u00e6kke former, som f\u00e5r central betydning i p\u00e6dagogisk praksis. Foucaults \u00f8nske var, at teorien skulle bidrage til at \u00e6ndre eller opl\u00f8se forskellige fastgroede samfundsm\u00e6ssige forestillinger om menneskets \u201dnatur\u201d og derved synligg\u00f8re den magtud\u00f8velse, som er indlejret i en r\u00e6kke daglie relationer mellem mennesker. Som p\u00e6dagog skal men ikke ukritisk komme til at videref\u00f8re begr\u00e6nsende sterotypier og seksualitetsforst\u00e5elser. Endelig skal jeg n\u00e6vne kapitel 14<\/strong>, hvis emne er forhandlinger om faderskab i homoseksuelle m\u00e6nds liv.<\/p>\n Generel vurdering:<\/strong> N\u00e5r den viden, bogen pr\u00e6senterer, ikke bygger p\u00e5 sandhed, s\u00e5 er det uheldigt, at der ikke p\u00e5 dansk findes nogen alternative informationskilder om k\u00f8n. Det er f.eks. konsekvent s\u00e5dan, at der ikke ans\u00e6ttes personer ved danske universiteter, som har en anden opfattelse af k\u00f8n end den, der freml\u00e6gges her. Intet sted kan man p\u00e5 dansk l\u00e6se om den omfattende biologiske viden om menneskers k\u00f8n, og intet sted kan man l\u00e6se om den manglende evidens for, at for\u00e6ldre og andre personer i omgivelserne skaber b\u00f8rnenes k\u00f8n. K\u00f8nnet adf\u00e6rd er medf\u00f8dt, og kan kun i ringe grad modificeres af for\u00e6ldre og andre. Det vil v\u00e6re n\u00f8dvendigt at vide som modv\u00e6gt til denne bogs p\u00e5stande; men der er intet sted hvor l\u00e6serne kan finde denne n\u00f8dvendige modv\u00e6gt.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Steen Baag\u00f8e Nielsen, Gitte Riis Hansen og Anette Erlandson Pedersen (red.) (2020): K\u00f8n, seksualitet og mangfoldighed. 2,. udgave. 350 pp. Forlaget Samfundslitteratur. P\u00e6dagoguddannelsen i Danmark indeholder et nationalt modul: \u201dK\u00f8n, Seksualitet og Mangfoldighed\u201d. Dette modul har i en del \u00e5r v\u00e6ret obligatorisk for alle p\u00e6dagogstuderende. P\u00e5 l\u00e6reruddannelsen har det indtil nu ikke v\u00e6ret et selvst\u00e6ndigt … L\u00e6s videre “Anmeldelse af “K\u00f8n, seksualitet & mangfoldighed” af Steen Baag\u00f8e Nielsen m.fl. (2020).”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":400,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-397","page","type-page","status-publish","has-post-thumbnail","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/397","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=397"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/397\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":406,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/397\/revisions\/406"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/400"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--knsdebat-54a.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=397"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nDen sidste p\u00e5stand bel\u00e6gges ved henvisning til to danske forskere, dels til Christian Gerlach, og dels til Theresa Schilhab. Det er sandt at Gerlach h\u00e6vder, at der ikke er nogen v\u00e6sentlige forskelle mellem m\u00e6nds og kvinders hjerner; men hans p\u00e5stande er bestemt ikke sand; han h\u00e6vder den \u00f8jensynligt for at tilpasse sig tidens\u00a0 ideologiske tendens; der er talrige p\u00e5viselige fejl i, hvad Gerlach siger om dette, hvilket jeg har p\u00e5peget over for ham<\/a>.
\nTheresa Schilhab udtaler<\/a>, at \u201d Rent biologisk er der en k\u00f8nsforskel b\u00e5de i hjernens modning og struktur. . .\u201d Men hun mener ogs\u00e5, at \u201dIf\u00f8lge resultater fra hjerneforskningen er der er meget stor variation inden for gruppen af drenge og gruppen af piger. En hurtig dreng er langt mere udviklet med hensyn til hjernens modenhed end en langsom pige. Variationen inden for den enkelte drenge- eller pigegruppe er med andre ord langt st\u00f8rre end variationen mellem drenge- og pigegrupper. Man kan derfor ikke udviklingsm\u00e6ssigt skelne mellem de to grupper.\u201d
\nHer er jeg ikke ganske enig. Man m\u00e5ler forskellen mellem de to k\u00f8ns gennemsnit, og sammenligner den med variationen inden for hvert k\u00f8n. P\u00e5 mange felter er forskellen langt mindre end variationen, men ikke alle; der er bestemt ogs\u00e5 felter, hvor forskellen er af samme st\u00f8rrelsesorden som variationen, og det forbig\u00e5r Schilhab.<\/p>\n
\nN\u00e5r bogen tjener som den vigtigste undervisningstekst om k\u00f8n til samtlige p\u00e6dagogstuderende i Danmark, s\u00e5 bliver det misvisende, at biologisk viden totalt udelukkes. I stedet er det gennemg\u00e5ende, at man i bogen baserer sig p\u00e5 tesen om at k\u00f8nnet er en social konstruktion. \u201dTager vi udgangspunkt i, at mennesker og samfund er socialt formede, s\u00e5 indeb\u00e6rer det ogs\u00e5, at vi m\u00e5 forst\u00e5 k\u00f8n og seksualitet som formbare st\u00f8rrelser.\u201d Og videre st\u00e5r der: \u201dDenne bog baserer sig s\u00e5ledes p\u00e5 teori, der betragter k\u00f8n, maskuliniteter og femininiteter som udtryk for samfundsm\u00e6ssigt till\u00e6rte former og k\u00f8nsidentiteter, som vi er socialiseret til gennem opv\u00e6kst og opdragelse i en bestemt kultur og samtid.\u201d\u00a0 . .\u00a0 . \u201d Vi bygger i denne bog p\u00e5 k\u00f8nsforskningens forst\u00e5else af k\u00f8nnet som en social konstruktion, bl.a. fordi det giver det n\u00f8dvendige fundament for at arbejde med udvikling og social forandring.\u201d<\/p>\n
\nForfatterne skriver om, at sprog og rammes\u00e6tning af hverdagen s\u00e6tter normer for normal pige- og drengeadf\u00e6rd. Det kan f\u00e5 betydning for b\u00f8rns deltagelse i f\u00e6llesskabet. Der kommer en opdeling dels i typiske drenge og typiske piger, og dels nogle f\u00e5 b\u00f8rn, der falder uden for det k\u00f8nstypiske, og som derfor bliver adskilt fra f\u00e6llesskabet. Det er derfor centralt, at man ser bagom de almindleigt anerkendte \u201dsandheder\u201d og ser, hvordan diskurser inkluderer eller ekskluderer individer fra f\u00e6llesskabet. Det er afg\u00f8rende, at p\u00e6dagogerne f\u00e5r en bevidstgjort tilgang til at forst\u00e5, hvordan b\u00f8rn kommer til at opleve sig selv som\u00a0 ligev\u00e6rdige og anerkendte personer. Denne bevidstg\u00f8relse kompliceres af, at almindelige normer for k\u00f8n er indlejret i de enkelte p\u00e6dagoger \u2013 noget de alts\u00e5 skal frig\u00f8re sig fra.
\nDet betyder, at for at sikre at alle b\u00f8rn bliver inkluderet i l\u00e6ringsmilj\u00f8erne, skal der ikke v\u00e6re typiske drenge og typiske piger, da det udelukker de b\u00f8rn, der ikke er typiske. I stedet skal der alts\u00e5 v\u00e6re nogle andre k\u00f8nsnormer, som g\u00f8r b\u00f8rn mindre forskellige. Hvad de normer skal v\u00e6re, kan man m\u00e5ske regne ud, n\u00e5r man t\u00e6nker p\u00e5 at de fleste p\u00e6dagoger er kvinder. Man ser for sig, at drengene skal v\u00e6re mere som piger, for at p\u00e6dagogerne kan v\u00e6re tilfredse.
\nI kapitlet er der et eksempel, hvor en p\u00e6dagogstuderende i praktik i en b\u00f8rnehave har gjort observationer p\u00e5 legepladsen. Her opdager hun at p\u00e6dagogerne tilbyder forskellige lege til piger og drenge, dvs. her kommer p\u00e6dagogernes k\u00f8nsopfattelser i spil p\u00e5 en m\u00e5de, som skaber en opdeling mellem piger og drenge. For mig at se tilbyder p\u00e6dagogerne de lege, som de har grund til at tro at b\u00f8rnene gerne vil lege; men s\u00e5dan skal det m\u00e5ske helst ikke v\u00e6re. Piger og drenge skal \u00f8jensynlig ikke bare lege det, som piger og drenge har lyst til.
\nForfatterne skriver, at der i p\u00e6dagogisk praksis skal arbejdes med blik for ligestilling, mangfoldighed og k\u00f8n. Her henviser de til bekendtg\u00f8relse nr. 968 fra B\u00f8rne- og Undervisningsministeriet. Men n\u00e5r man finder den bekendtg\u00f8relse frem, st\u00e5r der intet om ligestilling etc. Det er alts\u00e5 frit opfundet af forfatterne, at der skal<\/em> arbejdes med blik for ligestilling etc.<\/p>\n
\nVi l\u00e6ser, at nogle af dem, som mest aktivt arbejder for at udfordre tavshederne og den implicitte magtud\u00f8velse og undertrykkelse, som kommer til udtryk fx i den medicinske diskurs, er aktivister i LGBT-milj\u00f8et. LGBT bev\u00e6gelsen har gennem de seneste \u00e5rtier bidraget v\u00e6sentligt til udvikling og anerkendelsen af mangfoldighed.<\/p>\n
\nHele bogen udelukker bevidst al biologisk og sundhedsfaglig viden om k\u00f8n. Den opfordrer endda til at man afviser den viden, der kommer fra de eksakte videnskaber; \u201dfaktisk kan man som hovedregel godt tillade sig at v\u00e6re skeptisk, hvis man pr\u00e6senters for \u201deksakt viden\u201d \u201d, \u00a0st\u00e5r der. I stedet er der hele bogen igennem tydelig v\u00e6gt p\u00e5 social konstruktion og endda p\u00e5 den temmelig radikale form for socialkonstruktionisme, der hedder poststrukturalisme, med v\u00e6gt p\u00e5 is\u00e6r Judith Butler og Michel Foucault. Det som bl.a. disse to postmoderne filosoffer h\u00e6vder, er hverken logisk eller sandt. Hvis en akademisk disciplin bygger p\u00e5 dem, s\u00e5 indeholder den bare luft og tager udgangspunkt i noget, som ikke er sandt. Desv\u00e6rre har den form for dekadent t\u00e6nkning f\u00e5et ernormt godt fat i alle samfundsfaglige og humane videnskaber \u2013 videnskaber som alts\u00e5 af den grund ikke fortjener betegnelsen videnskab.
\nVi l\u00e6ser, at poststrukturalismen har som udgangspunkt, at der ikke findes nogen anden virkelighed end den, vi skaber sammen gennem ordene og sproget. Da man altid kan lave om p\u00e5 sine formuleringer, og da disse formuleringer bl.a. skaber k\u00f8nnet, s\u00e5 kan man altid lave om p\u00e5 forst\u00e5elsen af, hvad k\u00f8n er. En s\u00e5dan tilgang er ikke forenelig med videnskab.
\nI denne bog er m\u00e5let bl.a. at \u201dopdage og itales\u00e6tte holdninger og v\u00e6rdier, s\u00e5ledes at de\u00a0 kan blive genstand for forandring.\u201d Bogen byggerp\u00e5 en forst\u00e5else af k\u00f8nnet som en social konstruktion, netop fordi det g\u00f8r det muligt at arbejde med udvikling og social forandring. Jeg er med p\u00e5, at hvis man har en stiv og statisk opfattelse af, hvad k\u00f8n er, s\u00e5 er der ingen mulighed for at folk kan udvikle sig. Men det g\u00e5r for vidt, n\u00e5r bogens sigte er gennemgribende forandringer af samfundets struktur. Derved holder bogen op med at v\u00e6re en l\u00e6rebog, der pr\u00e6senterer viden og erfaring; i stedet bliver den til politisk propaganda der har til form\u00e5l at underminere grundl\u00e6ggende struktur i den vestlige kultur.
\nDet er bet\u00e6nkeligt, netop fordi bogen fungerer som l\u00e6rebog i et kursus, som er obligatorisk for alle, der uddanner sig til at have med b\u00f8rn at g\u00f8re. Derved har man fundet en m\u00e5de, hvorp\u00e5 man med statsst\u00f8tte kan indoktrinere hele den kommende generation. Alle skal uds\u00e6ttes for denne propaganda.<\/p>\n