Noget om psykisk partnervold

I januar i år (2019) har regeringen foreslået, at psykisk vold skal have sin egen paragraf i straffeloven. I den anledning vil jeg her se nærmere på, hvad man ved om psykisk vold.

Man skal ikke undervurdere betydningen af psykisk vold. Der er betydelig sammenhæng mellem psykisk vold i parforholdet og senere udvikling af angst og depression. Dette gælder for både mænd og kvinder. Men kvinder angiver specielt, at for dem er psykisk vold mere smertefuldt end fysisk vold (1). Når man studerer nyligt indgåede ægteskaber igennem flere år, så finder man en tendens til at pyskisk vold ofte er et forvarsel om at der senere kommer fysisk vold (2). Alt i alt skal psykisk vold tages lige så alvorligt som fysisk vold, og det er muligvis lige så skadeligt.

Hvordan registreres psykisk vold?
Der findes forskellige metoder til at registrere psykisk vold.

En af metoderne består i at parret inviteres ind i et forsøgslokale, hvor de bliver sat til at diskutere et eller flere emner, samtidig med at de bliver videofilmet. Videoerne bliver så efterfølgende gennemset af psykologer, som efter bestemte forskrifter koder for 1) fjendtlig adfærd, så som at personen viser foragt, krigerisk indstilling, og går i forsvarspositione. Desuden koder de for 2)  psykisk ubalance, soå som at personen er anspændt, bedrøvet, eller græder. Og endelig handler det om 3) tilbagetrækning og afstandtagen, dvs. at personen trækker sig mentalt tilbage fra diskussionen.

Der findes også en del undersøgelser hvor man lader et større antal persone udfylde spørgeskemaer, ofte på internettet, eller ved at en telefoninterviewer krydser af i et spørgeskema. Her spørger man dem typisk om bestemte episoder er forekommet inden for det seneste år.
Hvis man undersøger de samme personer både ved observation af diskussioner, og ved at personerne svarer på spørgeskemaer, så viser der sig ret god overensstemmelse (3).

Der er udviklet forskellige gennemprøvede sæt af spørgsmål, der viser sig at give et godt indtryk af forekomsten af psykisk vold. Et af disse sæt (4) opdeler den psykiske vold i fire typer. A) Fjendtlig tilbagetrækning, f.eks. at personen surmuler, nægter at tale om emnet, eller nægter at der er et problem. B) Dominerende og skræmmende adfærd, f.eks. trusler om at kaste med noget, trusler om at skade partnerens venner, eller ødelæggelse af noget der tilhører partneren. C) Nedsættende bemærkninger om at partneren ikke duer, er værdiløs, eller grim. Og endelig D), kontrollerende adfærd, hvor man kritiserer eller forhindrer at partneren tilbringer tid sammen med andre.

Det mest anvendte sæt af spørgsmål er den såkaldte Conflict Tactics Scale. Princippet er her, at personen ikke direkte spørges om der forekommer nogen form for vold i parforholdet, men derimod om hvordan konflikter løses i parforholdet. Det får personen til at tale mere åbent om detaljer, som vedkommende måske ikke selv har tænkt på som psykisk vold. Her indgår 8 spørgsmål, hvor personen skal svare på om han/hun har
– fornærmet eller bandet over partneren
– råbt eller skreget ad partneren
– forladt lokalet eller huset i vrede under et skænderi
– sagt noget spydigt til parneren
– kaldt partneren fed eller grim
– ødelagt noget som tilhørte partneren
– beskyldt partneren for at være en elendig elsker
– truet med at ville banke eller kaste noget mod partneren
Erfaringen viser, at folks svar på dette sæt af ret forskellige spørgsmål tilsammen ret godt dækker hvad de fleste forstår ved psykisk vold.

Det diskuteres noget i fagkredse, om det med at klappe i og trække sig tilbage egentlig hører til under psykisk vold. Det vil især kvinder nok være tilbøjelige til at mene, da kvinder meget mere end mænd påvirkes negativt af sådan en adfærd. Her må jeg indskyde en personlig bemærkning: Nogle mennesker har meget svært ved at tåle at blive udsæt for skænderi eller at blive skældt ud. Dem hører jeg til. Her vil kvinden ofte forvente at man svarer igen med argumenter, som kan sætte hende til vægs. Hvis man kan det, vil hun respektere det. Men mange mænd er sprogligt underlegne og kan ikke lige i situationen finde på noget at svare igen med. De føler at kvinden manipulerer med dem og sætter dem til vægs, og de aner ikke hvordan de skal forsvare sig. De bliver vrede og ophidsede, og føler en trang til at forsvare sig ved at angribe hende fysisk. Men det er jo helt utilladeligt. Så den enste udvej, de kan se, for ikke at blive provokeret til at begynde at slå, er at forlade lokalet. Jeg føler det selv lige som en høj hyletone, som man ikke kan stoppe – den eneste løsning er at løbe væk. Hvis manden føler det sådan, så bør hans adfærd ikke regnes for en form for vold – han forsøger netop at undgå vold. Men andre opfatter det, som om han klapper i og forlader stedet med en fjendtlig hensigt – fordi han ved at det gør ondt på kvinden. I så fald kan adfærden godt anses for en form for vold. Så her ligger en tvetydighed, som ingen har fundet en god løsning på.

Hvilket køn udøver mest psykisk vold?
Der er lavet en sammenfatning af en lang række undersøgelser hvor man har observeret adfærden hos parrene (6). Fjendtlig adfærd er observeret i 47 undersøgelser, og her ligger kvinderne i gennemsnit lidt højere end mændene. Det der ovenfor er kaldt pyskisk ubalance, erobserveret i 13 undersøgelser; her ligger kvinderne også lidt højere. Tilbagetrækning og afstandtagen er observeret i 22 undersøgelser; her ligger mændene lidt højere end kvinderne.

Når det gælder interviewundersøgelser og svar på spørgeskemaer, så er der også lavet en del undersøgelser i de senere årtier.
Der er f.eks. en amerikansk undersøgelse af 100 nygifte par, som blev fulgt igennem flere år (1, 7). Psykisk vold blev registreret med flere metoder, blandt andet de ovennævnte. Generelt var mændene oftere end kvinderne ofre for psykisk vold. Dominerende og skræmmende adfærd fandtes mest hos kvinder i starten af ægteskabet, men mest hos mænd nogle år senere. Kontrollerende adfærd fandtes udpræget mest hos kvinderne, hele vejen igennem. Nedsættende bemærkninger kom oftest fra kvinderne, især i de første år. Tilbagetrækning og afstandtagen forekom oftest hos mændene, jo mere, jo længere ægteskabet havde varet.

En langt større amerikansk undersøgelse omfattede ca. 6.000 repræsentativt udvalgte personer over 18 år gamle, halvt af hver køn (8). Her anvendte man The Conflict Tactics Scale. Kvinder angav flere tilfælde af psykisk vold end mænd, både den vold de selv udøvede, og den vold de var offer for. Kvinder opfatter åbenbart flere episoder af psykisk vold end mænd gør. Begge køn angav i gennemsnit lige ofte at udøve psykisk vold, og at være offer for psykisk vold. I gennemsnit for hver person, uanset køn, var der ca. 10 episoder af psykisk vold om året.

En anden stor undersøgelse blev udført i USA i 2010, med interviews af ca. 9.000 kvinder og godt 7.000 mænd, alle repræsentativt udvalgte (9). Her var resultatet, at inden for de seneste tolv måneder var 13,9 % af kvinderne, og 18,1 % af mændene, blevet udsat for psykisk vold. Kvinderne blev især udsat for verbal vold, mens mændene især blev udsat for kontrollerende adfærd.

Som eksempel på en undersøgelse uden for USA kan tages en undersøgelse af næsten 2.000 unge universitetsstuderende i Spanien, flest kvinder. De var ikke gift, men var i dating-forhold (10). Her anvendte man Conflict Tactics skalaen foruden flere andre sæt spørgsmål, blandt andet om kontrollerende adfærd. Den langt overvejende tendens var at kvinderne udøvede mest psykisk vold. de lå tydeligt højest når det galdt at fornærme eller bande over partneren, og de lå tydeligt højest når det galdt at tvinge den anden til at adlyde sig ved at true med at de ellers ville afbryde forholdet. Kvinderne var vistnok også mest jaloux; men det afhang af hvem af parterne man spurgte.

Der er gjort en indsats for at sammenfatte undersøgelser af psykisk vold i lande over hele kloden (11). Når det gælder ikke-engelsktalende lande, så er der 54 tilgængelige undersøgelser, hvor man kan sammenligne forekomsten af psykisk vold over for mænd og over for kvinder. I 2/3 af disse undersøgelser begår kvinder mere psykisk vold end mænd gør.

Det samlede indtryk, både for USA og resten af verden, er altså, at i nogle undersøgelser begås der nogenlunde lige meget psykisk vold af begge køn, og i nogle undersøgelser begås psykisk vold lidt hyppigere af kvinder.

En oversigt over undersøgelser i Norge og Sverige  (12) viser at der her er fire undersøgelser hvor man kan sammenligne forekomsten af psykisk vold hos mænd og kvinder inden for det sidste år. I tre af de fire undersøgelser står de to køn lige; i den fjerde er kvinder udsat næsten dobbelt så ofte som mænd.

Psykisk partnervold i Danmark
For Danmark har der indtil for nylig ikke eksisteret nogen viden om disse ting. Men i 2018 udkom en rapport om psykisk partnervold i Danmark (12). Den er baseret på at man har udspurgt et stort antal repræsentativt udvalgte danskere i alderen 18 til 64 år, nærmere bestemt ca. 9.000 mænd og ca. 10.000 kvinder. Det er sket som led i en mere omfattende undersøgelse med betgnelsen SHILD, der står for Survey of Health, Impairment and Living Conditions in Denmark. Disse mange personer har fået stillet mange spørgsmål med relation til sundhed, og to af disse spørgsmål belyser psykisk vold. De to spørgsmål lyder:
– Har du inden for det sidste år oplevet, at en person har truet dig med vold?
– Har du inden for det sidste år oplevet, at en person har nedværdiget eller ydmyget dig, latterliggjort dig, kritiseret dig konstant eller kaldt dig øgenavne?
Hvis personen har svaret ja til et af disse spørgsmål, så regnes vedkommende som udsat for psykisk vold.

Ca. 19 % af begge køn angiver at have været udsat for psykisk vold, men det inkluderer psykisk vold fra kolleger, fra fremmede etc. Hvis man ser på psykisk vold begået af en partner, så er det 1,2 % af mændene, men 3,9 % af kvinderne, der har været udsat for det. I den danske undersøgelse er kvindernes situation, i forhold til mændenes, altså langt dårligere end i nogen som helst andre undersøgelser i Skandinavien eller i verden.
En påfaldende detalje er, at ud af det samlede antal tilfælde af psykisk partnervold i den danske undersøgelse, gælder mere end halvdelen vold fra en tidligere partner. De nævnte tal giver altså ikke hyppigheden af psykiske overgreb mellem mand og kone rundt omkring i de små hjem. De fleste tilfælde er tilfælde hvor de to ikke lever sammen længere. Måske har de bare været kærester, som nu er gået fra hinanden; måske er de separeret eller skilt – det er ikke oplyst. Men da vi ved, at et stort antal skilsmissesager er højkonflikt-sager, hvor parterne fører psykisk krig mod hinanden, så er det nærliggende at forestille sig den slags situationer.

Den vigtigste forklaring på det usædvanlige resultat netop i den danske undersøgelse, ligger nok i de stillede spørgsmål. Bare to spørgsmål er sandelig ikke meget til at give et dækkende indtryk af alt det, der rubriceres som psykisk vold. Specielt det første spørgsmål er lidt betænkeligt – “Har du oplevet, at en person har truet dig med vold”. Det svarer delvis til ét af spørgsmålene i Conflict Tactics skalaen, men ikke til f.eks. trusler om at skade partnerens venner eller trusler om at afbryde parforholdet. Og hvad angår trusler om at kaste med noget, er det så “trusler om vold” – det vil mange af dem der udspørges nok ikke mene.

Hvis man opfatter at blive “truet med vold” som en trussel om fysisk angreb, så kan vi formode, at meget få kvinder vil fremsætte en sådan trussel. Kvinder begår lige så ofte som mænd fysisk vold mod partneren, men hvor ofte vil kvinder true med at begå fysisk vold? Den trussel vil ikke være effektiv, for manden er jo som regel fysisk stærkere. Derfor kan man formode, at personer der fremsætter trusler om fysisk vold, næsten altid vil være mænd – kun hos dem vil truslen virke farlig.

Det findes ikke oplyst i rapporten, hvor mange af tilfældene af psykisk vold, der handler om svar på spørgsmål 1, og hvor mange der handler om svar på spørgsmål 2. Vi kan derfor ikke vide, hvor stor en andel af tilfældene af psykisk vold, der består i at partneren har truet med at begå fysisk vold. Hvad nu hvis det er hovedparten af tilfældene? Så kan det være den helt enkle forklaring på, at i den danske undersøgelse er hyppigheden af såkaldt psykisk vold meget større hos kvinder end mænd – næsten fire gange større – mens et sådant resultat ikke kendes fra nogen som helst undersøgelser i udlandet.

Et andet aspekt ved det danske resultat, er at det overvejende angår vold fra tidligere partnere. Hvis man ser på partnere i skilsmisseforhandlinger, så vil nogle nok mene, at mændene i de ret mange højkonflikt-sager udsættes for psykisk vold fra kvinderne, f.eks. ved at kvinderne beskylder mændene for incest eller vold, og at kvinderne forsøger at fratage mændene retten til at se deres børn. Den form for psykisk vold mod mændene kan have ekstremt negativ indflydelse på disse mænds liv og velfærd. Men sådanne tilfælde dækkes øjensynlig ikke af de to spørgsmål, som den danske undersøgelse er baseret på.

Det nye lovforslag
I januar 2019 har regeringen fremsat et forslag om at psykisk vold skal have sin helt egen paragraf i straffeloven, og at strafferammen skal være helt op til 3 års fængsel (13, 14). De former for psykisk vold, der skal være strafbare, er bl.a. følgende:
1) At man over en længere periode ignorerer sin partner eller sine børn
2) At man uden samtykke overvåger eller isolerer sin partner
3) At man udbreder ondsindet sladder
4) At gennemtvinger kontrol over partnerens hverdag
5) At man holder partneren i uvished om afgørende beslutninger
6) At man indskrænker partnerens bevægelsesfrihed
7) At man nægter partneren at søge arbejde
8) At man omtaler personen som om vedkommende ikke er noget værd
9) At man tager kontrol over partnerens økonomi
10) At man lægger pres på partneren m.h.t. store livsbeslutninger.

Hvad jeg særligt vil bemærke her, at ingen af disse ti former for “psykisk vold” er dækket tydeligt af de to spørgsmål, som interviewpersonerne skulle svare på i den danske interview-undersøgelser. De ti punkter indeholder ikke noget om trusler om fysisk vold, og de indeholder ikke noget om at man taler nedværdigende til partneren, kun hvordan man “omtaler” partneren. Som det blev hævdet fra foreningen LevUdenVold i en nylig artikel i Politiken: “Psykisk vold er ikke, hvis din partner bliver vred og i et ophedet skænderi kalder dig dum.” Den situation falder ellers ind under det der registreres i den ofte anvendte Conflict Tactics skala; men det hører altså ikke under det der tæller som pyskisk vold i det nye lovforslags forstand.

Det vil sige at resultaterne i den danske rapport slet ikke er relevante for regeringens lovforslag. Alligevel bliver rapportens tal nævnt i avisartikler som begundelse for regeringens lovforlsag, f.eks. her i Ekstrabladet, der har fået oplysningerne fra Danner-huset (16):
” Hvert år bliver 38.000 kvinder udsat for fysisk vold af deres partner. Omkring dobbelt så mange – 72.000 kvinder – udsættes for psykisk vold. . . For vold mod mænd er tallene lavere. 19.000 mænd om året bliver udsat for fysisk vold og 22.000 udsættes for psykisk vold.”

Faktisk er disse tal ekstremt svagt begrundede, og hvad angår psykisk vold, handler de altså nærmest om noget andet end det, som regerings lovforlsag omhandler. Men tal som 72.000 og 19.000 får det til at fremstå meget autoritativt. Realiteten er formentlig, at mindst lige så mange mænd som kvinder udsættes for psykisk vold – hvis forholdene er som i andre lande, eller hvis man medregner mænd i skilsmisseforhandlinger.

Referencer:

(1)
Erika Lawrence et al. (2009): Is psychological aggression as detrimental as physical aggression? The independent effects of psychological aggression on depression and anxiety symptoms.

Violence and Victims 24 (1): 20-35

(2)

Christopher M. Murphy & K. Daniel O´Leary (1989): Psychological aggression predicts physical aggression in early marriage. Journal of consulting and clinical psychology 57(5): 579-582.

(3)
Deborah M. Capaldi & Lynn Crosby (1997): Observed and reported psychological and physical aggression in young, at-risk couples. Social development 6(2): 184-206.

(4)
Christopher M. Murphy & Sharon A. Hoover (1999): Measuring emotional abuse in dating relationships as a multifactorial construct.
Violence and victims 14(1): 39-53.

(5)
Murray A. Straus et al. (1996): The revised conflict tactics scales (CFS2). Journal of family issues 17(3): 283-316.

(6)

Erica M. Woodin (2011): A two-dimensional approach to relationship conflict: Meta-analytic findings.

Journal of family psychology  25 (3): 325–335.
(7)
Eunyoe Ro & Erika Lawrence (2007): Comparing three measures of psychological aggression: Psychometric properties and differentiation from negative communication.
Journal of family violence 22: 575–586.

(8)
Murray A. Straus & Stephen Sweet (1992):
Verbal/symbolic aggression in couples: incidence rates and relationships to personal characteristics.
Journal of marriage and the family 54: 346-357.

(9)
Michele C. Black et al. (2011):
The National Intimate Partner and Sexual Violence Survey:2010 Summary Report
National Center for Injury Prevention and Control
https://www.cdc.gov/ViolencePrevention/pdf/NISVS_Report2010-a.pdf

(10)
Marina J. Muñoz-Rivas et al. (2007): Physical and psychological aggression in dating relationships in Spanish university students.
Psicothema 19 (1): 102-107.

(11)
John Hamel (2012):
Partner Abuse State of Knowledge Project. Findings at-a-glance.
http://domesticviolenceresearch.org/pdf/FindingsAt-a-Glance.Nov.23.pdf
https://domesticviolenceresearch.org/pdf/PASK.Tables5.Revised.pdf

(12)

Mai Heide Ottosen & Stine Vernstrøm Østergaard (2018): Psykisk partnervold. En kvantitativ kortlægning.
https://www.vive.dk/da/udgivelser/psykisk-partnervold-7024/

(13)
http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2018/2019/lovforslag_om_aendring_af_straffeloven_og_forskellige_andre_love_selvstaendig_bestemmelse_om_psykisk_vold.pdf

Rapporten “Undersøgelse af indbyrdes vold”

I foregående opslag omtalte jeg den ny rapport fra Syddansk Universitet om partnervold.
Den pågældende rapport er blevet til på opdrag fra Ligestillingsafdelingen i Udenrigsministeriet, der på grundlag af den nationale handlingsplan til bekæmpelse af vold i nære relationer og i familien i foråret 2017 udbød en undersøgelse af de mønstre, der kendetegner indbyrdes vold, med henblik på at opnå mere viden på området.
At rapporten er skrevet af vinderne af et offentligt udbud, præger den. Især rapportens kapitel 1 er kortfattet, noget rodet, og uoverskuelig, med en del skrivefejl. Det er tydleigt, at rapporten har været begrænset af økonomien i tilbuddet.

Alligevel er det en god rapport, især de senere kapitler.

Det er vanskeligt at referere rapporten kort, da den i forvejen har karakter af resumé af et stort antal undersøgelser, og sine steder næsten er skrevet i telegrafstil.

Det mest interessante er de senere kapitler, der omhandler originale undersøgelser udført at rapportens forfattere. Det er dels interview med 105 fagfolk på området, og dels dybtgående interview med 9 voldsramte par, heraf 1 bøssepar og 8 heteroseksuelle par.

Det fremgår hvor komplekst et fænomen partnervold er. Der findes ingen snuptagsløsninger. Behandling af voldsudøvere kræver en specialiseret indsats – almindelige praktiserende psykologer har f.eks. ikke den nødvendige kompetence.

Mange personer i voldelige par har en bagage af negative oplevelser fra barndommen, og/eller har psykiske lidelser. De har gennemgående ikke lært at håndtere konflikter konstruktivt. Ud af de 9 dybdeinterviewede par var der en psykisk diagnose på mindst én partner i 7 af de 9 par. “Mandig dominans” var derimod ikke et problem. Alle 9 par var moderne, ligestillede par.

Rapporten giver således et indtryk af at partnervold er udtryk for problemer hos de involverede personer, snarere end et samfundsproblem. De 105 interviewede fagfolk skulle f.eks. tage stilling til udsagnet: “Vold i parforholdet skyldes mandlig dominans”. 1 % var helt enig, 24 % var nogenlunde enige, 37 % var lidt uenige og 38 % var meget uenige.

Her er et direkte link til rapporten:

http://um.dk/da/~/media/UM/Danish-site/Documents/Nyheder/Undersgelse%20af%20indbyrdes%20vold%2016-01-2018_endelig.pdf

Susanne Stauns vildledning i Politiken om partnervoldsrapport

Hardcore feministen Susanne Staun havde et indlæg i Politiken i går, hvor hun stærkt kritiserer den nylige rapport fra Syddansk Universitet om partnervold.
Jeg er ikke klar over, om Politiken i øvrigt har omtalt den rapport som redaktionelt stof. Men hvis Politikens læsere kun bedømmer rapporten ud fra Stauns indlæg, bliver de da fuldstændig vildledt om emnet. I samme udgave af Politiken var der også andet stof der hænger mænd ud som dårlige mennesker og kvinder som ofre. Altså endnu en dag, hvor Politiken driver propaganda imod mænd.

Jeg har sendt dette læserbrev til Politiken:

Vildledning om nyt fra voldsfronten

Susanne Stauns klumme “Intet nyt fra voldsfronten” d. 20./1. er en meget ensidig afvisning af en ny rapport om partnervold af Dokkedahl og Elklit fra Syddansk Universitet. Staun kan umuligt have læst rapporten, da det meste af hendes tekst er i lodret modstrid med den. Hun skriver f.eks. at den ikke omhandler psykisk vold – men jo, det gør den. Hun skriver at det vigtigste er at se på den”intime terror”, der udøves af partriarkalske mænd. Rapporten, derimod, siger at sådan intim terror er så sjælden, at dens hyppighed ikke kan måles. Staun har en dagsorden med kvinder som ofre og mænd som voldsmænd. Men ud af 105 fagfolk på området, som er interviewet til rapporten, er kun een helt enig i det udsagn at vold i parforholdet skyldes mandlige dominans. Nej, vold er et led i gensidigt mislykket samspil og er ofte forbundet med at mindst den ene part har psykiske lidelser. Derfor kræver indsats mod vold ekspertviden og individuel behandling.
Alt i alt er Stauns klumme ekstremt misvisende. Jeg anbefaler alle interesserede i at læse rapporten selv og drage deres egne konklusioner, i stedet for at tro på Staun.

https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art6297111/Ny-sjusket-rapport-om-at-kvinder-skulle-v%C3%A6re-mere-voldelige-end-m%C3%A6nd-er-vildledende

Om pladsmangel på kvindekrisecentrene

Emnet er kontroversielt; men det bør ikke af den grund være forbudt at diskutere det og stille kritiske spørgsmål.

Det skal selvfølgelig være sådan, at når en forslået kvinde i sin nød opsøger et krisecenter, så skal hun kunne komme ind. Der skal være plads. Bagefter kan man så stille nærmere spørgsmål.

Problemet er måske, at man ikke bagefter kritisk nok stiller nærmere spørgsmål, og at personalet på krisecentret måske er for tilbøjeligt til uden videre at tro på kvindens udsagn, uden at gøre sig den umage at få mandens version af sagen at kende. Der er pesoner der hævder, at kvinder der ønsker at blive skilt og beholde børnene på en sådan måde, at faderen forhindres i al kontakt til børnene, bruger som strategi at søge på krisecenter. Så vil det for omverdenen se ud, som om faderen er voldelig og farlig for børnene. Jeg er ikke i tvivl om, at det forekommer i x % af de tilfælde, hvor en kvinde søger ind på et krisecenter; men jeg er i tvivl om,hvor stor tallet x er.

Hvis det efter et par dage viser sig, at der er intet belæg for at tro, at manden faktisk har været voldelig over for kone eller børn, så bør kvinden, med medfølgende børn, hurtigst muligt flytte ud af krisecenteret igen og til en adresse, som ikke er hemmelig for andre. Faderen har jo i udgangspunktet lige så meget ret til at være sammen med sine børn, som moderen har, og børnene har i udgangspunktet lige så meget brug for at være sammen med faderen som med moderen. Der bør derfor i udgangspunktet være en ordning, hvor faderen opretholder en eller anden grad af kontakt med sine børn, om nødvendigt under overvågning – også for at forebygge at konen bevidst fremmedgør faderen over for sine børn.

I den forbindelse skal vi huske at nævne, at mødre er mindst lige så ofte voldelige over for deres børn, som fædre er. Fædre er derfor ikke i almindelighed særlig farlige væsener, som skal holdes væk fra deres børn.

Af disse grunde må man i mange tilfælde bede kvinden, med medfølgende børn, om at flytte ud af krisecenteret igen, til en passende adresse. Kun hvis der også er anden evidens end bare moderens påstande for at faderen er farlig, bør kvinden forblive på krisecenteret.

Med en sådan politik vil der være hurtigere udskiftning af beboerne på krisecentrene. Som det er nu, risikerer man at pladser optages igennem lang tid af mødre, der faktisk ikke er i fare, og at disse mødre så optager pladsen for de mødre, der faktisk er i fare og akut har brug for at komme ind på et krisecenter.

Derudover må man stille det kritiske spørgsmål, om de mange kvinder, der afvises af krisecentre i første omgang, nu virkelig også ser ud til at være i fare allesammen. Det kunne være at nogle af afvisningerne hænger sammen med, at personalet på krisecenteret vurderer, at kvindens krisesituation ikke er så slem, at den berettiger at hun optager pladsen for andre mere hårdt trængende.

Det er da muligt, at der er behov for at oprette flere krisecentre for kvinder. Men der er nok også behov for at granske kvindernes situation noget nærmere; og så er der i øvrigt også behov for at oprette flere krisecentre for mænd – sådanne krisecentre er der langt større underskud af end krisecentre for kvinder.

 

https://politiken.dk/indland/samfund/art6302732/4.561-voldsramte-kvinder-blev-afvist-p%C3%A5-overfyldte-krisecentre-i-l%C3%B8bet-af-et-enkelt-%C3%A5r?utm_content=buffere77d8&utm_medium=social&utm_source=facebook.com&utm_campaign=buffer

Opslaget på Kønsdebats facebookside har fremkaldt nogle kommentarer:

Kommentar fra Heidi Asbjørn Freke:
Der er politik i det.
Der er noget med hvor mange penge de modtager pr beboer og især hvis denne har børn og et i et langtidsforløb.

Det er også forskel på mande / kvindecentre og hvorfra de kan modtage støtte.
Kvindecentre får statsstøtte og det mener jeg ikke dem til mænd kan gør i så høj grad .
Når det er sagt så ligger der på HunDragen præcis en video hvor Martin Christian Celosse-Andersen fortæller om sig sag om ex der har konstrueret falske beskyldninger og tilraget sig tilknytning på trods af, at han er renset for alle anklager.

Den video, der henvises til, Har dette link:

En fars kamp imod systemet

Kommentar fra Thorsten Dreijer:
”Falske anklager er blevet et våben på det familieretlige område – det er blevet et strategisk træk at anklage den anden forældre for vold eller overgreb, hvis man ønsker at skubbe vedkommende ud af barnets liv”.

Der findes desværre i dagens danmark mange mødre, som er skruppelløse nok i deres eget egoistiske ønske om at få børnene helt for dem selv – til at de bevidst udnytter/manipulerer organisationer som Grevinde Danner, som så tilsvarede blindt lader sig udnytte – de lever åbenbart godt af hinanden!

Direktør i hvert 3 barn og tidligere ansat i Statsforvaltningen jurist Tanja Graabæk skriver at:

”Kvindecenterne står også overfor en række udfordringer. Her sker i dag en mere eller mindre automatisk blåstempling af voldsanklager, selv om de danske kvindecentre har adgang til ressourcestærkt personale faglig set. Anklager om vold overtages tilsyneladende ukritisk, og når man som kompetent organisation på området per definition afviser eksistensen af falske anklager, tilsidesætter man fuldstændig hensynet til barnet”.

I Thüringen begår kvinder lige så ofte dødsvold som mænd gør

I den tyske delstat Thüringen er der kommet præcise tal frem om de alvorligste voldsforbrydelser blandt ægtefæller eller andre personer, der står hinanden nær. Over en 6-årig periode er i alt 151 personer ramt af drabsforsøg eller fuldbyrdet drab. Det bemærkelsesværdige er, at disse personer fordeler sig med 76 mænd og 75 kvinder. En del af dem er børn (og vi ved andre steder fra, at børn lidt oftere dræbes af mødre end af fædre).

Det bemærkelsesværdige her er, at også når det gælder livsfarlig vold, er kvinder lige så farlige for deres omgivelser, som mænd er.

https://www.insuedthueringen.de/region/thueringen/thuefwthuedeu/In-Thueringen-mehr-Maenner-als-Frauen-Opfer-haeuslicher-Gewalt;art83467,5921189