Rapporten “Undersøgelse af indbyrdes vold”

I foregående opslag omtalte jeg den ny rapport fra Syddansk Universitet om partnervold.
Den pågældende rapport er blevet til på opdrag fra Ligestillingsafdelingen i Udenrigsministeriet, der på grundlag af den nationale handlingsplan til bekæmpelse af vold i nære relationer og i familien i foråret 2017 udbød en undersøgelse af de mønstre, der kendetegner indbyrdes vold, med henblik på at opnå mere viden på området.
At rapporten er skrevet af vinderne af et offentligt udbud, præger den. Især rapportens kapitel 1 er kortfattet, noget rodet, og uoverskuelig, med en del skrivefejl. Det er tydleigt, at rapporten har været begrænset af økonomien i tilbuddet.

Alligevel er det en god rapport, især de senere kapitler.

Det er vanskeligt at referere rapporten kort, da den i forvejen har karakter af resumé af et stort antal undersøgelser, og sine steder næsten er skrevet i telegrafstil.

Det mest interessante er de senere kapitler, der omhandler originale undersøgelser udført at rapportens forfattere. Det er dels interview med 105 fagfolk på området, og dels dybtgående interview med 9 voldsramte par, heraf 1 bøssepar og 8 heteroseksuelle par.

Det fremgår hvor komplekst et fænomen partnervold er. Der findes ingen snuptagsløsninger. Behandling af voldsudøvere kræver en specialiseret indsats – almindelige praktiserende psykologer har f.eks. ikke den nødvendige kompetence.

Mange personer i voldelige par har en bagage af negative oplevelser fra barndommen, og/eller har psykiske lidelser. De har gennemgående ikke lært at håndtere konflikter konstruktivt. Ud af de 9 dybdeinterviewede par var der en psykisk diagnose på mindst én partner i 7 af de 9 par. “Mandig dominans” var derimod ikke et problem. Alle 9 par var moderne, ligestillede par.

Rapporten giver således et indtryk af at partnervold er udtryk for problemer hos de involverede personer, snarere end et samfundsproblem. De 105 interviewede fagfolk skulle f.eks. tage stilling til udsagnet: “Vold i parforholdet skyldes mandlig dominans”. 1 % var helt enig, 24 % var nogenlunde enige, 37 % var lidt uenige og 38 % var meget uenige.

Her er et direkte link til rapporten:

http://um.dk/da/~/media/UM/Danish-site/Documents/Nyheder/Undersgelse%20af%20indbyrdes%20vold%2016-01-2018_endelig.pdf

Susanne Stauns vildledning i Politiken om partnervoldsrapport

Hardcore feministen Susanne Staun havde et indlæg i Politiken i går, hvor hun stærkt kritiserer den nylige rapport fra Syddansk Universitet om partnervold.
Jeg er ikke klar over, om Politiken i øvrigt har omtalt den rapport som redaktionelt stof. Men hvis Politikens læsere kun bedømmer rapporten ud fra Stauns indlæg, bliver de da fuldstændig vildledt om emnet. I samme udgave af Politiken var der også andet stof der hænger mænd ud som dårlige mennesker og kvinder som ofre. Altså endnu en dag, hvor Politiken driver propaganda imod mænd.

Jeg har sendt dette læserbrev til Politiken:

Vildledning om nyt fra voldsfronten

Susanne Stauns klumme “Intet nyt fra voldsfronten” d. 20./1. er en meget ensidig afvisning af en ny rapport om partnervold af Dokkedahl og Elklit fra Syddansk Universitet. Staun kan umuligt have læst rapporten, da det meste af hendes tekst er i lodret modstrid med den. Hun skriver f.eks. at den ikke omhandler psykisk vold – men jo, det gør den. Hun skriver at det vigtigste er at se på den”intime terror”, der udøves af partriarkalske mænd. Rapporten, derimod, siger at sådan intim terror er så sjælden, at dens hyppighed ikke kan måles. Staun har en dagsorden med kvinder som ofre og mænd som voldsmænd. Men ud af 105 fagfolk på området, som er interviewet til rapporten, er kun een helt enig i det udsagn at vold i parforholdet skyldes mandlige dominans. Nej, vold er et led i gensidigt mislykket samspil og er ofte forbundet med at mindst den ene part har psykiske lidelser. Derfor kræver indsats mod vold ekspertviden og individuel behandling.
Alt i alt er Stauns klumme ekstremt misvisende. Jeg anbefaler alle interesserede i at læse rapporten selv og drage deres egne konklusioner, i stedet for at tro på Staun.

https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art6297111/Ny-sjusket-rapport-om-at-kvinder-skulle-v%C3%A6re-mere-voldelige-end-m%C3%A6nd-er-vildledende

Om pladsmangel på kvindekrisecentrene

Emnet er kontroversielt; men det bør ikke af den grund være forbudt at diskutere det og stille kritiske spørgsmål.

Det skal selvfølgelig være sådan, at når en forslået kvinde i sin nød opsøger et krisecenter, så skal hun kunne komme ind. Der skal være plads. Bagefter kan man så stille nærmere spørgsmål.

Problemet er måske, at man ikke bagefter kritisk nok stiller nærmere spørgsmål, og at personalet på krisecentret måske er for tilbøjeligt til uden videre at tro på kvindens udsagn, uden at gøre sig den umage at få mandens version af sagen at kende. Der er pesoner der hævder, at kvinder der ønsker at blive skilt og beholde børnene på en sådan måde, at faderen forhindres i al kontakt til børnene, bruger som strategi at søge på krisecenter. Så vil det for omverdenen se ud, som om faderen er voldelig og farlig for børnene. Jeg er ikke i tvivl om, at det forekommer i x % af de tilfælde, hvor en kvinde søger ind på et krisecenter; men jeg er i tvivl om,hvor stor tallet x er.

Hvis det efter et par dage viser sig, at der er intet belæg for at tro, at manden faktisk har været voldelig over for kone eller børn, så bør kvinden, med medfølgende børn, hurtigst muligt flytte ud af krisecenteret igen og til en adresse, som ikke er hemmelig for andre. Faderen har jo i udgangspunktet lige så meget ret til at være sammen med sine børn, som moderen har, og børnene har i udgangspunktet lige så meget brug for at være sammen med faderen som med moderen. Der bør derfor i udgangspunktet være en ordning, hvor faderen opretholder en eller anden grad af kontakt med sine børn, om nødvendigt under overvågning – også for at forebygge at konen bevidst fremmedgør faderen over for sine børn.

I den forbindelse skal vi huske at nævne, at mødre er mindst lige så ofte voldelige over for deres børn, som fædre er. Fædre er derfor ikke i almindelighed særlig farlige væsener, som skal holdes væk fra deres børn.

Af disse grunde må man i mange tilfælde bede kvinden, med medfølgende børn, om at flytte ud af krisecenteret igen, til en passende adresse. Kun hvis der også er anden evidens end bare moderens påstande for at faderen er farlig, bør kvinden forblive på krisecenteret.

Med en sådan politik vil der være hurtigere udskiftning af beboerne på krisecentrene. Som det er nu, risikerer man at pladser optages igennem lang tid af mødre, der faktisk ikke er i fare, og at disse mødre så optager pladsen for de mødre, der faktisk er i fare og akut har brug for at komme ind på et krisecenter.

Derudover må man stille det kritiske spørgsmål, om de mange kvinder, der afvises af krisecentre i første omgang, nu virkelig også ser ud til at være i fare allesammen. Det kunne være at nogle af afvisningerne hænger sammen med, at personalet på krisecenteret vurderer, at kvindens krisesituation ikke er så slem, at den berettiger at hun optager pladsen for andre mere hårdt trængende.

Det er da muligt, at der er behov for at oprette flere krisecentre for kvinder. Men der er nok også behov for at granske kvindernes situation noget nærmere; og så er der i øvrigt også behov for at oprette flere krisecentre for mænd – sådanne krisecentre er der langt større underskud af end krisecentre for kvinder.

 

https://politiken.dk/indland/samfund/art6302732/4.561-voldsramte-kvinder-blev-afvist-p%C3%A5-overfyldte-krisecentre-i-l%C3%B8bet-af-et-enkelt-%C3%A5r?utm_content=buffere77d8&utm_medium=social&utm_source=facebook.com&utm_campaign=buffer

Opslaget på Kønsdebats facebookside har fremkaldt nogle kommentarer:

Kommentar fra Heidi Asbjørn Freke:
Der er politik i det.
Der er noget med hvor mange penge de modtager pr beboer og især hvis denne har børn og et i et langtidsforløb.

Det er også forskel på mande / kvindecentre og hvorfra de kan modtage støtte.
Kvindecentre får statsstøtte og det mener jeg ikke dem til mænd kan gør i så høj grad .
Når det er sagt så ligger der på HunDragen præcis en video hvor Martin Christian Celosse-Andersen fortæller om sig sag om ex der har konstrueret falske beskyldninger og tilraget sig tilknytning på trods af, at han er renset for alle anklager.

Den video, der henvises til, Har dette link:

En fars kamp imod systemet

Kommentar fra Thorsten Dreijer:
”Falske anklager er blevet et våben på det familieretlige område – det er blevet et strategisk træk at anklage den anden forældre for vold eller overgreb, hvis man ønsker at skubbe vedkommende ud af barnets liv”.

Der findes desværre i dagens danmark mange mødre, som er skruppelløse nok i deres eget egoistiske ønske om at få børnene helt for dem selv – til at de bevidst udnytter/manipulerer organisationer som Grevinde Danner, som så tilsvarede blindt lader sig udnytte – de lever åbenbart godt af hinanden!

Direktør i hvert 3 barn og tidligere ansat i Statsforvaltningen jurist Tanja Graabæk skriver at:

”Kvindecenterne står også overfor en række udfordringer. Her sker i dag en mere eller mindre automatisk blåstempling af voldsanklager, selv om de danske kvindecentre har adgang til ressourcestærkt personale faglig set. Anklager om vold overtages tilsyneladende ukritisk, og når man som kompetent organisation på området per definition afviser eksistensen af falske anklager, tilsidesætter man fuldstændig hensynet til barnet”.

I Thüringen begår kvinder lige så ofte dødsvold som mænd gør

I den tyske delstat Thüringen er der kommet præcise tal frem om de alvorligste voldsforbrydelser blandt ægtefæller eller andre personer, der står hinanden nær. Over en 6-årig periode er i alt 151 personer ramt af drabsforsøg eller fuldbyrdet drab. Det bemærkelsesværdige er, at disse personer fordeler sig med 76 mænd og 75 kvinder. En del af dem er børn (og vi ved andre steder fra, at børn lidt oftere dræbes af mødre end af fædre).

Det bemærkelsesværdige her er, at også når det gælder livsfarlig vold, er kvinder lige så farlige for deres omgivelser, som mænd er.

https://www.insuedthueringen.de/region/thueringen/thuefwthuedeu/In-Thueringen-mehr-Maenner-als-Frauen-Opfer-haeuslicher-Gewalt;art83467,5921189