At blive dømt ved MeToo´s folkedomstol er værre end at blive dømt for mord

Denne klumme handler om, at en morder kan udstå sin straf og derefter få vasket tavlen ren.
En mand anklaget i MeToo kampagnen, derimod, kan aldrig få vasket sin tavle ren. Hans tilværelse og ære er spoleret resten af livet, også selvom han eventuelt er helt uskyldig.
I MeToo kampagnen sættes tingene sort/hvidt op, og hvis en mand stemples som sort, så kan han aldrig blive renset. Hvis der skal være nogen retfærdighed, så skal kvinderne præsentere en proces, hvorved de anklagede mænd i den milde ende af skalaen kan blive renset, enten ved at de angrer, siger undskyld og bliver tilgivet, eller ved at det bliver klart, at de er uskyldigt anklagede.

Jonathan Kay: Why a murderer may have a better future than a #MeToo accused

Om pladsmangel på kvindekrisecentrene

Emnet er kontroversielt; men det bør ikke af den grund være forbudt at diskutere det og stille kritiske spørgsmål.

Det skal selvfølgelig være sådan, at når en forslået kvinde i sin nød opsøger et krisecenter, så skal hun kunne komme ind. Der skal være plads. Bagefter kan man så stille nærmere spørgsmål.

Problemet er måske, at man ikke bagefter kritisk nok stiller nærmere spørgsmål, og at personalet på krisecentret måske er for tilbøjeligt til uden videre at tro på kvindens udsagn, uden at gøre sig den umage at få mandens version af sagen at kende. Der er pesoner der hævder, at kvinder der ønsker at blive skilt og beholde børnene på en sådan måde, at faderen forhindres i al kontakt til børnene, bruger som strategi at søge på krisecenter. Så vil det for omverdenen se ud, som om faderen er voldelig og farlig for børnene. Jeg er ikke i tvivl om, at det forekommer i x % af de tilfælde, hvor en kvinde søger ind på et krisecenter; men jeg er i tvivl om,hvor stor tallet x er.

Hvis det efter et par dage viser sig, at der er intet belæg for at tro, at manden faktisk har været voldelig over for kone eller børn, så bør kvinden, med medfølgende børn, hurtigst muligt flytte ud af krisecenteret igen og til en adresse, som ikke er hemmelig for andre. Faderen har jo i udgangspunktet lige så meget ret til at være sammen med sine børn, som moderen har, og børnene har i udgangspunktet lige så meget brug for at være sammen med faderen som med moderen. Der bør derfor i udgangspunktet være en ordning, hvor faderen opretholder en eller anden grad af kontakt med sine børn, om nødvendigt under overvågning – også for at forebygge at konen bevidst fremmedgør faderen over for sine børn.

I den forbindelse skal vi huske at nævne, at mødre er mindst lige så ofte voldelige over for deres børn, som fædre er. Fædre er derfor ikke i almindelighed særlig farlige væsener, som skal holdes væk fra deres børn.

Af disse grunde må man i mange tilfælde bede kvinden, med medfølgende børn, om at flytte ud af krisecenteret igen, til en passende adresse. Kun hvis der også er anden evidens end bare moderens påstande for at faderen er farlig, bør kvinden forblive på krisecenteret.

Med en sådan politik vil der være hurtigere udskiftning af beboerne på krisecentrene. Som det er nu, risikerer man at pladser optages igennem lang tid af mødre, der faktisk ikke er i fare, og at disse mødre så optager pladsen for de mødre, der faktisk er i fare og akut har brug for at komme ind på et krisecenter.

Derudover må man stille det kritiske spørgsmål, om de mange kvinder, der afvises af krisecentre i første omgang, nu virkelig også ser ud til at være i fare allesammen. Det kunne være at nogle af afvisningerne hænger sammen med, at personalet på krisecenteret vurderer, at kvindens krisesituation ikke er så slem, at den berettiger at hun optager pladsen for andre mere hårdt trængende.

Det er da muligt, at der er behov for at oprette flere krisecentre for kvinder. Men der er nok også behov for at granske kvindernes situation noget nærmere; og så er der i øvrigt også behov for at oprette flere krisecentre for mænd – sådanne krisecentre er der langt større underskud af end krisecentre for kvinder.

 

https://politiken.dk/indland/samfund/art6302732/4.561-voldsramte-kvinder-blev-afvist-p%C3%A5-overfyldte-krisecentre-i-l%C3%B8bet-af-et-enkelt-%C3%A5r?utm_content=buffere77d8&utm_medium=social&utm_source=facebook.com&utm_campaign=buffer

Opslaget på Kønsdebats facebookside har fremkaldt nogle kommentarer:

Kommentar fra Heidi Asbjørn Freke:
Der er politik i det.
Der er noget med hvor mange penge de modtager pr beboer og især hvis denne har børn og et i et langtidsforløb.

Det er også forskel på mande / kvindecentre og hvorfra de kan modtage støtte.
Kvindecentre får statsstøtte og det mener jeg ikke dem til mænd kan gør i så høj grad .
Når det er sagt så ligger der på HunDragen præcis en video hvor Martin Christian Celosse-Andersen fortæller om sig sag om ex der har konstrueret falske beskyldninger og tilraget sig tilknytning på trods af, at han er renset for alle anklager.

Den video, der henvises til, Har dette link:

En fars kamp imod systemet

Kommentar fra Thorsten Dreijer:
”Falske anklager er blevet et våben på det familieretlige område – det er blevet et strategisk træk at anklage den anden forældre for vold eller overgreb, hvis man ønsker at skubbe vedkommende ud af barnets liv”.

Der findes desværre i dagens danmark mange mødre, som er skruppelløse nok i deres eget egoistiske ønske om at få børnene helt for dem selv – til at de bevidst udnytter/manipulerer organisationer som Grevinde Danner, som så tilsvarede blindt lader sig udnytte – de lever åbenbart godt af hinanden!

Direktør i hvert 3 barn og tidligere ansat i Statsforvaltningen jurist Tanja Graabæk skriver at:

”Kvindecenterne står også overfor en række udfordringer. Her sker i dag en mere eller mindre automatisk blåstempling af voldsanklager, selv om de danske kvindecentre har adgang til ressourcestærkt personale faglig set. Anklager om vold overtages tilsyneladende ukritisk, og når man som kompetent organisation på området per definition afviser eksistensen af falske anklager, tilsidesætter man fuldstændig hensynet til barnet”.

Mislykket date blev til MeToo anklage

Den amerikansk-indiske skuespiller og filmskaber Azis Ansari har vundet anerkendelse i form af adskillige fine priser.
Men nu er han blevet hængt ud af en anonym 23-årig kvinde, som har anvendt hashtagget MeToo om ham. Anledningen er at de var på en date, som efter hendes udsagn var “den værste aften i hendes liv”. Blandt aftenens rædsler var f.eks. at han serverede hvidvin i stedt for rødvin for hende, samt at han forlod restauranten for hurtigt for at komme hjem med hende til lejligheden. Her gik hun med til oralsex og til at han klædte hende af. Men i sidste ende var hun ikke med på samleje, så han bestilte en Uber til hende, og hun kørte hjem.
Hans forbrydelse var øjensynlig, at han ikke kunne læse hendes tanker, og at han var for ivirg til at mærke, om hun nød eller ikke nød hvad der skete. Hun var hele vejen igennem passiv og kun til allersidst sagde hun nej til egentligt samleje, hvad han straks accepterede.
På den baggrund forsøger hun nu at starte en shitstorm imod ham, som kan ende hans karriere.
Hun er åbenbart en mimose, der får det dårligt, så snart det der sker ikke vækker de positive følelser, hun ønsker at have, og som helt igennem vurderer ting ud fra hvad hun selv føler frem for hvad der objektivt set er foregået.
Hun kritiseres hårdt af andre feminister – det hun har gjort med denne historie, er at nedbryde respekten for MeToo-bevægelsen.

(3 links)

https://www.washingtonpost.com/news/act-four/wp/2018/01/15/babes-aziz-ansari-piece-was-a-gift-to-anyone-who-wants-to-derail-metoo/?utm_term=.eab3784b320b

US news anchor condemns Aziz Ansari accuser live on air

MeToo-kvindernes mærkværdige passivitet

Svenske Åsa Linderborg, kulturchef på Aftonbladet, skriver her en kritisk anmeldelse af to nye svenske bøger om MeToo-bevægelsen.

 

Nogle beretninger handler virkelig om uacceptable grænseoverskridelser. Men hun undrer sig over mange andre beretninger, hvor kvinderne er mærkværdigt passive. En teenagepige går f.eks hver aften hen og krammer intimt med bassisten i et band der spiller i parken: “Jeg var skræmt fra vid og sans, men det gentog sig hver dag igennem et halvt år”, skriver hun. Som om det var et overgreb, der overgik hende. Jamen . . . jamen . . . hun gik jo selv derhen, aften efter aften.

 

Det svarer til den historie, der førte til den første blokering af Kønsdebat i december, hvor en kvinde passivt finder sig i først at manden klæder sig af, og derefter at han klæder hende af. Hvor kommer den totale passivitet fra? Hvorfor finder disse kvinder sig totalt passivt i noget, som de BAGEFTER fremstiller som et overgreb?

 

I Berlingskes artikel om sagen hedder det at jeg analyserer ” en af historierne ud fra en opfattelse af kvindekønnet som nogle nok vil finde stereotyp”: Ja, det er stereotypt at kvinden er totalt passiv og manden er den aktive. Men en del af disse MeToo historier viser at den stereotype forestilling ikke er en forældet fordom. Stadig i dag er der kvinder, der er så passive, at man må undre sig dybt; msåke er det en biologisk indkodet adfærd, som aldrig forsvinder. Men i det feministiske lys bliver det gjort til et overgreb, at kvinden er passiv og manden er aktiv.

 

Hvis man hævder, at kvinder ikke bare er ofre for en nedarvet biologisk bestemte passivitet, så må man mene, at kvinder har evnen til at handle aktivt og tage ansvar for, hvordan tingene udvikler sig. Deraf følger, at de kvinder, der beretter om den slags “overgreb”, selv har et medansvar – de undlod at handle. Men deres ejendommelige, muligvis biologisk betingede passivitet bliver i stedet anvendt til at hænge mænd ud som overgribere optændt af onde hensigter.

 

Det er ikke i orden – kvindens passivitet bliver gjort til noget, som manden er skyld i.
 
https://www.aftonbladet.se/a/6nkk88

I Thüringen begår kvinder lige så ofte dødsvold som mænd gør

I den tyske delstat Thüringen er der kommet præcise tal frem om de alvorligste voldsforbrydelser blandt ægtefæller eller andre personer, der står hinanden nær. Over en 6-årig periode er i alt 151 personer ramt af drabsforsøg eller fuldbyrdet drab. Det bemærkelsesværdige er, at disse personer fordeler sig med 76 mænd og 75 kvinder. En del af dem er børn (og vi ved andre steder fra, at børn lidt oftere dræbes af mødre end af fædre).

Det bemærkelsesværdige her er, at også når det gælder livsfarlig vold, er kvinder lige så farlige for deres omgivelser, som mænd er.

https://www.insuedthueringen.de/region/thueringen/thuefwthuedeu/In-Thueringen-mehr-Maenner-als-Frauen-Opfer-haeuslicher-Gewalt;art83467,5921189

MeToo feministerne æder deres egne

Feministen Margaret Atwood, som er berømt for at have skrevet romanen “The handmaid´s  tale”, har forsvaret en mand der er fyret efter MeToo-anklager, som ikke kan dokumenteres og formentlig ikke er sande. Hun har argumenteret for at rettergangen skal være retfærdig og fair. Det har gjort feminister vrede. Nu bliver hun skældt ud for at være et misogynt, voldtægtsfremmende fordærvet menneske.

Et af de største feministiske ikoner, australske Germaine Greer, er også blevet angrebet efter at hun forsvarede en øjensynligt uskyldig skuespiller mod MeToo-anklager. Greer argumenterede for fair rettergang.

Hun skrev også, at det er svært at være en mand med magt, for hvordan skal en sådan mand kunne fremsætte nogen som helst ønsker over for en kvinde, uden at det kan fortolkes sådan at han udnytter sin magt til at få sin vilje? En mand med magt vil altid kunne anklages, og det er øjensynlig netop det der sker – broderparten af MeToo anklagerne rammer mænd med høj social position.
Men det skulle Germaine Greer ikke have skrevet. Nu bliver hun beskyldt for at være “misogyn”, for at “undskylde voldtægt” og for at være “afskyelig og en vanære for feminismen”.

Det ser ud til at mange MeToo-feminister er så fanatiske, at de kan måle sig med de værste religiøse eller politiske fanatikere. De har kun sympati for personer der mener nøjagtigt det samme som dem selv, og er lige så fanatiske som dem selv.

Det er sørgeligt, fordi derved sævkker de vores opmærksomhed på de sager, hvor MeToo anklagerne er rigtige nok, og hvor den skyldige faktisk bør straffes.

(2 links)

http://reason.com/blog/2018/01/14/handmaids-tale-margaret-atwood-feminism

http://www.heraldsun.com.au/news/opinion/rita-panahi/rita-panahi-the-metoo-sisterhood-is-on-a-witch-hunt/news-story/4472c7fdc58608b7d3bcf556bdc701f5

Når MeToo går amok:

En prisvindende velanset journalist på en amerikansk avis blev fyret fra avisen efter en MeToo-anklage – ikke fra nogen kvinde som følte sig ramt, men fra en udenforstående person. Der synes at være tale om en hævnaktion fra en anden person, der er sur på ham. Der foreligger intet om, hvad han skulle have gjort, eller om der er hold i anklagerne. Umiddelbart har manden ikke gjort noget som helst, som nogen kvinder har ondt over. Alligevel er han fyret.
Jeg bringer artiklen på grund af en bemærkning i sidste afsnit. Her skriver en kvinde i New York Times, at det ikke rører hende når MeToo går for langt, fordi hun ønsker “at hver eneste mand skal have en advarsel” og “føle sig usikker” på samme måde som kvinder gør. Med andre ord: Der er faktisk kvinder der hader mænd så meget, at de ønsker at alle mænd, uden undtagelse, skal ryste i bukserne over risikoen for at blive fyret uden varsel.

http://theweek.com/articles/744065/metoo-run-amok

MeToo kampagnen modtages meget forskelligt i Danmark og Sverige

I Danmark er der – trods alt – kritiske røster, og 76 % af de danskere der har deltaget i en afstemning, synes at kampagnen er lidt eller meget overdrevet.

I Sverige, derimod, er MeToo snarere blevet til “en god sag”, som hele samfundet bakker op om. Der har søndag været fakkeltog i 19 svenske byer, og stemningen omkring dette er at “vi samlas för att visa att vi står bakom alla de här berättelserna”.  Og nu lægger man vægt på, at MeToo er kommet for at blive – det skal ikke bare være et kortvarigt modefænomen.

En medvirkende grund til forskellen mellem de to lande kan være, at i Sverige er kritik af feminisme ikke længere mulig, stort set. De mest fremtrædende kritikere af feminisme, Pär Ström og Pelle Billing, blev gjort tavse med barske trusler for 3-4 år siden, og på facebook forekommer næppe længere kritik af feminisme; det hævdes at der er et svensk tankepoliti, som kontrollerer folks facebook-opslag, og man risikerer fyring hvis man skriver noget som ikke er politisk korrekt. I hvert fald kan jeg konstatere, at svenske “mande-sider” på facebook, som tidligere var kritiske over for feminisme, nu kun er kritiske over for maskulinitet.
Den omstændighed, at MeToo bølgen også rammer uskyldige mænd, får tilsyneladende ikke plads i de svenske medier.

(2 links)

https://www.folkets.dk/node/2490

Fakkeloptog for #MeToo i 19 svenske byer

Et eksempel hvor MeToo er kørt helt af sporet

Her er et udsnit af et amerikansk TV-interview med skuespilleren Liam Neeson. Neeson nævner et eksempel med den 75-årige radiovært Garrison Keilllor, der blev fyret i november sidste år. Keillor har været en højt elsket vært på en radiostation i Midtvesten siden 1969, og han er nu 75 år gammel. Han havde en kvinde i studiet, som fortalte en ulykkelig historie, og for at trøste hende, lagde Keillor spontant hånden på hendes ryg. Men hun havde en bluse på, der var bar midt på ryggen, og under sin bevægelse kom han til at føre sin hånd 15 cm op ad hendes bare ryg. Hun for forsrkækket tilbage, og han undskyldte. Senere undskyldte han igen i en email til hende, og hun svarede at det var OK. Men en måned senere kom der en henvendelse til radiostationen om at Keillor havde begået et seksuelt overgreb, og stationens ledelse kontaktede et advokatfirma for at få det undersøgt. Desuden fyrede de straks Keillor uden at høre hans version af historien.
Med andre ord: En øjensynlig helt uskyldig mand bliver fyret uden at han får lov at forsvare sig over for arbejdsgiveren.
En del kvinder er sure over, at Liam Neeson bringer denne historie fem, og i deres forargelse tweeter de om, at han er en sexist, og at de fremover ikke vil se film, som han medvirker i.
Jo, MeToo er virkelig en heksejagt.

https://www.theguardian.com/tv-and-radio/2017/nov/30/garrison-keillor-the-downfall-of-a-beloved-figure-accused-of-misconduct

View post on imgur.com